Portrætter

Slægten Reventlow:

Cay Friedrich Reventlow
(1685 - 1762)



Andre slægter:

Frederik Vilhelm Dannemand
(1819 - 1888)



Slotte og Herregårde


tranekaer2.jpg
tranekaer2.jpg



Heraldik


Reventlow, Ferdinand 1855-1928
Reventlow, Ferdinand 1855-1928

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Betænksom og Beslutsom



Gravsten og epitafier


 Frederikke Louise Reventlow
Frederikke Louise Reventlow

Usikkert om det er Frederikke Louise Reventlows gravsten eller Christian Stolbergs
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Ide Steensdatter Brahe

Ide Steensdatter Brahe

Kvinde 1576 - 1587  (11 år)

Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

Generation: 1

  1. 1.  Ide Steensdatter Brahe blev født i 1576 (datter af Steen Ottesen Brahe og Birgitte Ottesen Rosenkrantz); døde i 1587; blev begravet i Næsby K., ,.

Generation: 2

  1. 2.  Steen Ottesen BraheSteen Ottesen Brahe blev født den 30 jan. 1547 i Gladsaxehus, Skåne, Sverige (søn af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille); døde den 11 apr. 1620 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet i Kaagerod Kirke, Svalöv, Skåne, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige

    Notater:

    Diplomat, En from og godgørende mand

    Brahe, Steen, 1547-1620, til Knudstrup, Rigsraad, født 21. Dec. 1547 paa Gaarden Gladsaxe og en Søn af Otte B. (d. 1571), hørte til sin Tids betydeligste Adelsmænd baade ved sin Deltagelse i Statslivet og ved sin store Godsrigdom.

    I Modsætning til sin et Aar ældre Broder Tyge fik han en væsentlig praktisk Uddannelse. Efter Skolegang i Aarhus og Aalborg blev han sat i Huset hos Steen Rosensparre for at optugtes i Hoftjeneste. Ved Kongens Medvirkning anbragtes han 2 Aar efter hos Grev Günther af Schwarzburg, med hvem han 1563 fulgte til Danmark, da Greven her overtog Stillingen som Feltøverste, og senere til Ungarn, og af hvem han, o. 21 Aar gammel, erklæredes væragtig. Omtr. 1569 tog han, som en kort Tid ogsaa havde gjort Krigstjeneste hos Prins Vilhelm af Oranien, til Kurfyrsten af Sachsen, ved hvis Hof han blev, indtilFaderens Dødsfald 1571 kaldte ham hjem. 1573-75 var han ansat ved det danske Hof, først som Hofjunker, senere en kort Tid som Skjænk. 1575 indtraadte han i Ægtestanden, og s. A. begyndte hans Forleninger, nemlig: Froste Herred i Skaane 1575-82, Vrangstrup i Sjælland 1577-78, Saltø sammesteds 1578-80, Kalundborg 1580-81, Ravnsborg paa Laaland 1581-88, Helsingborg 1588-92 og endelig atter Kalundborg1592-1620. I Maj 1578 udnævntes han til Rigsraad, en Værdighed, som han beklædte i det ualmindelig lange Tidsrum af 42 Aar, og hvormed var forbunden Overtagelsen af en Uendelighed af Hverv, saa at hankom til at føre et højst uroligt Liv: han maatte idelig indfinde sig til Raadsmøder, Herredage, Retterting og Hoffester, maatte afholde Mønstringer over Adelens Rostjeneste, modtage og forhandle med fremmede Fyrster og Afsendinger, ja selv drage til fjærne Lande; først i sine senere Aar, da Alderen gjorde sin Indflydelse gjældende, fik han noget roligere Dage.

