Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.

1946 Ridder af Dannebrog

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-17509 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.

       

Inskription på gravpladen på Horslunde Kirkegård.

Herunder hviler det, som tilhører Jorden af 

Christian Ditlev Frederik, 
Greve af Reventlow,
født 11. Marts 1748, 
død 11. Oktober 1827. 

Levende følte han sin Svaghed og sine Mangler, 
men Gud styrkede ham og gav ham Helbred, Kraft og 
godt Mod til med Troskab, Iver og Held at tjene 
Konge og Fædreland, og til i en Række af Aar, 
understøttet af mange ædle Medarbejdere, at 
udrette meget til Guds Ære og Danmarks Tarv.

I 48 Aar var han lykkelig gift med F. L. S. C. von 
Beulwitz, der var gudfrygtig, fornuftig og blid. 
Deres Ægteskab velsignedes med 12 Børn, 
af hvilke 9 overlevede dem. 

De elskede Gud og Menneskene, de hadede ingen. 
Levede og døde i Haabet om en glad Opstandelse 
ved Jesus Christus vor Frelser.  

Du ogsaa, som læser dette, aager med det Pund, 
Gud betror dig og giv Gud Æren.

De ovenfor staaende af den hensovede nedskrevne Ord 
forefandtes efter hans Død.

Velsignet være Fader dit Minde! 
Fulgt være dit Eksempel!

O at der i den større Virkekreds hvortil du kaldtes 
af Danmarks Konge og i den mindre hvori din
Byrd havde sat dig stedse maatte vandres i de af
dig ikkun af Kjærlighed til Fædrelandet og af
Menneskekjærlighed betegnede hos dig ligesaa
uadskillelige som efter dig uudslettelige Fodspor
fordi de staae paa den christelige Grundvold som
aldrig skal svigte eller kunne lade sig rokke