Sophie Magdalene Comtesse Moltke

Sophie blev gift med Adam Christopher Greve Knuth den 21 jun. 1782. Adam (søn af Christian Frederik Lensbaron Knuth og Anne Christine Von Der Osten) blev født den 21 jun. 1756; døde den 19 feb. 1844. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Sophie Hedevig Comtesse Knuth blev født i 1784; døde i 1819.
2. Annette Christiane Comtesse Knuth blev født den 10 feb. 1787; døde den 24 mar. 1873.
3. Christian Frederik Greve Knuth blev født i 1788; døde i 1852.
4. Siegfriede Victorine Comtesse Knuth blev født den 30 apr. 1790; døde den 3 aug. 1866.
5. Christopher Vilhelm Greve Knuth blev født i 1792.
6. Adamine Gottlobine Comtesse Knuth blev født i 1792.
7. Carl Emil Greve Knuth blev født i 1798; døde i 1863.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark
• Bopæl: Grevskabet Bregentved Baroniet Høegholm & Baroniet Lindenborg
• Family Line: XI. Den grevelige linje i Danmark

Notater:

Adam Gottlob Moltke blev født i 1710 og døde i 1792.

Fik 31 marts 1750 patent som greve af Bregentved.

Dansk lensgreve og statsmand. Moltke stammede fra en Mecklenburgsk officerslægt og kom til Danmark i 1722, for at komme i tjeneste hos hoffet.

I 1743 blev Moltke udnævnt til hofmarskal for kronprins Frederik (5.). Tre år senere blev han efter Frederik 5.s indsættelse udnævnt til overhofmarskal og medlem af Gehejmekonseilet. Som den enevældige Frederik 5.s personlige ven og rådgiver, blev Moltke i 1763 regeringens egentlige leder.

Da Frederik 5. døde i 1766 blev Moltke frataget alle sine embeder, men genindtrådte et par år senere atter i Gehejmerådet – dog uden tidligere tiders indflydelse.

Efter Struensee's overtagelse af magten i 1770, trak Moltke sig tilbage og passede sine godser. Han tilbragte hovedsageligt resten af sine dage på godset Bregentved, som Frederik 5. havde skænket hami 1746.

___________________

Adam Gottlob Moltke, greve og overhofmarskal, var ud af en gammel adelsslægt, og som 12-årig blev han page for kronprins Christian (6.). Senere blev han opdrager for dennes søn Frederik (5.), som knyttede sig tæt til ham. Det nære tillidsforhold var baggrunden for, at Moltke i 1743 blev udnævnt til hofmarskal; ved Frederik 5.s tronbestigelse i 1746 udnævntes han til overhofmarskal og blev regeringens ledende personlighed. Efter kongens død i 1766 mistede Moltke meget af sin indflydelse. Han blev en af Danmarks mest velhavende godsejere med bl.a. Bregentved, hvor han gennemførte flere reformer.Perioden med Moltke som rigets egentlige hersker var en økonomisk opgangstid, der bl.a. blev markeret med anlæggelsen afFrederiksstaden i København. Her byggede man ikke mindst Amalienborg, hvor Moltke selv lod ét af de fire palæer, det nuværende Christian 7.s Palæ, opføre.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmeraad, Overhofmarskal ( Hoffet ), Godsejer af Alslevgaard, Juellinge, Thurebyholm & Tryggevælde

Titel:
Overhofmarskal, Kammerherre, Lensgreve

Adam blev gift med Sophie Hedevig Raben den 9 sep. 1760. Sophie (datter af Christian Frederik von Raben og Birthe Scheel von Plessen) blev født den 8 okt. 1732 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 8 jul. 1802 i Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ejendom: Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; Stamhuset Moltkenborg bestående af Glorup, Rygård og Anhof

Notater:

Sophie Hedevig Raben, gift grevinde Moltke (8. oktober 1732 i København – 8. juli 1802 på Glorup) var en dansk adelsdame, gift med Adam Gottlob Moltke.
Hun var datter af Christian Frederik Raben og Berte Scheel von Plessen. Raben var hofdame hos Dronning Juliane Marie fra 1753 til 1760 og blev dette år Dame de l'union parfaite.[1]
9. september 1760 ægtede hun den magtfulde greve, overhofmarskal Adam Gottlob Moltke.
I 1793 oprettede hun Stamhuset Moltkenborg af sine godser Glorup, Rygård og Anhof til gavn for sin søn Gebhard Moltke.