    Medens hans Virksomhed i Raadsalen for største Delen skjuler sig, kan her peges paa nogle af de mange offentlige Ærender, der betroedes ham. 1581 sendtes han til Warnemünde for at modtage og ledsage Kongens Svigermoder, Hertuginde Elisabeth af Meklenborg. 1585 gik han som Gesandt til Kejseren, og i Slutningen af samme Aar rejste han til Sachsen for at repræsentere Kongen ved dennes Søsters, Kurfyrstinde Annas, Begravelse. 1586 var han med at modtage Hertugen og Hertuginden af Meklenborg, der aflagde et Besøg her i Landet. 1589 fulgte han som Hofmester Skotlands vordende Dronning, Prinsesse Anna, til Norge, hvor de maatte overvintre, og hvor Kong Jacob VI opsøgte sin Brud; det følgende Aar ledsagede han Kongeparret ned til Danmark og der fra til Skotland. Baade 1591 og 1592 maatte han en Tid under nogle Regeringsraaders Fraværelse i Kjøbenhavn, og 1593 blev han virkeligt Medlem af Regeringsraadet, som førte Styret under Christian IV's Mindreaarighed. I 3 Aar, lige indtil den unge Konge1596 selv overtog Regeringen, var S. B. Medlem af dette 4 Mands Udvalg, Højdepunktet af hans sociale Stilling; til Dækning af de betydelige Udgifter, der herved paaførtes ham, forlenedes han 1594 medMunkeliv Kloster og St. Hans Kloster i Bergen uden Afgift, hvilken Forlening han igjen maatte afgive 1597.

    1592 var han i Sverige ved Hertug Carl af Sødermanlands (Carl IX's) Bryllup. Ved Kroningshøjtidelighederne 1596 spillede han naturligvis en fremtrædende Rolle, og ved den da afholdte Ringrenden udmærkede han sig særlig, skjønt nu allerede til Aars. 1597 var han Medlem af det Gesandtskab, der med Hertug Joachim Frederik, Administrator i Magdeburg (senere Kurfyrste af Brandenborg), afsluttede Ægteskabskontrakten om hans Datter Anna Cathrines Giftermaal med Christian IV. 1599 var han Afsending i Sverige. 1602 ledsagede han Enkedronningen og hendes Datter Hedevig til Dresden, hvor den sidstes Bryllup med Kurfyrsten af Sachsen stod. 1603 deltog han i Grænsemødet i Flakkebæk. 1604 var han med Kongen paa Herredagen i Bergen, og 1606 fulgte han ham til England. 1607 repræsenterede han i Brunsvig Kongen ved dennes Søsterdatters Bryllup. 1611 var han under Kongens Fraværelse i Krigen en af Regeringsraaderne. 1619 var han Deltager i Grænsemødet i Ulfsbæk.

    Endelig døde han 11. April 1620 paa Kalundborg Slot; hans Lig nedsattes i Familiebegravelsen i Kaagerød Kirke ved Knudstrup. S. B. var uden Tvivl en særdeles dygtig Mand, og han var en ærlig og retsindig Mand. Med en stærk Følelse for Betydningen af høj Byrd og egne Fortjenester forbandt han en dyb religiøs Tro og stor Godgjørenhed; i Familielivet synes han, trods en fremherskende Hang til Alvor,at have været mild og kjærlig. Forenede han i Tidernes Løb mange Hverv paa sin Haand, forstod han ogsaa at samle store Besiddelser. Efter Faderen arvede han Halvdelen af Knudstrup; den anden Halvdel afkjøbte han 1594 Broderen Tyge, inden denne forlod Danmark. Med sin første Hustru fik han Næsbyholm i Sjælland, hvor han opførte en ny Hovedbygning 1585, og en Gaard i Kjøbenhavn (), og hans anden Hustru bragte ham de jyske Gaarde Barritskov, som han 1598 ligeledes ombyggede, og Bradskov. 1581 kjøbte han Bregentved, og ved Arv tilfaldt ham Tersløsegaard i Sjælland (o. 1604), Hvedholm paa Fyn (1611) og Engelsholm i Jylland (1615).

    Han var 3 Gange gift: 1. (18. Sept. 1575) med Birgitte Rosenkrantz, f. 12. April 1555 d. 9. Sept. 1588, Datter af Otte R. til Næsbyholm og Ide Gjøe; 2. (6. Sept. 1590) med Kirstine Holck, f. 10. April1558 d. 10. Febr. 1599, Datter af Hans H. til Barritskov og Margrethe Rotfeldt og Enke efter Hans Krafse til Egholm (d. o. 1587); 3. (30. Juni 1602) med Sophie Rostrup, d. 18. Dec. 1632, Datter af Jørgen R. til Selleskovgaard og Margrethe Skeel og Enke efter Mads Sandberg til Løjstrup (d. 1597). Medens det sidste Ægteskab var barnløst, fentved S. 205 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 615 ff.

