Portrætter

Slægten Reventlow:

Ulrica Eleonora Reventlow
(1690 - 1754)



Andre slægter:

Karen Kragelund
(1906 - 1987)



Slotte og Herregårde


tranekaer5.jpg
tranekaer5.jpg



Heraldik


Reventlow, Heinrich 1796-1841
Reventlow, Heinrich 1796-1841

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Murus Aheneus Esto



Gravsten og epitafier


Reventlow, Fritz 1850-1910
Reventlow, Fritz 1850-1910

   

Udskriv Tilføj bogmærke
Sophie Rosenkrantz

Sophie Rosenkrantz

Kvinde 1724 - 1770  (46 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Sophie Rosenkrantz blev født i 1724 (datter af Frederik Christian Rosenkrantz og Frederikke Louise Krag); døde den 4 jun. 1770.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Family Line: IV. Rosenholm-linjen

    Sophie blev gift med Christian Adrian von Kleist den 9 nov. 1741 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian blev født den 1 okt. 1705; døde den 31 okt. 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Frederikke Louise von Kleist blev født den 27 mar. 1747; døde den 29 maj 1814.

Generation: 2

  1. 2.  Frederik Christian Rosenkrantz blev født i 1672 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark (søn af Jens Rosenkrantz og Dorthe Friis); døde den 3 sep. 1736 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Rynkeby Kirke, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Family Line: IV. Rosenholm-linjen

    Frederik blev gift med Frederikke Louise Krag den 28 apr. 1719. Frederikke (datter af Niels Krag og Sophie Juel) blev døbt den 19 nov. 1696 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 20 jul. 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Frederikke Louise Krag blev døbt den 19 nov. 1696 i Holmens Kirke, København, Danmark (datter af Niels Krag og Sophie Juel); døde den 20 jul. 1766.
    Børn:
    1. Nicoline Rosenkrantz blev født den 6 jan. 1721 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 7 feb. 1771 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    2. 1. Sophie Rosenkrantz blev født i 1724; døde den 4 jun. 1770.


Generation: 3

  1. 4.  Jens RosenkrantzJens Rosenkrantz blev født den 28 dec. 1640 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark (søn af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel); døde den 13 jan. 1695 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 21 feb. 1695.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Landsdommer
    • Family Line: IV. Rosenholm-linjen

    Notater:

    Jens Rosenkrantz (28. december 1640-13. januar 1695) var en dansk adelsmand, etatsråd og bogsamler.

    Hans forældre var Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgård og Christence Juel. Faderens stilling som hofmester på Sorø Akademi gjorde det naturligt, at Jens fik sin skolegang her. I 1658 holdt han en latinsk mindetale over sin onkel Christen Thomesen Sehested. De følgende år tilbragte han i udlandet med magister Christen Lodberg som hovmester. I 1670 blev han kammerherre hos dronning Charlotte Amalie, 1671 amtmand over Nyborg og Tranekær Amter, senere justits- og kancelliråd samt landsdommer på Fyn (ca. 1680). I 1692 opgav Jens Rosenkrantz sine fynske embeder efter udnævnelse til kammerråd; 1693 blev han etatsråd og deltog i dette og det følgende år i kommissionerne i rådstuen på slottet. Død i København 13. januar 1695.

    Hans fader døde som fallent, hvorfor arven var meget ringe. Men Jens Rosenkrantz formåede dog alligvel at skabe sig en vis formue. I 1683 købte han Qvitzowsholm (nu Hofmansgave). Gennem sit ægteskab med grevinde Dorthe Friis (begravet 12. november 1681) fik hans godset Favrskov efter sin svigerfader greve Mogens Friis til Frijsenborg. Han var anden gang gift med Beate Sehested (død 28. september 1696), datter af Niels Sehested til Mullerup.