Beskæftigelse:
Hofdame hos Dronning Juliane Marie ( Hoffet ), Godsejer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ridsenow & Walchendorff

Joachim blev gift med Magdalene Sophia von Cothmann den 30 nov. 1697 i Güstrow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Magdalene (datter af Johannes von Cothmann og Eleonora Magdalena Voss) blev født den 14 sep. 1681 i Hinzenhagen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 26 okt. 1752; blev begravet i Polchow Kirke, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Kjærstrup Bremersvold Bramslykke Aalholm Egholm & Stück
• Bopæl: Aalholm Og Bremervold

Notater:

Beskæftigelse:
Gehejmekonsejlsraad, Overhovmester for Dronning Sophie Magdalene ( Hoffet ), Stiftamtmand over Lolland-Falster, Godsejer, Provisor for Vallø adelige Stift

Beskæftigelse:
Overhofmester hos Dronning Sophie Magdalene

Titel:
Gehejmeråd, Præces Collegium medicum, Æresmedlem Videnskabernes selskab

Christian blev gift med Birthe Scheel von Plessen den 1 dec. 1722. Birthe (datter af Christian Ludvig Scheel von Plessen og Charlotte Amalie Skeel) blev født den 12 sep. 1707; døde den 5 jul. 1786 i Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Nysted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark

Notater:

Hun omtales som "En klog, men noget vel myndig dame".

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: X. Den yngre adelige linje i Danmark

Notater:

Claus Joachim Moltke til Streitfeld og Walkendorf stod en tid lang som dansk kaptajn ved Ebbe Ulfeldts regiment, men vendte tilbage til sit fædreland, hvor han levede som godsejer.

Claus blev gift med Christina Amalie Moltke før 1658. Christina (datter af Joachim Moltke og Adelheid Margrethe Von Der Lühe) blev født skønnet 1640; døde efter 28 feb. 1703; blev begravet i Gorschendorf, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hinzenhagen Og Bansow

Notater:

Beskæftigelse:
Mecklenborgsk landskænk

Johannes blev gift med Eleonora Magdalena Voss. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Raben, Johan Otto, 1646-1719, Gehejmeraad, var Søn af svensk Oberst Victor R. til Stück i Meklenborg og Sophie Hedevig v. Walschleben.

Han fødtes 22. Febr. 1646, blev ved Faderens Død 1657 Ejer af Stiick, men gik i ung Alder til Danmark, hvor han 1667 udnævntes til Hofjunker samt Aaret efter til Forskærer hos Kongen. Senere indtraadte han i Hæren og er formentlig den R., der 1675 nævnes som Ritmester reformé og erklærer sig villig til at hverve et Regiment. Aaret efter ansattes han som Ritmester ved 2. jyske Rytterregiment, blev1677 Major og Oberstlieutenant og tog under Gyldenløve i Sommeren 1678 Del i Belejringen af Baahus og Kampen paa Hisingen. Ved Reduktionen efter Freden afgik han fra Tjenesten og fik 1680 Afskedspatent.
1683 udnævntes han, der 1671 var bleven Kammerjunker, til Hofmarskal, hvilket Embede han beklædte til 1697, da han blev Amtmand over Kronborg og Frederiksborg Amter samt Inspektør over Staldene og Stutterierne sammesteds. Som saadan udfoldede han under Svenskernes Indfald 1700 en travl Virksomhed for at skjærme Frederiksborg Slot mod Fjenderne.

De nævnte Stillinger beklædte han til 1717, da han afskedigedes paa Grund af Svagelighed, dog med Bibehold af Gagen paa Livstid. 1695 fik han det hvide Baand, erholdt 1698 Rang efter Generaler til Hest og til Fods og blev Aaret efter Gehejmeraad.

