Markquard Bille

Familie/Ægtefælle/Partner: Brockenhuus, Susanne. Brockenhuus, døde i 1606. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Karen Markvardsdatter Bille døde i 1670.

Jens blev gift med Karen Eilersdatter Rønnow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser.

Var Søn af Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B.

Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I's og Christian III's Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtigeog energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II's Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbagetil Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fIndflydelse som ingen anden Slægti Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundredeskulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter.

1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han1532 optraadte under Christian II's Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes -- i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo -- at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte , som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst tilDanmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C.B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.

Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til athylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem.

Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.

C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig tilrette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtilChristian V's Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiverpaa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i og isin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke.

F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås.

Claus blev gift med Lisbet Jensdatter Ulfstand den 1 mar. 1524 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige. Lisbet (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Margrethe Trolle) blev født før 1502 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 15 maj 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 439

Notater:

Beskæftigelse:
Rigsråd

Eiler blev gift med Anne Krabbe før 29 mar. 1531. Anne (datter af Tyge Krabbe og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født i 1509; døde i 1543; blev begravet i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Beskæftigelse: 1490, Gladsaxehus, Skåne, Sverige; Lensmand 1490-1506
• Bopæl: ca. 1506, Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige

Notater:

Steen Basse Bille, 1446 - 1520, ridder, rigsråd. Begravet i N. Vram k. i Skåne.

1485 ridder, 1487 deltog i hyldningen, 1489 rigsraad, 1490 lensmand, 1495 landdommer i Skaane

B. var opkaldt efter den gamle Steen Basse der på dette vilkår havde skænket faderen størsteparten af sit gods; i sine yngre dage kalder han sig derfor jævnlig både Steen Basse – og Basse B., men efterhånden sejrede familienavnet, og kun Steen B.s fornavn, ikke hans slægtsnavn bevaredes i B.-ætten. B. arvede efter sin far Allinde på Sjælland og føjede dertil senere Lyngsgård i Skåne. Fra 1485 nævnes han som ridder, fra 1489 som rigsråd i hvilken egenskab han navnlig benyttedes til underhandlinger med svenskerne. Sin hovedvirksomhed fik han dog som landsdommer i Skåne, et embede han beklædte fra 1495 til 1516; hans tilknytning til Skåne hvor han også havde len medførte at han i sine senere år fortrinsvis opholdt sig på Lyngsgård. Af hans tyve børn døde de seksten som små; kun to sønner, Torben og Claus, samt to døtre, Birgitte og Elline, overlevede ham.

Familie
Forældre: rigsråd Torben B. (død 1465) og Sidsel Lunge (død 1503). Gift 1. gang senest 1469 med Ellen Krognos, død ung, d. af Stig Olufsen K. (død ca. 1460) og Barbara Thorkildsdatter Brahe (levede 1488). Gift 2. gang senest 1490 med Margrete Rønnow, begr. i N. Vram k., d. af Claus R. (død 1486) og Birgitta Vasa. – Far til Claus B. (død 1558) og Torben B. (død 1552). Bror til Bent B. (ca. 1440–94).

Bibliografi
Danm.s adels årbog VII, 1890 63. W. Mollerup og Fr. Meidell: Bille-ættens hist. I, 1893 399–406.

Steen blev gift med Margrethe Clausdatter Rønnov cirka 1470 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Margrethe (datter af Claus Rønnov og Birgitte Christiernsdatter Vasa) blev født cirka 1443 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1913 s 488

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig,Kbh.1968 s 283

Beskæftigelse:
Godsejer, Rigsråd

Jens blev gift med Margrethe Trolle den 25 aug. 1498 i Visborg Slot, Gotland, Sverige. Margrethe (datter af Arvid Birgersson Trolle og Beate Iversdatter Thott) blev født den 26 jun. 1475 i Jönköping, Sverige, Vaxtorp; døde i 1502 i Glimminge, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Rigsråd

Markvard blev gift med Mette Joachimsdatter Hardenberg. Mette (datter af Joachim Hardenberg og Mette Bertelsdatter Tinhuus) døde efter 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bustrup i Salling og Vegeholm i Skåne

Notater:

Var 12 år gammel smådreng hos kong Hans og deltog i dennes togt mod Iver Axelsen Thott og fik senere kongens hunde at passe. Fulgte 1495 kongen til rigsmødet i Kalmar og 1497 til Sverigestoget og deltog i slaget ved Rødebro. Var 1501 lensmand på Københavns slot .

I 1503 ridder. Deltog i de følgende år i krigstogene i Sverige. Blev i 1507 forlenet med Helsingborg slot. Samlede 1510 den skånske adel mod Åke Hansson Thott's svenske rytterstyrke og tilføjede ham ved Fantehullet et nederlag. Kort efter udnævnt til rigsråd. Deltog 1512 i et rigsrådsmøde i Halmstad og fredsmødet i Malmø. Var ved krigens udbrud med Sverige 1518 betroet med hærens proviantering. Fik 1520 pant i Helsingborg mod et lån til kongen , som fratog ham det samme år. Trak sig derefter krænket tilbage til Bustrup og var en af hovedmændene i rejsningen mod kong Christian II . Blev 26. marts 1523, ved kong Frederik I.' s hyldning, udnævnt til rigsmarsk og fik kort efter Helsingborg tilbage .

Var fra nu af det katolske rigsrådspartis hovedfører. Dæmpede 1524-25 bondeopstande i Skåne og slog bønderne ved Lund (28. april 1525) og Bunketoftelund. Kæmpede 1526 sejrrigt i Bleking mod Søren Norbys folk. Tog i 1531 i København del i forhandlingerne om den fangne kong Christian II.'s skæbne og var en af de fire danske rigsråder, over for hvem kong Frederik I. måtte forpligte sig til at holde kongen fangen på livstid.

