Portrætter

Slægten Reventlow:

Eduard August Reventlow
(1886 - 1918)



Andre slægter:

Carl Einar Reventberg
(1845 - 1914)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827
Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Uden Dyd Ingen Fryd



Gravsten og epitafier


Reventlow, Christian Ditlev Eberhard Preben Ferdinand
Reventlow, Christian Ditlev Eberhard Preben Ferdinand

  

CHRISTIAN DITLEV 
REVENTLOW 
28/8 1912 6/4 1928 
OG HANS MODER 
1884-1984

Og I skal erkende Sandheden 
og Sandheden skal frigøre eder 
Joh 8-34.
   

Geir Tomasson Zoëga

Geir Tomasson Zoëga

Mand 1857 - 1928  (71 år)


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Geir Tomasson Zoëga blev født den 28 mar. 1857 i Akranes, Island (søn af Tomas Johannesson Zoëga og Sigridur Kaprasiusdottir); døde den 15 apr. 1928 i Reykjavik, Island.

    Geir blev gift med Bryndis Sigurdardottir Johnsen den 6 dec. 1884. Bryndis døde i 1924 i Reykjavik, Island. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Geir Geirsson Zoëga blev født den 28 sep. 1885 i Reykjavik, Island.

Generation: 2

  1. 2.  Tomas Johannesson Zoëga blev født efter 1820 i Reykjavik, Island (søn af Johannes Zoëga og Ingigerdur Ingismundsdottir); døde i 1862.

    Tomas + Sigridur Kaprasiusdottir. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Sigridur Kaprasiusdottir
    Børn:
    1. Ingigerdur Tomasdottir Zoëga blev født cirka 1845; døde efter 1871.
    2. 1. Geir Tomasson Zoëga blev født den 28 mar. 1857 i Akranes, Island; døde den 15 apr. 1928 i Reykjavik, Island.


Generation: 3

  1. 4.  Johannes Zoëga blev født den 21 jun. 1796 i Reykjavik, Island (søn af Johannes Zoëga og Astrid Jonsdottir); døde i Reykjavik, Island.

    Johannes + Ingigerdur Ingismundsdottir. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Ingigerdur Ingismundsdottir
    Børn:
    1. Geir Johannesson Zoëga blev født efter 1820 i Reykjavik, Island; døde før 1836 i Reykjavik, Island.
    2. 2. Tomas Johannesson Zoëga blev født efter 1820 i Reykjavik, Island; døde i 1862.
    3. Christian Georg Johannesson Zoëga blev født efter 1820 i Reykjavik, Island.
    4. Johannes Johannesson Zoëga blev født den 20 sep. 1822 i Reykjavik, Island.
    5. Christiane Johannesdottir Zoëga blev født efter 1830 i Reykjavik, Island.
    6. Einar Johannesson Zoëga blev født efter 1830 i Reykjavik, Island.
    7. Geir Johannesson Zoëga blev født den 26 maj 1836 i Reykjavik, Island; døde den 26 mar. 1917 i Reykjavik, Island.


Generation: 4

  1. 8.  Johannes Zoëga blev født i 1747 i Højer Sogn, Tønder, Danmark (søn af Johannes Zoëga og Margaretha Dorothea Trauth); døde den 20 maj 1821 i Reykjavik, Island.

    Johannes + Astrid Jonsdottir. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Astrid Jonsdottir
    Børn:
    1. Hallbera (Henrietta) Zoëga blev født den 24 dec. 1779 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 8 maj 1831 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    2. Magdalena Margrethe Zoëga blev født den 22 apr. 1792 i Reykjavik, Island.
    3. Margrethe Dorothea Zoëga blev født cirka 1794 i Reykjavik, Island.
    4. 4. Johannes Zoëga blev født den 21 jun. 1796 i Reykjavik, Island; døde i Reykjavik, Island.
    5. Maria Zoëga blev født i 1798 i Reykjavik, Island; døde den 19 okt. 1810 i Reykjavik, Island.