Christiane Sophie Wedel

Notater:

Hannibal lensgreve Wedell-Wedellsborg (1660 – 16. april 1708 på Wedellsborg) var en dansk lensbesidder, godsejer og amtmand.

Han var søn af grev Wilhelm Frederik Wedell og Christiane Sophie Sehested. Om hans ungdom vides intet andet, end at han har rejst udenlands. 1699 udnævntes han til kammerherre, og kong Christian V maåtte i den anledning give hans fader tilhold om at yde sønnen et standsmæssigt underhold, mindst 1200 Rdl. årlig. Den gamle greve overdrog ham da Søndergårde og gods, men gjorde ham for øvrigt så mange vanskeligheder ved brugen og på anden måde, at også Frederik IV måtte gribe ind i striden mellem fader og søn, hvilken sidste heller ikke var uden skyld i det dårlige forhold; thi han havde utvivlsomt trukket store veksler på faderen, der endog en gang havde måttet optage et lån for at fri sønnen, da han var arresteret i Rom. Det taler heller ikke til dennes fordel, at han efter sin faders død 1706, hvorved han kom i besiddelse af grevskabet Wedellsborg og blev ejer af Søndergårde og Rugård, men rigtignok også måtte overtage faderens betydelige gæld, vægrede sig ved at udføre de dispositioner, denne havde truffet til fordel for sin efterladte 2. hustru og dennes datter, og ved Højesteretsdom 1707 måtte tvinges dertil. Efter at Wedell 1699 var blevet viceamtmand i Assens og Hindsgavl Amter med ekspektance på at succedere den daværende amtmand, blev han ved dennes død 1701 virkelig amtmand og fungerede som sådan til sin død, 16. april 1708. 11. maj 1705 havde han fået det hvide bånd (valgsprog: "In Deo et Rege tutamen meum"). 1708 fik han kgl. tilladelse til at pantsætte Rugård, men døde inden dette skete. Han var fader til Christian Wedell, under hvis ejerskab de økonomiske problemer fortsatte.

Han blev gift 1699 med Anna Cathrine Banner (født 1681), datter af Christian Banner til Frederiksgave og Mette von der Kuhla. Til livgeding fik hun Søndergårde og Rugård, hvilken sidste hun 1718 bortmageskiftede til kongen for Sparretorn, som hun kaldte Bannerslund. Efter en lang enkestand, i hvilken hun måtte kæmpe med store økonomiske vanskeligheder, men dog havde formået 1712 at stifte en almueskole i Husby, døde hun i december 1739.

Han er begravet i Husby Kirke.

Hannibal blev gift med Anne Cathrine Christiansdatter Banner i 1699 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Christian Banner og Mette Arendsdatter Von Der Kuhla) blev født i 1681 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde i dec. 1739 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Husby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Havde efter sigende store tanker om sin egen værdighed og skal have holdt 12 trompetere til at blæse til bords.

Beskæftigelse:
Tysk officer, Godsejer

Titel:
Greve

Wilhelm blev gift med Christiane Sophie Sehested i 1659. Christiane (datter af Hannibal Sehested og Christiane af Slesvig-Holsten) blev født den 3 jun. 1644; døde i 1693; blev begravet den 31 jan. 1694 i Husby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

Kilde:
DAA 1930 XIX - 7,I,3 p120*

Christian blev gift med Mette Arendsdatter Von Der Kuhla den 2 feb. 1679 i Hjørring, Danmark, Torupgaard,Vraa. Mette (datter af Arent Von Der Kuhla og Anne Iversdatter Vind) blev født i 1656 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 19 okt. 1709; blev begravet i Dalum Kirke, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1930 XIX - 7,I,3 p120*

Notater:

Stamfader til greverne af Wedellsborg og Jarlsberg

Kilde:
DAA 1982-84 p603 35c*

Georg blev gift med Anna von Ahlefeldt i 1632. Anna (datter af Jørgen von Ahlefeldt og Margrethe Blome) blev født cirka 1615 i Lønborggård, Lønborg, Ringkøbing, Danmark; døde i 1660 i Reedtz, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Markvard von Ahlefeldt og hans efterslægt

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p603 35c

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1642, Akershus, Oslo, Norge,; Statholder i Norge
• Beskæftigelse: 1660; Rigsskatmester

Notater:

Hannibal Sehested (født 1609 Arensborg Slot, Øsel, død 1666 Paris). Statholder (i den norske del af Danmark-Norge) og rigsskatmester. Gift 6. november 1642 med Christian 4.'s og Kirsten Munks datter Christiane.

Han blev født på Arensborg, Øsel. Søn af lensmand Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke. Kom 1629 på Sorø Akademi, og rejste i England, Holland, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien. Derefter var han hofmand og diplomat og blev 1640 rigsråd. Allerede 1636 var han blevet forlovet med en da tiårig datter af Christian 4. og Kirsten Munk; han ægtede hende kort efter at være blevet udnævnt til Statholder i Norge 1642.

