|
1506 - 1540 (33 år)
Generation: 1
Generation: 2
2. | Predbjørn Podebusk blev født skønnet 1460 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark (søn af Claus Podebusk og Jytte Eversdatter Moltke); døde den 25 dec. 1541 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . Andre Begivenheder og Egenskaber:
Notater:
Predbjørn Podebusk (* omkring 1460, † 1541) var en dansk rigsråd fra Vosborg, søn af Claus Podebusk til Vosborg og Jytte Moltke.
Efter sin fader arvede han Nørre Vosborg i Jylland og Kjørup på Fyn (Skam Herred). Ved sit første ægteskab, med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, datter af den bekendte rigshofmester Erik Ottesen Rosenkrantz, kom han i besiddelse af Bidstrup i Jylland (Middelsom Herred) og forskellige pantelen. Efter sin første hustrus død giftede han sig, omkring 1512, med en rig enke, Anne Mouridsdatter Gyldenstjerne, der som eneste datter af den rige rigsråd Mourids Nielsen Gyldenstjerne havde arvet Ågård i Vendsyssel og Bregentved på Sjælland, og som efter sin første mand, den rige Oluf Stigsen Krognos til Bollerup i Skåne var kommet i besiddelse af Karsholm i Skåne. Alle disse ejendomme kom Predbjørn Podebusk i besiddelse af og blev således en af de rigeste mænd i landet, måske kun overgået af Mogens Gjøe.
Under alle disse forhold viste Predbjørn Podebusk sig som en rå, voldsom og egenrådig mand, der lige fra sin første færd havde en mængde ejendomsstridigheder med sine egne eller sine 2 hustruers slægtninger. Som katolik af den gamle skole oprettede han talrige sjælemesser rundt omkring for sig og sine hustruer, men samtidig hermed var han overordentlig grisk efter gods, selv om denne griskhed gik ud over kirken. Efter at være kommet i besiddelse af Niels Bugges gamle ejendom Nørre Vosborg benyttede han sig med stor dygtighed af det gamle arkiv på Vosborg og søgte åbenbart efterhånden at komme i besiddelse af sin oldefader Niels Bugges store ejendomme. Således søgte han 2 gange i sit liv, 1502 og 1536, at komme i besiddelse af Hald Hovedgård, som allerede Dronning Margrethe havde overdraget til Viborg bispestol, begge gange dog uden resultat.
At Predbjørn Podebusk i følge den stærkt fremskudte sociale stilling, som han indtog, også måtte komme til at tage del i rigets anliggender, følger af hele tidens forhold. 1487 forekommer han allerede som ridder i Prins Christian II’s hyldingsbrev i Lund. Men den voldsomhed og trods, også over for kongens domme, som han i disse år viste i et arvetrætte om Ringe Mølle på Fyn, synes en tid lang at have hindret hans forfremmelse. 1494 nævnes han som lensmand på Skjoldenæs, og nogle år senere (inden 1499) blev han lensmand på Riberhus, en stilling, som han beklædte lige til 1536. I offentlige sager forekommer han for øvrigt næppe, før han 8. november 1502 som rigsråd deltog i dommen over Poul Laxmand. I de følgende år deltog han som rigsråd i fejden mod Sverige og i forskellige forhandlinger. At en mand med hans karakter ikke kunne finde sig i en stærkere kongemagt, følger af sig selv.
Det er derfor betegnende, at han straks efter Kong Hans’ død 1513 var blandt de jyske rigsråder, der søgte at hindre, at Kong Christian II straks overtog regeringen, inden en fornyet hylding havde fundet sted, og at han allerede den gang i al hemmelighed skal have arbejdet på at sætte Hertug Frederik på tronen. Men for øvrigt er der ikke spor til fjendligt sindelag fra Christian II’s side mod Predbjørn Podebusk. Han vedblev at have Riberhus som afgiftslen, og da han havde givet kongen med større lån, fik han også pant heri. Alligevel var Predbjørn Podebusk en virksom deltager i det jyske råds opstand mod kongen 1522 og 1523 og havde en tid lang oprørspartiet samlet hos sig på Riberhus, hvorpå han i marts 1523 deltog i Frederik I’s hylding på Viborg ting.
