Hans Mathias Bjerre

Notater:

Beskæftigelse:
Museumsforvalter

Andreas blev gift med Karen Marie Louise Cederfeld de Simonsen den 15 jun. 1935 i Rørup Kirke, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. Karen (datter af Hans Christian Frederik Vilhelm Cederfeld de Simonsen og Benny Caroline Andrea Sophie Treschow) blev født den 17 jun. 1903 i Erholm, Rørup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1991. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Provst
• Folketælling: 1906, Vaalse, Falsters Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1906/sogn704/surnamelist/?sname=Bjerre

Axel blev gift med Elisabeth Margrethe Rosenstand. Elisabeth blev født i 1874. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Folketælling: 1906, Vaalse, Falsters Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1906/sogn704/surnamelist/?sname=Bjerre

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Erholm, Rørup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Erholm og Søndergårde

TITEL: Kammerherre, Hofjægermester, cand. jur.

Hans Christian Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen (6. september 1866 i Nyborg – 2. januar 1938 på Risinge) var en dansk godsejer, far til Christian Cederfeld de Simonsen.

Han var søn af stiftamtmand og politiker Christian Cederfeld de Simonsen og hustru, blev fuldmægtig ved Sjællands Stiftamt og overtog 1899 stamhuset Erholm med Erholm og Søndergårde, som blev afløst 1927. Han blev 1901 hofjægermester, 27. august 1915 Ridder af Dannebrog, 1919 kammerherre og 28. november 1922 Dannebrogsmand.

Cederfeld de Simonsen var 1904-11 formand for Aarup og Omegns Landboforening, 1911-23 for De samvirkende fynske Landboforeninger, 1911-16 amtsrådsmedlem og 1913-21 sognerådsmedlem. Han var medlem af repræsentantskabet for Nationalbanken, formand for Den stående Voldgiftsdomstol for Handelen med Husdyr i Odense Amt, for Rørup Menighedsråd og for Aarup Ungdomshjem, medlem af bestyrelserne for Greve Karl Wedells Familiestiftelse, for Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab, for Kysthospitalet på Refsnæs og for Landbrugsmuseet i Lyngby, Landboforeningernes repræsentant i bestyrelsen for Fællesudvalget for Fjerkræavl, repræsentant i De almindelige Forsikringer for Landbygninger og for Det gensidige fyenske Brandassuranceselskab.

26. juli 1892 ægtede han i Gamtofte Kirke Benny Caroline Andrea Sophie Treschow (2. september 1865 på Brahesborg - 16. januar 1952 i København), datter af Carl Treschow og hustru.

Hans blev gift med Benny Caroline Andrea Sophie Treschow den 26 jul. 1892 i Gamtofte, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Benny (datter af Carl Adolph Rothe Treschow og Henriette Sophie Margrethe Elisabeth Rantzau) blev født den 2 okt. 1865 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 16 jan. 1952 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 21 jan. 1952 i Rørup Kirke, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Cederfeld de Simonsen, Benny
F- 2.10.1865

Kammerherreinde. Tidlig medlem af Danske Kvinders Fredskæde. Organiserede og ledede Kvindeligaen på Fyn i mellemkrigsårene. Fra 1939 æresmedlem af Ligaens hovedbestyrelse. Benny Cederfelds Hjælpefondoprettet under anden verdenskrig, er opkaldt efter hende.

Benny Cederfelds Hjælpefond.

Hjælpefond oprettet i 1944 af Kvindernes Fredsliga, til "Støtte for saadant Hjælpearbejde, der til enhver Tid maatte falde indenfor Rammerne af Ligaens almindelige Arbejde og Interesse". Under besættelsen indsamles 47.200 kr., hvoraf 1000 kr. anvendes til genopbygningsarbejdet på Bornholm.

Litteratur.

Arnskov, Fanny: Vort Hjælpearbejde. I: Fred og Frihed Særnummer, 1945 Oktober s. [7].

_________________

Dansk Kvindebiografisk leksikon:

Benny Cederfeld de Simonsen (BCS) voksede op i en betydelig dansk adelsfamilie på Fyn og blev undervist i hjemmet, bl.a af højt kvalificerede udenlandske privatlærere. Det gjorde det muligt for den begavede BCS at udtrykke sig ubesværet på fransk, engelsk og tysk og sætte sig ind i fremmede kulturer. Hun havde gode forudsætninger for internationalt samarbejde og en stor interesse herfor. 1892 giftede hun sig med en fynsk godsejer, som var aktiv såvel landøkonomisk som i lokalpolitisk arbejde. Han ejede fire godser, og BCS fortsatte dermed sit godsejerliv på Fyn på godset Erholm ved Årup som moder og gæstfri husfrue.

