Christian Rantzau

Notater:

Beskæftigelse:
Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Jørgen blev gift med Marsille Gabel den 19 jan. 1685. Marsille (datter af Christopher von Gabel og Ermegaard von Badenhaupt) blev født skønnet 1665; døde i 1733. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberst
• Bopæl: Estvadgård Og Bratskov
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Uddannelse:
1633 Sorø Skole, 1637-38 Akademiet, 1639 imm. i Leyden, 1640 i Orleans, 1642 i Siena

Frantz blev gift med Lisbet Pallesdatter Rosenkrantz den 3 jun. 1649. Lisbet (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 27 apr. 1631; døde den 28 sep. 1657 i Kokkedal, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bramsløkke, Musse Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
forældre

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1664, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Statholder i København
• Ejendom: 1664, Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark

Notater:

Christoffer Gabel (6. august 1617 i Glückstadt – 13. oktober 1673) var en dansk handelsmand, rentemester og statholder i København. Under Frederik III var han i lange perioder rigets mægtigste mand ved hove.

Han var den ældste søn af købmand Waldemar Gabel og Anna von Horn og han arvede sin faders købmandsstatus da forældrene omkom i 1641. Christoffer blev i slutningen af Trediveårskrigen udnævnt til kongelig proviantmester ved det Brandenburgske Hof. Han var gift med Ermegaard Badenhaupt, datter af rentemesteren i bispedømmet Verden, hvor Frederik 3 en tid var koadjutor. Sammen fik de blandt andet sønnen Frederik Gabel i 1645.

I begyndelsen af 1650'erne drog han til Danmark for at søge lykken og vandt hurtigt kong Frederik 3.s gunst. Gabel blev adlet og fra 1655 forpagtede han de visse og uvisse indtægter af Færøerne mod at svare en årlig afgift på 1000 rigsdaler til kongen. 19. januar 1661 fik han af kongen tilstået Færøerne som len. Hans søn Frederik skulle arve lenet. Afgiften på de 1000 rigsdaler blev opgivet i 1662, hvormed familien opnåede de fulde indtægter af øerne og et egentligt handelsmonopol. Dette arve-len er et usædvanligt træk, eftersom Frederik 3. havde afskaffet lenssystemet i 1661.

Gabel blev kort før Karl Gustav-krigene (1657-1660) udnævnt til kgl. rådgiver, og under krigen var han med som dansk forhandler under Freden i Roskilde. Da enevælden trådte i kraft blev Gabel efter tro tjeneste udnævnt til gehejmeskriver , stats- og kammerherre i den danske adel og statholder i København. Christoffers lykke blev ved med at stige til 1667, hvor hans kone Anna døde under en jagt nær Rekinde. Men hans karriere fortsatte, og da han allierede sig med rigets mægtigste mænd Hans Schack, greve af Schackenborg og Johan Christoffer Kørbitz, amtmand i Roskilde Amt blev Gabel selv den mægtigste mand i Riget – næsten endnu mere magtfuld end selve kongen. Han fik med borgmesterdatteren Christina von Büchloew to uægte børn.

Da Kong Frederik 3. døde i 1670, kom Gabel hurtigt i Dronning Sophie Amalies unåde, og han fik frataget alle sine politiske titler, undtagen titlen som Færøernes lensmand. Gabel døde i 1673 blot 56 år gammel. Hans ældste søn Frederik overtog sin faders titel og fik hurtigt genvundet Gabel-familiens position i dansk politik.

Gabels stilling som færøsk lensmand har i historieskrivningen været ganske negativt vurderet, og "gabelstiden" er på Færøerne kendt som en uhørt hård og streng tid. Det kommer særlig til udtryk i William Heinesens historiske brevroman Det Gode Håb, udg. 1964.

Christopher blev gift med Ermegaard von Badenhaupt. Ermegaard (datter af Johann von Badenhaupt og Anna von Schön) blev født skønnet 1617; døde i 1699; blev begravet den 8 feb. 1699 i Skt. Petri kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Johan blev gift med Dorthe von Gersdorff i 1620. Dorthe (datter af Christopher Gersdorff og Else Munk) blev født skønnet 1600; døde efter 1620. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

Palle Rosenkrantz havde tilbragt sin Ungdom paa Studierejser rundt om i Europa og færdedes si den som Kongens Sendebud ved de forskellige Hoffer og mellem Standsfæller af alle Nationer, h vor Bægreneklang og Kaarderne klirrede, men hvor der ogsaa var nyttige Kundskaber og mangfol dig Livserfaring at høste. Han levede alle Dage stærkt, men virkede tillige med Energi og Dyg tighed paa den Plads, hvor han blev stillet, med de offentlige Hverv, han fik, og for sin ege n private Velfærd.

