Portrætter

Slægten Reventlow:

Adolf Ludwig Christian Reventlow
(1835 - 1906)



Andre slægter:

Christian Sigfred von Plessen
(1646 - 1723)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Hanstorf Kirche
Hanstorf Kirche

Logevåben for Dorothea von Reventlow (1607-1673)


Gravsten og epitafier


Jens Bruun de Neergaard &
Anna Maria Neergaard f. Møller
Jens Bruun de Neergaard & Anna Maria Neergaard f. Møller

  
   

Johan Frederik Carøe

Johan Frederik Carøe

Mand 1742 - 1819  (76 år)


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Johan Frederik Carøe blev født den 7 nov. 1742 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark (søn af Hans Hansen Carøe og Maren Schnell); døde den 19 okt. 1819 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark.

    Johan blev gift med Anna Margrethe Hansen den 21 aug. 1771 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Anna (datter af Johan Hansen og Frederikke Brock) blev født den 2 feb. 1751 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 10 maj 1808 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Hansine Marie Carøe blev født den 4 jul. 1772 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 1 mar. 1849 i Holbækgård, Holbæk, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark.

Generation: 2

  1. 2.  Hans Hansen Carøe blev født den 3 apr. 1701 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark (søn af Hans Jensen Carøe og Maren Mikkelsdatter); døde den 7 dec. 1762 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark.

    Hans + Maren Schnell. Maren (datter af Frederik Christian Schnell og Margrethe Christensdatter Wibroe) blev født den 20 sep. 1715 i Thisted, Danmark,; døde den 13 dec. 1791 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Maren Schnell blev født den 20 sep. 1715 i Thisted, Danmark, (datter af Frederik Christian Schnell og Margrethe Christensdatter Wibroe); døde den 13 dec. 1791 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark.
    Børn:
    1. 1. Johan Frederik Carøe blev født den 7 nov. 1742 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 19 okt. 1819 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark.


Generation: 3

  1. 4.  Hans Jensen Carøe blev født den 6 okt. 1661 i Nakskov, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1709 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark.

    Hans + Maren Mikkelsdatter. Maren døde i 1715. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Maren Mikkelsdatter døde i 1715.
    Børn:
    1. 2. Hans Hansen Carøe blev født den 3 apr. 1701 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 7 dec. 1762 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark.

  3. 6.  Frederik Christian Schnell blev født i 1670 i Sønderup, Danmark,; døde den 18 okt. 1728 i Thisted, Danmark,.

    Frederik blev gift med Margrethe Christensdatter Wibroe i 1705. Margrethe blev født i 1675; døde den 25 apr. 1727 i Thisted, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Margrethe Christensdatter Wibroe blev født i 1675; døde den 25 apr. 1727 i Thisted, Danmark,.
    Børn:
    1. 3. Maren Schnell blev født den 20 sep. 1715 i Thisted, Danmark,; døde den 13 dec. 1791 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark.