Louis Rothe

Notater:

Kontreadmiral, Kammerherre - Kommandør af Dannebrog

Carl Adolph Rothe (1767-1834), Jessens næstkommandrende, var søn af Tyge Rothe, fortfatter og bondeven og hustru Karen Bjørn. Carl blev søkadet i 1781 og kom kort efter på sit første togt. Et par år senere udnævntes han til officer og deltog som sådan i en fare fuld ekspedition til Østgrønland i 1786-88.

I Slaget på København Red 2. april 1801 kommanderede Rothe på 20 kanoners prammen ”NYBORG”, der havde en besætning på ca. 200 mand. Rothe bestred under denne kamp en af danskernes mest udsatte poster, og mistede 80 mand!! Han forsvarede sig dog glimrende og førte til sidst sit sønderskudte skib ind til kysten, hvor det sank på grundt vand. Herefter redede han sig med sit resterende mandskab over på prammen ”AKERSHUS”, der også sank, efter at han havde ligeledes havde bragt den ind til kysten.

Rothe deltog i de følgende år i togter til Vestindien, Norge og til Østersøen. 2. juledag kom han ombord i ”PRINS CHRISTIAN FREDERIK” som næstkommanderende hvor han som ældste (40 år) afløste premierløjtnant Top som var 30 år.

Med Rothe som ny næstkommanderende oplevede besætningen et markant disciplinskift. Rothe var til forskel for Top væsentlig mere streng og tjenstlig og ikke i nær samme grad godmodig og munter. Rothesforhold til chefen C.V.Jessen var godt, selvom de som personer var meget forskellige. Til forskel fra Jessen, som var ildfuld og opbrusende, var Rothe kold og rolig, hvorfor de to officerer komplimenterede hinanden fortræffeligt til fælles gavn for besætningen.

Under kampen blev Rothe som bekendt hårdt såret, idet han venstre arm blev voldsomt lnge sin dybfølte interesse i deres vel og vel.

Natten efter slaget var det således Rothe, som kom i tanker om den 17-årige løjtnant H.B.Dahlerup, der lå syg i et lukaf forude i skibet. Rothe var bange for, at han skulle blive glemt i den almindelige virak efter slaget, og sendte derfor overlægen afsted for at hente ham. Adgangen til lukafet var næsten aldeles spærret af træværk og af døde og sårede og uden Rothe omsorg kunne den unge officer formentlig have været helt glemt. Siden pålagde Rothe overstyrmanden at tage vare på Dahlerup samt at blive hos ham, til han kunne føres bort fra skibet. Dahlerup har siden som tak skrevet en levnedsskildring af Rothe.

Efter at være blevet nogenlunde rask blev Rothe udvekslet som krigsfange blev han kommanderet til Bornholm, hvor han overtog øens styrelse og forsvar. Arbejdet ledte til store forbedringer på øen og gav Rothe stor hæder og anerkendelse.

Efter Kielerfreden sendtes han til Norge for at få udleveret alle de fartøjer, som blev anset for værende danske. Disse omfattede i alt 7 brigger, 8 kanonbåde, 47 kanonchalupper, 51 kanonjoller, 7 flådebatterier og forskellige andre skibe. Forhandlingerne, som naturligvis blev yderst besværlige endte 22. juni 1816 i en overenskomst, hvor Norge beholdt skibene mens Danmark modtog 95.000 Specier. Enløsning som selv Frederik VI var tilfreds med.I 1820 blev Rothe beordret til Vestindien for at foretage undesøgelser vedrørende den daværende general-guvernørs embedsførelse. Rothe gennemførte disse med den velkendte næsten hensynsløse retfærdige strenghed, der var hans varemærke. Undersøgelserne endte med, at guvernøren afskedigedes uden pension og Rothe unævntes til hans efterfølger.
Selv som general-guvernør udfoldede han stor dygtighed, men blev på trods af dette hjemkaldt allerede efter et år, da man ønskede ham placeret i en vigtig stilling i flådens øverste ledelse.

Rothe døde i 1834 og blev begravet på Holmens kirkegård. På hans gravsten står
”Sin konges og fædrelandets tro mand med kraftfuld sjæl i hærdet legeme gik han uforfærdet i farens stund over havets bølger modig og klog fjendtlige våben i møde, når hans konge bød. Den danske marines vel var hans stræbens mål. - Retsindig i vandel, klippefast i venskab, kærlig husfader hædredes han af sin konge g af sine medlevende. Hans minde være velsignet.”

