Johanne Pedersdatter Skram

Johanne blev gift med Hans Lange den 27 sep. 1575 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hans (søn af Gunde Lange og Karen Breide) blev født den 6 jul. 1542 i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 2 feb. 1609 i Lysgård, Lysgård Herred, Viborg Amt, Danmark; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Gunde Lange blev født den 22 dec. 1576 i Brejninggård, Spjald, Ringkøbing, Danmark; døde den 26 okt. 1652 i Kølbygård, Hunstrup Sogn, Thisted, Danmark.
2. Ide Lange blev født den 3 okt. 1584 i Brejninggård, Spjald, Ringkøbing, Danmark; døde den 13 jun. 1649 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark .

Notater:

Peder Skram blev født omkring 1503 og døde i 1581.

Dansk admiral og rigsråd.

Peder Skram udmærkede sig i Christian 2.s krige mod Sverige. Efter Christian 2.s flugt deltog han i Københavns belejring i 1523.

I sommeren 1535 lykkedes det en dansk-svensk-preussisk flådestyrke, under ledelse af Peder Skram, at sætte Lübecks flåde afgørende ud af spillet ved et større søslag i Svendborgsund. En måned senere indtog Peder Skram Korsør. Peder Skram banede dermed vejen for at Ranzaus tropper kunne landsættes på Sjælland, og den 24. juli kunne Christian 3.s tropper belejre København fra landsiden, mens Peder Skram lukkede byen inde fra søsiden.

I 1539 udnævntes Peder Skram til medlem af Rigsrådet og var flådechef fra 1563-64.

Skram, Peder, dansk amiral. Son till Kristen Skram på Urup och Anna Knutsdatter Reventlow av Söbo.
Pedre Skram ansågs på sin tid som en av Danmarks största hjältar och fick smeknamnet "Våghals för Danmark". Om Peder Skram kan nämnas att han redan vid 14 års ålder uppnått en sådan färdighet i militära övningar att ingen riddare kunde stöta honom ur sadeln. S militära bana började tidigt och 1536 förlänades han Helsingborgs slott. 1542 marscherade han med en skånsk trupp in i Småland för att hjälpa Gustav Vasa med att kväsa Nils Dackes uppror. Efter hustruns död flyttade han till familjegodset Urup på Jylland där han dog 1581.

Beskæftigelse:
Rigsråd, Admiral

Peder blev gift med Elsebe Tygesdatter Krabbe den 4 mar. 1535 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige. Elsebe (datter af Tyge Krabbe og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 22 maj 1514 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 17 apr. 1578 i Laholm, Halland, Sverige; blev begravet i Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Krabbe, Elsebe, 1514-78, Adelsdame. F. 12. April 1514 paa Helsingborg Slot, d. 8. Marts 1578 paa Laholm Slot, begr. i Østbirk K. Forældre: Tyge K. (s. d.) og Hustru. Gift 2. Febr. 1535 paa Helsingborg Slot med Peder Skram (s. d.).

Som Barn var E. K. i Huset først hos sin Mormoder og senere hos sin ældre Søster Magdalene. Under den bekendte Herredag i Kbh. ved St. Hansdags Tid 1533 trolovedes hun under stor Højtidelighed og i Nærværelse af en talrig og meget repræsentativ Forsamling med Peder Skram. Den paafølgende Borgerkrig, hvori hendes Fæstemand i saa høj Grad udmærkede sig, gjorde det længe nødvendigt at udskyde Brylluppet.

Efter Krigens Afslutning boede ægteparret i ti Aar paa Helsingborg Slot, som Peder Skram havde overtaget efter sin Svigerfader; senere var deres Liv mest knyttet til Halland, hvor E. K. havde bragt sin Mand Herregaarden Skedal, og hvor han fra 1558 til sin Død var Slotsherre paa Laholm. Ægteskabet var meget harmonisk og selv efter den Tids Maalestok usædvanlig frugtbart; E. K. fødte sin Ægtefælleikke mindre end atten Børn, hvoraf dog kun de syv overlevede Forældrene; alene 1566 mistede de fire voksne Senner.

Ogsaa paa anden Maade bragte Syvaarskrigen dem alvorlige Ulykker; Halland hærgedes af Fjenden, Skedal brændte, og Laholm belejredes baade 1565 og 1568; begge Gange lykkedes det dog at afslaa Angrebet.Til Minde herom forfattede E. K. en endnu bevaret Takkesalme. Hun havde i det hele taget sin Slægts udprægede Sans for boglig Syssel i Arv. Navnlig har hun gjort sig fortjent ved at skildre sin MandsBedrifter; men desuden efterlod hun sig i Haandskrift en Samling danske Ordsprog foruden forskellige Bønner og genealogiske Optegnelser. Hendes Breve til Veninden Birgitte Gjøe giver et godt Indtryk af hendes djærve, noget mandhaftige Karakter, hvis Kraft i Modgang umiskendeligt havde sin Rod i alvorlig luthersk Gudsfrygt.