Under indtryk af 1. verdenskrigs rædsler engagerede BCS sig 1916 i fredsarbejdet i Danske Kvinders Fredskæde, fra 1925 Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed (KILFF), der var en dansk sektion af Woman's International League for Oeace and Freedim /WILPF), stiftet 1915 på en kvindefredskongres i Haag KILFF havde sig udspring i Kbh.. men snart begyndte foreningen at danne kredse i provinsenm og BCS påtog sig som stiftsrepræsentant for Fyn fra 1919 at organisere fredsarbejdet i denne del af Danmark. I 1925 var BCS tilstede på Dansk Fredsforenings (DF) årsmøde, hvor hun tog til orde imodforeningens kritik for KILFF. DF, der var stiftet 1882 med Frederik Bajer, anså KILFF som en splittende faktor og konkurrent i det fredsarbejde, som DF helst så samlet under sit revir.

I lighed med bl.a Clara Tybjerg og Henriette Beenfeldt mente BCS tværtimod, at det var til fordel for fredssagen, at der eksisterede flere organisationer, således at arbejdet kunne føres ud i vide kredse. I 1930-31 gjorde KILFF en ekstra indsats for at etablere lokalafdelinger i alle dele af landet og øge et dalende medlemstal. Takket været BSCs dygtige organisationsarbejde og gode personalige kontalkter til de lokale kredsformænd nåede medlemstallet på Fyn op på 4.000 medlemmer, langt den størstge dækning på landsplan.

Trods sin højadelige baggrund havde BCS et beskedent væsen og en stor menneskekundskab og kærlighed, der gjorde hendes omgang med alle slags folk let. Hun så hverken op eller ned, kun fremad, og var altid den samme, uanset om hun talte ved internationale kongresser eller til møder i forsamlingshuse. Hendes omfattende kontaktnet og korrespondence, også med udenlandske fredskvinder, havde stor betydning for hele WILPF og den danske ligas placering i det internationale arbejde. BCS fortsatte som formand for det fynske distrikt til 1933 og var næstformand i hovedbestyrelsen 1931-39. I 1939 blev hun udnævnt til WILPFs første danske æresmedlem. Ved WILPFs kongresser bl.a i Dublin 1926, Prag 1929, Grenoble 1932, Zürich 1934 og Luhacovice 1937, repræsenterede hun den danske sektion på fremragendevis. Hun var desuden medlem af den internationale komité, der beskæftigede sig med mindretallenes ret. Her arbejdede hun med grænseproblemer efter genforeningen 1920, og ved dette vandt hun venner ogtillid på begge sider af den dansk-tyske grænse.

Før den tyske besættelse af Danmark lykkedes det hende i marts 1940 i samarbejde med Danske Kvinders Nationalråd og Jødisk Kvindeforening at skaffe indrejse for 320 jødiske børn fra Centraleuropa. Nogle kom til Fyn og blev optaget i landbohjem, andre husede hun selv. De fleste børn blev senere sendt i sikkerhed i andre lande, men omkring 40 blev til hendes store sorg taget af tyskerne og sendt tilkoncentrationslejren Theresienstadt.

I forbindelse med hendes 80-års fødselsdag oprettede KILFF i 1944 BCSs Hjælpefond, hvortil hun straks skænkede 10.000 kr. Fondet skulle hjælpe mennesker ramt af krig og politisk forfølgelse. Til det sidste bevarede BCS sin interesse for og kærlighed til fredssagen, som hun fik stor indflydelse på med sin dygtighed, energi, trofasthed og offervilje. Hendes motivation for fredsarbejdet var en dyb kristen menneskekærlighed og ønsket om en humanitær indsats. Modsat den øvrige ledelse i KILFF, der var præget at kvinder med baggrund i Dansk kvindesamfund og i Det Radikale Venstre, kædede BCS ikke sit fredsarbejde sammen med en bredere kvindepolitisk eller partipolitisk indstilling. Hun gik imod strømmen i sit konservative, forsvarsvenlige adelsmiljø, hvor bl.a sønnen Christian skabte sig en militærkarriere. Trods modstanden blev hun beskrevet som den milde strålende stjerne, der altid var der, en ledestjerne.

