PortrætterSlægten Reventlow:
Christian Detlef Reventlow(1735 - 1759)
Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser.
Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.
Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.
Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.
Andre slægter:
Holger Rosenkrantz(1586 - 1647)
Slotte og Herregårde Krenkerup
Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330.
Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff
Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815.
Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.
Heraldik Reventlow, Friedrich 1649-1728
Ridder af Dannebrog
Symbolum: "PAR LA GRACE DE MON SOUVERAIN"
Gravsten og epitafier Reventlow, Anny Frederikke Sofie Cecilie (1830-1853)
Herunder hviler det forgjængelige af
Anny Frederikke Sofie Cecilie Reventlow
Født d. 14. april 1830
Gjenforenet d. 17. april 1853 med hendes for-
udgangne Fader Greve Conrad Ditlev Reventlow.
Dybt savnet og inderlig begrædt af
hendes efterladte Moder og Søster.
Vær stærk i Troen og vær
overbevist om at Gud gjør alt vel.
Dette var din sidste Bøn til din elskede Søster
forinden din troende ved mange Lidelser
lutrede fromme menneskekjærlige Sjæl i
din unge Alder inddrog til det bedre Land
hvorefter du længtes.
Over din frigjorte Aand, du kjære
udbreder der sig her i de himmelske Boliger
Jesu Fred og dit rette Fædrelands
bedste Velsignelse.
|
|