    C. F. Bricka.

    Beskæftigelse:
    1573-74 Hofsinde, senere hofskænk. 1575 Lensmand. 1585 Gesandt. 1589 Hofmester Prinsesse Anna. 1592 Lensmand Kalundborg

    Kilde:
    DAA 1985 p697 135e*

    Steen blev gift med Birgitte Ottesen Rosenkrantz den 18 okt. 1575 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Birgitte (datter af Otte Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Gøye) blev født den 22 maj 1555 i Skærvad, Ginnerup sogn, Djurs Nørre Herred, Randers amt, Danmark; døde den 9 sep. 1588 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; blev begravet den 20 okt. 1588 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 3.  Birgitte Ottesen RosenkrantzBirgitte Ottesen Rosenkrantz blev født den 22 maj 1555 i Skærvad, Ginnerup sogn, Djurs Nørre Herred, Randers amt, Danmark (datter af Otte Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Gøye); døde den 9 sep. 1588 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; blev begravet den 20 okt. 1588 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Family Line: I. Hevringholm-linjen

    Notater:

    Birgitte Otte Rosenkrantz til Næsbyholm (født 12. april 1555 på Skærvad Hovedgaard, død 9. september 1588 på Næsbyholm på Sjælland) var en dansk adelskvinne av slekten Rosenkrantz.

    Hun var datter av Otto Ottesen Rosenkrantz til Næsbyholm (–1557) og hustru Ide Mogensdatter Gøye til Skærvad (–1563) og ble oppdratt hos sin moster Birgitte Gøye til dennes død i 1574. Den 18. september 1575 giftet hun seg i København med bror til Tycho Brahe, riksråd Steen Brahe til Knudstrup, og brakte dermed Næsbyholm herregård med inn i ekteskapet. Med ham fikk hun i alt syv barn, deriblant den senere godseier Otte Steensen Brahe (1578–1651) og riksråd Jørgen Steensen Brahe (1585–1661). Hun døde i barselseng på Næsbyholm og ble begravet i et likappel oppført av henne selv og mannen i Næsby kirke, Glumsø. Etter hustruens død valgte Brahe å fraflytte det nyoppførte Næsbyholm.

    Kilde:
    DAA 1985 p697 135e

    Død:
    Barsel

    Børn:
    1. 1. Ide Steensdatter Brahe blev født i 1576; døde i 1587; blev begravet i Næsby K., ,.
    2. Otte Steensen Brahe blev født den 22 maj 1578 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; døde den 5 jul. 1651 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; blev begravet den 26 jul. 1651 i Næstved, Danmark.
    3. Birgitte Steensdatter Brahe blev født i sep. 1579; døde den 5 nov. 1579; blev begravet i Næsby K., ,.
    4. Erik Steensen Brahe blev født cirka 1580; døde i 1631 i Næstved, Danmark.
    5. Jørgen Brahe blev født den 22 maj 1585 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 12 feb. 1661 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Horne Kirke, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark.
    6. Sophie Steensdatter Brahe blev født den 16 aug. 1588 i Boddum Bisgård, Hurup Thy, Danmark; døde den 2 jul. 1659; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark.
    7. ? Steensdatter Brahe blev født den 16 aug. 1588 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark.


Generation: 3

  1. 4.  Otto BraheOtto Brahe blev født den 11 nov. 1518 i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige (søn af Tyge Axelson Brahe og Sophie Jørgensdatter Rud); døde den 18 jun. 1571 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige; blev begravet i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Ordner: 1559-1571; Ridder af Elefanten

    Notater:


    DAA 1888 s 104

    Titel:
    1563 Danmarks Riges Råd

    Otto blev gift med Beate Clausdatter Bille. Beate (datter af Claus Steensen Bille og Lisbet Jensdatter Ulfstand) blev født den 8 jun. 1526 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 18 okt. 1605 i Lundegård, Nr. Broby, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; blev begravet den 30 okt. 1605 i Kaagerød K. Bisat Fra Lund, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 5.  Beate Clausdatter BilleBeate Clausdatter Bille blev født den 8 jun. 1526 i Skarhult, Malmöhus, Sverige (datter af Claus Steensen Bille og Lisbet Jensdatter Ulfstand); døde den 18 okt. 1605 i Lundegård, Nr. Broby, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; blev begravet den 30 okt. 1605 i Kaagerød K. Bisat Fra Lund, ,.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Titel: Hofmesterinde Hos Dronningen

    Notater:


