Frederik Bardenfleth

Notater:

Titel:
Kammerherre

Johan blev gift med Annette Dorothea Vilhelmine Theodora de Klauman. Annette (datter af Gregorius Nicolau de Klauman og Jacobine Margrehe Caroline Tværmoes) blev født den 6 jan. 1828 i Næstved, Danmark; døde den 1 sep. 1902 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse
Han var søn af generalløjtnant Johan Frederik Bardenfleth (1740-1811, gift 2. gang 1787 med Ingeborg Dorothea de Løvenørn, 1744-1814) og Sophie Magdalene de Løvenørn (1741-1786). Han indtrådte som 10års dreng som vice-frikorporal i faderens regiment, hvor han 1798 blev virkelig kornet og 1801 sekondløjtnant. Fra ung af følte han en levende higen efter at uddanne sin ånd og udvide sine kundskaber,og han tilfredsstillede med stort udbytte denne trang under et treårigt ophold i Kiel, hvor han fra august 1802 til november 1805 studerede ved universitetet, samtidig med at han udviklede sine fortrinlige evner og anlæg for den militære tjeneste ved tillige at deltage i undervisningen i den af Ludvig Jacob Binzer ledede såkaldte Generalstabsskole. Efter tilendebringelsen af disse studier stod Bardenfleth, en smuk og kraftfuld yngling, som en af de første blandt sine jævnlige, selvskrevet til at gøre karriere, og lykken svigtede ham heller ikke.
Karriere
Straks ved næste års begyndelse blev han aide-generalkvartermester under Binzer, 1808 udnævntes han til ritmester og blev ansat ved generalkommandoen i Holsten som divisionskvartermester, i hvilken Egenskab han med Ewalds korps, hvis stabschef var prins Vilhelm af Holsten-Beck, året efter deltog i ekspeditionen i Nordtyskland. Han udmærkede sig her ved mod og konduite, frelste efter indtagelsen afStralsund denne by for plyndring og hædredes for sit forhold såvel med den hollandsk-franske Réunionsorden som med det danske Ridderkors. Begivenhederne ved Stralsund 1809 har Bardenfelth selv fortaltom i et smukt udstyret værk (1846), der tillige indeholder en temmelig udførlig beretning om den under stormen faldne friskarehøvding Schills levned og bedrifter. 1812 blev Bardenfleth major, deltog 1813 som souschef hos Frederik af Hessen med udmærket dygtighed i felttoget i Mecklenburg og Holsten og belønnedes herfor med Sølvkorset. I 1814 fungerede han som kommandør for generalkommandostaben iNørrejylland, men blev derpå på ny ansat som souschef hos Frederik af Hessen, da denne 1815 med Auxiliærkorpset drog til Frankrig. Under opholdet her fungerede Bardenfleth 1817 og 1818 som kommandanti den lille fæstning Bouchain.
Ved tilbagekomsten 1818 fra Frankrig, hvilket land hædrede ham med Ordre du mérite militaire, ventede nye tillidshverv ham, idet Frederik VI, der med interesse havde fulgt hans færd, det følgende år ansatte ham som guvernør for prins Frederik (senere Frederik VII), en post Bardenfleth beklædte, indtil prinsen 1826 nåede myndighedsalderen, hvorefter Kongen tog ham til adjudant hos sig. Bardenflethvar imidlertid 1823 blevet oberstløjtnant, havde i 1824 fået titel af kammerherre og blev 1826 udnævnt til overadjudant i Generalstaben og dekoreret med Kommandørkorset af Dannebrogordenen. Som adjudant hos kongen anvendtes han i flere missioner, således 1831 i sendelse til Frankfurt for at varetage statens interesser i den tyske forbundshær. 1832 blev han oberst, året efter generalkvartermester-løjtnant i staben og i 1834 kommandør for Livgarden til Hest og tillige chef for Landkadetkorpset. Sammen med disse embeder overdroges der ham 1839, umiddelbart efter Frederik VI's død, chefsposten forDen kongelige militære Højskole, for hvilken institution han ligesom for Kadetkorpset vedblev at stå i spidsen til sin død, medens han 1842 fratrådte kommandoen over Hestgarden. 10. juni 1841 benådedes han med Storkorset af Dannebrog, samtidig med at han udnævntes til karakteriseret generalmajor, og 1846 blev han de kongelige ordeners skatmester.
Sidste år
I Treårskrigen 1848-50 kom han, som rimeligt var, på grund af sin alder og de stillinger, han beklædte, ikke til at tage aktiv del, men da man efter krigens ophør skulle have en mand, der egnede sig til at overtage den under de stedfindende politiske rorhold ikke lette kommando over det af den forrige insurgentarmé dannede forbundskontingent, sendtes Bardenfleth, der juli 1849 var udnævnt til generalløjtnant, over til Holsten som kommanderende general. December samme år var han medlem af den kommission, der blev nedsat for at pådømme den hjemkaldte generalguvernør over Dansk Vestindien Peter von Scholtens ageren.
I sit embede døde Bardenfleth det påfølgende år efter et virksomt og dådrigt liv og efter trofast at have tjent staten under fire konger 19. august 1852. Bardenfleth var en meget smuk og anselig soldat. General Christian de Meza bemærker noget spydigt om ham 1849: "[Bardenfleth] besøgte mig [på Als] i Legemsstørrelse, debiterende om sine Bro- og Landgangsforsøg i Assens".
Bardenfleth blev gift 1816 (ægteskabstilladelse 1. juni) med Sophie Ewald (17. november 1792 i Egernførde - 27. februar 1829 i København), datter af generalløjtnant Johann von Ewald (1744-1813) og Susanne C. Ungewitter (1764-1810).
Han er begravet på Skovby Kirkegård ved Bogense.