Sehested var en rigt begavet "renæssancenatur", dristig og magtlysten som politiker, som gik samtidig efter penge, gods og alle livets glæder. I Norge fik han sin største virksomhed, hvor han i fredstid viste store organisatoriske bestræbelser for at fremme Norges næringsveje og forbedre dets styrelse; han forfulgte dog samtidig et rent politisk mål: at skaffe Norge og dermed sig selv den størst mulige selvstændighed overfor Danmark. Han fik store indrømmelser af sin svigerfader, Kongen, men stødte på mistænksom modstand fra sin svoger Corfitz Ulfeldt og det danske Rigsråd.

I 1647 led han nederlag, da de norske lensmænd skulle indbetale deres afgifter direkte til rentekammeret i København. Efter Frederik 3.s tronbestigelse 1648 blev Sehested sat under anklage for økonomiske misligheder. Hans fjender fik overtaget, og i 1651 måtte han forlade sine stillinger. Han kom under Karl Gustav-krigen til at indtage en dobbeltstilling som en slags mellemmand mellem Frederik 3. og Karl X Gustav. Efter fredsslutningen 1660 lykkedes det ham at komme i tjeneste hos den ny danske enevælde; han blev rigsskatmester (finansminister) og kom også til som diplomat på ny at udfolde politisk virksomhed i større stil. Sit livs sidste tid tilbragte han på en sendefærd til Holland, England og Frankrig. Han efterlod sig et "politisk testamente" med fremsynede reformtanker.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Hannibal_Sehested_(rigsskatmester)


Titel:
apr 1663 fransk greve

Hannibal blev gift med Christiane af Slesvig-Holsten den 6 nov. 1642 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christiane (datter af Christian 4, Konge af Danmark og Kirsten Munk) blev født den 15 jul. 1626 i Haderslevhus, Haderslev, Danmark,; døde i 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tybrind Vejlegård Og Lundegård På Fyn

Notater:

Christiane Sehested (15. juli 1626 på Haderslevhus – 1670) var datter af kong Christian 4. af Danmark-Norge og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munk. Christiane bar ligesom sin moder og søstre titlen grevinde af Slesvig-Holsten.

Allerede som tiårig i 1636 blev hun trolovet med Hannibal Sehested. Brylluppet fejredes først 6. november 1642 i København under stor pragtudfoldelse. Hendes ægtefælle var i foråret 1642 udnævnt til statholder i Norge, og parret tog derfor ophold på Akershus.

Frederik 3. fældede 1651 sin svoger på grund af underslæb, og parret var nu berøvet deres magt og rigdom. Christiane måtte 6. oktober 1651 efter at være kommet fra Norge til København for sit eget vedkommende underskrive en erklæring, der stadfæstede hendes mands afståelse af hans norske godser til kronen.

I de følgende år opholdt hun sig for det meste i Hamborg, men besøgte dog ofte sin moder på Boller ved Horsens. Hendes stilling var alt andet end glædelig. Efter eget udsagn havde hun aldrig været afholdt af sine søstre. Ulykken forsonede dem ikke, og bitterhed og had synes at have præget hendes stemning. Men heller ikke forholdet til hendes mand var godt. Medens han var på rejser, havde han efterladt hende i yderst dårlige økonomiske omstændigheder i Hamborg. Hun hævnede sig ved at sælge hans gård og møbler og tænkte på at forlade ham, hvad hun dog opgav efter henstilling fra moderen.

I 1658 vendte hun tilbage til Danmark i anledning af sin moders død, og ligesom sin mand tog hun fra august samme år ophold i svenskekongen Carl Gustavs lejr uden for København. Hendes tanker var her stærkt optagne af ønsket om at få udslettet den krænkelse, der var tilføjet hende ved, at det var forbudt hende og hendes søstre at føre titel af Grevinde af Slesvig og Holsten. Da hendes mand i sommeren 1660 blev taget til nåde af Frederik 3. og hurtig steg til fornyet magt, opnåede hun ganske vist ikke anerkendelse af sin grevindetitel, men i maj 1662 fik hun dog et nyt våben, hvorefter hun skrev sig grevinde.

Ved skiftet efter sin moder havde hun fået gårdene Tybrind, Vejlegård og Lundegaard. Hun opholdt sig på den sidstnævnte gård på Fyn, da hendes ægtefælle 13. september 1666 døde i Paris. Uden at tage sig synderligt af hans sager førte hun en temmelig ubemærket tilværelse. Hun døde i foråret 1670. Der findes et håndskrevet bind med folkeviser, som skal være samlet af hende.