    DAA 1888 s 104: 1584-92 Hofmesterinde hos Dronning Sophie DAA 1890 s 87

    Børn:
    1. Margrethe Brahe
    2. Lisbeth Ottesdatter Brahe blev født den 20 okt. 1545 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 9 dec. 1563 i Vitskøl Kloster (før: Bjørnsholm), Ranum, Slet Herred, Aalborg Amt, Danmark.
    3. Tycho Brahe blev født den 23 jan. 1547 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 24 okt. 1601 i Prag, Tjekkiet; blev begravet i Tein Kirke, Prag, Tjekkiet.
    4. Niels Brahe blev født den 23 jan. 1547 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige.
    5. 2. Steen Ottesen Brahe blev født den 30 jan. 1547 i Gladsaxehus, Skåne, Sverige; døde den 11 apr. 1620 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet i Kaagerod Kirke, Svalöv, Skåne, Sverige.
    6. Maren Brahe blev født den 14 jun. 1549 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige.
    7. Axel Ottesen Brahe blev født den 7 jul. 1550 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 14 aug. 1616 i Dalum Kloster, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Veflinge Kirke, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark.
    8. Margrethe Ottesdatter Brahe blev født cirka 1551 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 10 mar. 1614 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1614 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark.
    9. Kirsten Brahe blev født den 5 dec. 1552 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 10 jun. 1566; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark.
    10. Jørgen Brahe blev født den 31 mar. 1553 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 4 feb. 1601 i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige.
    11. Knud Brahe blev født den 3 okt. 1555 i Aalborghus, Aalborg, Danmark; døde den 3 feb. 1615 i Engelsholm, Nørup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark.
    12. Sophia Ottesdatter Brahe blev født i 1559; døde i 1643 i Helsingør, Danmark; blev begravet i Torrlösa Kyrka, (Torløse), Onsjö, Skåne, Sverige.

  3. 6.  Otte RosenkrantzOtte Rosenkrantz blev født cirka 1525 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark (søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz); døde den 6 nov. 1557 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; blev begravet den 6 dec. 1557 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Næsbyholm, Glumsø, Danmark
    • Family Line: I. Hevringholm-linjen

    Notater:

    Beskæftigelse:
    1548-49 Hofsinde

    Kilde:
    DAA 1985 p695 118f

    Otte blev gift med Ide Mogensdatter Gøye cirka 1545 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark. Ide (datter af Mogens Gøye og Margrethe Clausdatter Sture) blev født i 1530 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark; døde i feb. 1563 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 7.  Ide Mogensdatter GøyeIde Mogensdatter Gøye blev født i 1530 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark (datter af Mogens Gøye og Margrethe Clausdatter Sture); døde i feb. 1563 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark.
    Børn:
    1. Otte Ottesen Rosenkrantz blev født cirka 1546; blev begravet den 6 dec. 1557 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark.
    2. Mogens Ottesen Rosenkrantz blev født cirka 1548; døde i 1563.
    3. Sophie Ottesdatter Rosenkrantz blev født cirka 1551; døde i okt. 1571 i Visborggård, Hadsund, Danmark; blev begravet den 22 jan. 1572 i Visborg Kirke, Hadsund, Danmark.
    4. Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz blev født den 22 feb. 1552 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; døde den 27 jan. 1635 i Hundslund, Odder, Danmark; blev begravet i Dronninglund Kirke, (Før: Hundslund Kloster), Dronninglund Herred, Hjørring amt, Danmark.
    5. 3. Birgitte Ottesen Rosenkrantz blev født den 22 maj 1555 i Skærvad, Ginnerup sogn, Djurs Nørre Herred, Randers amt, Danmark; døde den 9 sep. 1588 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; blev begravet den 20 okt. 1588 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark.


Generation: 4

  1. 8.  Tyge Axelson Brahe blev født i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige (søn af Axel Brahe og Maren Tygesdatter Lunge); døde den 17 okt. 1523 i Malmö, Skåne, Sverige; blev begravet i Tosterup Kirke, Tosterup, Skåne, Sverige.

    Notater:

    DAA 1888 s 99

    Sluttede Sig 1523 Til Frederik I

    Beskæftigelse:
    1502 Høvedsmand Paa Højstrup, 1514 Lensmand på Sæbygård (Rønnebergs herred)

    Død:
    Faldet i krigen ved Malmø

    Tyge blev gift med Sophie Jørgensdatter Rud i 1513. Sophie (datter af Jørgen Rud og Kirstine Eriksdatter) døde den 25 mar. 1555 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 10 apr. 1555 i Tersløse Kirke, Dianalund, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]


  2. 9.  Sophie Jørgensdatter RudSophie Jørgensdatter Rud (datter af Jørgen Rud og Kirstine Eriksdatter); døde den 25 mar. 1555 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 10 apr. 1555 i Tersløse Kirke, Dianalund, Danmark.

