Charlotte Juliane Baudissin

Christian blev gift med Anna Henriette Magdalene Kunniger den 5 feb. 1810 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Anna blev født den 6 jan. 1788; døde i apr. 1864. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Rixdorf, Knoop, m.m.

TITEL: Greve

Henrik blev gift med Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann den 16 sep. 1776 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Adelaide (datter af Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann og Caroline Tugendreich Friedeborn) blev født den 21 jan. 1760 i Hamburg, Tyskland; døde den 17 jan. 1826 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Comtesse

Heinrich blev gift med Susanne Magdalene Elisabeth Zinzendorf Und Pottendorf den 6 apr. 1741 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Susanne blev født den 14 dec. 1723; døde den 14 okt. 1785 i Rixdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Beskæftigelse: Gehejmeraad, Generalintendant, Gesandt (Ambassadør), Skatmester, Godsejer
• Bopæl: Lindenborg, Blenstrup, Rebild, Aalborg, Danmark; Oprindeligt navn Næs eller Næsborg og fra omkring 1670 fik den navnet Daasborg. Sophie Amalie Lindenov fik 1681 ophøjet Daasborg til lensbaroni under navnet Lindenborg, da hun lod Christian 5.s søn Christian Gyldenløve indsætte som arving. Lensbaroniet blev nedlagt 1753, og grev A.G. Moltke overtog Lindenborg, som han i 1762 solgte til H.C. Schimmelmann. Det blev atter baroni 1764 og var 1781-1923 grevskab.
• Bopæl: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Stifter af den Danske grevelige linje. Skatmester leder af rigetsfinanser, Elefantridder og lensgreve. I 1759 købte han Ahrensburg Slot, i 1762 Lindenborg Slot, 1773 byggede Wandsbeck Slot, 1768 erhvervede han af staten Hammermøllen med Kronborg geværfabrik og Hellebækgaard. 1769 købte han sukkerrafinaderiet på Christianshavn og 4 plantager på de Vestindiske øer.


Schimmelmann, Heinrich Carl (Demmin 1724 - Kopenhagen 1782, begraben in Hamburg-Wandsbek).Graf, Großkaufmann, Finanzminister. Er gründete sein Vermögen als Heereslieferant Friedrichs des Großen von Preußen und Generalpächter der sächsischen Zölle. Er war sowohl Kriegsspekulant als auch Parvenu, aber eben auch ein Finanzgenie. Man sagte, dass alles was er anfasste, zu Gold wurde. Unter den europäischen Höfen, die ihn an sich binden wollten, siegte der dänische Hof. In Ahrensburg und Wandsbek hatte er schon Herrensitze eingerichtet, ehe er 1761 in Kopenhagen das Berckentinsche Palais (Odd Fellow-Palæ) kaufte und umbaute. Dänemark war für ihn attraktiv wegen seiner Tropenkolonien. Als neuer Finanzminister war er erfinderisch im Auftreiben von Finanzmitteln. Seine Politik war nicht merkantilistisch, er setzte sich auch für landwirtschaftliche Reformen ein. Der dänische Walfang reizte ihn besonders als Investitionsobjekt. Schimmelmann wurde noch reicher durch den Kauf der königlichen Zuckerplantagen in Westindien und durch die Übernahme der staatlichen Zuckerfabrik und der Gewehrfabrik. Zudem war er Großaktionär der Asiatischen und der Westindisch-Guinesischen Kompanie. Seine Aktivitäten im In- und Ausland hingen immer zusammen, so dass Produktion, Handel und Kapitalbeschaffung bei ihm zusammen liefen. Als Politiker und als Unternehmer, privat und staatlich konnte er sozusagen mit sich selber verhandeln. Trotz Loyalität gegen den Staat war er auf eigenen Vorteil aus. Selbst Struensee behielt ihn im Amt. Fünf seiner Kinder brachte er in Adelsfamilien unter. Er wurde Ritter des Elefantenordens, Graf und Mitglied der holsteinischen Ritterschaft durch den Besitz von Ahrensburg, wo er normalerweise wohnte. Nur im Winter hielt sich die Familie Schimmelmann in der Bredgade auf.

Kilde: http://www.tyskforlaget.dk/SpurenBiografie.html

Lensfriherrepatent (16-04-1762), Lensgrevepatent (28-04-1779)

Grevskabet Lindenborg (18-06-1781 - 1. Besidder), Daasborg , Blenstrup
Det Schimmelmann'ske Fideikommis (xx-xx-17xx - Erector)

_______________________________________________________________

Heinrich Carl Schimmelmann ( 1724 - 1782)

Heinrich Carl Schimmelmann var grosserer og finansmand og spillede en betydelig rolle i finanspolitikken i det danske rige igennem to årtier i 1700-tallet.

Han blev født 13. juli 1724 i Demmin i Pommern i Tyskland og begyndte sin karriere først i Stettin (nu Szczecin i Polen), derefter i Dresden som leverandør af militært materiel til det prøjsiske og den saksiske hær. Han købte porcelænmanufakturet i Meißen og kunne sælge den senere med god fortjeneste. 1759 flyttede han til Hamburg og købte godset Ahrensburg nord for byen for at beholde det hele livet.

I Hamburg mødte han Johann Hartwig Ernst Bernstorff, der dengang var dansk udenrigsminister og kort efter inviterede han ham til København. H.C. Schimmelmann blev ansat i kommercekollegiet, i dag ville man sige: finansministeriet, og i løbet af få år avancerede han til leder af statsfinanserne. I 1762 blev han Ridder af Danneborg og tog det Berkentinske Palæ i besiddelse, det senere er blevet tilOdd Fellow Palæet.

Danmarks økonomi var i vanskeligheder dengang – eksporten var beskeden, og staten havde store gældsforpligtelser. H.C. Schimmelmann evnede at skaffe billigere statslån, og han introducerede en generelindkomstskat som statens vigtigste indtægtskilde. Hans betydningsfulde bidrag til en sund samfundsøkonomi var styrkelse af udenrigshandelen, hvilket han også havde en egeninteresse i. Danmark havde handelsstationer i Vestafrika, det nuværende Ghana, og H.C. Schimmelmann ejede store sukkerrørsplantager i Caribien, hvor der var brug for billig arbejdskraft: slaver fra Afrika. Han etablerede et sukkerraffinaderi på Christianshavn, og dermed blev grunden lagt til trekantshandelen. Også grundlæggelsen af det Asiatiske Kompagni skete i denne periode.

H.C. Schimmelmann kom på nært hold af Christian 7. – han deltog i dennes udlandsrejse i 1768 og kunne få ham til at skille sig af med ’Støvlet-Katrine’. Da Struensee kom til magten i 1770, så Schimmelmann i første omgang velvilligt på hans reformer. Hans Hustru, Caroline Tugendreich fik et godt forhold til Caroline Mathilde. Men snart kunne Schimmelmann gennemskue Struensees utilbørlige opførsel og trak sig tilbage fra hans omgangskreds. Efter Struensees fald i 1772 vendte han tilbage for at styre statens finanser. I 1773 blev han leder af det nyoprettede skatkammer, og han blev også ridder afElefantordenen. I 1779 udnævntes han til lensgreve. Han havde fortsat stor indflydelse på Danmarks udvikling til en handels- og søfartsnation, idet han medvirkede til etablering af Det kgl. Grønlandske og Det islandske Kompagni, til udvidelse af skibsbyggeriet og til anlæg af Kielerkanalen.

Heinrich Carl Schimmelmann døde i 1782. Ud fra de foreliggende kilder kan det ikke ses, om han var medlem af Skt. Petri menighed, men hans tætte forbindelser til de toneangivende tyske familier i København gør det sandsynligt. Han har i hvert fald ydet et vigtigt bidrag til de gode dansk-tyske relationer i tid.

Tekst: Wulf Wätjen

Heinrich blev gift med Caroline Tugendreich Friedeborn i 1747 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Caroline blev født den 29 sep. 1730 i Görlitz, Sachsen, Tyskland; døde den 30 nov. 1795 i Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline von Schimmelmann, née Tugendreich Friedeborn (1730–1795), was a Danish countess.

Her parentage is unknown, but she was the foster daughter of Heinrich Ernst von Gersdorfs in Dresden, and given a good education by him. She married Heinrich Carl von Schimmelmann in 1747. Her spouse had an important role within Danish government from 1762, and the couple became central figures within the Danish aristocracy. The masquerade balls hosted by the Schimmelmann couple in their palace in Copenhagen belonged to the foremost centers of Danish society life in the 1760s, and these balls were later blamed to have encouraged queen Caroline Matilda's adultery with Struensee: the couple were also noted to have behaved suspiciously at them.

Schimmelmann belonged to the queen's closest circle of friends, and was decorated with the Matildeordenen in 1771. Described as an intelligent and kind character, who managed her household and the upbringing of her children with good economic sense, she was also regarded as an attractive woman who looked much younger than her years, and had herself the major Seneca Otto Falkenskjold for a lover.

However, the queen's relationship with Struensee made her worried, and her close favor with the queen caused a conflict in the connection between her spouse and Count Johann Hartwig Ernst von Bernstorff.[1] Her spouse was asked to use his wife to influence the queen to end her affair with Struensee, but he refused and commented that the queen was their ruler and did as she pleased.

The Schimmelmann couple was not affected by the fall of Struensee and the queen in January 1772, despite Caroline von Schimmelmann's position as the queen's intimate friend, and her spouse made a successful career in the new regime. After his death in 1782, Caroline von Schimmelmann retired as society hostess and spent the rest of her life moving about between the homes of her children.

In 1774-75, her son Ernst Schimmelmann belonged to the conspirators around Nathaniel William Wraxall, who planned to install queen Caroline Matilda as regent of Denmark.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Caroline_von_Schimmelmann