| |
 1475 - 1546 (70 år)
Generation: 1
| 1. | Jacob Trolle blev født den 26 jun. 1475 (søn af Arvid Birgersson Trolle og Beate Iversdatter Thott); døde den 7 apr. 1546. Andre Begivenheder og Egenskaber:
Notater:
Jakob Trolle til Lillø var 1503 ridder.
Han var lensmand på Kalmar og Gers herred.
1517 var han admiral.
1523 beseglede han Frederik 1´s håndfæstning.
1536 var han en af den skånske adels
ordførere på herredagen i København.
Med Kirsten Skave fik han 15 børn,
hvoraf 6 døde som børn.
Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Herlufsdatter Skave. Kirsten (datter af Herluf Skave og Øllegård Henningsdatter Walkendorff) døde den 28 okt. 1534 i Knabstrup, Holbæk, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- Børge Trolle blev født i 1501; døde den 27 aug. 1571.
- Margrethe Jakobsdatter Trolle blev født den 22 okt. 1511 i Herlev,; døde i 1551 i Bälteberga (før: Beltebjerg) (Luggude H.), Skåne, Sverige.
- Øllegaard Trolle blev født den 5 jul. 1513; døde den 13 feb. 1578 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige.
- Herluf Trolle blev født i 1515 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige; døde den 25 jun. 1565 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
|
Generation: 2
| 2. | Arvid Birgersson Trolle blev født cirka 1435 (søn af Birger Birgersson Trolle og Kristina Knudsdatter); døde i feb. 1505 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige; blev begravet i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. Notater:
Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s274+283+460
Arvid Trolle var som svensk rigsråd medunderskriver af den såkaldte Calmarske Recess, der i alle tilfælde af navn gjorde kong Hans til Sveriges konge. Arvid Trolle var i det hele taget en af unionensvirksomste tilhængere i Sverige og deltog på svensk side i næsten alle de møder, som på den tid afholdtes mellem repræsentanter for de tre rigers råd. Han var ligesom sin fader ridder (1497) og rigsråd samt tillige lagmand i Östergötland. Arvid Trolles anden hustru, Beate Thott, med hvem han fik gården Lilløe i Skåne, hvor han døde i 1505, var datter af den rige og mægtige rigsråd og ridder, IverAxelsen Thott, af den skånske adelsslægt. Under stridighederne om den svenske krone i Christian l's tid havde Thott særligt efter sit giftermål med Karl Knutssons datter, taget parti mod den danske konge. Hans gamle familieborg Lilløe, hvor Herluf Trolles vugge senere kom til at stå, blev erobret af de danske efter et helt års belejring. Med Beate Thott havde Arvid Trolle tre sønner og tre døtre,hvoraf sønnerne og den ene datter kom til Danmark. De to midste sønner, Børge og lver Trolle, døde begge i kong Hans' ulykkelige krig mod ditmarskerne år 1500. Den tredie søn, Jakob Trolle, var fadertil Herluf Trolle, og den eneste af Arvids sønner, som kom til at føre slægten videre. Arvids yngste datter Margrethe, der var tvillingesøster til Jakob, blev i 1498 gift med den berømte danske admiral, Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge i Skåne.
Arvid blev gift med Beate Iversdatter Thott den 19 okt. 1466 i Nyköping, ,. Beate (datter af Ifver Axelsen Thott og Margrethe Laxmand) døde den 9 jan. 1488 i Effrid Trøid Sogn, ,; blev begravet i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
| 3. | Beate Iversdatter Thott (datter af Ifver Axelsen Thott og Margrethe Laxmand); døde den 9 jan. 1488 i Effrid Trøid Sogn, ,; blev begravet i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. Notater:
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s274+283 DAA 1900 s 428
Børn:
- Margrethe Trolle blev født den 26 jun. 1475 i Jönköping, Sverige, Vaxtorp; døde i 1502 i Glimminge, Skåne, Sverige.
- 1. Jacob Trolle blev født den 26 jun. 1475; døde den 7 apr. 1546.