    Notater:


    DAA 1912 s 445(Kopi)

    Børn:
    1. Peder Brahe døde cirka 1542.
    2. Michel Brahe døde før 9 maj 1552.
    3. Magdalene Brahe døde den 23 nov. 1571.
    4. Anne Tygesdatter Brahe døde den 11 okt. 1590; blev begravet den 22 nov. 1590 i Sneslev Kirke, ,.
    5. Axel Brahe
    6. Kirstine Brahe
    7. Jørgen Brahe blev født i 1515; døde den 31 jul. 1565 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark.
    8. 4. Otto Brahe blev født den 11 nov. 1518 i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 18 jun. 1571 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige; blev begravet i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige.

  3. 10.  Claus Steensen Bille blev født cirka 1472 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark (søn af Steen Basse Bille og Margrethe Clausdatter Rønnov); døde den 13 feb. 1558 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige.

    Notater:


    1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser.

    Var Søn af Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B.

    Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I's og Christian III's Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtigeog energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II's Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbagetil Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fIndflydelse som ingen anden Slægti Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundredeskulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter.

    1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han1532 optraadte under Christian II's Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes -- i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo -- at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte , som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst tilDanmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C.B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.

    Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til athylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem.

    Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.

    C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig tilrette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtilChristian V's Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiverpaa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i og isin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke.

    F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås.

    Claus blev gift med Lisbet Jensdatter Ulfstand den 1 mar. 1524 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige. Lisbet (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Margrethe Trolle) blev født før 1502 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 15 maj 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]


  4. 11.  Lisbet Jensdatter Ulfstand blev født før 1502 i Malmöhus, Skåne, Sverige (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Margrethe Trolle); døde den 15 maj 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige.

    Notater:


    DAA 1896 s 439

    Børn:
    1. Margrethe Bille blev født den 9 apr. 1525 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige.
    2. 5. Beate Clausdatter Bille blev født den 8 jun. 1526 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 18 okt. 1605 i Lundegård, Nr. Broby, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; blev begravet den 30 okt. 1605 i Kaagerød K. Bisat Fra Lund, ,.
    3. Steen Bille blev født den 24 dec. 1527 i Wanås, Knislinge, Skåne, Sverige; døde den 5 jan. 1586 i Nivå, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark.
    4. Sidsel Bille blev født den 8 jan. 1529 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde den 8 nov. 1580 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Aalborg, Danmark, Sulsted.
    5. Sophie Clausdatter Bille blev født den 31 dec. 1529 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde den 12 apr. 1587 i Holmgård, ,; blev begravet den 28 maj 1587 i Møborg Kirke, ,.
    6. Jens Bille blev født den 7 mar. 1531 i Varberg, Halland, Sverige; døde den 7 jun. 1575 i Billesholm, Nörre Vram, Malmöhus Len, Sverige.
    7. Holger Bille blev født den 5 sep. 1532 i Bohus, Kungälv, Sverige.
    8. Birte Bille blev født den 23 mar. 1534 i Bohus, Kungälv, Sverige.
    9. Erik Bille blev født den 6 jun. 1535 i Bohus, Kungälv, Sverige.
    10. Maren Bille blev født den 15 aug. 1537 i Bohus, Kungälv, Sverige.
    11. Lisbet Bille blev født den 4 maj 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde i 1613.

  5. 12.  Otte Holgersen Rosenkrantz blev født cirka 1490 (søn af Holger Eriksen og Margrethe Bosdatter Flemming); døde den 15 nov. 1525 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Lübeck Domkirke, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland.

    Andre Begivenheder og Egenskaber:

    • Bopæl: Boller Næsbyholm Og Store Godser I Norge
    • Family Line: I. Hevringholm-linjen

    Notater:

    Otte Holgersen Rosenkrantz, d. 6.10.1525, til Boller m.m., rigsråd. Død i Lübeck, begravet i Lübeck domk., siden ført til Uth og til sidst til Hornslet k.