Tilsvor grev Christopher af Oldenburg ved dennes landing 1534 troskab på kong Christians vegne og sad som grevens høvedsmand på Helsingborg slot, hvorfra han bidrog til Lybekkernes nederlag 15 . januar 1535. Blev under kong Christian III. statsholder i Skåne, men fjernedes kort efter i unåde. Beholdt eller fik efter Københavns overgivelse i juli1536 titlen som rigs marsk tilbage, men måtte afstå Helsingborg slot til sin svigersøn, Peder Skram. Deltog endnu i spidsen for den skånske adel i forliget 1539 med Jørgen Kok.



12 Aar gammel var han allerede som "Smaadreng" hos KONG HANS og deltog i dennes Togt til Gulland mod Iver Axelsen Thott. Senere fik han Kong Hans` Hunde at passe i en 6-7 Aar "og havde", som han selv skriver, "mangen Fandens Dag med dem udi Moser og Kær". Ved andre Lejligheder deltog han som Kongens Smaadreng i Hoffester og Turneringer eller i Krigerfærd; 1495 fulgte han saaledes Kongen til Rigsmødet i Kalmar og kom i stor Fare i Rønneby Havn, da Kongens Hovedskib brændte, hvorved mange omkom; endnu 1497 fulgte han Kongen paa Sverigestogt et og deltog derpaa i Slaget ved Rotebro. Et saadant Ungdomsliv kunde nok uddanne en Mand baade aandelig og legemlig. Raa Kraft, Halsstarrighed og Selvtægt, parrede med en vis Snedighed og List, er de Hovedtræk, man senere oftere sporer i Krabbe Færd.

Paa Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død spillede T. Krabbe en stor Rolle. Medens han med næsten fyrstelig Pragt fejrede sin Datter Elsebes Trolovelse med den unge Peder Skram var han i Modsætning til Mogens Gøye ivrig for, at Kongevalget skulde udsættes, for at Nordmændene næste Aar kunde give Møde og et katholsk Kongevalg saaledes sikres; da kunde man imidlertid, som han skriver til den norske Ærkebiskop, finde Raad mod «de Luthers Præster og andet galent Væsen». «Hertug Christian (III)», ytrede han, «vil blive en værre Tyran end gamle Kong Christian selv»; og til Malmøboerne (Jørgen Kock), der opfordrede til et Kongevalg, ytrede han: «Jeg skal være jer Konge nok i Skaane», Ytringer, som gjennem Malmøboerne (Jørgen Kock) senere kom Christian III for Øre og ingenlunde stemte denne gunstig mod T.Krabbe Under hans Ledelse begyndte derpaa Forfølgelser mod de lutherske Stæder og deres Præster i Skaane, hvilket alt bidrog til, at Jørgen Kock og hans Tilhængere kastede sig i Lybeks Arme og begyndte Grevefejden i Kong Christian II's Navn.
Da Grev Christoffer pludselig landede (Juni 1534), kom alt i den største Forvirring. T. Krabbe ilede frem og tilbage og søgte at samle den skaanske Adel; men da den sjællandske Adel med Anders Bille i Spidsen sluttede sig til Greven, gjorde den Skaanske Adel det samme-, T. K. svor Greven Troskab paa Kong Christians Vegne mod Tilgivelse for alt, hvad der tidligere var gjort mod Kong Christian.

T.Krabbe havde saaledes i dette Øjeblik ikke, trods al sin Snildhed, vist sig som Situationens Mand. Paa Helsingborg sad han nu som Grev Christoffers Mand og maatte i Nov. s. A. med den Skaanske Adel drage mod de samme.

Krabbe døde paa sit prægtige Herresæde Vegholm 23. Juni 1541, 67 Aar gammel, efter et indholdsrigt Liv, rigt paa Omvexlinger, som Repræsentant for en uddøende Tidsalder, hvis stolte Adelsslægter i hensynsløs Selvraadighed ikke havde forstaaet at bøje sig for en stærkere Kongemagt og de nyere Tiders Ideer. Han var en politisk Umulighed efter 1536; men dog havde han hævet sin Slægt til en hidtil ukjendt Højde og efterlod denne Stilling til sine Børn (Erik, Elsebe).

Krabbe blev trolovet og et Par Aar senere gift med Anne Rosenkrantz, Datter af den højt ansete og rige Rigsraad Niels Rosenkrantz, Hofmester hos Christian II; da de vare beslægtede i 4. Led, maatte der udvirkes pavelig Dispensation (1504).
Ved sin Forbindelse med denne mægtige Slægt og end mere ved sin egen ubestridelige Dygtighed skulde det lykkes ham i et skæbnesvangert Tidsrum at hæve de gamle, ustyrlige Krabbers da noget afblegede Æt til dens største Højde."

Kilde: Heise, Fam. Rosenkrantz's Hist. II. A. Heise.

se: https://www.facebook.com/j.k.marcussen/posts/944376885667646



Kilde:
DAA 1928, II 11 ff - DAA 1985 p691 93h*

Tyge blev gift med Anne Nielsdatter Rosenkrantz i 1505. Anne (datter af Niels Eriksen og Birgitte Olufsdatter Thott) blev født i 1495 i Høgholm (tidl.: Bjørnholm), Tirstrup, Danmark; døde den 1 jun. 1550. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Skedal
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p691 93h