|
|
Generation: 3
Generation: 4
| 12. | Axel Pedersen Thott blev født før 1390 i Härlöv N. Åsum, Skåne, Sverige (søn af Peder Axelsen Thott og Juliane Pedersdatter Grubbe); døde før 25. Jan. 1447; blev begravet i Gammelby Kirke,. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Riddare Riksråd
Notater:
Thott, Axel Pedersen, –o.1446, Rigsraad, var Søn af Væbneren Peder Axelsen af Herlev i Gers Herred og Juliane Pedersdatter Grubbe og forekommer som Væbner maaske 1390, men i alt Fald 1394; Ridder er han sandsynligvis blevet ved Erik af Pommerns Kroning 1397. Allerede under Dronning Margrethe nævnes han flere Gange i offentlige Anliggender og har vistnok alt da været Medlem af Rigsraadet;, en mere fremtrædende Rolle spiller han dog under Erik af Pommerns Eneregering. Saaledes var han i 1417 blandt dem, der skulde dømme mellem Kongen og Roskilde Bispestol om Retten til Kjøbenhavn, og var 1423 hos Kong Sigismund i Anledning af Striden om Slesvig og Aaret efter i Flensborg som en af Kong Eriks befuldmægtigede i den samme Sag. 1428 nævnes han som Flaadeanfører under Krigen med Hansestæderne og deltager i den følgende Tid gjentagne Gange i Forligsforhandlinger saa vel med disse sidste som med Svenskerne efter Engelbrechts Rejsning, der i øvrigt ogsaa havde berørt ham paa anden Maade.
A. P. havde senest 1410 faaet Lunde Ærkestols Slot Elleholm i Pant, som først efter længere Tids Forløb indløstes fra ham. Af Kronlen havde han i 1414 Helsingborg, i 1415 Varberg og i 1419 foruden det sidste Slot tillige Falkenberg, Skanør og Falsterbo. Skanør og Falsterbo har han, som det synes, haft allerede 1416; men især er det Varberg, hvortil hans Navn er knyttet, i det han beholdt dette Len lige til sin Død. I 1434 faldt dog Engelbrecht ind i Halland, og Nørrehallands Almue gik ham til Haande, saa at A. P. maatte slutte Forlig med ham, saaledes at Engelbrecht skulde styre Lenet og opkræve Skatterne, men betale Halvdelen af dem til Hr. A. Senere straffede A. P. Ny Varbergs Borgere haardt, fordi de vare faldne fra Kongen, men maatte ved Engelbrechts anden Rejsning, i 1436, paa ny se Svenskerne i sit Len. Da de danske Rigsraader i 1439 havde opsagt Erik af Pommern Huldskab og Troskab, vedblev A. P. endnu en Tid at holde fast ved den afsatte Konge, der paa forskjellig Maade havde vist ham sin Gunst, saaledes ved at skjænke ham en Gaard i Malmø; først i 1441 opsagde A. P. Kongen sin Tjeneste, hvis han ikke inden St. Hans Dag fik Undsætning paa Varberg. Allerede i Okt. 1440 synes A. P. dog at have staaet paa en ret venskabelig Fod med den nye Konge y der kalder ham sin Raad; og han overholdt da heller ikke den Termin, han selv havde fastsat over for Kong Erik: endnu i Jan. 1441 lod han sig af Kong Christoifer forlene med Varberg samt med de 2 Herreder, der havde ligget til Falkenberg, og Gers Herred og Væ. Noget større Offer for den afsatte Konges Sag har han saaledes ikke villet bringe, og han sad nu i de følgende Aar paa Varberg som Kong Christoffers Mand, indtil han i Tiden mellem 24. Nov. 1446 og 25. Jan. 1447 afgik ved Døden i en høj, Alder. – Fra sin Fader havde han arvet Herlev, 1413 fik han i Pant Hovedgaarden Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred og kjøbte senere forskjellige Parter i den, men maatte føre langvarige Stridigheder om den med andre, der havde Krav paa den. Ogsaa Vallø fik han Panteret i.
A. P. blev i 2 Ægteskaber Fader til de 9 «Axelssønner», af hvilke flere kom til at spille en betydelig Rolle i Nordens Historie. Med sin første Hustru, en Datter af Axel Kjeldsen Krognos og Catharina Eriksdatter Puke, havde han Sønnerne Peder, Oluf, Aage og Kjeld. Med sin anden Hustru, Ingeborg, som var Datter af Svenskeren Ivar Nilsson og Margrethe Thordsdatter Bonde, og med hvem han var gift 1418, havde han Sønnerne Erik, Iver, Anders, Philippus og Laurens; hun døde i Tiden 1458-66.
Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 416 ff.
P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 101 ff.
William Christensen.
Svenske slægtstavler I Danske adelsgodser imiddelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 273 DAA 1900 s 416-18
Noteringar: Dubbad till riddare vid konung Eriks kröning i Kalmar 17 juni 1397. Blev danskt riksråd senast 1416. Hade Elleholms slott i Blekinge som pantlän 1410. Hövitsman på Helsingborg slott 1414.
Hövitsman på Varberg slott 1415. Innehade Varbergs län, Gärds härad i Skåne som livstidsförläning. Innehade även städerna Falkenberg, Skanör och Falsterbo.
Axel blev gift med Ingeborg Ivarsdatter Nilsson før 1415. Ingeborg (datter af Ivar Nilsson og Margareta Tordsdatter Bonde) døde cirka 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
|
