Gift 4. Nov. 1910 i Kbh. (Holmens) med Else Sophie Nathalie Bardenfleth, f. 2. Jan. 1884 i Kbh. (Holmens), D. af Kaptajn, senere Kontreadmiral, Kammerherre Frederik B. (1846-1935) og Hustru.

Cand jur 1908. Ansat i Udenrigsministeriet med poster som legationssekretær i Berlin, Paris, Stockholm og London. 1919 Kontorchef i Udenrigsministeriet, 1923 Direktør. 1932 Gesandt i Stockholm og fra 1938 Gesandt i London. Blev i 1942 afskediget, men fortsat accepteret af den britiske regering. 1945 formelt genindsat som Gesandt og i 1947 udnævnt til Ambassadør.

1946 Ridder af Dannebrog

Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.

I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.

Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.

Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.

Symbolum: "PAR LA GRACE DE MON SOUVERAIN"

 


Herunder hviler det forgjængelige af  Anny Frederikke Sofie Cecilie Reventlow  Født d. 14. april 1830 Gjenforenet d. 17. april 1853 med hendes for udgangne Fader Greve Conrad Ditlev Reventlow. 
Dybt savnet og inderlig begrædt af  hendes efterladte Moder og Søster. 

Vær stærk i Troen og vær overbevist om at Gud gjør alt vel. 

Dette var din sidste Bøn til din elskede Søster  forinden din troende ved mange Lidelser  lutrede fromme menneskekjærlige Sjæl i 
din unge Alder inddrog til det bedre Land  hvorefter du længtes. 

Over din frigjorte Aand, du kjære  udbreder der sig her i de himmelske Boliger  Jesu Fred og dit rette Fædrelands  bedste Velsignelse.