Niels Addo Tegner

Familie/Ægtefælle/Partner: Aase Bente Henriksen. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Jette Tegner
2. Kirsten Tegner

Notater:

Beskæftigelse:
Afdelingschef i Søkortarkivet

Isaac blev gift med Nelly Bardenfleth den 3 nov. 1926 i Holmens Kirke, København, Danmark. Nelly (datter af Addo Løvenørn Bardenfleth og Ellen Crone) blev født den 2 mar. 1904 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 maj 1992. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Premierløjtant ( Søværnet - Forsvaret ), Skibsinspektør i De Danske Statsbaner ( DSB ), siden Hypotekbanksdirektør i Skibshypotekbanken

Poul blev gift med Alice Elisabeth Hansen den 23 okt. 1901 i Frederiks Kirke, (Marmorkirken), København, Danmark. Alice (datter af Harald Andreas Hansen og Anna Georgina Cécile de Dompierre de Jonquières) blev født den 29 apr. 1880 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 maj 1949. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fra en artikel på nettet om Batteri Bardenfleth haves først en nekrolog i Dansk Artelleritidsskrift over ALvB:
" ... 1881-1883 elev i Officersskolens næstældste klasse på Frederiksberg Slot. 1886-1887 adjudant ved 3. Artilleriafdeling med garnison i Århus. 1887-1890 elev i Officersskolen ældste klasse. 1890-1892 elev ved Ride- og Beslagskolen. 1895 - 1900 chef for 10. Batteri. 1900 - 1905 chef for 3. Batteri. 1906 - 1909 chef for 5. Batteri. 1910 chef for 2. Artilleriafdelings 3. Batteri, alt med garnisoni København. 1910 - 1912 chef for 5. Artilleriafdelings 4. Batteri med garnison i Holbæk. 1914 - 1918 chef for 9cm batteriet på Knudshoved (Batteri Bardenfleth), der i f.m. marinen skulle bevogte minespærringen i Storebælt.

Ivrig deltager i stiftelsen og administrationen af Samfundshjælpen.

"Den højere artillerividenskab lå absolut ikke for Bardenfleth; det artilleristiske felt som han beherskede var begrænset, men til gengæld beherskede han det til fuldkommenhed. Som praktiker og troppeofficer fandt han i Feltartilleriet et virkeområde, der i sjælden grad svarede til hans evner, anlæg og interesse. I sin omsorg for sit mandskab, sine heste og sine kanoner var han lige så utrætteligsom i sin umage for at uddanne og samarbejde disse bestanddele til et kampdygtigt batteri, som han havde i sin hånd. Når Bardenfleth i så henseende som chef nåede resultater, der vandt hans overordnedes anerkendelse, skyldes det dels, at han ved personlig pligtopfyldelse stod som eksempel for sine undergivne, og dels at han ved sin omsorg for disse og ved under vanskellige forhold at dele deres kår vandt både deres tillid og hengivenhed, hvad der foreligger talrige vidnesbyrd om, også nu ved hans død, fra mandskab der har stået under hans kommando...

Billedet af vor afdøde kammerat ville imidlertid savne relief, om skyggerne glemtes. Bardenfleth havde af og til, navnlig i sine yngre dage, nogen vanskelighed ved at kommandere sig selv; når hans blod kom i kog, kunne det hænde, at det, hans stærke vilje til trods, kogte over til skade for ham selv. Han var en stejl natur, men en ærlig mand og retlinet præget personlighed, der ikke bøjede sin overbevisning for at behage hoben.

På Bardenfleth passer ordet om styrken i begrænsningen; også for venskabets område gælder dette. De var ikke mange, som han kaldte ved vennenavn, men til gengæld var han sine få venners fuldtro ven..." "

Og fra samme net-side en beskrivelse af Batteri Bardenfleth:

" 3. Batteri / 1. Artilleriafdeling

3. Batteri er oprindelig oprettet i 1675, men blev i 1910 overført til Sjællandske Artilleriregiment for at danne stammen i den nyoprettede 5. Artilleriafdeling. Det nuværende 1. Artilleriafdelings 3.Batteri er oprettet den 1. juni 1910 ved en parade på Bådmandsstrædes kaserne i København.

Under hele første verdenskrig bevogtede batteriet indsejlingen til Nyborg fra en stilling på Knudshoved. Batteriets chef under hele krigen var den navnkundige kaptajn A.L. von Bardenfleth, der har givet batteriet dets navn: Batteri Bardenfleth.