Om hans Færd paa Krænkerup, hvor han opholdt sig meget, da han var bleven Lensmand paa det næ rliggende Aalholm, har Traditionen vidst meget at fortælle; han skal have drukket og sviret stærkt, navnlig i Selskab med Præsten i Radsted, der pludselig døde og derefter viste sig fo r sin Herre og gamle Soldebroder og fortalte ham om, hvorledes han nu selv pintes i den evig e Ild, for derved at formaneham til i Tide at omvende sig, hvilket Hr. Palle da ogsaa skal h ave gjort og vist i Gerning derved, at han i Radsted oprettede et Hospital for de fattige. De tte sidste er rigtigt, men er det en Frugt af Omvendelse fra Syndens Vej, er Angeren kommet noget sent, thi den nyttige og fromme Stiftelse saa først Lyset kort før Hr. Palles Død. Har h an nydt Livet i dybe Drag, har han i ethvert Tilfældeikke drukket Forstanden bort; da en Kvi nde i Rødby var anklaget som Heks og dømt til Baal og Brand, hvad i de Tider hørte til Dagen s Orden, tog Palle Rosenkrantz sig i sin Egenskab af Lensmand af Sagen, og i et Brev til Kons istorium ved Universitetet udtaler han sig med en nøgtern Forstandighed, som ikke var almindelig; »der er intet bevistKonen har ikke tilstaaet noget Hekseri, og den rett e Sagvolder har ingen gjort Gerning at bevise hende over, men skylder hende for sin Ulykke ud i Gods og Biering paa seks Aars Tid, men jeg tænker vel, at hans Uforsigtighed og Dovenhed kan være største Aarsag derudi, - laborantem Deus adjuvat «.

Sine gode Evner havde Palle Rosenkrantz jo udviklet i sin Ungdom paa sine Studierejser, og det virker ikke overraskende at høre, at han havde Interesse for lærde Studier; han var blandt dem, der opmuntrede Stephanius til at udgive Saxo, og han bidrog til at bekoste Værkets Trykning. At han endelig i sin Ungdom udmærkede sig ved personlig Tapperhed i Kalmarkrigen, da han ved Stormen paa Kalmar varden første, der med Kongens Fane i sin Haand besteg Volden, er et Træk, der fuldstændiggør Billedet af denne raske Junker og begavede og handlekraftige Mand, der synes at have varet en fuldblods Typepaa sin Stand og for sin Tid.

For Krænkerup var Palle Rosenkrantz aabenbart stærkt interesseret; ved ægteskabet med Elisabeth Rosensparre kom han jo kun i Besiddelse af en Del af Gaarden, men Resten, som Otto Brahe h avde arvet ved Broderen Axels Død, fik han udlagt for en større Pengefordring og blev saalede s Eneejer. Ihærdigt arbejdede han paa Godsets Forøgelse, og talrige Gaarde og Huse lagdes i h ans Tid under Gaarden, blandt andet en hel Landsby, som blev nedlagt; ogsaa paa Borggaarden s Udvidelse og Forskønnelse arbejdede han, som det prangende Navn paa Nordfløjens Ydermur end nu viser. Over hele denne Fløj opførtehan et tredie Stokværk, og sikkert er ogsaa det otteka ntede Taarn i det nordvestre Hjørne hans Værk, ligesom han formodentlig har forhøjet de rund e Hjørnetaarne og paabygget Spirene.

Palle Rosenkrantz, der først havde været gift med Helvig Rantzau, ægtede efter Elisabeth Ros nsparres Død Lisbeth Lunge, en Datter af Jørgen Lunge til Odden. I sine sidste Aar led han me get af Podagra og levede da for det meste stille paa Krænkerup, og her døde han 1642, kun lidt over 54 Aar gammel; i Radsted Kirke jordedes han i Elisabeth Rosensparres Kapel, hvor et prægtigt Epitafium med hans,hans tredie Hustrus og deres Søn Jørgens Portraiter malede paa Kobber, minder om denne mærkelige Mand.

Beskæftigelse:
Rigsråd

Palle blev gift med Lisbet Jørgensdatter Lunge den 15 sep. 1629 i Køge, Danmark,. Lisbet (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født den 2 feb. 1610 i Vestervig Kloster, Refs Herred, Thisted Amt, Danmark; døde den 7 jan. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 14 apr. 1659 i Skt. Nikolai Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fru Lisbeth Lunge blev siddende paa Krænkerup, da Børnene alle var smaa; først 1649, da de t o ældste Døtre blev gift, holdtes Skifte, og Gaarden tilfaldt da den eneste overlevende Søn, Jørgen Rosenkrantz, der imidlertid døde allerede i sit 23. Aar, da han paa sin Studierejse opholdt sig i Venedig. Af hans Søstre var Lisbeth Rosenkrantz allerede død forinden, og hen des Sønner Johan og Jørgen Rantzau var derfor Arvinger til Krænkerup tillige med de to andre Søstre,Mette Rosenkrantz, der var gift med Erik Rosenkrantz til Rosenholm, og Birgitte, der var gift med Christen Skeel til Sostrup.

________________

1642 Acting County Sheriff Lisbeth Jørgensdatter Lunge of the County of Ålholm with the Shire of Fuglse and Musse, Danmark
She was the third wife of Palle Rosenkrantz. She lived (1610-59).

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; landmåler, senere byskriver og kgl. proviantmester

Notater:

Død:
Skudt

Waldermar blev gift med Margrethe Jæger cirka 1616. Margrethe blev født cirka 1596. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Rentemester i Rothenburg i bispedømmet Verden

Johann blev gift med Anna von Schön. Anna blev født i Bremen, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]