Portrætter

Slægten Reventlow:

Malvina Louise Genoveva Reventlow
(1882 - 1895)



Andre slægter:

Margrethe von Bornefeldt
(1657 - 1716)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


reventlow_segl_1652.jpg
reventlow_segl_1652.jpg



Gravsten og epitafier


Reventlow chapel in St. Katharinen, Lübeck
Reventlow chapel in St. Katharinen, Lübeck

burial place of Claus Reventlow (1693-1759) and his wife Charlotte Dorothea nee von Plessen (+ 1789). The marble sarcophagus is the work of Simon Carl Stanley
   

Ditlev Buchwald

Ditlev Buchwald

Mand 1566 -


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Ditlev Buchwald blev født i 1566 i Wensin, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland (søn af Otto Buchwald og Benedicte Rantzau).

    Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea Von Der Wisch. Dorothea (datter af Jørgen Von Der Wisch og Margrethe Rantzau) blev født cirka 1568 i Nienhagen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Benedicte Buchwald blev født cirka 1592 i Wensin, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland.

Generation: 2

  1. 2.  Otto Buchwald blev født cirka 1540.

    Otto + Benedicte Rantzau. Benedicte (datter af Markvard Rantzau og Helene Pogwisch) blev født cirka 1542. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Benedicte Rantzau blev født cirka 1542 (datter af Markvard Rantzau og Helene Pogwisch).
    Børn:
    1. Anna Ottosdatter Buchwald døde i 1546.
    2. Margrethe Buchwald døde i 1564.
    3. Birgitte von Buchwald blev født skønnet 1565 i Wensin, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland.
    4. 1. Ditlev Buchwald blev født i 1566 i Wensin, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland.


Generation: 3

  1. 6.  Markvard Rantzau blev født cirka 1505 (søn af Henneke Rantzau og Margrethe Heesten); døde den 8 jan. 1570.

    Markvard blev gift med Helene Pogwisch cirka 1537. Helene (datter af Hans Pogwisch og Anna Stake) blev født i 1510; døde efter 1584. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 7.  Helene Pogwisch blev født i 1510 (datter af Hans Pogwisch og Anna Stake); døde efter 1584.
    Børn:
    1. Breide Rantzau blev født i 1540 i Neverstorf, ,; døde efter 1598.
    2. 3. Benedicte Rantzau blev født cirka 1542.


Generation: 4

  1. 12.  Henneke Rantzau blev født før 1489 (søn af Markvard Rantzau); døde efter 1543.

    Henneke + Margrethe Heesten. Margrethe (datter af Sigfrid Heest og Drude Nn) døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 13.  Margrethe Heesten (datter af Sigfrid Heest og Drude Nn); døde efter 1487.
    Børn:
    1. Margrethe Rantzau døde efter 1562.
    2. Agathe Rantzau blev født i Neuendorf, ,; døde efter 1564 i Maasleben (Maslev), Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland.
    3. 6. Markvard Rantzau blev født cirka 1505; døde den 8 jan. 1570.
    4. Claus Rantzau blev født i 1506; døde i 1571 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland.
    5. Jørgen Rantzau blev født før 1537; døde cirka 1564.

  3. 14.  Hans Pogwisch blev født cirka 1469 i Farve, Slesvig-Holsten, Tyskland (søn af Henning Pogwisch og Margrethe Rantzau); døde cirka 1525.

    Hans blev gift med Anna Stake cirka 1501. Anna (datter af Johan Stake) blev født cirka 1475 i Fresenburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 15.  Anna Stake blev født cirka 1475 i Fresenburg, Niedersachsen, Tyskland (datter af Johan Stake).
    Børn:
    1. Agathe Johansdatter Pogwisch
    2. 7. Helene Pogwisch blev født i 1510; døde efter 1584.