Han blev belønnet med forleningen af Han Herred i Jylland på sin og hustrus Levetid. Heri fik han kort efter pant, ligesom han tidligere efter sin svigerfader Erik Ottesen havde Rinds Herred og Øster Velling Birk (ved Bidstrup) i pant. 1529 fik han tillige Lysgaard- og Hids Herreder i pant, uafløst på livstid. Han deltog i Frederik I’s tid som rigsråd i de forskellige møder og forhandlinger, men synes ikke at have indtaget nogen fremtrædende stilling ud over, hvad hans sociale stilling medførte.
Som mand af den gamle skole frygtede Predbjørn Podebusk selvfølgelig mest af alt, at Christian II atter skulle komme på tronen. "Flyr Messer og Gudstjenester op igjen og Processioner, at den evige Gud vil frelse os fra den umilde Mand", skriver således hans hustru fra Bidstrup til sin datter Pernille Krognos’ mand, rigsråd Anders Bentsen Bille, da toget til Norge mod Christian II forestod. Også på herredagen i København efter Frederik I’s død viste Predbjørn Podebusk sig som ivrig katolik. Han deltog i alle rigsrådets mest udprægede skridt, beseglede recessen af 3. juli, selv det såkaldte Enighedsbrev af 13. juli 1533, hvorved biskopperne søgte at hindre et kongevalg for øjeblikket, og deltog i dommen over Hans Tausen.
Under Grevens Fejde deltog Predbjørn Podebusk i møderne i Ry i juni og juli 1534, hvor de katolske råd blev nød til at slutte sig til Hertug Christian 3., og deltog i dennes hylding i Horsens. Under bondefejderne kunne en mand som Predbjørn Podebusk, der var vant til at sætte bønderne i blok og jern, ikke vente sig noget godt. Under skåningernes rejsning under Søren Norby 1525 var det gået ud over hans skånske ejendomme, nu gik det under Skipper Clements Fejde ud over hans ejendomme i Vendsyssel og andensteds. Desuden faldt hans datter Jyttes Mand, rigsråd Niels Brock til Estrup m. m., mod bønderne ved Svenstrup.
Predbjørn Podebusk's rolle var for øvrigt nu udspillet. En mand af hans tænkemåde kunne ikke bruges under de nye forhold. Han var desuden nu hen ved de 80 år. Allerede inden marts 1536 havde han måttet afstå Riberhus til Johan Rantzau mod at få Tranekjær på Langeland i steddet. De store pantesummer, han havde lånt kronen, betragtedes som forbrudte. Ved Christian III’s kroning i 1537 bar han dog som ældste ridder rigsæblet, og sin stilling som rigsråd beholdt han lige til sin død i december 1541. Som en rask og rørig gammel mand deltog han i rigsrådsforhandlingerne lige til det sidste.
Med sine 2 hustruer havde han 6 børn. Men døden havde ryddet stærkt op i hans kreds. Kun den yngste datter, Jytte, der efter Niels Brocks død havde ægtet den forhenværende biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere tid. Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545..
Med sine to hustruer havde han 6 børn, deriblandt Jørgen Predbjørnsen Podebusk; men kun den yngste datter, Jytte, der efter Niels Brocks død var blevet gift med den tidligere biskop i Odense Knud Gyldenstjerne, overlevede ham i længere tid. Anne Mouridsdatter overlevede ham til 1545.
Titel:
Rigsråd
Predbjørn blev gift med Vibeke Eriksdatter i 1486. Vibeke (datter af Erik Ottesen og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne) blev født i 1460 i Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde i 1506; blev begravet i Korsbrødre Kloster (nu Odense Slot / Skt Hans Kirke), Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
3. | Vibeke Eriksdatter blev født i 1460 i Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark (datter af Erik Ottesen og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne); døde i 1506; blev begravet i Korsbrødre Kloster (nu Odense Slot / Skt Hans Kirke), Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
- Family Line: I. Hevringholm-linjen
Notater:
Kilde:
DAA 1985 p686 65m
Børn:
- Holger Podebusk blev født cirka 1494 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark.
- Claus Podebusk blev født cirka 1495 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 7 nov. 1540 i Markie, Anderslöv, Trelleborg, Skåne, Sverige; blev begravet i Lund, Malmöhus Len, Sverige.
- Otto Podebusk blev født cirka 1496 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark.
- Henrik Podebusk blev født cirka 1498 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark.
- Anne Predbjørnsdatter Podebusk blev født før 1500 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; døde i 1545 i Varberg, Halland, Sverige.
- Jytte Podebusk blev født cirka 1500 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 5 jul. 1573.
- Jørgen Podebusk blev født cirka 1504 i Sverige, Runnby,Malmöhus; døde cirka 1535.
- 1. Sophie Podebusk blev født den 2 okt. 1506 i Rosilde, Odense, Danmark,; døde den 27 mar. 1540.
- Ingeborg Podebusk blev født cirka 1508 i Rosilde, Odense, Danmark,; døde cirka 1540.
|
|
Generation: 3
4. | Claus Podebusk blev født cirka 1420 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark (søn af Predbjørn Podebusk og Ingeborg Christiansdatter Vendelbo); døde efter 18 mar. 1479. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark
Claus blev gift med Jytte Eversdatter Moltke i 1443 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark. Jytte blev født cirka 1415 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
5. | Jytte Eversdatter Moltke blev født cirka 1415 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Børn:
- Hippolyta Podebusk blev født cirka 1447 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark.
- Brigitte Podebusk blev født cirka 1449 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark.
- Woldemar II von Putbus blev født cirka 1450 i Putbus, Pommern, Tyskland.
- Gisele Podebusk blev født cirka 1454 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark.
- Jens Podebusk blev født cirka 1457 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark.
- 2. Predbjørn Podebusk blev født skønnet 1460 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 25 dec. 1541 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark .
|
|
6. | Erik Ottesen blev født cirka 1427 (søn af Otte Nielsen og Else Holgersdatter Krognos); døde den 16 feb. 1503; blev begravet i 1589 i Mariager Kloster, Mariager, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Bjørnholm Møgelkær (Bjerre H.) Og Skjern (Middelsom H.)
- Family Line: I. Hevringholm-linjen
Notater:
DAA 1910 s 376 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 290-91+452+459
Beskæftigelse:
1449 Ridder, 1452 Rigsråd, lensmand på Skanderborg, 1456-1481 Rigshofmester
Kilde:
DAA 1985 p681 26b
Begravelse:
Begravet I Kapel Ved Mariager Kloster. Senere i 1589 Overført Til Hornslet Kirke
Erik blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstierne før 9 feb. 1456. Sophie (datter af Henrik Knudsen Gyldenstierne og Anne Mogensdatter Munk) blev født cirka 1430; døde i 1477. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
7. | Sophie Henriksdatter Gyldenstierne blev født cirka 1430 (datter af Henrik Knudsen Gyldenstierne og Anne Mogensdatter Munk); døde i 1477. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Bopæl: Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark
Notater:
DAA 1926 s 13 Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s 459+460-61-62
Kilde:
DAA 1985 p681 26b*
Børn:
- Mette Eriksdatter blev født cirka 1440 i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde i 1503.
- Otto Eriksen blev født cirka 1447; døde før 1492.
- Mogens Eriksen blev født cirka 1448; døde den 9 apr. 1486 i Bologna, Italien.
- Henrik Eriksen blev født cirka 1449.
- Knud Eriksen blev født cirka 1450; døde før 1492 i Italien,.
- Kirstine Eriksdatter blev født cirka 1450; døde før 15 maj 1509 i Elvedgård, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark.
- Niels Eriksen blev født i 1451; døde den 12 dec. 1516 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet i Randers Gråbrødrekirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark.
- Jørgen Eriksen blev født cirka 1452; døde efter 18 apr. 1496; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.
- Henrik Eriksen blev født cirka 1453; døde den 27 mar. 1500 i Hemmingstedt, Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland.
- Tønne Eriksen blev født cirka 1455; døde i 1492.
- Anne Eriksen blev født cirka 1456; døde efter 1517.
- Karen Eriksdatter blev født cirka 1457; døde efter 9 maj 1538.
- Elsebe Eriksdatter blev født cirka 1460; døde i 1492 i Haselau, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland.