    R. blev' gennem sin mor arving til umådelige godser i Norge, på Færøerne og Shetlandsøerne, især da hans mormors søster, gamle fru Inger Erlandsdatter, enke efter rigsråd Arild Kane, tildelte ham sin store arv der dog først faldt i hans børns besiddelse efter hendes død (1526) og medførte store arvestridigheder. Det hele ansloges til en fireogtyvendedel af al skyldsat jord i Norge.

    Allerede 1508 forekommer han i Norge i den unge Christian (II)s følge og havde vistnok allerede dengang overtaget en stor del af den norske arv. Ca. 1509 overtog han sin fædrene arv Boller m.m. og senere erhvervede han, efter en strid med Torben Oxe, Næsbyholm.

    1514 var R. høvedsmand på Akershus, fra 1517 på Torning i Slesvig. 1519 forstrakte han Christian II med den for en enkelt mand meget store sum af 12 000 mark lübsk (8000 gylden), og året efter gik han i borgen for et stort lån på 39 000 mark lübsk til kongen af slesvigske og holstenske adelsmænd hvorved disse fik underpant i Torning slot.

    Ved oprørets udbrud 1523 kom R. derfor i en meget farlig stilling; Frederik I anerkendte dog gældsfordringen hvorpå R. sluttede sig til ham, blev optaget i rigsrådet, forlenedes med Ålholm slot og opgav Torning; ridder blev han ved Frederik Is kroning 1524. I slutningen af året da der førtes underhandlinger om Frederik Is norske håndfæstning, var der stærkt tale om at gøre R. til lensmand på Akershus og desuden forlene ham med Helgeland (Nordlandene) hvor størstedelen af hans norske arv lå. Vincens Lunge fik det dog afværget. Han var ikke alene R.s politiske rival, men også på sin hustrus vegne hans medbejler til fru Inger Erlandsdatters store godser. 1525 deltog R. i kampen mod Søren Norby. Han døde af pest under et familiebesøg i Lübeck.

    Familie
    Forældre: rigsråd Holger Eriksen R. (død 1496, gift 2. gang med Anne Meinstrup, ca. 1475–1535) og Margrethe Bosdatter Flemming. Gift ca. 1516 med Margrethe Gans, død 29.9.1525 i Lübeck, d. af brandenburgsk hofmarskal Jesper G. til Putlitz og Anna Maltzan. – Far til Anne R., Erik Ottesen R. (1519–75), Holger R. (1517–75) og Jørgen R. (1523–96). Halvbror til Holger Holgersen R.

    Beskæftigelse:
    1513 Hofsinde, 1514 Høvedsmand på Akershus, 1517 på Tørning i Slesvig, 1523-25 på Ålholm, rigsråd.

    Kilde:
    DAA 1985 p692 96a

    Titel:
    1524 Ridder ved Frederik I.s kroning

    Død:
    Pest

    Begravelse:
    siden ført til Uth og til sidst til Hornslet kirke

    Otte blev gift med Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz cirka 1516. Margrethe (datter af Caspar Gans zu Putlitz og Anna Maltzan) døde den 8 nov. 1525 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Lübeck Domkirke Senere Ført Til Uth Og Endelig Til Hornslet K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]


  6. 13.  Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz (datter af Caspar Gans zu Putlitz og Anna Maltzan); døde den 8 nov. 1525 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Lübeck Domkirke Senere Ført Til Uth Og Endelig Til Hornslet K., ,.

    Notater:

    Død:
    Pest

    Børn:
    1. Holger Ottesen Rosenkrantz blev født i 1517 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 4 mar. 1575 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark.
    2. Margrethe Rosenkrantz blev født i 1518; døde efter 1592 i Wittenberg, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland.
    3. Erik Rosenkrantz blev født i 1519 i Tørning, Haderslev, Danmark; døde den 18 dec. 1575 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet den 16 mar. 1576 i Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark .
    4. Anne Rosenkrantz blev født den 14 mar. 1522 i Tørning, Haderslev, Danmark; døde den 27 nov. 1589 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark; blev begravet den 4 jan. 1590 i Bisat I Ringsted Begravet I Radsted Kirke, ,.
    5. Jørgen Rosenkrantz blev født den 23 jun. 1523 i Tørning, Haderslev, Danmark; døde den 9 apr. 1596 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; blev begravet den 20 maj 1596 i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark.
    6. 6. Otte Rosenkrantz blev født cirka 1525 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; døde den 6 nov. 1557 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; blev begravet den 6 dec. 1557 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark.