Notater:

BESIDDELSER: Urup

Christiern Skram til Urup blev såret ved slaget ved
Brænde kirke 1518 og var lam i sin sidste levetid.

1519 skrev han testamente og døde samme år.

Med Mette Timmesdatter Rosenkrantz fik han

7 børn, hvoraf 5 døde som små.

Med Anne Reventlow fik han 4 børn.

Et af dem var søhelten Peder Skram.

Christiern blev gift med Anne Knudsdatter Reventlow i 1500. Anne (datter af Knud Joachimsen og Margrethe Urne) blev født før 1505; døde cirka 1519. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Den fynske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bustrup i Salling og Vegeholm i Skåne

Notater:

Var 12 år gammel smådreng hos kong Hans og deltog i dennes togt mod Iver Axelsen Thott og fik senere kongens hunde at passe. Fulgte 1495 kongen til rigsmødet i Kalmar og 1497 til Sverigestoget og deltog i slaget ved Rødebro. Var 1501 lensmand på Københavns slot .

I 1503 ridder. Deltog i de følgende år i krigstogene i Sverige. Blev i 1507 forlenet med Helsingborg slot. Samlede 1510 den skånske adel mod Åke Hansson Thott's svenske rytterstyrke og tilføjede ham ved Fantehullet et nederlag. Kort efter udnævnt til rigsråd. Deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmø. Var ved krigens udbrud med Sverige 1518 betroet med hærens proviantering. Fik 1520 pant i Helsingborg mod et lån til kongen , som fratog ham det samme år. Trak sig derefter krænket tilbage til Bustrup og var en af hovedmændene i rejsningen mod kong Christian II . Blev 26. marts 1523, ved kong Frederik I.' s hyldning, udnævnt til rigsmarsk og fik kort efter Helsingborg tilbage .

Var fra nu af det katolske rigsrådspartis hovedfører. Dæmpede 1524-25 bondeopstande i Skåne og slog bønderne ved Lund (28. april 1525) og Bunketoftelund. Kæmpede 1526 sejrrigt i Bleking mod Søren Norbys folk. Tog i 1531 i København del i forhandlingerne om den fangne kong Christian II.'s skæbne og var en af de fire danske rigsråder, over for hvem kong Frederik I. måtte forpligte sig til at holde kongen fangen på livstid.

Tilsvor grev Christopher af Oldenburg ved dennes landing 1534 troskab på kong Christians vegne og sad som grevens høvedsmand på Helsingborg slot, hvorfra han bidrog til Lybekkernes nederlag 15 . januar 1535. Blev under kong Christian III. statsholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde. Beholdt eller fik efter Københavns overgivelse i juli1536 titlen som rigs marsk tilbage, men måtte afstå Helsingborg slot til sin svigersøn, Peder Skram. Deltog endnu i spidsen for den skånske adel i forliget 1539 med Jørgen Kok.



12 Aar gammel var han allerede som "Smaadreng" hos KONG HANS og deltog i dennes Togt til Gulland mod Iver Axelsen Thott. Senere fik han Kong Hans` Hunde at passe i en 6-7 Aar "og havde", som han selv skriver, "mangen Fandens Dag med dem udi Moser og Kær". Ved andre Lejligheder deltog han som Kongens Smaadreng i Hoffester og Turneringer eller i Krigerfærd; 1495 fulgte han saaledes Kongen til Rigsmødet i Kalmar og kom i stor Fare i Rønneby Havn, da Kongens Hovedskib brændte, hvorved mange omkom; endnu 1497 fulgte han Kongen paa Sverigestogt et og deltog derpaa i Slaget ved Rotebro. Et saadant Ungdomsliv kunde nok uddanne en Mand baade aandelig og legemlig. Raa Kraft, Halsstarrighed og Selvtægt, parrede med en vis Snedighed og List, er de Hovedtræk, man senere oftere sporer i Krabbe Færd.

Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død spillede T. Krabbe en stor Rolle. Medens han med næsten fyrstelig Pragt fejrede sin Datter Elsebes Trolovelse med den unge Peder Skram var han i Modsætning til Mogens Gøye ivrig for, at Kongevalget skulde udsættes, for at Nordmændene næste Aar kunde give Møde og et katholsk Kongevalg saaledes sikres; da kunde man imidlertid, som han skriver til den norske Ærkebiskop, finde Raad mod «de Luthers Præster og andet galent Væsen». «Hertug Christian (III)», ytrede han, «vil blive en værre Tyran end gamle Kong Christian selv»; og til Malmøboerne (Jørgen Kock), der opfordrede til et Kongevalg, ytrede han: «Jeg skal være jer Konge nok i Skaane», Ytringer, som gjennem Malmøboerne (Jørgen Kock) senere kom Christian III for Øre og ingenlunde stemte denne gunstig mod T.Krabbe Under hans Ledelse begyndte derpaa Forfølgelser mod de lutherske Stæder og deres Præster i Skaane, hvilket alt bidrog til, at Jørgen Kock og hans Tilhængere kastede sig i Lybeks Arme og begyndte Grevefejden i Kong Christian II's Navn.
Da Grev Christoffer pludselig landede (Juni 1534), kom alt i den største Forvirring. T. Krabbe ilede frem og tilbage og søgte at samle den skaanske Adel; men da den sjællandske Adel med Anders Bille i Spidsen sluttede sig til Greven, gjorde den Skaanske Adel det samme-, T. K. svor Greven Troskab paa Kong Christians Vegne mod Tilgivelse for alt, hvad der tidligere var gjort mod Kong Christian.

T.Krabbe havde saaledes i dette Øjeblik ikke, trods al sin Snildhed, vist sig som Situationens Mand. Paa Helsingborg sad han nu som Grev Christoffers Mand og maatte i Nov. s. A. med den Skaanske Adel drage mod de samme.

Krabbe døde paa sit prægtige Herresæde Vegholm 23. Juni 1541, 67 Aar gammel, efter et indholdsrigt Liv, rigt paa Omvexlinger, som Repræsentant for en uddøende Tidsalder, hvis stolte Adelsslægter i hensynsløs Selvraadighed ikke havde forstaaet at bøje sig for en stærkere Kongemagt og de nyere Tiders Ideer. Han var en politisk Umulighed efter 1536; men dog havde han hævet sin Slægt til en hidtil ukjendt Højde og efterlod denne Stilling til sine Børn (Erik, Elsebe).

Krabbe blev trolovet og et Par Aar senere gift med Anne Rosenkrantz, Datter af den højt ansete og rige Rigsraad Niels Rosenkrantz, Hofmester hos Christian II; da de vare beslægtede i 4. Led, maatte der udvirkes pavelig Dispensation (1504).
Ved sin Forbindelse med denne mægtige Slægt og end mere ved sin egen ubestridelige Dygtighed skulde det lykkes ham i et skæbnesvangert Tidsrum at hæve de gamle, ustyrlige Krabbers da noget afblegede Æt til dens største Højde."

Kilde: Heise, Fam. Rosenkrantz's Hist. II. A. Heise.

se: https://www.facebook.com/j.k.marcussen/posts/944376885667646



Kilde:
DAA 1928, II 11 ff - DAA 1985 p691 93h*

Tyge blev gift med Anne Nielsdatter Rosenkrantz i 1505. Anne (datter af Niels Eriksen og Birgitte Olufsdatter Thott) blev født i 1495 i Høgholm (tidl.: Bjørnholm), Tirstrup, Danmark; døde den 1 jun. 1550. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Skedal
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p691 93h

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsmarsk

Peder blev gift med Anne Nielsdatter Banner cirka 1450. Anne blev født efter 1424 i Vinstrup, ,; døde efter 1473. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Den fynske linje

Notater:

BESIDDELSER: Søbo

Beskæftigelse:
Landsdommer i Fyen

Knud blev gift med Margrethe Urne. Margrethe (datter af Jørgen Urne og Sidsel Folmersdatter Knob) blev født cirka 1450; døde efter 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Brolykke, Bjerge herred, Fyn

Notater:

Var 1478 vitterlighedsvidne sammen med Mourids Nielsen Gyldenstierne. Deltog sammen med sin hustru i skiftet efter Mogens Mogensen Due.

Hans enke fik i 1505 pavens tilladelse til at vælge sin egen skriftefader.

Mogens blev gift med Elsebe Tygesdatter Lunge. Elsebe (datter af Tyge Ovesen Lunge og Anna Nielsdatter Kabel) blev født cirka 1450 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde efter 1510. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bjørnholm, Skjern Hovedgård og Vallø
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Niels Eriksen, --1516, til Bjørnholm, Skjern og Vallø, Rigshofmester, var Søn af ovennævnte Rigshofmester Erik Ottesen R. (d. 1503).