Beskæftigelse:
Ordensskatmester, Chef for den kongelige militaire Höiskole og for Landkadetkorpset

Titel:
Kammerherre

Frederik blev gift med Sophie von Ewald den 1 jun. 1816. Sophie blev født den 17 nov. 1792 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 27 feb. 1829 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Byfoged i Odense

Titel:
Kammerherre

Gregorius blev gift med Jacobine Margrehe Caroline Tværmoes. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Johan Frederik Bardenfleth (7. oktober 1740 – 27. januar 1811) var en dansk officer og godsejer, far til Carl, Frederik og Johan Frederik Bardenfleth.

Han var søn af daværende major ved 2. Jyske Kavaleriregiment Johan Frederik Bardenfleth (1695-1771) og Anna Elisabeth født Lasson (født 1715). Han indtrådte med 11 års alderen som kadet i regimentet, hvor faderen stod, gjorde sig her bemærket ved flid og gode anlæg for den praktiske tjeneste, protegeredes og opnåede i en alder af kun 19 år, da faderen avancerede, at få kommandoen over dennes kompagni ryttere som ritmester; 1765 blev han sekondmajor ved regimentet, der da kaldtes Jyske Kyrasserregiment, men nogle år senere fik navn af Sjællandske Regiment Ryttere, og avancerede 1779 til oberstløjtnant, 1784 til oberst. 1789 blev han generalmajor og chef for Slesvigske Regiment Ryttere, hvilken post han beklædte indtil 1808, da han udnævntes til under Carl af Hessen at føre kommandoen i Nørrejylland. Bardenfleth blev Hvid Ridder 9. februar 1808. Han ejede Harritslevgård i Fyn.

Han var to gange gift: 6. september 1771 ægtede han Sophie Magdalene de Løvenørn (25. august 1741 - 2. september 1786) og året efter hendes død søsteren, Ingeborg Dorothea de Løvenørn (31. juli 1744 - 30. september 1814), døtre af konferensråd og amtmand Frederik de Løvenørn til Bregentved og Frederikke Sophie von Holsten. Bardenfleth døde 27. januar 1811.

Titel:
1808 Hvid Ridder

Johan blev gift med Sophie Magdalene de Løvenørn den 6 sep. 1771. Sophie (datter af Frederik de Løvenørn og Frederikke Sophie von Holsten) blev født den 25 aug. 1741 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 2 sep. 1786. [Gruppeskema] [Familietavle]