  7. 14.  Mogens GøyeMogens Gøye blev født cirka 1470 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark (søn af Eskild Mogensen Gøye og Mette Eriksdatter); døde den 16 maj 1544 i Skanderborg, Danmark; blev begravet i Voldum Kirke, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark.

    Notater:


    DAA 1896 s 151 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 257+400+447

    Mogens Gøye, maa siges at være Slægten Gøyes navnkundigste Medlem, Under fire Konger spillede han en fremragende Rolle i Statens Styrelse og greb dybt ind i Landets Skæbne gennem he l e den omskiftelsesrige første Halvdel af sekstende Aarhundrede. Allerede inden Faderens Dø d v ar han Rigsraad, og Ridderslaget har han rimeligvis faaet ved Kroningen i Stockholm, da Kong Hans fejrede sin Sejr over Sten Sture. En ledende Stilling indtog han ogsaa under Christ ia n II trods sit bitre Fjendskab med Mor Sigbrit, der kaldte ham Kongen i Nørrejylland, ford i h un ansaa den Indflydelse, han som Lensmand paa Skanderborg Slot vandt paa den jyske Adel , for faretruende og ønskede ham knækket. Kun ugerne og tøvende, tvungen af Forholdenes Magt , for lod Hr. Mogens Kong Christians Sag, men gled dog letind i de nye Forhold, hvori han kom til at virke lige saa indgribende som tidligere, ja størst Betydning for Udviklingen fik h an ut vivlsomt i den følgende Tid derved, at han sluttede sig til de Adelsmand, der tog Part i for d en indtrængende Lutherdom, til hvis Sejr han væsentlig bidrog.

    Til sin Død var Mogens Gøye Lensmand paa Skanderborg og, knyttet til Jylland ogsaa paa anden Maade, regnedes han gerne til den jyske Adel, men alligevel, og skønt han altid stod mi d t i de hastigt skiftende Begivenheders Hvirvel, tabte han dog aldrig sit lollandske Gods af Syne. Han foretog saaledes betydelige Byggearbejder paa Krænkerup og gav i Hovedsagen Gaarden den Skikkelse, den senere har bevaret. Eskild Gøyes Hus forlængedes mod Vest, og i Forbindelse hermed opførtes en vestre Fløj, ved hvis sydvestre Hjørne der skal have staaet et Taarn , og paa hvis østlige Mure der udfor andet Stokværk var anbragt Hængekarnapper. Ved den gamle Nordfløjs anden Ende opførtes ligeledes et nyt Hus, og i denne Østfl, og da hendes Broder faldt paa Kong Hans ' bekendte Ditmarskertog som den sidste Mandaf Slægten, kom han ved dette Ægteskab i Besiddelse af meget Gods baade i Jylland og Sjælland; efter hendes tidlige Død ægtede han Margrethe Sture, Datter af Claus Sture til Gammelgaard paa Als, men ogsaa hende overlevede han; med dem begge havde han saa talrige Børn, at Samtiden sagde om ham, at han var Danmarks rigeste Mand, baade paa Jordegods og paa Børn.

    Beskæftigelse:
    Rigshofmester

    Mogens blev gift med Margrethe Clausdatter Sture cirka 1513. Margrethe blev født cirka 1480 i Gammelgård, Augustenborg, Danmark; døde i dec. 1528. [Gruppeskema] [Familietavle]


  8. 15.  Margrethe Clausdatter StureMargrethe Clausdatter Sture blev født cirka 1480 i Gammelgård, Augustenborg, Danmark; døde i dec. 1528.

    Notater:


    DAA 1896 s 151 : død i barselsseng

    Børn:
    1. Christoffer Gøye blev født cirka 1514 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 23 apr. 1584.
    2. Falk Gøye blev født cirka 1515 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark; døde i 1554.
    3. Erik Gøye blev født i 1516 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark.
    4. Helvig Mogensdatter Gøye blev født i 1519 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark; døde i 1597.
    5. Pernille Gøye blev født i 1522 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark.
    6. Anne Gøye blev født i 1524 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark.
    7. Margrethe Gøye blev født i 1526 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark.
    8. Lisbet Gøye blev født i dec. 1528 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark.
    9. 7. Ide Mogensdatter Gøye blev født i 1530 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark; døde i feb. 1563 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark.