Elisabeth Sophie Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

BESIDDELSER: Ober-Ellguth

TITEL: Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

TITEL: Greve

Joachim blev gift med Selma Emilie Sophie Bertha Gronsfeld-Diepenbroik. Selma blev født den 21 jan. 1844 i Esslingen am Neckar, Baden-Württemberg, Tyskland; døde den 26 mar. 1903 i Jersbek, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Grevinde

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Beskæftigelse: 1840 - 1847, St. Johannis Kloster, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; Probst bei St Johannis Kloster, Slesvig

Notater:

BESIDDELSER: Jersbek, Steggen v. Oldesloe og Neuendorf v.Glückstadt

http://de.wikipedia.org/wiki/Theodor_von_Reventlow

TITEL: Greve

R. blev Student 1818, og efter at han 1822 havde taget juridisk Eksamen i Glückstadt, blev han 1825 Auskulant i Slesvig-holstenske Kancelli og fungerede 1828-34 som Legationssekretær i St.Petersborg. 1835 udnævntes han til Amtmand over Cismar Amt, men tog allerede 1838 sin Afsked og valgtes 1840 til Provst for St. Johannes Klostret i Slesvig; 1847 nedlagde han ogsaa dette Hverv.

1840 var R. blevet Medlem af Slesvigs Stænder som kongevalgt Medlem, og 1846 var han Forsamlingens Vicepræsident. Som Stændermedlem indtog han en moderat Holdning i Nationalitetsspørgsmaal. I Hiort Lorenzen-Striden 1842 stillede han sig paa det Standpunkt, at Medlemmerne fra det nordlige Slesvig var berettiget til at tale Dansk, men de kunde ikke forlange, at Forretningsførelsen skulde rette sig derefter, og 1844 modsatte han sig Gülichs Forslag om Indførelse af en konstitutionel Forfatning paa Basis af Landsrettighederne.

1848 blev R. Medlem af den slesvig-holstenske Landsforsamling og Okt. 1848 Præsident i Fællesregeringen, til denne i Marts 1849 afløstes af Statholderskabet. Den holstenske Stænderforsamling, af hvilken han 1855 var blevet Medlem, valgte ham 1856 ind i Rigsraadet, hvor han modsatte sig Tanken om et konstitutionelt Fællesskab imellem Holstenere og Danske og i Anledning af Sprogforvirringen mente, at "man bliver jo til sidst fuldkommen stupid" af at være Medlem af Forsamlingen. Det var paa R.s Forslag, at de fleste af Holstenerne nedlagde deres Mandater .

Efter 1864 levede han tilbagetrukken paa sine Godser Jersbeck og Stegen, som han havde købt 1840. - Hofjægermester 1827. Kammerherre 1841. - R. 1832. Maleri. Portrætteret paa W. Heuers Litografi af den provisoriske Regering og paa Træsnit af Stænderforsamlingen.

Beskæftigelse:
Politiker

Theodor blev gift med Sophie Bernstorff den 3 dec. 1834 i Evangelische Kirche. Dreifaltigkeitskirche Berlin, Brandenburg, Tyskland. Sophie (datter af Joachim Frederik Bernstorff og Elisabeth Sophie Henriette von Blücher) blev født den 29 jan. 1807 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 mar. 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Neuendorf

TITEL: Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)
• Kilde: DAA 1939 p76: II,2
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Ordner: 1.5.1782; Ridder af Dannebrog Symbolum: "NULLA PALESCERE CULPA"

Notater:

Reventlow, Cay Friedrich, greve, 1753-1834, geheimestatsminister født 17.11.1753 i Paris, død 6.8. 1834 på Altenhof, begravet i Sarau.

Forældre: overkammerherre greve Ditlev Reventlow (1712-83) og Margarethe Raben (1726-94). Gift 1. g: 6.11.1785 på Gartow med komtesse Wilhelmine Magdalene Ulrica Bernstorff, født 10.10. 1766 på Gartow, død 10.5.1787 i Kbh. (Petri), d. af grev Joachim Bechtold Bernstoff til Gartow (1734-1807, gift 1g 1757 med Louise v. Steinherg, 1738-58) og Magdalene Hedevig v. Lowzow ( 1742-1803). gift 2g 24.4.1797 i Kbh. (Fred. ty.) med komtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff, født 7.10.1776 i Kbh. (Slotsk.), død 26.11.1855 i Preetz, d. af udenrigsminister A. P. Bernstorff (1735-97) og Henriette F. Stolberg (1747-82).

Far til Theodor R. Bror til Fritz R. R.s opvækst og uddannelse fulgte det gængse mønster for højadelens unge. I 1700-tallets sidste halvdel. Han blev undervist hjemme, bl.a. af de senere biskopper N. E. Balle og H. F. Jensen, og læste 1769-73 i Göttingen hvor han studerede sam men med C. F. Cramer og de to brødre Christian og Frederik Leopold Stolberg. 1773 blev han auskultant ved overretten i Gottorp, skønt A. P. Bernstorff ønskede ham til Kbh., men hvor faderens ønske om at have R. i nærheden blev udslagsgivende. 1776 udnævntes han til råd ved den slesvigske landret, og atter søgte A. P. Bernstorff at knytte R. til sig ved at tilbyde ham gesandtposten i Napoli, men igen strandede det på faderens modstand. 1777-78 drog R. på en større udenlandsrejse til Frankrig og Holland hvorefter han endelig indtrådte i diplomatiet idet han blev dansk gesandt i Madrid. På denne post kom han snart i et modsætningsforhold til A . P. Bernstorffs efterfølger, M. G. Rosencrone, og allerede 1781 søgte han om rappel. Hjemkomsten trak imidlertid ud, og først efter regeringsskiftet i april 1784 vendte R. tilbage på foranledning af A.P. Bernstorff.

R. var af fødsel nært knyttet til den ledende Bernstorff-Reventlow-Schimmelmannske kreds, og han tilhørte en af monarkiets fornemste slægter. Begge hans hustruer var af den bernstorffske familie, den anden datter af A. P. Bernstorff, og R. selv delte synspunkter og holdning med den ledende kreds efter 1784. Hans dannelse og sympatiske personlighed blev sat højt af samtiden, men i egentlig snævrere politisk forstand hørte han til den "højre fløj" af kredsen . Imidlertid blev han hurtigt taget i anvendelse i statens ledelse, idet han 1784 blev overkammerjunker, s.å. chef for Det kgl. bibliotek,og 1788-94 beklædte han den betydningsfulde gesandtskabspost i Stockholm hvor han på nærmeste hold var vidne til mordet på Gustav III. 179 3 udnævntes R. til leder af Det kgl. mønt- og medaillekabinet, n.å. til chef for kunstkammeret og til direktør for Botanisk have. Som leder af disse kulturelle institutioner giorde R. god fyldest, og sam-men med overbibliotekar D. G. Moldenhawer fik han 1793 åbnet Det kgl. bibliotek for publikum.

Ved svigerfaderen A. P. Bernstorffs død 1797 blev R. chef for tyske kancelli. Hans ledelse af kancelliet var uden initiativ, og det blev klart, at R. - der samtidig blev Gehejmestatsminister - ikke var nogen stærk politisk skikkelse. Hans veghed og ubeslutsomhed trådte stærkt frem, og han var blandt de ministre der 2.4.1801 talte for en fuldstændig underkastelse over for de britiske krav. Særlig kom hans svaghed frem i forholdet til standsfællerne i det slesvig-holstenske ridderskab. Hans indstilling til det omdiskuterede spørgsmål om livegenskabets ophævelse var svingende, og han trak afgørelsen i langdrag, og beseglende for hans politiske karriere blev forslaget om at pålægge ridderskabet større skatter. Ridderskabet var i og for sig ikke uvilligt til at bidrage til afholdelse af statens udgifter i større målestok, men det krævede under henvisning til korporationens privilegier at få fremtidige forslag forelagt til behandling. Rentekammeret, hvorfra forslaget stammede, indtog en stejl holdning, mens tyske kancelli søgte at mægle og R. selv endelig stillede sig på ridderskabets side. Både i dette spørgsmål og i reformlovgivningen vedrørende landboforholdene var R. uden tvivl under stort pres fra sin bror, Fritz R., der var en af ridderskabets ledere. 1 december 1802 kom det til et åbent sammenstød med kronprins Frederik, hvorefter R. indgav afskedsbegæring som han fik - ikke "i nåde, men "på ansøgning allernådigst", hvad der rummede en misbilligelse af hans optræden i den konkrete anledning.

Efter A. P. Bernstorffs død 1797, Johan Ludvig Reventlows i 1801 betød R.s afskedigelse en fornyet svækkelse af den siden 1784 ledende regeringskreds, og Chr. D. Reventlow gav tydeligt udtryk for det uheldige ved hans fratræden fra statstjenesten.

R. tog nu ophold på Altenhof og helligede sig resten af livet driften af dette og andre godser. Trods episoden i 1802 blev R. i 1816 udnævnt til guvernør og landdrost i Lauenburg og modtog i denne egenskab de nye undersåtters ed til Fr. VI og ledede inkorporeringen af landet i monarkiet. Men nogen egentlig politisk indflydelse øvede han ikke efter 1802. R. delte i alt væsentligt de synspunkter og interesser der var fremherskende i den ledende kreds, og som flere af disse havde han en hældning mod en mystisk - religiøs indstilling, der førte ham ind i kredsen omkring prins Carl af Hessen og gjorde ham til en beundrer af J. C. Lavater, der også tilegnede ham en bog.

Æresmedlem af Videnskabernes selskab 1795.

Kammerherre 1774. Geheimeråd 1790. Gehejmekonferensråd 1808.



imm. 1769, Okt., i Göttingen, 1773 (Maj) Auskultant ved Overretten paa Gottorp og i Glückstadt, fik 1775 Votum, 1776 (1 Febr.) Kmhre., 1777—78 i Frankrig og Holland, 1778 (9 Marts) 3. Civildeputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, 1779 (24 Dec.) Gesandt i Madrid (ank. 29 Okt. 1780)—1784 (6 Marts) rappeleret, var afrejst 1782 (20 Okt.) med Løfte om at blive rappeleret, 1782 (1 Maj) hvid Ridder, 1784 (4 Apr.)—24 Maj Amtmand i Flensborg, s. A. (12 Nov.) Medlem af Overbankdirektionen —1802 (12 Dec.) og Kanalkommissionen (—1787), 1788—1802 (22 Nov.) Chef for det kgl. Bibliotek, s.A. (10 Nov.)—1797 Overkammerjunker, 1793 (31 Juli)—1803 (12 Jan.) Chef for det kgl. Mønt- og Medaillekabinet, 1794 (22 Marts)—1802 (17 Marts) Chef for det kgl. Kunstkabinet; 1797 (5 Juli)—1802 (22 Nov.) Statsminister og Præsident i Tyske Kancelli og Medlem af Ge- heimestatsraadet, 1808 (16 Sept.) Geheimekonferensraad, 1816 (2 Juni) Ridder af Elefanten, s. A. (26 Nov.)—1833 (19 Marts) Guvernør og Landdrost i Lauenborg (30 Aug.) Instrux at tage mod Hyldingen i Lauenburg), s. A. (2 Aug.)
Ridder af Elefanten død 6 Aug. 1834 paa Altenhof.

Gift 1° 6 Nov. 1785 paa Gartow m. Comtesse Wilhelmine Ulrica Bernstorff (F.: Geheimeraad, Greve Joachim Bechtold B. til Gartow og Magdalene Hedevig von Lowzow), f. 10 Okt. 1766 paa Gartow død 10 Maj 1787 i Kbhvn.;

2° 24 Apr. 1797 i Kbhvn. (T. F.) m. Comtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff (F.: Statsminister, Greve Andreas Petrus B. og Henriette Frederikke Rigsgrevinde Stolberg), f. 7 Okt. 1766 i Kbhvn., dbt. 13 s. M. (S) død 26 Nov. 1855 i Preetz.

Cay blev gift med Comtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff den 24 apr. 1797 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Emilie (datter af Andreas Petrus Bernstorff og Henriette Frederikke Stolberg) blev født den 7 okt. 1766 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 nov. 1855 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p76: II,2*

Notater:

TITEL: Greve, Kammerherre

Beskæftigelse:
1800 deputeret i Tyskekancelli, 1800 Direktør i det udenrigske Departement

Beskæftigelse:
Geheimeraad, Gesandt i Wien, Direktør for Departementet for Udenlandske Anliggender

Titel:
Greve, Kammerherre 1797

Joachim blev gift med Elisabeth Sophie Henriette von Blücher den 9 maj 1795 i Bernstorff Slot, Jægersborg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Gustav Gotthard von Blücher og Christine Sophie Holstein) blev født den 15 maj 1770; døde den 29 jan. 1807 i Bernstorff Slot, Jægersborg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]