Beskæftigelse:
Kontreadmiral

Carl blev gift med Benedicte Ulfsparre de Tuxen den 12 jan. 1811 i Helsingør, Danmark. Benedicte (datter af Louis de Tuxen og Charlotte Elisabeth Klingfeldt) blev født den 2 jun. 1790 i Helsingør, Danmark; blev døbt i St. Marie Kirke, Helsingør, Danmark; døde den 21 maj 1877 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

THYGE ROTHE (1731-1795)
Født i Randers, men flyttede som ganske ung til Slagelse, hvor han som 16 årig blev teologisk student. Rejste derefter på den for datidens unge obligatoriske dannelsesrejse til Tyskland, Schweiz og Frankrig. Blev professor ved universitetet i 1759, og lærer for kronprinsen, den senere Frederik d.6. Var nær ven af Struensee og blev under hans regering 1. Borgmester i København.

Blev efter Struensees fald forvist til sit gods Tybjerggaard ved Slagelse. Som godsejer varetog han sine bønders interesse godt, og han var dybt involveret i Landboreformernes udformning. Han skrev blandt andet skriftet „Dansk Agerdyrkeres kår eller vort Landvæsenssystem som det var i 1783“. I dette og andre skrifter gjorde han sig til talsmand for reformer i landbruget efter engelsk model. Samtidig skrev han filosofiske skrifter om fædrelandskærlighed, og udgav flere digtsamlinger. Digtene var i et overdrevent svulstigt sprog, som gjorde ham til offer for parodier og spot.

P. A. Heiberg hædrer ham dog i et lejlighedsdigt:

Ordner hænger man på Idioter, Stjerner man kun Adelen gi'r, men om de Suhmer, Mallinger og Rother, man intet i Aviserne ser; dog har man Hjerne kan man gjerne undvære Orden og Stjerne

Thyge Rothe var ven af Nicolai Abildgaard, som designede gravmælet over ham og hans kone Karen Bjørn.

Tyge Rothe (1731-95), hvis Skrifter til Trods for det tunge, knudrede Sprog vandt stor Anseelse paa Grund af den Tankerigdom, der paa mange Punkter udmærkede dem. Hans Dannelse var væsentlig fransk, og det var for en stor Del hans Studier af Skribenter som Montesquieu og Voltaire, der dannede Grundlaget for hans Forfattervirksomhed, gjennemtrængt, som den er, af levende Interesse for Menneskerettighederne og Samfundets vigtigste Anliggender.

Beskæftigelse:
Forfatter, landboreformator, Filosof

Tyge blev gift med Karen Bjørn den 22 apr. 1761 i Vor Frelsers Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Karen (datter af Andreas Bjørn og Margrethe Lentz) blev født den 12 aug. 1742 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 15 aug. 1742 i Christianshavn, København, Danmark; døde den 12 feb. 1795 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Louis de Tuxen, 30.10.1748-21.1.1828, admiralitetskommissær. Født i Kbh. (Nic), død i Helsingør, begravet sst. T. blev kadet 1763, sekondløjtnant i søetaten 1769 og fik s.å. tilladelse til at gå i russisk tjeneste. Den danske kommandørkaptajn C. C. Basballe der ligeledes var i russisk tjeneste hvor han var kontreadmiral og chef for en eskadre, skriver 1775 at han har givet T. kommandoen over en fregat, og at T. stadig "har vist god konduite og habilité i sit metier". N.å. vendte T. tilbage til Danmark hvor han udnævntes til inspektør ved Øresunds toldkammer og samtidig fik sin afsked fra søetaten med kaptajns karakter.

T., der var en ualmindelig velbegavet og repræsentativ mand, var meget virksom i sin stilling. Han indsendte således i nov. 1807 forslag til organisation af Helsingørs færgelav til militære operationer. Hans forbindelse med ansete svenske familier gjorde ham vel egnet til udførelse af forskellige missioner i Sverige, til dels af politisk art. Han sendtes således dertil 1801 for at købe kanoner, kugler og ankere, 1808 til Helsingborg for at søge underretning om linjeskibet Prins Christian Frederiks besætning, særlig om hvem af denne der endnu var i live, og 1810 ligeledes til Helsingborg for at skaffe oplysning om de nærmere omstændigheder ved prins Christian Augusts død samt foretog andre rejser 1810, 1811 og 1812 for at sondere stemningen i regering og folk. -1789 tillagdes der ham titel af admiralitetskommissær. Generalkrigskommissær 1807 med generalmajors rang.

