Aage Vilhelm Christian Greve Moltke

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark
• Bopæl: Jomfruens Egede Lystrup & Sorvad

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Cand.silv., Kurator for Vallø adelige Stift, Forpagter af Tryggevælde, Godsejer

Aage blev gift med Elisabeth Thyra Danneskiold-Samsøe den 16 jul. 1896 i Braaby kirke, Ringsted Herred, Sorø amt, Danmark. Elisabeth (datter af Christian Frederik Danneskiold-Samsøe og Emilie Henriette Dagmar Krag-Juel-Vind-Frijs) blev født den 16 jul. 1869 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 3 nov. 1948 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

1. Ellen Bege Louise Comtesse Moltke blev født den 24 okt. 1900.
2. Ivar Christian Eiler Greve Moltke blev født den 15 mar. 1904; døde den 10 maj 1957.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark
• Bopæl: Basnæs Egholm Jomfruensegede Lystrup & Sorvad

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Cand.polit., Legationssekretær, Godsejer

Christian blev gift med Caroline Amalie Comtesse af Danneskiold-Samsøe den 7 dec. 1865 i Kastelskirken, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Caroline (datter af Christian Conrad Sofus Danneskiold-Samsøe og Elisabeth Brudenell-Bruce) blev født den 10 maj 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 5 feb. 1876 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark
• Bopæl: Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Den 22. marts 1848 blev en af de nationalliberalernes medlemmer som var lensgreve Adam Wilhelm Moltke ( 25. august 1785 - 15. februar 1864 ), folkevalgt som Danmarks allerførste folkevalge statsminister eller premierminister som hans titel hed dengang. Han fortsatte som premierminister indtil den 27. januar 1852. Han giftede sig 1. gang i 1817 med den 20 årige komtesse af Knuthenborg Frederikke Louise Knuth ( 2. januar 1797 - 15. marts 1819 ) som pludselig døde den 15. marts 1819. Derefter giftede han sig i Trinitatis Kirke den 22. august 1823 med søsteren den 32. årige komtesse af KnuthenborgMarie Elisabeth Knuth ( 2. januar 1791 -13. marts 1851 ).

Beskæftigelse:
Overkammerherre, Premierløjtnant ( Hæren - Forsvaret ), Godsejer, Kurator for Vallø adelige Stift

Beskæftigelse:
Finansminister, Konsejlspræsident, Gehejmestatsminister ( Regeringen )

August blev gift med Marie Elisabeth Comtesse Knuth den 22 aug. 1823 i Trinitatis Kirke, København, Danmark. Marie (datter af Frederik Knuth og Juliane Marie von Møsting) blev født den 2 jan. 1791 i Lundegård, Nr. Broby, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde den 13 mar. 1851 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hofstiftsdame i Vallø adelige Stift, Dronning Marie Sophie Frederikke ( Hoffet )

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark
• Bopæl: Grevskabet Samsøe Og Til Holmegaard
• Ordner: 1870; Ridder af Elefanten

Notater:

Geheimekonferensraad, Hofjægermester, fh. Overskænk, Ridder af Elefanten, Greve.

Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe (16. september 1800 på Gisselfeld – 4. april 1886 i København) var en dansk adelsmand og gehejmeråd.

Han var født 16. september 1800 som søn af Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, blev student 1818, 1822 hofjægermester, 1824 juridisk kandidat, var 1825-35 assessor auscultans i Højesteret og i adskillige år deputeret ved Stænderforsamlingen i Roskilde; ved Christian 8.s tronbestigelse blev han overstaldmester, 1841 kommandør og 1842 storkors af Dannebrogordenen, 1848 overskænk, gehejmekonferensråd. 1869 succederede han sin broder i besiddelsen af Grevskabet Samsøe, tog året efter sin afsked som overskænk og udnævntes til Ridder af Elefanten.

Efter sin moder (d. 1843) havde Danneskiold-Samsøe arvet Holmegaard Gods med dertil hørende glasværk, hvis drift han udvidede og ledede med megen dygtighed. Han lod også landstedet Enrum opføre ved Vedbæk. Som lensgreve blev han tillige overdirektør for Gisselfeld Kloster, hvilket han snart efter udvidede, og desuden gjorde han sig fortjent ved oprettelsen af Gisselfeld Livrentefond (1873); af egne midler stiftede han et legat (100.000 kr.) for studerende. På sine godser imødekom han tidens fordringer ved salg til arvefæste på en for bønderne særdeles gunstig måde. Mod sine undergivne var han human, ligesom han i det hele var velvillig og godgørende. Hans smukke, livlige og ridderlige personlighed passede til en grand seigneur af den gamle skole. Død 4. april 1886.

Danneskiold-Samsøe ægtede 1833 en engelsk dame, Lady Elisabeth Bruce (1807-1848). Gift 2. gang 1850 med Anna Lovise Amalie von Zytphen, f. 1818, datter af generalmajor Ernst Frederik von Zytphen og hofdame hos dronning Caroline Amalie.

Han er begravet på Gisselfeld Gods.


Beskæftigelse:
Hofjægermester, Gehejmekonferensraad, Cand.jur., Overstaldmester og Oversjænk ( Hoffet ), Overdirektør i Gisselfeld, Godsejer af Holmegaard

Christian blev gift med Elisabeth Brudenell-Bruce den 25 jul. 1833. Elisabeth blev født den 14 apr. 1807; døde den 6 nov. 1847. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark
• Bopæl: Grevskabet Bregentved & Baroniet Einsidelsborg Og Til Gammelgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Første Deputeret i Rentekammeret og i Finanserne, Kurator for Vallø adelige Stift, Kurator for Vemmetofte adelige Kloster, Godsejer

Beskæftigelse:
Gehejmestatsminister ( Regeringen )

Joachim blev gift med Georgine von Buchwald den 6 nov. 1783 i Seedorf, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Georgine (datter af Caspar Buchwald og Sophie Charlotte von Hahn) blev født den 31 mar. 1759 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 apr. 1808 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Bopæl: Stamhuset Lerchenfeldt Overtog Grevskabet Knuthenborg Ved Broderens Død.

Notater:

Frederik lensgreve Knuth (15. september 1760 i København – 10. oktober 1818 på Knuthenborg) var en dansk godsejer og admiralitetsdeputeret.

Han var søn af Eggert Christopher lensgreve Knuth (d. 1776) og Marie f. Numsen, blev sekondløjtnant i Marinen 1776, premierløjtnant 1785. 1778-82 gik han tillige med en del andre officerer i fransk tjeneste, ansattes på den vestindiske flåde og deltog i de hårdnakkede kampe, som franskmændene under Picquet de la Motte, de Grasse og grev de Guichen førte mod de engelske admiraler Richard Howe og George Brydges Rodney. 1782-83 førte han som chef snaven Lærken på togt til Vestindien. Det påfølgende år udnævntes han til kammerjunker og ansattes som assessor auscultans i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet. 1787 fik han afsked som officer, 1789 blev han 3. Civildeputeret i Kollegiet, 1792 2. og året efter 1. deputeret sammesteds. 1794 foretog han en rejse til Holland og England for der at studere værfternes tekniske installationer, 1795 indtrådte han i kommissionen til antagelse af videnskabelig studerede officerer. I Admiralitetet beholdt Knuth sit sæde indtil 1814, men overskyggedes her en del af sin mere energiske kollega Steen Andersen Bille. Efter sin ældre broder Johan Henriks død 1802 overtog han, der hidtil havde været baron, grevetitlen og besiddelsen af grevskabet Knuthenborg og stamhuset Lerchenfeld (Mørup); han var også herre til Merløsegård. 1792 blev han kammerherre, 1803 hvid ridder og 1811 gehejmekonferensråd. Han døde 10. oktober 1818.

