Portrætter

Slægten Reventlow:

Louise Malwina Genoveva Reventlow
(1806 - 1891)



Andre slægter:

Sophie Dorothea Louise Holck
(1774 - 1863)



Slotte og Herregårde


tranekaer5.jpg
tranekaer5.jpg



Heraldik


Reventlow, Claus 1693-1758
Reventlow, Claus 1693-1758

Ridder af Elefanten

Symbolum: "Conscia - Mens - Recti"

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 281, Ordenskapitlet



Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Erik Kaas

Erik Kaas

Mand ca. 1530 - eft. 1604  (> 75 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Erik Kaas blev født cirka 1530 i Nevnt 1566-1604, , (søn af Mogens Kaas og Mette Godskesdatter Friis); døde efter 1604 i Aas, ,.

    Erik blev gift med Ellen Mogensdatter Juel før 1553. Ellen (datter af Mogens Juel og Ingeborg Thomasdatter Galskyt) døde efter 1553. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Ingeborg Kaas døde den 1 mar. 1622.

    Erik blev gift med Berte Clausdatter Ulfeldt den 9 jul. 1577. Berte (datter af Claus Eggertsen Vaebner Ulfeldt og Dorte Lunge) døde efter 2 okt. 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]

    Børn:
    1. Klaus Kaas døde før 1652; blev begravet i Seierslev K., ,.
    2. Mogens Kaas blev født i Aas, ,; døde i Lyngholm, Bedsted Thy, Danmark.
    3. Eggert Kaas
    4. Otto Kaas blev født cirka 1582; døde cirka 1647 i Nandrup, ,.

Generation: 2

  1. 2.  Mogens Kaas (søn af Niels Kaas og Anne Flemming); blev begravet i Karby Kirke, Morsø Sønder Herred, Thisted Amt, Danmark.

    Mogens blev gift med Mette Godskesdatter Friis. Mette (datter af Godske Friis og Bodil Olufsdatter) blev født i Nebel, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Mette Godskesdatter Friis blev født i Nebel, , (datter af Godske Friis og Bodil Olufsdatter).
    Børn:
    1. Kirsten Kaas døde i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark.
    2. Niels Kaas døde i Ørndrup Og Store Hessel, ,.
    3. 1. Erik Kaas blev født cirka 1530 i Nevnt 1566-1604, ,; døde efter 1604 i Aas, ,.


Generation: 3

  1. 4.  Niels Kaas blev født i Kaas, Spøttrup, Skive, Danmark (søn af Niels Kaas og Ellen Skram); døde efter 1542 i Jølbygård, Mors, Danmark.

    Niels blev gift med Anne Flemming i 1468. Anne blev født cirka 1430 i Gjerndrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Anne Flemming blev født cirka 1430 i Gjerndrup, ,.
    Børn:
    1. 2. Mogens Kaas blev begravet i Karby Kirke, Morsø Sønder Herred, Thisted Amt, Danmark.
    2. Jens Kaas blev født i 1475.
    3. Sofie Kaas blev født cirka 1480; døde cirka 1564 i Gundestrup, ,.
    4. Elsebeth Kaas blev født cirka 1490 i Jølbygård, Mors, Danmark.
    5. Niels Kaas blev født cirka 1500; blev begravet i Solbjerg Kirke, Mors, Danmark.

  3. 6.  Godske Friis blev født i 1414 i Nebel, , (søn af Ratlof Friis og Kirsten Bosdatter Høeg); døde i 1495.

    Godske blev gift med Bodil Olufsdatter. Bodil (datter af Oluf Nielsen og Mette Eskesen Friis) blev født cirka 1439 i Fussing-Hovgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Bodil Olufsdatter blev født cirka 1439 i Fussing-Hovgård, , (datter af Oluf Nielsen og Mette Eskesen Friis).
    Børn:
    1. Niels Godskesen Friis døde efter 1528.
    2. 3. Mette Godskesdatter Friis blev født i Nebel, ,.


Generation: 4

  1. 8.  Niels Kaas blev født cirka 1440 i Kaas, Spøttrup, Skive, Danmark (søn af Jens Kaas og Marine Løvenbalk); døde efter 1468 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark .

    Niels blev gift med Ellen Skram. Ellen (datter af Peder Skram og Anne Nielsdatter Banner) blev født cirka 1450 i Urup, Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Ellen Skram blev født cirka 1450 i Urup, Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark (datter af Peder Skram og Anne Nielsdatter Banner).
    Børn:
    1. 4. Niels Kaas blev født i Kaas, Spøttrup, Skive, Danmark; døde efter 1542 i Jølbygård, Mors, Danmark.
    2. Ellen Kaas blev født i Kaas, Spøttrup, Skive, Danmark.
    3. Jens Kaas blev født cirka 1460 i Kaas, Spøttrup, Skive, Danmark; døde efter 1519 i Taarupgaard, Taarup (Fjends H.,) Viborg, Danmark.
    4. Kristen Kaas blev født i 1496 i Kaas, Spøttrup, Skive, Danmark.

  3. 12.  Ratlof Friis blev født skønnet 1405 (søn af Johan Friis); døde i 1483.

    Ratlof blev gift med Kirsten Bosdatter Høeg. Kirsten døde efter 1442. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 13.  Kirsten Bosdatter Høeg døde efter 1442.
    Børn:
    1. 6. Godske Friis blev født i 1414 i Nebel, ,; døde i 1495.

  5. 14.  Oluf Nielsen blev født cirka 1409 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.

    Oluf blev gift med Mette Eskesen Friis. Mette (datter af Eske Vilsen Friis) blev født cirka 1413 i Ringkøbing, Danmark, Salt. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 15.  Mette Eskesen Friis blev født cirka 1413 i Ringkøbing, Danmark, Salt (datter af Eske Vilsen Friis).
    Børn:
    1. 7. Bodil Olufsdatter blev født cirka 1439 i Fussing-Hovgård, ,.