Han døde 11. Nov. 1719 paa Stück. R. ægtede 1. (1685) Dorothea v. Reichou (d. 1689), Datter af fyrstelig cellisk Hofmester Mart. v. R.; 2. (12. Juli 1692) Emerentia Levetzow (f. 22. Juni 1669 d. 11. Febr. 1746), Datter af Gehejmeraad Hans Fred. L. (X, 242). Hans Enke kjøbte 1725 af Kongen Aalholm og Bramslykke i Musse Herred, hvoraf hun 1734 oprettede Grevskabet Christiansholm for sin Sønnesøn. 1725 kjøbte hun Bremersvold og 1728 Kjærstrup. R. var Ejer af Vinderslevgaard i Lysgaard Herred. Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 333. Louis Bobé.

Beskæftigelse:
Gehejmeraad, Amtmand over Frederiksborg og Kronborg, Godsejer

Johan blev gift med Emerentzia von Levetzow den 12 jul. 1692. Emerentzia (datter af Hans Frederik von Levetzow og Lucie Emerentia Brockdorff) blev født den 22 jun. 1669; døde den 11 feb. 1746. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Opretter Grevskabet Christiansholm (16-04-1734)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Ordner: Ridder af Elefanten
• Bopæl: Glorup (Solgt 1754) Selsø Eskilsø Torpegård Holbækgård Fussingø Mfl

Notater:

Christian Ludvig von Plessen (fra 1702: Scheel von Plessen) (10. december 1676 i Schwerin – 30. august 1752 i
København) var en dansk statsmand, gehejmeråd, kammerherre, amtmand og godsejer. Han var søn af Christian Siegfried
von Plessen og bror til Christian Sigfred og Carl Adolph von Plessen.

Ved sit ægteskab 8. januar 1702 med Charlotte Amalie Skeel antog han navnet Scheel von Plessen, da han samtidig blev
ejer af stamhuset Fusingø (oprettet 1688 af Mogens Skeel). De efterfølgende mandlige besiddere af godset førte også
dette dobbeltnavn.

Ungdom

Efter at han havde nydt samme opdragelse som broderen og bl.a. sammen med denne opholdt sig ved Universitetet i
Leiden for at uddanne sig der, blev han (1696) ansat som kammerjunker hos Christian 5.s yngste søn, Prins Vilhelm, på
samme tid som broderen knyttedes til Prins Carl; men han forlod snart hoftjenesten for at slå ind på embedsbanen.
Ikke mere end 26 år gammel blev han (1702) stiftamtmand i Aarhus Stift, hvor han virkede i 23 år. Han må have gjaldt
for en energisk og dygtig embedsmand, thi 8. oktober 1725 kaldtes han fra denne stilling til at blive medlem af
Konseillet. Under de sidste år af sit liv i Århus havde han stået i nøje forbindelse med Iver Rosenkrantz, der siden
1723 havde været stiftamtmand i Viborg og i sit andet Ægteskab var gift med en søsterdatter af ham. Plessen spillede
en ret fremragende rolle i Konseillet, hvis dygtigste Medlem han åbenbart var, og de udenlandske diplomater lagde
ikke ringe vægt på hans udtalelser om den udenrigske stilling. Også viste Frederik 4. ham anerkendelse ved 16. april
1727 i anledning af det samme dag sluttede forbund med England og Frankrig at gøre ham til Elefantridder. Men Plessen
hørte dog til de misfornøjedes kreds og delte ligesom Iver Rosenkrantz fuldt ud den uvilje imod Dronning Anna Sophie
Reventlow og hendes tilhængere, som trivedes iblandt kronprinsens omgivelser og ved det lille Vemmetofte-hof; ja han
afholdt sig end ikke fra over for fremmede diplomater at klage over, at Konseillets indflydelse svækkedes ved røster
fra den kant.

Medlem af Gehejmekonseillet

Som en følge heraf var han så at sige selvskrevet til at gå over i det nye Konseil, som Christian 6. straks efter sin
tronbestigelse samlede om sig. Oven i købet havde han ry for solid dygtighed, og det var derfor med god grund, at den
nye konge samtidig gjorde ham til generaldirektør over Finanserne og Kommercevæsenet (26. oktober 1730). Hvor uenig
han end i meget havde været med Frederik 4., fortsatte han dog som finansminister dennes sparsommelighedssystem og
lagde særlig vægt på afbetaling af statsgælden. Hånd i hånd hermed viste han i det hele kraft og ordenssans som
kollegiechef, og på handels- og toldområdet havde han endog ret fremskredne ideer. Han var nemlig ingen ven af høje
toldsatser, men mente, at man ved at holde dem lave ville fremme handelen, og han havde ingen tanke om ved høj
beskyttelsestold paa kunstig måde at opelske en industri. Når man talte om, at det af finansielle grunde var
nødvendigt at holde toldsatserne høje, gjorde han i modsætning dertil gældende, at nedsættelsen af told på varer
ville fremkalde stærk forøgelse af afsætningen af dem, således at statsindtægterne ad den vej i løbet af få år ville
stige, uden at undersåtterne mærkede noget tryk. Den toldtarif, han fik udstedt 1732, viste da også nedsættelse af
told på mange industriartikler.

Samtidig med at Plessen havde sine betydningsfulde hverv som kollegiechef at passe, var han ligesom broderen et
vigtigt medlem af Konseillet og havde stor del i den politik, der førtes udad til. Hans udtalelser på dette område
udmærke sig, så vidt vi kender dem, altid ved klarhed ikke mindre end ved en vis djærv ligefremhed. Skal man nævne,
hvad der for ham gjaldt som hovedpunktet, var det at få Slesvigs inkorporation i den danske krone sikret ved så mange
garantier som muligt; ved Siden deraf var længe et hovedtræk hos ham en indgroet mistillid til, at man kunne opnå et
virkelig venskabeligt forhold til Sverige. Han var overtydet om, at så snart svenskerne kom en smule til kræfter,
ville de ved første givne lejlighed kaste sig over Danmark, og han tvivlede derfor i førstningen om, at den
tilnærmelse til dem, som Christian 6. og Rosenkrantz ønskede, ville føre til noget; men også han blev dog efterhånden
stemt for, at de skridt burde gøres, der førte til det dansk-svenske forbund af 5. oktober 1734. Ligesom broderen var
han enig med Rosenkrantz i at foretrække en tilslutning til England frem for et forbund med Frankrig, og samtidig
stod han, hvad de indre forhold angik, ganske på samme side som disse 2 mænd under de stridigheder, der et par år
efter Christian 6.s tronbestigelse kom til udbrud i regeringskredsene i København. Det sammenstød, Konseillet her
havde med Krigsminister Poul Vendelbo Løvenørn, kom for hans vedkommende til at volde skår i et tidligere personligt
venskabsforhold. Han havde nemlig nogle Aar tilbage stået Løvenørn så nær, at han havde betroet en søn til ham for at
opdrages og uddannes i hans hus.

Under disse rivninger havde Plessen, ligesom Konseillets andre medlemmer, også kongens svigermoder, markgrevinden,
til modstander, og han formåede ikke mere end broderen at fastholde kongens yndest. Måske har han end ingen sinde ret
haft den; det var mere fælles uvilje imod Anna Sophie og agtelse for Plessens utvivlsomme dygtighed end sympati for
ham, der havde bragt kongen til at tage ham til minister. Dels følte Christian 6. sig også hos ham stødt ved en vis
aristokratisk selvstændighedsfølelse, dels havde han ved siden af at være en samvittighedsfuld, vederhæftig
personlighed broderens skarpe kanter i endnu højere grad, han var bitter, opfarende, lunefuld, stivsindet og derfor
undertiden alt andet end behagelig at have at gøre med. Ingen kunne altså være mere uskikket end han til at være
hofmand, og det endte da også med, at kongen og hans damer fandt ham umulig. Følgen af alt dette blev, at han
misfornøjet 1734 (18. januar) trådte ud af Konseillet 3 fjerdingår efter, at broderen havde måttet opgive sin plads
deri.

Afsked

Fra nu af var det forbi med hans så vel som med C.A. von Plessens politiske virksomhed; han delte ganske med denne
kongens mistro og uvilje og mistede på samme tid som han den pension, han havde fået ved sin afgang fra Konseillet.
Også han trak sig tilbage for at styre sine godser og i det hele passe sine økonomiske interesser. Ligesom broderen
var han parthaver med et anseligt antal aktier i det Asiatiske og det Vestindiske Kompagni, og hans godser havde et
betydeligt omfang. Ved sit ægteskab (1702-29) med Charlotte Amalie født Skeel, datter af Mogens Skeel til Fussingø,
var han blevet ejer af dette gods, og desuden ejede han Odden, Stensbæk, Holbækgård, Selsø, Lindholm, Glorup,
Eskildsø, Torp Ladegård og Salzau i Holsten. Da han døde 30. august 1752, værdsattes hans formue, med fradrag af alle
passiver, til 681.397 Rdl. Storslået godgørenhed omtales mindre for hans end for broderens vedkommende, derimod synes
han ligesom denne at have haft videnskabelige interesser og var derfor ikke mindre end han en ven af Hans Gram. Da
dennes bolig brændte ved Københavns brand 1728, var det til Plessen, at han flyttede hen. Han er begravet i Ålum
Kirke.

I sit ægteskab havde Plessen ikke færre end 17 børn, af hvilke dog de 8 døde som ganske små. Af de andre 9 var 3
sønner og 6 døtre. På sønnernes hænder samledes ifølge farbroderens testamente også dennes vidtstrakte godser; fra
dem nedstammede slægterne Plessen og Scheel-Plessen. De væsentligste af hans børn var:

Berte Scheel von Plessen (1707-1786) oo Christian Frederik Raben

Eleonore Hedevig von Plessen (1708-1770) oo Christian Rantzau

Mogens Scheel von Plessen (1713-1749) – til Selsø, Lindholm og Fussingø

Christian Sigfred von Plessen (1716-1755) – arvede Glorup, amtmand

Frederik Christian von Plessen (1717-1783) – general og kammerherre

Charlotte Louise Scheel von Plessen (1720-1801) oo Jørgen greve Scheel

Charlotte Dorothea von Plessen (1724-1771) oo Claus Reventlow

Vurdering

Man kan ikke læse om de tvende brødre C.A. von Plessen og C.L. von Plessen uden at beklage, at disse 2 begavede mænds
virksomhed som ministre kun var kort, dels som en følge af uheldige forhold, dels på grund af kanter ved deres egne
personligheder. Og denne beklagelse stiger, når man ser, hvorledes de trods deres tyske byrd blev gode danske mænd.
Det var i Danmark, at de anbragte hele deres formue, og danske forhold, de helligede deres virksomhed; det var til
Danmark, de ville binde deres slægt, dansk kom som sprog til at ligge C.A. von Plessen meget nær, og det er for C.L.
von Plessens vedkommende et højst tiltalende træk, at han i året 1737 af penge, som hans hustru havde efterladt,
stiftede et legat for studerende sønner af "de faa gamle Slægter her i Danmark, hvis Forfædre for nogle hundrede Aar
have tjent Kongen og deres Fædreland". Underligt, når man tænker på sligt, så at se, at disse mænds slægt efterhånden
i national henseende næsten helt er gået tabt for Danmark.

Kilder

Dansk Biografisk Leksikon / Wikipedia



Beskæftigelse:
1697 Kammerjunker hos Prins Vilhelm,

Titel:
Hvid ridder,Geheimeråd, Ridder af Elefanten

Christian blev gift med Charlotte Amalie Skeel den 14 apr. 1702. Charlotte (datter af Mogens Skeel og Helle Helene Rosenkrantz) blev født den 1 apr. 1685 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 28 apr. 1729 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]