Titel:
Grevinde

Notater:

Niels Banner (22. april 1622 – 22. februar 1670) var en dansk amtmand og gehejmeråd, bror til Erik Banner.

Hans fader, Otte Banner til Gessingholm, døde alt tre år efter, moderen hed Jytte Bild. Om hans ungdom haves ingen efterretning. 1651 blev han lensmand på Jungshoved, men ombyttede 1654 dette len med Abrahamstrup, som han beholdt til 1660. I krigen 1657 gjorde han tjeneste som ritmester ved Livregimentet. Året efter fik han Svenstrup (egentlig som gave til hans søn Frederik). 1660 blev han forlenet med Åkær, men mistede det atter året efter ved regeringsforandringen. Han fik nemlig 1661 ordre til at overlevere det til rigsdrost Joachim Gersdorffs arvinger som erstatning for "bornholmsk vederlagsgods" i Skåne og fik i stedet Hagenskov Len kvit og frit for sin og sin hustrus levetid foruden en pension på 2.000 rigsdaler.

Da Niels Banner stod i stor gunst hos kong Frederik III, kom denne forandring ikke ham personlig til skade, tværtimod. Ikke blot skænkede kongen 1661 hans to sønner øerne Alrø og Endelave mm. i faddergave, men 1667 fik han som en gave fra kongen Hagenskov Slot, hvis navn han derefter forandrede til Frederiksgave. Desuden ejede han Ringstedgård, Dejbjerggård, Rødkilde, Rygård og Tybrind; men tiderne efter krigen var så slette, at han inden sin død måtte skille sig ved flere af disse ejendomme. 1661 var han blevet amtmand over Hagenskov Amt og kort efter gehejmeråd, assessor i Statskollegiet og 1669 i Højesteret; han døde 22. februar 1670, kun fjorten dage efter sin kongelige velynder.

Med sin hustru, Anna Catharine Schulte til Rødkilde (15. november 1631 - før 1675), datter af hofråd, lensmand på Abrahamstrup Jørgen Schulte til Finstrup (1593-1652) og Anna Margrethe von Götzen (1611-1684), hvem han havde ægtet 18. maj 1651 i København, havde han fjorten børn.

Niels blev gift med Anne Cathrine Jørgensen Schulte den 18 maj 1651 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anne (datter af Jørgen Schulte og Anna Margrethe von Götzen) blev født den 15 nov. 1631 i Rødkilde, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde i 1675. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark

Notater:

v. d. Kuhla, Arent, 1599-1658, af en gammel bremisk Slægt, var Søn af Benedict v. d. K. til Kuhla og Hedevig v. Issendorf og blev født paa sin Fædrenegaard 2. Febr. 1599.

1611 kom han som Edelknabe til det oldenborgske Hof (til 1615), blev derpaa Page hos Fyrsten af Anhalt og tjente siden fra 1618-21 Ærkebispen af Bremen, Hertug Johan Frederik, først som Edelknabe og siden som Hofjunker. Efter en længere Rejse i de tyske Lande, Italien og Frankrig traadte han 1625 atter i sin sidste Herres Tjeneste, nu som Staldmester, men forlod denne Stilling 2 Aar efter for at overtage en Plads som Kammerjunker hos den danske Prins Frederik (senere Frederik III), med hvem han derefter berejste Holland og Frankrig.

1632 udnævnte Kong Christian IV A. v. d. K. til sin Staldmester, og denne Stilling beklædte han til Kongens Død. Desuden brugtes han til flere udenlandske Sendelser, og 1645 beordredes han som Marskal til Grænsemødet med de svenske. Han havde forskjellige Forleninger: Vesteraalen og Lofoten i Norge 1638-42, Dalum i Fyn 1642-45 og Kronborg, Frederiksborg og Abrahamstrup fra 1645, de 2 sidste til 1648, men Kronborg til sin Død, som indtraf sammesteds 14. Febr. 1658.

Kongen havde 1643-47 betroet ham Tilsynet med Ulrik Chr. Gyldenløves Gaarde Ulriksholm, Trellerup og Østergaard. A. v. d. K., som 2. Okt. 1642 havde ægtet Anne Iversdatter Vind (f. 1622, levede endnu 1674), blev 1643 naturaliseret som dansk Adelsmand, men Slægten uddøde her i Landet alt med hans Sønnedatter. Han ejede Løjtved i Fyn, som han 1652 havde kjøbt af Fru Karen Krabbe.

J. D. Barsker, Ligpræd. ov. A. v. d. K.

Thiset.

Beskæftigelse:
Lehnsmand på Kronborg

Arent blev gift med Anne Iversdatter Vind den 20 okt. 1642 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Anne (datter af Iver Vind og Helvig Nielsdatter Skinkel) blev født i 1622 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; døde efter 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]