- 3. Vibeke Eriksdatter blev født i 1460 i Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde i 1506; blev begravet i Korsbrødre Kloster (nu Odense Slot / Skt Hans Kirke), Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark.
- Dorothea Eriksdatter blev født cirka 1462.
- Holger Eriksen blev født cirka 1464; døde før 18 apr. 1496 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; blev begravet i Viborg El. Mariager Senere Ført Til Hornslet Kirke, ,.
- Else Eriksdatter blev født cirka 1464.
|
|
Generation: 4
12. | Otte Nielsen blev født cirka 1395 i Tange, Viborg, Danmark (søn af Niels Jensen og Anne Ottesdatter Skinkel); døde før okt. 1477; blev begravet i Randers Gråbrødrekirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Landsdommer I Viborg
- Bopæl: Bjørnholm og Hevringholm
- Family Line: I. Hevringholm-linjen
Notater:
DAA 1910 s 375-76 + DAA 1985-87 pg 678-679
OTTE NIELSEN (ROSENKRANTZ)
Otte Nielsen var en dansk adelsmand, der levede i 1400-tallet. Han var ud af den jyske adelsslægt, som i 1500-tallet antog slægtsnavnet Rosenkrantz. Otte Nielsen var en af sin tids mægtigste herremænd.
Slægt
Otte Nielsen blev født ca. 1395 og døde 1477. Han var søn af ridderen Niels Jensen, som tilhørte den nørrejyske linje af den adelige slægt, som først i 1500-tallet begyndte at kalde sig ved slægtsnavnet Rosenkrantz. For nemheds skyld bruger historikere også dette slægtsnavn om slægtens ældre led. Slægten kan spores tilbage til første halvdel af 1300-tallet, men steg først op i den øverste elite i 1400-tallet. Denne opstigen skyldtes i høj grad Otte Nielsens personlige indsats og navnlig hans nære tilknytning til kongemagten kombineret med et indbringende giftermål.
Gods
Otte Nielsens arvegods bestod af en andel i hovedgården Hevringholm på Djursland med tilhørende bøndergods. Det gods, han kunne råde over, forøgedes meget betydeligt ved ægteskabet (senest 1426) med den betydeligt ældre Else Holgersdatter (Krognos). Hun var enke efter et medlem af Hvideslægten og indbragte Otte Nielsen en andel i denne slægts hovedsæde, Bjørnholm (nuværende Høgholm) ved Tirstrup, og store godsbesiddelser på Djursland. Otte Nielsen forøgede selv disse ejendomme med omfattende godserhvervelser, især i områder, hvor han som kongelig lensmand stod stærkt. I 1450’erne opkøbte han f.eks. godset Skjern mellem Randers og Viborg fra en række lavadelige godsejere, og i 1449 skødede Christian 1. ham Hassens Birk, Ebeltoft og øen Hjelm, dog med genkøbsret for kronen. En del af dette omfattende gods blev allerede i Otte Nielsens levetid overdraget til parrets eneste overlevende barn, Erik Ottesen, og resten af godset gik efter Otte Nielsens død i arv til samme søn.
Politisk karriere
Første gang, man hører om Otte Nielsen, er, da han ca. 1420 såres under et slag i Erik af Pommerns krig om Sønderjylland. Otte Nielsen synes at have tjent sig op under denne konge, men deltog siden i hans afsættelse og var blandt mændene bag indkaldelsen af Christoffer af Bayern i 1438. Otte Nielsen var senest 1436 (måske allerede 1434/35) medlem af rigsrådet, og senest 1444 blev han udnævnt til rigshofmester, som var det højeste politiske embede i Danmark næst efter kongens. Christoffer af Bayern forlenede ham endvidere med Kalø Slot og Len i 1439. Da Christoffer af Bayern døde barnløs i 1448 var Otte Nielsen blandt hovedaktørerne i indkaldelsen af Christian 1. til den danske trone. Det nære forhold til Christian 1. fremgår bl.a. af de usædvanligt vidtgående personlige privilegier, Otte Nielsen modtog af kongen. I 1452 måtte kongen pga. et skifte i unionspolitikken afskedige Otte Nielsen som rigshofmester, men embedet blev i 1456 givet til Otte Nielsens søn, Erik Ottesen, og Otte Nielsen selv bevarede sit sæde i rigsrådet og forblev en af Christian 1.s mest betroede mænd.