Omtrent 1487 blev han gift med den rige Jomfru Birgitte Olufsdatter Thott, hvorved han kom i Besiddelse af Vallø. Om den fulde Besiddelse af dette Gods stod der dog en haard Strid, der strakte sig gjennem en længere Aarrække. Jomfru Birgitte havde en ældre Halvsøster, Fru Birgitte af Hamarstad, der havde været gift med en svensk Rigsraad, Erngisle Nilsson.

Ved Brevforfalskninger i stor Maalestok søgte hun at komme i Besiddelse af Vallø; sine Fordringer havde hun solgt til Christian I’s Dronning, Dorothea; Kronen havde herved lidt Tab og havde i Christian I’s Tid maaske endogsaa gjort Indførsel i Vallø Gods for at faa Fordringerne godkjendte. I Kong Hans’ Haandfæstning var der optaget en Bestemmelse om, at Jomfru Birgitte skulde uden Hinder frit nydeog beholde Vallø med alt dets Gods; men ved Kong Hans’ Død klagedes over, at dette ikke var sket fuldt ud, og at N. E. endnu var til agters med 8 sjællandske Læster Korn (Gods til o. 4-5000 Marks Værdi, en for de Tider betydelig Sum). En Bestemmelse om Godsets Tilbagegivelse optoges ogsaa i Christian II’s Haandfæstning, hvorpaa Godset blev tilbagegivet. Spørgsmaalet var ligefrem, om Kronen eller Familien skulde bøde for de ved den svenske Fru Birgittes Bedragerier forvoldte Tab, og foreløbig blev det Kronen. N. E. R. havde ogsaa stadig staaet i det bedste Forhold baade til Kong Hans og til Christian II. Sammen med sin Fader deltog han i Tidens vigtigste Forhandlinger, 1487 fik han Kolding Slot i Pant og blev s. A. Rigsraad.

Efter Faderen kom han i Besiddelse af Bjørnholm og Skjern og indtog ved sine store Godsbesiddelser en høj social Stilling. Størst Tillid viste Kong Hans ham ved at udnævne ham til Hofmester for sin unge Søn, Christian II. Efter Tronskiftet 1513 vedblev han at være Kongens Hofmester og var saaledes Rigshofmester. Hans Slægt indtog en høj Stilling ved Hoffet: hans Broder Holger Eriksen R.s Enke, FruAnne Meinstrup, blev den unge Dronning Elisabeths Hofmesterinde, Albert Jepsen Ravensberg, der var gift med hans Søsterdatter, blev Dronningens Hofmester. Om man end ikke mærker meget til N. E. R. i Christian II’s første Regeringstid, havde han dog utvivlsomt en Del Indflydelse. Han gjør overhovedet Indtryk af at have været en rolig og besindig Mand og en fuldendt Hædersmand i alle Forhold.

Til Held for N. E. R. døde han allerede 2. Nov. 1516, inden de ved Hans Faaborgs Angivelser, Dyvekes Død og Torben Oxes Henrettelse fremkaldte Storme ret havde vist sig. Dette medførte et stort Omslagi hele Christian II’s Færd over for Adelen. Ogsaa N. E. R.s Enke fik dette at føle, da Kongen nu atter tog fat paa Valløspørgsmaalet, atter fratog hende de 8 Læster Korns Gods og tillige et Par Gaardei Kjøbenhavn, som svenske Fru Birgitte i sin Tid havde solgt til Dronning Dorothea. Nu havde altsaa Kongen uden videre taget Erstatning for Tabene. Denne vilkaarlige Handling af Christian II paataltesstærkt i Klageskrifterne mod ham og havde til Følge, at Godsets fulde Restitution atter fordredes i Frederik I’s Haandfæstning, og at det nu ogsaa fuldt tilbagegaves (1523). Det blev saaledes til sidst Kronen, der maatte bære Tabet; svenske Fru Birgitte kunde man ikke holde sig til; hun var for længst død uden at have kunnet erstatte Tabet. Den yngre Fru Birgitte Olufsdatter døde 1528.

Beskæftigelse:
1487 Rigsråd, fik 1488 Koldinghus i pant. 1501-04 Hofmester for tronfølgeren Christiern (2), 1513 Rigshofmester

Kilde:
DAA 1985 p685 57e

Begravelse:
Senere overført til Tirstrup Kirke

Niels blev gift med Birgitte Olufsdatter Thott cirka 1487 i Præstø, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark. Birgitte (datter af Oluf Axelsen Thott og Anne Jensdatter Present) blev født cirka 1460; døde i 1528 i Skjern, Bølling Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; blev begravet i Skjern Kirke Senere Ført Til Tirstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p685 57e*