Knuth blev 2. april 1784 gift med Juliane Marie von Møsting (1754 – 10. januar 1821), datter af Frederik Christian von Møsting og Elisabeth f. von Schack.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmeraad, Depututeret i Admiralitetet, Løjtnant ( Søværnet - Forsvaret ), Godsejer af Merløse

Frederik blev gift med Juliane Marie von Møsting den 2 apr. 1784 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Juliane blev født den 22 feb. 1754; døde den 10 jan. 1821. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark
• Beskæftigelse: Greve
• Bopæl: Grevskabet Samsøe Og Til Holmegaard & Nordfeld

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Amtmand over Præstø, Overdirektør i Gisselfeld, Godsejer

Kristian blev gift med Johanne Henriette Valentine Kaas den 30 nov. 1795 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johanne (datter af Frederik Christian Kaas og Edele Sofie Kaas) blev født den 12 aug. 1776 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 28 jul. 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Grevinden der grundlagde glasværket

Kun få måneder efter at have ansøgt kongen om at måtte anlægge et glasværk i Holmegaards mose, døde grev Christian Danneskiold-Samsøe, knap 50 år gammel, i 1823. Hans enke Henriette gennemførte den ambitiøse plan med en sjælden myndighed og viljestyrke. Hun blev en af de mere markante kvindeskikkelser i Danmark fra længe før der var noget, der hed kvindesag. Mor til syv børn, godsejer, mæcen og i1825 grundlægger af den danske glasindustri.

Et usædvanligt ægtepar

1795 havde hun - frøken Johanne Henriette Valentine Kaas, født 1776 som datter af admiral F. Chr. Kaas - ægtet greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, født i 1774. Greven havde arvet grevskabet Samsø, og var overdirektør for Gisselfeld Kloster. Det blev et sjældent lykkeligt ægteskab, og sammen gjorde de Gisselfeld til et samlingssted for tidens kunst og kultur. Den, der mere end nogen anden nød greveparrets gunst, var N.F.S. Grundtvig.

Greven var berømmet for sin virkelyst, sin fremsynethed og sine store menneskelige egenskaber. I år 1800 købte han herregården Holmegaard - og senere godserne Næsbyholm, Bavelse og Ravnstrup. l 1808 blev han amtmand over Præstø amt. Han fik Susåen gravet op, den såkaldte "Danneskioldske Kanal", virkede for en havn i Karrebæksminde og et sygehus i Næstved. Som godsejer var han et ægte barn af oplysningstiden, opdraget med de store landboreformer i 1780'erne, og han gik langt videre end disse for at hjælpe bøndernes kår.

Handlekraftig grevinde

Tankerne bag grevens ansøgning i 1823 om »på Holmegaards Gods i Fensmark Sogn under Præstø Amt at anlægge en Glas Fabrik til Brænding af Flasker der skal ske ved Tørv, da der på Godset selv haves en tilstrækkelig Tørvemose« var, at man gennem en rationel udnyttelse af godset Holmegaards store tørvemoser med billigt brændsel kunne skabe en rentabel glasproduktion og arbejde til omegnens befolkning.

Da bevillingen kom, kunne hans enke Henriette have lagt den til side og opgivet sagen, men det skete ikke. Hun var en lige så stærk personlighed som sin mand, og gik handlekraftigt til værks. Den 5. november 1825 kunne Holmegaards første glasovn tændes og fremstillingen af første danske glas i nyere tid gå i gang. Det har været en usædvanlig dristig beslutning: Grevinden var vant til at tage storebeslutninger. Hun fulgte glasværkets drift i alle detaljer lige til sin død i 1843.

H.C. Andersen på glasværket

Samtidig var hun kendt som en gæstfri og engageret værtinde for dansk kulturliv. En af hendes mange gæster var H. C. Andersen, som besøgte Gisselfeld i 1842. Begivenheden kendes fra eventyrdigterens dagbøger. Tirsdag den 5. juli står der: "Kørt med prinserne og de andre herrer til Glasværket, hvor der blæses den ene flaske efter den anden. Bønderdrengene løb med de gloende flasker på jerngafler, som var det med glødende champagne".