Beskæftigelse:
Kaptajn, Søofficer, Inspektør ved Øresunds Toldkammer, Generalkrigskommisær

Beskæftigelse:
Kaptajn, Hæren, Inspektør ved Øresundstolden, Admiralitetskommissær

Louis blev gift med Charlotte Elisabeth Klingfeldt den 8 dec. 1776. Charlotte (datter af Claes Göran Klingfelt og Benedicte Catharina Ulfsparre) blev født den 5 jan. 1755 i Stockholm, Stockholms len, Sverige; døde den 17 aug. 1819 i Helsingør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Regimentskvartermester

Titel:
Kancelliråd

Carl blev gift med Kirstine Margrethe Thygesen i 1730 i Danmark. Kirstine blev født cirka 1710 i Mattrup Herregaard, Tyrsting Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 8 maj 1746 i Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Handelsmand, Agent

Andreas blev gift med Margrethe Lentz den 27 sep. 1741 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe blev født i 1717; døde i 1758; blev begravet den 17 jul. 1758 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Generalauditør, Generalmajor.

Adlet Tuxen 31 mar 1749 for sin indsats som spion specielt i forhold til Rusland

Beskæftigelse:
Generalauditør, Generalmajor.

Christian blev gift med Christiane Elisabeth Jørgensen den 8 apr. 1741. Christiane (datter af Kammeråd Andreas Jørgensen Hørning og Cathrine Sophie Rasmussen) blev født den 23 feb. 1723; døde den 27 mar. 1796 i St. Marie Kirke, Helsingør, Danmark; blev begravet i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Adlet Tuxen 21 mar 1749

Notater:

Claes Göran (son av Gustaf Johan Kling, adlad Klingfelt, Tab. 1), född 1718-02-11 i Stora Malms socken, Södermanlands län. Volontär vid artilleriet i Stockholm 1734-04-02. Lärkonstapel vid artilleriet i Stockholm 1734-12-24. Konstapel 1735-12-06. Furir 1738-03-20. Sergeant 1739-07-25 styckjunkare 1741-08-24. Underlöjtnant 1742-08-06. Löjtnant vid artilleriet i Göteborg 1747-10-08, men förflyttades åter 1748-04-30 till artilleriet i Stockholm. Stabskapten vid finska artilleribataljonen 1750-11-28. Transporterad till stabskapten vid artilleriet i Stockholm 1754-12-30. RSO 1761-11-23. Major 1766-10-03, med tur från 1763-08-09. Major vid artilleribataljonen på Gotland 1770-12-11. Transporterad till major vid artilleribataljonen i Göteborg 1771-06-19. Överstelöjtnant i armén 1772-09-13. Transporterad såsom premiärmajor till artilleriet i Stockholm 1772-09-18. Överstelöjtnant vid finska artilleribataljonen 1773-04-22. Överste i armén 1775. Avsked 1777-08-19. Död 1811-03-22 Hjortsberga och begraven i Vårdinge kyrka samt slöt ätten på svärdssidan. 'Han testamenterade sin ringa kvarlåtenskap till ryttmästaren Carl Axel Silfversparre och dess fru, född friherrinna Lovisin, vilka på hans höga ålderdom haft en öm vård om honom.' Gift 1754-02-12 i Stockholm med Benedikta Catharina Ulfsparre af Broxvik, född 1720, död 1791-05-14 Morstaberg

Döttrar:

-Charlotta Elisabet, född 1755-01-05, död 1819-08-17 i Helsingör. Gift 1:o 1770-07-31 med handelsmannen i Stockholm Daniel Müller, från vilken hon blev skild. 2:o 1776-12-08 i Helsingör med kaptenen vid danska flottan, inspektoren vid Öresundska tullen, amiralitetskommissarien Low von Tuxen.

-Gustava Märta, född 1756-05-11, levde 1811 i Helsingör. Gift med kaptenen Hans Georg Boije af Gennäs, i hans 2:a gifte, född 1725, död 1791.

-Catharina Ebba, född 1758-02-13, död 1775-08-06 i Stockholm.
Hedvig Benedikta, född 1761-03-03, död 1761-05-00.

Beskæftigelse:
Svensk oberst

Beskæftigelse:
Oberst i den svenske hærs artelleri

Claes blev gift med Benedicte Catharina Ulfsparre den 12 feb. 1754 i Stockholm. Benedicte (datter af Erik Ulfsparre og Charlotte Eleonora Juliana Ekehielm) blev født i 1720; døde den 14 apr. 1791. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Friherreinde