Fejder
Otte Nielsens magt- og godsudvidelse bragte ham på kant med konkurrerende jyske stormænd. Det førte til en række konflikter, hvoraf nogle blev løst ved rettergang, mens andre brød ud i åbne fejder. I 1454 opstod fjendskab med biskoppen af Aarhus, Jens Iversen (Lange), som følge af stridigheder om bl.a. kirkelige afgifter og rettigheder. Fejden, der kostede menneskeliv på begge sider og førte til voldelige opgør i Aarhus’ gader, var udslag af en mere generel magtkamp mellem kongemagt og kirke, hvor Otte Nielsen uofficielt repræsenterede kongemagten. Kongens støtte til Otte Nielsen var baggrunden for, at rigsrådet i 1458 ved et forligsmøde gav Otte Nielsen medhold i de fleste af hans klagepunkter, og at Århusbispen i 1459 blev fradømt de kongelige rettigheder i Aarhus, hvilket i realiteten gav Otte Nielsen sejren i fejden. Året efter, i 1460, kom Otte Nielsen og broderen Stygge Nielsen i fejde med herremanden Lage Brok af Gl. Estrup. Denne meget voldsomme strid, der bl.a. drejede sig om rettigheder til agrare ressourcer, men også havde politiske implikationer, varede helt til 1475. På det tidspunkt havde sønnen Erik Ottesen dog overtaget Otte Nielsens rolle som Lage Broks argeste fjende. Undervejs i fejden havde Otte Nielsen i 1466/67, da Lage Broks parti en overgang nød kongens gunst, mistet forleningen med Kalø som følge af anklager om embedsmisbrug.
Religiøsitet og alderdom
Otte Nielsen organiserede og finansierede en række kirkebyggerier, dels af ægte religiøs interesse, dels fordi det var med til at styrke hans image som from herremand. Inden 1458 havde han ladet rydde skov ved Ryomgård og bygget Marie Magdalene Kirke fra grunden. Omkring 1465 nedrev og genopbyggede han Tirstrup Kirke, og han og/eller Erik Ottesen stod bag en omfattende udbygning af Dråby Kirke ved Ebeltoft. I en sen tradition omtales han som en af Mariager Klosters stiftere, både han og sønnen var i hvert fald med sikkerhed klosterets verdslige beskyttere, og Otte Nielsens hustru, Else Holgersdatter, skænkede gods til det. Efter Otte Nielsens tilbagetræden fra sine politiske og administrative hverv omkring 1466 synes han hovedsageligt optaget af religiøse spørgsmål frem til sin død 1477. Otte Nielsen og Else Holgersdatter, der var død 1470, blev begravet i et kapel i Franciskanerkirken i Randers, som de selv havde bekostet.
kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/otte-nielsen-rosenkrantz/
Beskæftigelse:
1434 Rigsråd, 1438 Slotshøvedsmand på Ålborghus, 1439-1477 Høvedsmand på Kalø, 1441 / 1443 Ridder, 1444 Rigshofmester
Kilde:
DAA 1985 p678 14b
Begravelse:
I 1562 Overført Til Hornslet Kirke.
Otte blev gift med Else Holgersdatter Krognos før 6 feb. 1426. Else (datter af Holger Gregersen (Krognos?) og Karen Eriksdatter Saltensee) blev født i 1379 i Krabberup, Luggude Herred, Skåne, Sverige; døde cirka 1470 i Lolland, Danmark; blev begravet i Randers Gråbrødrekirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
13. | Else Holgersdatter Krognos blev født i 1379 i Krabberup, Luggude Herred, Skåne, Sverige (datter af Holger Gregersen (Krognos?) og Karen Eriksdatter Saltensee); døde cirka 1470 i Lolland, Danmark; blev begravet i Randers Gråbrødrekirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Notater:
Kilde:
DAA 1985 p678 14b*
Begravelse:
Senere overført til Hornslet Kirke
Børn:
- 6. Erik Ottesen blev født cirka 1427; døde den 16 feb. 1503; blev begravet i 1589 i Mariager Kloster, Mariager, Danmark.
- Anne Ottesdatter blev født cirka 1430; døde cirka 1442; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark.
|
|
|