Kvartermærke og valgsprog

Batteri Bardenfleths mærke, i sin nuværende form, blev anlagt og autoriseret i 1992. Motivet er en borg og en brændende kanonkugle. Borgmotivet stammer fra Nyborg byvåben og referer til batteriets forlægning til Knudshoved under første verdenskrig. Batteriet fik i 1961 tilladelse fra Nyborg byråd til at lade byvåbnet indgå i batteriets kvartermærke. Den brændende kanonkugle referer til våbenarten,og det kronede navnetræk til kong Christian den 5. i hvis regeringstid artilleriet blev omstruktureret.

Batteriets latinske valgsprog "Cannae nostra faece non agunt" referer til en episode under første verdenskrig, hvor batterichefen svarede en forespørgsel om at stille hestekøretøjer til rådighed for bortkørsel af gødning. Hertil svarede kaptajn Bardenfleth efter sigende: "Vores kanoner kører ikke med lort!"

Batteri Bardenfleth under Den første Verdenskrig.

Korte uddrag af "Erindringer fra svundne tider" af løjtnant G. Orlow-Andersen, stabssergent i batteriet under krigen. Artiklerne har været trykt i "Underofficeren" i årene 1950-54.

Minespærring af Østersøen.

I slutningen af juli 1914 forespurgte den tyske gesandt i København vor regering, om Danmark ville minespærre farvandene til og fra østersøen eller overlade det til Tyskland. I hast afholdtes et lukket rigsdagsmøde. Efter dette telegraferede kong Christian resolut til den engelske konge Georg V, der straks, sammen med det engelske admiralitet, gik med til, at opgaven skulle tilfalde Danmark. Umiddelbart derefter udlagdes minerne med bevogtning af 2. eskadre i Storebælt og to detachementer som landfæster, et på Sjælland på Halvskov rev og et på Fyn på isbådsstationen på Knudshoved, sidstnævnteunder kommando af kaptajn Bardenfleth. Efter at jeg havde modtaget detaillerede ordre af kaptajnen, samlede jeg den til ham ankomne artilleristyrke, der bestod af mandskab fra 30 forskellige underafdelinger af felt- og fæstningsartilleriet. Kaptajnens påfølgende ordre lød således: "De vil kl. 7 i aften på godsbanegården modtage kanoner, ammunitionsvogne, ammunition, tæpper, lagner, håndklæder, sadel- og seletøj m.v. samt heste til fire befalingsmænd og indlade alt dette i et af DSB anvist godstog, der skal være parat til afgang inden kl. 4 morgen." Hvorhen vi skulle, vidste kun kaptajnen. Ved15-tiden nåede vi til Nyborg. Her fik vi at vide, at vi, sammen med et halvkompagni fra 6. regiment, skulle besætte isbådsstationen på Knudshoved.

Mens skytsværnet blev anlagt, havde vi også travlt med at vænne de lejede heste til brug i batteriet, hvilket jo var noget helt nyt for dem. – Øvelser i brug af håndvåben og skytsbetjening m.v. blev heller ikke forsømt. Der var umådelig meget at udrette, inden vi kom ind i en fast gænge.

Sydfra med søndenvinden hørte vi kanonskud, når de tyske krigsskibe løb ud i Kielerbugten og afholdt skydeøvelser, ligesom vi af og til så tyske luftskibe over den os nærmeste del af Langeland, det fik os bl.a. til at tænke over, hvor hurtigt tyske stridskræfter ville kunne nå os.

Den første aften på Knudshoved, da infanteristerne skulle til at sove på deres så primitive sovepladser, gav de deres misfornøjelse med disse luft ved at synge så højt de kunne "Det dages nu brødre, det lysner i øst." Kaptajnen, der havde sit værelse oven over bådehallen, gik ned og befalede dem at forholde sig rolige. Kort efter begyndte de igen at skråle. Kaptajnen vækkede derfor halvkompagnietspremierløjtnant, Lind, der havde sit værelse i den modsatte side på loftet, og befalede ham at alarmere halvkompagniet og føre det i ilmarch til Nyborg jernbaneviadukt og tilbage igen, i alt ca. 7 km.Efter at geværerne på ny var sat sammen på pladsen uden for bådehallen, blev infanteristerne strengt tilrådet at gå til ro uden fortsat at lave støj - og det hjalp.

Vores kanoner kører ikke med lort.