Skrevet af Lise Håstrup

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Erholm, Rørup Sogn, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; Stamhuset Erholm og Søndergårde

Notater:

TITEL: Amtmand, kammerherre

Hans Christian Joachim Cederfeld de Simonsen (24. september 1817 i Odense – 24. juli 1906) var en dansk amtmand og politiker, far til H.C.F.W. Cederfeld de Simonsen.

Christian Cederfeld de Simonsen blev født i Odense 24. september 1817 som søn af stiftamtmand Hans Vilhelm Cederfeld de Simonsen. Noget over et halvt år efter, at han var blevet student, succederede han (5. maj 1836) i besiddelsen af Stamhuset Erholm og Søndergårde på Fyn. Han fortsatte imidlertid studeringerne og blev i 1840 juridisk kandidat. Året efter ansattes han i Rentekammeret, hvor han forblev til 1848; kammerjunker blev han 1841. Cederfeld de Simonsen deltog derefter som kongevalgt medlem i den grundlovgivende Rigsforsamlings arbejder. Efter at han i 1855-56 havde været konstitueret stiftamtmand over Fyens Stift, var han fra 1856-1867 amtmand over Svendborg Amt. I 1878-1886 var han fra 6. Landstingskreds valgt til Landstinget, og han havde i en del af denne periode sæde i Rigsretten. Han blev i 1851 kammerherre og i 1888 Kommandør af Dannebrog.
Cederfeld de Simonsen har ikke hørt til forgrundsfigurerne i vort offentlige liv, men hans solide dygtighed og sympatiske personlighed have givet ham en smuk position både på hans embedsbane og i hanspolitiske virksomhed. Han ægtede 6. juni 1857 Marie Charlotte Frederikke Uldall (f. 1837), datter af etatsråd, fysikus Uldall i Holbæk og Elisabeth Johanne Sophie f. Sick.


Beskæftigelse:
medl. af Landstinget

Titel:
Cand. Jur., Kammerherre, Stiftamtmand

Hans blev gift med Marie Charlotte Frederikke Uldall den 6 jun. 1857 i Holbæk, Danmark,. Marie (datter af Etatsraad, Dr. Med. Frederik Adolf Uldall og Elisabeth Sophie Johanne Sick) blev født den 7 jan. 1837 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 29 okt. 1926 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Brahesborg

TITEL: Kammerherre

Carl Adolph Rothe Treschow (24. januar 1839 på Brahesborg – 15. maj 1924 i København) var en dansk godsejer, bror til Christian og Frederik Treschow

Han var søn af Frederik Treschow og Andrea født Bjørn Rothe, blev 1857 student (privat dimitteret) og tog april 1863 slesvigsk juridisk eksamen. Treschow blev 1864 (titulær) jægermester, 1870 eforus for De Treschowske Legater og arvede 1871 Brahesborg, som han 1911 overdrog til sin søn Frederik Wilhelm Treschow. Han var 1880-1909 medlem af Odense Amtsråd.

Han blev 1873 kammerherre, 8. februar 1886 Ridder af Dannebrogordenen, 8. april 1898 Dannebrogsmand, 27. januar 1908 Kommandør af 2. grad og 19. juni 1922 Kommandør af 1. grad.

5. november 1864 ægtede han på Store Frederikslund Henriette Sophie Margethe komtesse Rantzau (3. juni 1844 - 10. juni 1911 på Brahesborg), datter af lensgreve Carl Frederik Rantzau og Caroline født Worsaae. Parret fik en datter, Benny Caroline Andrea Sophie Treschow (1865-1952), som blev gift med H.C.F.W. Cederfeld de Simonsen, og eftersom hendes bror Frederik Wilhelm Treschow døde barnløs, gik Brahesborg over til slægten Cederfeld de Simonsen.

Carl blev gift med Henriette Sophie Margrethe Elisabeth Rantzau. Henriette (datter af Greve Carl Frederik Rantzau og Caroline Worsaae) blev født den 3 jun. 1844 i Nr. Bjert, Kolding, Danmark; døde den 10 jun. 1910. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold
• Folketælling: 1860, Kronprinsessegade, København, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/census1860/sogn2886/surnamelist/?sname=Rantzau