    Det er dog hverken på grund af Jens Rosenkrantz fortjenester som embedsmand endsige som godsejer, at man husker ham i dag. Han havde arvede bedstefaderen Holger og faderen Jørgens litterære interesser. Han omtales i sin samtidig som en «svar belæst og en fornemme lærd Mand». Han samlede et meget rigt bibliotek, herunder en stor samling oldislandske dokumenter. Denne samling åbnede han beredvilligt for interesserede lærde. Da biblioteket efter hans død blev afhændet ved en auktion, var det det hidtil største som var bortsolgt i København. Hans samling af islandske dokumenter blev indlemmet i den Arnamagnæanske Samling, oprettet af Árni Magnússon.


    Uddannelse:
    1660 i Padua, 1661 i Firenze og Siena, 1663-64 i Paris. "en svar belæst og fornemme lærd mand"

    Beskæftigelse:
    1671 Amtmand over Nyborg og Tranekær amter, 1680 Landsdommer på fyn, 1692 deputeret i Rentekammeret

    Kilde:
    DAA 1985 p715 33b

    Titel:
    1670 Kammerherre hos Dronning Charlotte Amalie, 1676 Kancelliråd, 1692 Kammerråd, 1693 Etatsråd

    Jens blev gift med Dorthe Friis den 22 mar. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorthe (datter af Greve Mogens Friis og Anne Sehested) blev født i 1654 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde i 1681 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 12 nov. 1681 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Dorthe FriisDorthe Friis blev født i 1654 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark (datter af Greve Mogens Friis og Anne Sehested); døde i 1681 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 12 nov. 1681 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Family Line: Friis af Vadskærgaard

    Notater:

    Kilde:
    DAA 1942,II, 77f + DAA 1985 p715 33b*

    Børn:
    1. 2. Frederik Christian Rosenkrantz blev født i 1672 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 3 sep. 1736 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Rynkeby Kirke, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark.
    2. Mogens Rosenkrantz blev født den 8 feb. 1674 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 27 jul. 1690 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark.
    3. Anna Christence Rosenkrantz blev født i 1676 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 11 maj 1676 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 16 maj 1739 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet den 16 maj 1739 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark .
    4. Jørgen Rosenkrantz blev født den 1 jun. 1678 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 19 nov. 1754 i Krabbesholm, Skive, Danmark,; blev begravet i Resen Kirke, Skive, Danmark.
    5. Charlotte Hedwig Rosenkrantz blev født cirka 1680 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 1 nov. 1742.
    6. Ide Dorothea Rosenkrantz blev født cirka 1681 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 2 jun. 1733.

  3. 6.  Niels Krag blev født den 22 aug. 1653 (søn af Otte Krag og Anne Holgersdatter Rosenkrantz); døde den 22 feb. 1713; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.

    Niels blev gift med Sophie Juel den 8 feb. 1682. Sophie (datter af Niels Juel og Margrethe Ulfeldt) blev født den 28 aug. 1684; døde den 5 okt. 1722 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Sophie Juel blev født den 28 aug. 1684 (datter af Niels Juel og Margrethe Ulfeldt); døde den 5 okt. 1722 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark.
    Børn:
    1. 3. Frederikke Louise Krag blev døbt den 19 nov. 1696 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 20 jul. 1766.


Generation: 4

  1. 8.  Jørgen RosenkrantzJørgen Rosenkrantz blev født den 11 jul. 1607 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe); døde den 8 jan. 1675 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Family Line: IV. Rosenholm-linjen

    Notater:

    Kilde:
    DAA 1985 p712 10f

    Jørgen blev gift med Christence Jensdatter Juel den 12 aug. 1637 i Kjeldgård, Danmark,. Christence (datter af Jens Juel og Ide Lange) blev født den 26 aug. 1612 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 nov. 1680 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Christence Jensdatter JuelChristence Jensdatter Juel blev født den 26 aug. 1612 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (datter af Jens Juel og Ide Lange); døde den 11 nov. 1680 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark.

    Notater:

    Christence Juel (26. august 1612-11. november 1680) var en dansk adelsdame. Hun var datter af Jens Juel (f. 1580) til Kjeldgård og Ide Hansdatter Lange. Hun blev gift 12. august 1637 med Jørgen Rosenkrantz. I dette ægteskab født hun 10 børn. Oplysningerne om hende i øvrigt er sparsomme.

    Børn:
    1. Ide Margrethe Rosenkrantz
    2. Ide Rosenkrantz blev født den 16 jul. 1639 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 15 aug. 1666 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark.
    3. 4. Jens Rosenkrantz blev født den 28 dec. 1640 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 13 jan. 1695 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 21 feb. 1695.
    4. Sophie Jørgensdatter Rosenkrantz blev født den 24 nov. 1642 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 19 maj 1679 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet den 30 jun. 1679 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark.
    5. Dorte Rosenkrantz blev født cirka 1643 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 18 okt. 1667 i Viborg, Danmark, Kaas,Lime.
    6. Holger Rosenkrantz blev født den 1 jun. 1645 i St. Knuds Kloster, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 11 feb. 1704; blev begravet i Sorø Kirke, Sorø, Danmark.
    7. Ove Rosenkrantz blev født den 10 mar. 1647 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 29 mar. 1671; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark.
    8. Beate Rosenkrantz blev født i 1648; blev døbt den 15 dec. 1648 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; blev begravet den 17 jun. 1729 i Kasted Kirke, ,.
    9. Otte Rosenkrantz blev født cirka 1649 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde i 1651 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 6 nov. 1651.
    10. Frederik Rosenkrantz blev født cirka 1650 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde før 13 feb. 1676; blev begravet i St. Marie Kirke, Helsingør, Danmark.

  3. 10.  Greve Mogens FriisGreve Mogens Friis blev født den 7 sep. 1623 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark (søn af Niels Friis og Dorte Mogensdatter Gyldenstierne); døde den 9 jun. 1675 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Trinitatis Kirke, København, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: Greve
    • Family Line: Friis af Vadskærgaard

    Notater:

    Friis, Mogens Greve, 1623-75, Gehejmeraad, var Søn af Niels F. til Favrskov og Skumstrup (af den gamle Adelsslægt med
    et rødt Egern i Vaabenet) og dennes i. Hustru, Dorthe Mogensdatter Gyldenstjerne til Restrup. Født 7. Sept. 1623 paa
    Skumstrup (nu Vilhelmsborg, Ning Herred) nød han en omhyggelig Opdragelse, først i Hjemmet, senere hos Holger
    Rosenkrantz til Frøllinge og Laxmand Gyldenstjerne til Bjersgaard, og kom 1634 til Herlufsholm, hvor han tilbragte
    hele 7 Aar, indtil han gik til Akademiet i Sorø; efter 1 1/2 Aars Forløb tog han Afsked med dette i en latinsk Tale
    («Encomion Soræ», 1643) og begav sig nu efter sin Faders Ønske udenlands for at afslutte sin Uddannelse. I
    Nederlandene slog han sig til Ro i Leiden; men allerede 1644 bevægede Krigsurolighederne i Hjemmet ham til at opgive
    videre Rejseplaner. Ved sin Hjemkomst fik han en Sekretærpost i danske Kancelli, men meldte sig for øvrigt strax ved
    Fanerne for at kæmpe for sit Fædreland; 1645 var han i de danske Gesandters Følge ved Fredsforhandlingerne i
    Brømsebro. 1646 forlod han Kancelliet for at fuldende sin afbrudte Rejse og gjorde nu et 14 Maaneders Ophold i Paris,
    hvorefter han gjennemrejste største Delen af Frankrig, da Brev fra hans Fader nødte ham til at vende tilbage til
    Danmark, som han naaede tids nok til at følge den gamle Konge til Graven.

    De paafølgende Aar tilbragte F. hjemme, stadig beskæftiget i Kancelliet og dertil formodentlig optagen af Styrelsen
    af de Landejendomme, der vare tilfaldne ham efter hans Moder, deriblandt, som det synes, Skumstrup, indtil han 1650
    blev udset til at ledsage Grev Christian Rantzau paa dennes Ambassade til Kejserhoffet i Wien og forskjellige tyske
    Fyrster. Da han var kommen tilbage, holdt han 5. Sept. 1652 Bryllup med Kansler Christian Thomesen Sehesteds Datter
    Anne (f. 29. April 1631). Kort før sit Bryllup var F. bleven forlenet med Helgeland i Nordlandene, hvortil 1656 endnu
    føjedes det saakaldte Tønsberg Provsti; s. A. blev han sendt til Jylland som Landkommissarius, for hvilken Tjeneste
    han belønnedes med et Prælatur i Viborg. Snart skulde imidlertid et større Felt for hans Virksomhed aabnes. 1657 blev
    han kongl. Rentemester, og de paafølgende vanskelige Aar skaffede ham fuldt op at tage vare, især da han fungerede
    som Generalkommissarius ved de allieredes Armeer, fra hvilket Hverv han skilte sig med stor Dygtighed. Han var i
    disse Aar næsten aldrig hjemme, og under hans Fraværelse i Malmø, hvorhen han var sendt som Medlem af den Kommission,
    der forhandlede med Svenskerne om Ordningen af Bornholms Forhold, døde hans Hustru i Kjøbenhavn 30. Avg. 1661. Aaret
    efter, 12. Nov., indgik F. nyt Ægteskab, med Anna Maria v. Offenberg, Datter af Christoffer v. O. til Lykkesholm og
    Marie Lützow. Som Rentemester blev han Kammerraad og Medlem af Skatkammerkollegiet, i hvilket han havde Sæde til
    1672. 1664 fik han Lister og Mandals Amter i Steden for Helgeland; 1668 var han sendt til Tønder som Medlem af den
    Kommission, der havde til Opgave at bilægge Grænsestridighederne mellem Kongen og Gottorperne.

    I den Aarrække, der var forløbet, siden F. vendte hjem fra sin store Rejse, havde han været meget virksom i
    offentlige Anliggender, men ikke mindre i sine private. Til de Ejendomme, han arvede efter sine Forældre, Skumstrup
    og Favrskov, føjede han i Aarenes Løb ved en Række Kjøb og Mageskifter et betydeligt Antal Herregaarde og meget Gods,
    til hvis Erhvervelse hans første Hustrus vistnok betydelige Arv hjalp godt. Da Bornholm efter Freden 1660 skulde
    løskjøbes fra Sverige med 8000 Tdr. Hartkorn i Skaane, var F. blandt dem, der afstode deres derværende Ejendomme mod
    Vederlag i Danmark; herved fik han udlagt en Mængde Gods i Jylland med Ret til af de gamle, nedlagte Hovedgaarde
    Torup og Vormstrup (Friisholt) at indrette frie Sædegaarde. 1662 erhvervede han Hagsholm, 1664 Boller, 1665 Jernit,
    Lyngballegaard og Tulstrup m. m., 1673 Møgelkjær; til Tider ejede han desuden M6sgaard, Østergaard, Palstrup og
    Løjstrup. Som Ejer af dette uhyre Godskomplex var han selvskreven til at være blandt de første, Christian V ophøjede
    i Grevestanden 1671; af Jernit, Tulstrup, Lyngballegaard, Hagsholm og Østergaard Godser erigeredes det følgende Aar
    Grevskabet Frijsenborg og af Torup Baroniet Frijsenvold, hvorimod de andre Godser forbleve uden for Lenene. Med
    berettiget Stolthed kunde F. i et Brev, hvori han beder Griffenfeld negotiere hans Affærer hos Kongen og sender
    Jordebøgerne over begge Lenene (3001 og 1012 Tdr. Hartkorn), kalde det «et anselig Stykke Gods og saa vel samlet, at
    ingen af alle Greverne her i Riget mig det enten før heller efter haver gjort, heller muligt skal gjøre». Som
    Griffenfeld her stod ham bi, saaledes ogsaa ved andre Lejligheder; i sit Testamente (1675) takker F. ham for beviste
    Tjenester.

    Samme Aar, F. var bleven Greve af Frijsenborg, var han mellem de første, Kongen hædrede med Danebrogsordenen ved
    dennes Oprettelse; 1673-74 fungerede han i Statskollegiet, blev Gehejmeraad og Assessor i Højesteret; 1674 udnævntes
    han til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholm Amter, men
    anvendtes dog 1675 til i Forening med 3 andre Gehejmeraader at forhandle med en extraordinær svensk Ambassadør. Han
    var den Gang svagelig – alt tidligere havde han søgt Helbredelse ved Badet i Pyrmont –, og 9. Juli s. A. døde han i
    sin Gaard i Kjøbenhavn, som laa der, hvor nu Raadhuset staar. Han begravedes med usædvanlig Pomp i Trinitatis Kirke,
    hvor hans Enke, der døde 1690, rejste ham et pragtfuldt Gravmæle.

    Man faar det Indtryk, at F. har været en arbejdsom og dygtig Mand, der ikke skaanede sig, naar det gjaldt
    Fædrelandets eller Kongens bedste; han havde dertil megen litterær Sans og Interesse for Videnskaberne, hvorom hans
    smukke Bibliothek, der siden er havnet i det kongelige, bærer Vidne.

    Mogens blev gift med Anne Sehested den 5 sep. 1652 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anne (datter af Christen Thomesen Sehested og Mette Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 29 apr. 1631 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 30 aug. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Anne SehestedAnne Sehested blev født den 29 apr. 1631 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark (datter af Christen Thomesen Sehested og Mette Holgersdatter Rosenkrantz); døde den 30 aug. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    Børn:
    1. Mette Friis døde i dec. 1731; blev begravet i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark .
    2. 5. Dorthe Friis blev født i 1654 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde i 1681 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 12 nov. 1681 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark.
    3. Anne Sophie Friis blev født i 1656; døde den 5 jan. 1657; blev begravet i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark .

  5. 12.  Otte KragOtte Krag blev født den 29 aug. 1611 i Agerkrog gods, Tistrup sogn, Øster Horne herred, Ribe amt, Danmark (søn af Niels Krag og Jytte Banner Høeg); døde den 4 feb. 1666 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Beskæftigelse: 1646, Halsnø Kloster, Hordaland, Norge; Lensmand på Halsnø Kloster og Hardanger
    • Beskæftigelse: 1651, Bøvling Slot, (nu: Rysensteen Herregaard), Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; Lensmand på Bøvling
    • Beskæftigelse: 1655, Riberhus, Ribe, Danmark; Lensmand på Riberhus
    • Beskæftigelse: 1658, Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; Lensmand på Nyborg

    Notater:

    Krag, Otte, 1611-66, til Egeskov og Voldbjærg, Rigsraad, Søn af Niels K. (d. 1650), blev født 29. Avg. 1611 paa Agerkrog. Hans Opdragelse foregik først hjemme, dernæst hos hans Faster og endelig paa Sorø Akademi. 1630 tiltraadte han sin Udenlandsrejse, der med en Afbrydelse 1635 varede til 1638; navnlig synes han at have dyrket Studiet af Retsvidenskaben, dels ved Universitetet i Padua, dels ved Rigskammerretten i Speier. Strax efter sin Hjemkomst blev han Sekretær i danske Kancelli, gik 1639 som Gesandt til Sverige, fulgte 1640 Hannibal Sehested paa hans Ambassade til Spanien og 1643 Just Høg og Gregers Krabbe til Osnabrück. I Jan. 1645 blev han øverste Sekretær og forlenedes 1646 med Halsnø Kloster og Hardanger i Norge, hvilket Len han 1651 ombyttede med Bøvling i Jylland. 19. Okt. 1645 havde han i Odense Bryllup med Anne Rosenkrantz til Skjoldemose, Datter af Holger R. til Glimminge. Han stod sig godt med de forskjellige Stormænd, hvis Indflydelse krydsede hinanden i Christian IV’s sidste Dage, saaledes baade med Corfits Ulfeldt og Hannibal Sehested; ogsaa af Kongen var han afholdt og fik hans Portræt til Gave. Ligeledes hos Frederik III var han godt anskreven efter hans Tronbestigelse, fulgte ham paa hans Hyldingsrejser til Norge og Hertugdømmerne og blev i Juni 1653 Medlem af Rigsraadet, hvorved hans Stilling i Kancelliet ophørte. 1655 fik han i Steden for Bøvling det store Riberhus Len, indtil han 1658 blev Lensmand paa Nyborg.