En såkaldt fiduskasse fremkom senere ved, at Nyborg ungdomsfængsel ønskede at aftage vor hestegødning fra vore 60 heste. Pengene vi fik for gødningen anvendtes til køb af nye noder (til batteriets musikkorps), reparation af instrumenter og til traktement af kaffe og wienerbrød til hele styrken ved ganske særlige lejligheder, når kassens midler tillod det. En dag blev kaptajn Bardenfleth ringet opaf en af Nyborg fængslets kontorister. Han skulle hilse og spørge fra fængselsinspektøren om batteriet fremtidig med sine vogne ville transportere gødningen til fængslet. Bardenfleths svar faldt omgåede: Vil De hilse Deres inspektør og sige ham, at batteriet Bardenfleth kører med kanoner og D.g.m. ikke med lort! - slut! røret på. -

Batterichefens inspicering af posterne.

Inspicering af posterne på Knudshoved skete hyppigt. Ikke sjældent lød kaptajnens ordre, f.eks. således: "De vil inspicere posterne klokken 2.15 i nat og ikke standse før efter tredje anråb. Når man kom ud af den lange mole for at inspicere dobbeltposten på molehovedet, og man havde en kraftig blæst eller storm imod sig, kunne man jo med lethed høre posten råbe: Holdt, hvem der! Holdt, hvem der, og derefter: Holdt, eller jeg skyder! Af sine fulde lungers kraft råbte man da: Inspektion og kendeord! og som regel gik det godt. En mørk vinteraften, henimod kl. 12, inspicerede Bardenfleth personligposterne, en vagtmand ledsagede ham. Da han nærmede sig molehovedet og posten tredie gang havde råbt sit: Holdt, eller jeg skyder! sagde Bardenfleth til sin ledsager: Vi løber dem over ende. Og de løb- i samme nu peb et projektil lige forbi Bardenfleths hoved, han sprang frem og gav den mand, der havde skudt, et venligt klap på skulderen og råbte: Bravo! De burde gøres til korporal! Dette fandt jeg, at være en meget mærkværdig handlemåde, thi selv om Bardenfleth næppe havde noget imod selv at blive skudt, så havde han jo dog ansvar for den mand, der ledsagede ham.

Alarmeringer.

Af alarmeringer, befalet af 2. eskadre til forhøjet beredskab, havde vi indtil midten af oktober 1917 haft i alt fire.

Den første skete en novembernat 1914. En vagtmand buldrede med sin geværkolbe på min dør og meldte, at jeg straks skulle melde mig i Bardenfleths kvarter iført feltdragt. Kaptajnens ordre lød således:Der er befalet forhøjet beredskab. Ubåden Havmanden er blevet forsøgt torpederet nær Samsø, måske en forløber for en forcering af minefeltet. De vil alarmere hele styrken, udlevere soldaterbog, forbindepakke og giftmaske (gasmasken på det tidspunkt var så primitivt forarbejdet, at den næppe kunne virke beskyttende), og hurtigst muligt lade betjeningsmandskabet ved skytset gøre klar til kamp, ladehestene sadle, sele og pakke og tømme op og endelig lade konservesrationen koge og folkene bespise, de skal ikke gå sultne i kamp.

Jeg skyndte mig op på belægningsloftet, vækkede alle og befalede antrædning i forhallen. Alvor var at spore i alles ansigtsudtryk, mens alt blev gjort klart som befalet.

Bardenfleth postede fire glas bourgogne op og drak med premierløjtnanten, lægen og dyrlægen. Måske mine herrer, sagde han, er dette det sidste glas i denne verden, skål!

Det forhøjede beredskab varede kun i 16 timer. Angrebet på Havmanden oplystes det senere, skyldtes en fejltagelse. En engelsk ubåd havde antaget Havmanden for en tysk ubåd, heldigvis gik to torpedoerforbi Havmanden. Begge torpedoer strandede på Samsøs kystkant, efter hvad der senere blev sagt.

Den næste alarmering skete en nat, hvor engelske krigsskibe i Nordsøen havde været i kamp med tyske flådeenheder, og sænket det store tyske slagskib Blücher. Man kan vente, sagde Bardenfleth til mig,at løsrevne tyske flådeenheder vil søge hjem gennem Storebælt. Det skete ikke, hvorfor beredskabet snart blev hævet.

Den tredje alarmering til forhøjet beredskab, skete som følge af, at der i 1916 var tysk troppesamling ved Haderslev med direktion mod nord. Tyskerne ventede engelsk landgang ved Esbjerg. Beredskabetvarede dog kun i to døgn.

Fjerde gang var i anledning af en engelsk ubåd E13’s stranding på Saltholmens sydspids. E13 blev skudt sønder og sammen af tyske forpostskibe, til trods for, at E13 var strandet på dansk område. Danske torpedobåde kom til undsætning og den overlevende del af besætningen blev interneret."

-

Titel:
Kammerherre

Død:
På sit Kontor I Samfundshjælpen I København.

Begravelse:
Assistens Kirkegård, København, Danmark

Addo blev gift med Ellen Crone den 22 apr. 1890 i Aarhus Domkirke, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Ellen (datter af Gustav Valdemar Emil Crone og Olga Marie Glahn) blev født den 25 apr. 1868 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 okt. 1914. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

" Han indtraadte som Elev paa den kongl. militære Højskole i 1850, blev efter Oprykningsexamen i 1853 Sekondlieutenant à la suite i Ingeniørkorpset og afgik fra Skolen i 1855 til Tjeneste ved Korpset.Her ansattes han strax ved Ingeniørtropperne, men forflyttedes endnu s. A. til Vejtjenesten i Kongeriget, der den Gang var underlagt Korpset. I 1861 forfremmedes han til Premierlieutenant og ansattessenere paa Aaret som Afdelingsingeniør ved Kontrollen med Jærnbaneanlæggene i Jylland og Fyn. Som Følge af den efter Krigen 1864 stedfundne Reduktion erholdt han 27. Jan. 1865 Afsked af Krigstjenesten, men fortsatte sin Gjerning ved førnævnte Kontrol, hvis Chef han blev i 1867. I 1869 udnævntes han til Overingeniør ved Kontrollen og tillige til Overingeniør for de nye Statsbaneanlæg, derunder Dampfærgeanlæggene og den faste Bro over Limfjorden, og han blev s. A. Justitsraad. I sin Stilling som Overingeniør var han Medlem af Bestyrelsen for Havneanlægget ved Esbjærg 1871-74, af Kommissionen af1878 angaaende Kjøbenhavns Banegaards Udvidelse, af Kommissionen af 1886 angaaende Ordningen af Jærnbaneforholdene i og ved Kjøbenhavn og af Kommissionen af 1888 angaaende Anlæg af Frilager og Frihavnved Kjøbenhavn, 1. Okt. 1889 udnævntes han til Generaldirektør for Statsbanedriften, men beholdt ved Siden heraf sin Virksomhed som Overingeniør ved Statsbaneanlæggene. I 1893 frasagde han sig Justitsraadstitelen, og fra i. Avg. 1902 at regne entledigedes han som Generaldirektør, men beholdt Stillingen som Overingeniør, som han endnu beklæder.

T. har saaledes i over 40 Aar været knyttet til det danske Jærnbanevæsen, og i dette Tidsrum har han udfoldet en betydelig Virksomhed ved samme, i det han har medvirket ved Anlæg af Statsbaner, Dampfærger og Privatbaner til Værdier henholdsvis af o. 100, o. 5 og o. 30 Mill. Kr. Under hans Generaldirektorat er der ogsaa gjennemført flere vigtige og omfattende Jærnbanelove, saaledes Lovene af 1892 og 1898 om Statsbanedriftens Ordning ogLoven af 1896 om Statsbanernes Taxter."

Beskæftigelse:
generaldirektør i DSB

Isaac blev gift med Hedevig Elise Drejer den 18 sep. 1860 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Hedevig (datter af Salomon Thomas Nicolay Drejer og Susanne Kirstine Wilhelmine Marie Höpffner) blev født den 28 feb. 1842 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 2 maj 1919 i Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Landstingsmedlem ( Rigstinget )

Beskæftigelse:
Cand.phil., Grosserer, Ejer af handelshuset A.N. Hansen & Co.

Beskæftigelse:
landstingsmand

Beskæftigelse:
Cand. Phil, grosserer, Ejer af A.N. Hansen & Co., landstingsmedlem

Harald blev gift med Anna Georgina Cécile de Dompierre de Jonquières den 29 sep. 1871 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anna blev født den 27 feb. 1847 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 19 feb. 1941 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kammerherre

Johan blev gift med Annette Dorothea Vilhelmine Theodora de Klauman. Annette (datter af Gregorius Nicolau de Klauman og Jacobine Margrehe Caroline Tværmoes) blev født den 6 jan. 1828 i Næstved, Danmark; døde den 1 sep. 1902 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst

Gustav blev gift med Olga Marie Glahn den 21 maj 1867 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Olga blev født den 22 jun. 1846 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]