| |
 - 1488
Generation: 1
| 1. | Beate Iversdatter Thott (datter af Ifver Axelsen Thott og Margrethe Laxmand); døde den 9 jan. 1488 i Effrid Trøid Sogn, ,; blev begravet i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. Notater:
Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s274+283 DAA 1900 s 428
Beate blev gift med Arvid Birgersson Trolle den 19 okt. 1466 i Nyköping, ,. Arvid (søn af Birger Birgersson Trolle og Kristina Knudsdatter) blev født cirka 1435; døde i feb. 1505 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige; blev begravet i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]
Børn:
- Margrethe Trolle blev født den 26 jun. 1475 i Jönköping, Sverige, Vaxtorp; døde i 1502 i Glimminge, Skåne, Sverige.
- Jacob Trolle blev født den 26 jun. 1475; døde den 7 apr. 1546.
|
Generation: 2
Generation: 3
| 4. | Axel Pedersen Thott blev født før 1390 i Härlöv N. Åsum, Skåne, Sverige (søn af Peder Axelsen Thott og Juliane Pedersdatter Grubbe); døde før 25. Jan. 1447; blev begravet i Gammelby Kirke,. Andre Begivenheder og Egenskaber:
- Beskæftigelse: Riddare Riksråd
Notater:
Thott, Axel Pedersen, –o.1446, Rigsraad, var Søn af Væbneren Peder Axelsen af Herlev i Gers Herred og Juliane Pedersdatter Grubbe og forekommer som Væbner maaske 1390, men i alt Fald 1394; Ridder er han sandsynligvis blevet ved Erik af Pommerns Kroning 1397. Allerede under Dronning Margrethe nævnes han flere Gange i offentlige Anliggender og har vistnok alt da været Medlem af Rigsraadet;, en mere fremtrædende Rolle spiller han dog under Erik af Pommerns Eneregering. Saaledes var han i 1417 blandt dem, der skulde dømme mellem Kongen og Roskilde Bispestol om Retten til Kjøbenhavn, og var 1423 hos Kong Sigismund i Anledning af Striden om Slesvig og Aaret efter i Flensborg som en af Kong Eriks befuldmægtigede i den samme Sag. 1428 nævnes han som Flaadeanfører under Krigen med Hansestæderne og deltager i den følgende Tid gjentagne Gange i Forligsforhandlinger saa vel med disse sidste som med Svenskerne efter Engelbrechts Rejsning, der i øvrigt ogsaa havde berørt ham paa anden Maade.
A. P. havde senest 1410 faaet Lunde Ærkestols Slot Elleholm i Pant, som først efter længere Tids Forløb indløstes fra ham. Af Kronlen havde han i 1414 Helsingborg, i 1415 Varberg og i 1419 foruden det sidste Slot tillige Falkenberg, Skanør og Falsterbo. Skanør og Falsterbo har han, som det synes, haft allerede 1416; men især er det Varberg, hvortil hans Navn er knyttet, i det han beholdt dette Len lige til sin Død. I 1434 faldt dog Engelbrecht ind i Halland, og Nørrehallands Almue gik ham til Haande, saa at A. P. maatte slutte Forlig med ham, saaledes at Engelbrecht skulde styre Lenet og opkræve Skatterne, men betale Halvdelen af dem til Hr. A. Senere straffede A. P. Ny Varbergs Borgere haardt, fordi de vare faldne fra Kongen, men maatte ved Engelbrechts anden Rejsning, i 1436, paa ny se Svenskerne i sit Len. Da de danske Rigsraader i 1439 havde opsagt Erik af Pommern Huldskab og Troskab, vedblev A. P. endnu en Tid at holde fast ved den afsatte Konge, der paa forskjellig Maade havde vist ham sin Gunst, saaledes ved at skjænke ham en Gaard i Malmø; først i 1441 opsagde A. P. Kongen sin Tjeneste, hvis han ikke inden St. Hans Dag fik Undsætning paa Varberg. Allerede i Okt. 1440 synes A. P. dog at have staaet paa en ret venskabelig Fod med den nye Konge y der kalder ham sin Raad; og han overholdt da heller ikke den Termin, han selv havde fastsat over for Kong Erik: endnu i Jan. 1441 lod han sig af Kong Christoifer forlene med Varberg samt med de 2 Herreder, der havde ligget til Falkenberg, og Gers Herred og Væ. Noget større Offer for den afsatte Konges Sag har han saaledes ikke villet bringe, og han sad nu i de følgende Aar paa Varberg som Kong Christoffers Mand, indtil han i Tiden mellem 24. Nov. 1446 og 25. Jan. 1447 afgik ved Døden i en høj, Alder. – Fra sin Fader havde han arvet Herlev, 1413 fik han i Pant Hovedgaarden Grubbe-Ordrup i Voldborg Herred og kjøbte senere forskjellige Parter i den, men maatte føre langvarige Stridigheder om den med andre, der havde Krav paa den. Ogsaa Vallø fik han Panteret i.
A. P. blev i 2 Ægteskaber Fader til de 9 «Axelssønner», af hvilke flere kom til at spille en betydelig Rolle i Nordens Historie. Med sin første Hustru, en Datter af Axel Kjeldsen Krognos og Catharina Eriksdatter Puke, havde han Sønnerne Peder, Oluf, Aage og Kjeld. Med sin anden Hustru, Ingeborg, som var Datter af Svenskeren Ivar Nilsson og Margrethe Thordsdatter Bonde, og med hvem han var gift 1418, havde han Sønnerne Erik, Iver, Anders, Philippus og Laurens; hun døde i Tiden 1458-66.
Danmarks Adels Aarbog 1900, S. 416 ff.
P. v. Möller, Bidrag t. Hallands hist. I, 101 ff.
William Christensen.
Svenske slægtstavler I Danske adelsgodser imiddelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 273 DAA 1900 s 416-18
Noteringar: Dubbad till riddare vid konung Eriks kröning i Kalmar 17 juni 1397. Blev danskt riksråd senast 1416. Hade Elleholms slott i Blekinge som pantlän 1410. Hövitsman på Helsingborg slott 1414.
Hövitsman på Varberg slott 1415. Innehade Varbergs län, Gärds härad i Skåne som livstidsförläning. Innehade även städerna Falkenberg, Skanör och Falsterbo.
Axel blev gift med Ingeborg Ivarsdatter Nilsson før 1415. Ingeborg (datter af Ivar Nilsson og Margareta Tordsdatter Bonde) døde cirka 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]
|
Generation: 4
|