    Med Bekymring saa han uden Tvivl Begivenhederne 1651, Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts Fald, der kom til at virke rokkende paa Adelens Stilling; thi hans Tankegang var udpræget aristokratisk, og han beklagede Udgivelsen af Ulfeldts Æresforsvar som et for ham overraskende Skridt, der stred imod hans Tro paa Rigshofmesterens Klogskab. Snart kom ogsaa Krigsbegivenhederne og med dem de overvældende Ulykker og Skuffelser. Fra Juli 1657 hørte K. til det befuldmægtigede Udvalg af Rigsraadet, der som en Slags kollegial Forvaltningsinstitution havde den lidet misundelsesværdige Opgave at sørge for Landets bedste i Almindelighed og navnlig for Finanserne; dog var han ofte fraværende paa Sendelser til Provinserne, baade til Skaane, hvor han i Sept. skulde sætte Mod i Hæren, og navnlig til Fyn. Her var han da ogsaa tilstede, aa Carl Gustav bemægtigede sig Øen; han blev Svenskekongens Fange i Nyborg i de første Dage af Febr. 1658. Dybt bedrøvet over Fædrelandets Ulykke og over, hvad der ramte ham personlig, led han dog mest under den voxende Forbitrelse mod Adelen; «intet er mere ganget os til Hjærte», skrev han til Joachim Gersdorff, «end at vi af vore egne ilde skulde eftertales; disse Tider have mange Menneskers hemmelige Tanker aabenbaret». Frigiven efter Roskildefreden sendtes han lige før det nye Fredsbrud til Kronborg for at sørge for Slottets Forsvar. Under selve den anden Krig udfoldede han en betydelig Virksomhed, dels i Kjøbenhavn, dels om Bord paa Flaaden for at skaffe Proviant og Undsætning, særlig til Nakskov, og sendtes flere Gange til Kurfyrsten af Brandenborg paa Halvøen for at slutte Overenskomster med ham om Hjælp til Øerne; vigtigst var dog den Ambassade, der i Nov. 1659 betroedes ham og Godske Buchwald. De afgik først til Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg for at søge at faa dem til at støtte Danmark; Bestræbelserne glippede, og de rejste videre til Haag for at modarbejde den svenske Indflydelse og faa Generalstaterne til aktivt at hjælpe til Kjøbenhavns Befrielse. Heller ikke her blev Udbyttet af Anstrængelserne stort, men Ambassaden strakte sig over 3 Fjerdingaar; først i Avg. 1660 kom K. tilbage til Kjøbenhavn.

    Da stode nye store Begivenheder for Døren, og K. kom paa det skæbnesvangre Stændermøde til at være en af Hovedrepræsentanterne for Adelens Forsøg paa at fastholde sin tidligere Stilling og for dens Modstand baade mod Kongehusets Planer og mod de uprivilegerede Stænders Angreb. Det var ham, der 17. Sept. spurgte de konjungeredes befuldmægtigede, hvad de indbildte sig, om der ikke burde være Forskjel paa en Herremand og en Bonde, og rimeligvis 9. Okt. havde han paa Slotsbroen det bekjendte Sammenstød med Hans Nansen, hvor han truede denne med Blaataarn og fik til Svar Anvisningen paa Stormklokken i Frue Kirkes Taarn. Paa faa gjorde vel ogsaa Statsforandringen et mægtigere Indtryk end paa ham; han indskrænkede sit Hus og bad sine Venner have Taalmodighed, thi dette kunde ikke staa længe. Helt tilsidesat blev han dog ikke af den nye Regering; han aflagde ny Ed som Rigsraad, blev Medlem af Statskollegiet og af den store Lovkommission og benyttedes 1665 til en Sendelse til Gottorp. Men Forskjellen fra tidligere var dog overordentlig stor, Nyborg Amt mistede han 1662, og han regnedes almindelig for en af Hovedmændene i den mod Enevælden og særlig mod Christoffer Gabel fjendtlige Kreds. 4. Febr. 1666 døde han; hans Enke overlevede ham til 10. Juli 1688.

    O. K. var ikke noget betydeligt Talent og indsaa fremfor alt ikke, at Tiden krævede en stor Imødekommenhed fra Adelens Side; fra hans Bønder klagedes ogsaa over hans Haardhed. Ikke desto mindre er der i flere Henseender noget ret sympathetisk over hans Personlighed; han havde ved Siden af Sans for Malerier litterære Interesser, skaffede sig Oplysninger vedrørende nordisk Historie og besad et ikke ringe Bibliothek. Selv benyttede han ogsaa Pennen, forfattede en statsretlig Kommentar til Frederik III’s Haandfæstning, der indeholdt en Retfærdiggjørelse af dennes Baand paa Kongemagten, og skrev en Række Dagbøger af ikke uvigtigt Indhold.

    M. Henrichsen, Ligpræd. ov. O. K. (1668). Universitetsprogr. (1666). Danske Saml. 2. R. II, 62 ff. Kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., Fol., Nr. 634 b (Dagbog 1658).

    J. A. Fridericia.

    Otte blev gift med Anne Holgersdatter Rosenkrantz den 19 okt. 1645 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 10 jul. 1619 i Halmstad Slot, Halland, Sverige; døde den 10 jun. 1688 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 13.  Anne Holgersdatter RosenkrantzAnne Holgersdatter Rosenkrantz blev født den 10 jul. 1619 i Halmstad Slot, Halland, Sverige (datter af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne); døde den 10 jun. 1688 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Family Line: VIII: Glimminge-linjen

    Børn:
    1. Sophie Amalie Krag blev født den 1 dec. 1648; døde den 31 jul. 1710; blev begravet i Hee Kirke, ,.
    2. 6. Niels Krag blev født den 22 aug. 1653; døde den 22 feb. 1713; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark.

  7. 14.  Niels JuelNiels Juel blev født den 8 maj 1629 i Oslo (Christiania), Norge (søn af Erik Juel og Sophie Sehested); døde den 8 apr. 1697 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Holmens Kirke, København, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ordner: 11 mar. 1679, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

    Notater:


    Niels Juel blev født i 1629 og døde i 1697.

    Dansk søofficer. Efter et kort ophold på Sorø Akademi gjorde adelssønnen Niels Juel tjeneste i Hollands flåde, indtil han i 1656 vendte tilbage til Danmark.

    I 1657 blev Niels Juel udnævnt til admiral og deltog i Karl Gustav-krigene 1657-60 under Frederik 3.

    I Christian 5. regeringstid, under den Skånske Krig, ledede Niels Juel den danske flåde der erobrede Gotland i 1676 – og i 1677 besejrede han svenskerne i slaget ved Køge Bugt.

    Efter fredsslutningen i 1679 ledede Niels Juel adminiralitetet, hvor han bl.a. anlagde fæstningen på Christiansø og udbyggede Holmen med Nyholm.

    Niels Juel erhvervede sig det meste af Tåsinge og Valdemar Slot, og i København lod han opføre Thotts Palæ, på Kongens Nytorv.

    Ordner:
    Symbolum: Nec temere nec timide

    Niels blev gift med Margrethe Ulfeldt den 23 jun. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Knud Ulfeldt og Vibeke Clausdatter Podebusk) blev født den 17 jun. 1641 i Østergaard, Åsted Sogn, Harre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 1 maj 1703 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  8. 15.  Margrethe UlfeldtMargrethe Ulfeldt blev født den 17 jun. 1641 i Østergaard, Åsted Sogn, Harre Herred, Viborg Amt, Danmark (datter af Knud Ulfeldt og Vibeke Clausdatter Podebusk); døde den 1 maj 1703 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    Børn:
    1. Knud Juel blev født den 30 sep. 1665 i Sæbygård, Sæby, Danmark; døde den 10 jan. 1709 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    2. Vibeke Nielsdatter Juel blev født i 1672; døde i 1735.
    3. 7. Sophie Juel blev født den 28 aug. 1684; døde den 5 okt. 1722 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark.