Komtesse Friederikke Juliane (Julie) Schimmelmann

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p76: II,3*
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld

Notater:

Juliane (Julie) Reventlow f. Schimmelmann
16 feb. 1763 - 27 dec. 1816

Julie Reventlow, malet som ung i 1784 af Angelica Kaufmann. Den hovedrige Heinrich Schimmelmanns datter Julie blev i 1779 gift med greve Fritz Reventlow, og ti år senere trak han sig tilbage fra diplomatiet for at slå sig ned på godset Emkendorf i nærheden af Kiel. Julie Reventlow blev på Emkendorf efterhånden midtpunktet i en kreds af digtere, kunstnere og kulturelt interesserede aristokrater.

Hun brevvekslede med tidens ledende åndspersonligheder, og Emkendorf blev et gæstfrit kulturcentrum i Holsten. Under Den franske Revolution kom mange emigranter på kortere eller længere ophold på godset. Det kostede mange penge at udfolde denne gæstfrihed og aktivitet, og indtægteme kom blandt andet fra de schimmelmannske plantager i Dansk Vestindien. Julie Reventlow var levende optaget af oplysningsarbejdet blandt godsets undersåtter.

Julie Reventlow var et fint og følsomt Menneske og i Besiddelse af Faderens Virketrang. Hun var overordentligt humant indstillet og f.Eks. den drivende Kraft for Negerslaveriets Ophævelse, som Broderen Ernst Schimmelmann først af alle gennemførte paa de dansk-vestindiske Øer . Hun interesserede sig ogsaa for Højnelse af Bondestandens Kaar og har, ligesom Søsteren Caroline Baudissin paa Knoop, skrevet "Bøger for Bønderne" (1791). Hun havde en høj Stjerne hos Familien paa Pederstrup, selvom hendes Mand og Statsministeren en Overgang stod i et Modsætningsforhold i Spørgsmaal vedrørende det holstenske Ridderskab. Hun var overordentlig godgørende paa sit Gods, og Emkendorf blev paa det pragtfuldeste udstyret med Vægdekorationer, Malerier og Møbler, hvoraf en Del indkøbtes paa Rejser i Italien.Hjemmet var yderst gæstfrit . Franske Emigranter stod det aabent, og Tidens Skønaander gik ud og ind. En stadig Forbindelse opretholdtes ogsaa med den anden ikke mindre betydningsfulde Kreds - LouiseStolbergs - i Tremsbüttel og senere paa Vindeby.

Med Julie Reventlows Helbred gik det hurtigt ned ad Bakke. Hun var meget religiøst indstillet og tilhørte en Kreds af religiøse Mystikere som Prins Carl af Hessen og flere af Bernstorfferne, saaledesmærkværdigvis den klare og virkedhedsnære A. P. Bernstorff. Spiritisme og Tro paa Sjælevandringen var ikke Kredsen fremmed, og i 1793 formaaede man den kendte schweiziske Vækkelses-prædikant, Filosofog Skønaand J. C. Lavater til at komme til Danmark paa et kort Besøg, hvor han boede hos Bernstorffs. Allerede ti Aar for havde Reventlows paa Rejsen ned til Rom opsøgt Lavater i Zurich. Nu gjorde hanet kort Ophold paa Emkendorf paa Vejen til København og paa Tilbagerejsen en Maaned senere et længere Ophold paa Schimmelmanns Slot i Wandsbeek , hvor Julie Reventlow havde taget Ophold. I sin Dagbogbeskriver Lavater hendes svagelige Ti lstand: »Grevinde Julie Reventlow besvimede og spyttede Blod som sædvanligt, hvad den ringeste Bevægelse bevirkerEfter Aftensmaaltidetsad vi atter en kort Stund om den blodspyttende Grevindes Seng og gik til Ro kort for Kl. 12.Hun har nu lykkelig fuldendt sin Løbebane den gode Julie som vi ønske at ende vor; vi jage efter Maalet, hun har naaet det; hun er nu en Guds Engel, der usynlig omsvæver de gode; hun styrker, hun trøster, hun advarer. Virksom var hun her i at udrette det gode; hvad vil hun ikke være, befriet fra de jordiske Baand!«.

Det var hensynet til hendes helbred, der medførte, at Fritz Reventlow opgav sin virksomhed som gesandt, og i lange perioder var Julie Reventlow sengeliggende. Helt frem til sin død i 1816 øvede hun imidlertid en betydelig indflydelse på det kulturelle miljø i hertugdømmerne.

Dansk Biografisk Leksikon 1933-43 bind 19:

J. R. henlevede sin Barndom i Kbh. som den rige og almægtige Finansmands meget feterede Datter. Som ganske ung blev hun gift med Grev Fritz R. til Emkendorf og gled herved over i et helt andet Milieu.Svigerfaderen, den gamle adelsstolte Grev Ditlev R., var oprindelig meget mod Partiet, og det varede længe, inden han fuldt ud vilde anerkende Parvenuens Datters Optagelse i Familien, men dels A. P. Bernstorffs personlige Paavirkning, dels J. R.s kvindelige Ynde og naturlige Hjertelighed tøede omsider den gamle Hugaf op.

J. R. blev hurtigt Midtpunktet i Hjemmet paa Emkendorf. Med aldrig svigtende Omhu tog hun sig af de talrige Gæster, der til Stadighed bevægede sig gennem Slottets Gemakker, og selv om hun i lange Perioder var svagelig og maatte ligge til Sengs, administrerede hun med Overlegenhed den store Husholdning. Ligesom sin ægtefælle var hun stonalistiske Indflydelse inden for Hertugdømmets Præstestand og Skolevæsen.

Paa mangfoldige Maader viste hun sin Tro i sine Gerninger. Hun var utrættelig som praktisk Sjælesørger for Godsets undergivne, og med usvækket Iver lagde hun sin Broder Ernst Schimmelmann paa Sinde atgøre noget effektivt til Gavn for Familiens talrige Negerslaver paa Plantagerne i Vestindien. Naar den danske Stat gik i Spidsen for Negeremancipationen, har den varmtfølende Slotsfrue paa Emkendorf en væsentlig Del af æren herfor. Ogsaa i Mandens politiske Arbejde tog hun Del. Ligesom han fulgte hun med Rædsel den franske Revolutions Forløb, og med Afsky var hun Vidne til Forøgelsen af NapoleonsMagt over Europa.

Frederik VI.s Ideer, som de begge et langt Liv igennem saa energisk kæmpede for. - Maleri af Angelica Kaufmann 1784 (Thaulow-Museum i Kiel, Ahrensburg, Altenhof) og Je ns Juel (forhen hos Johan Hansen). Medaillon af J. T. Sergel 1784 (Ahrensburg, Thaulow-Museum ).

_____________

Dansk Biografisk Leksikon (1900):

Reventlow, Frederikke Juliane Grevinde, 1763-1816. Hun
var Datter af Skatmester, Gehejmeraad Heinrich Carl Greve
Schimmelmann og Caroline Tugendreich adopteret v. Gerstorff og
fødtes 16. Febr. 1763 i Kjøbenhavn. Hun ægtede i ung Alder
16. Avg. 1779 paa Ahrensburg nedennævnte Friedrich Greve
Reventlow til Emkendorf (d. 1828). Begavet af Naturen med et blændende
Ydre, mørke, dybe Øjne, et pragtfuldt Haar, i Besiddelse af rige
Evner i Forbindelse med en sjælden Kundskabstrang og levende
Fantasi gjorde hun Emkendorf til Midtpunktet for det aandelige
Liv i Hertugdømmerne, saa at det endog efter Mignets Ord havde
Ry som et «evropæisk Akademi». Her færdedes Klopstock og
Brødrene Stolberg, Voss og Claudius, Jacobi, Niebuhr og Reinhold,
her fandt de proskriberede fra 18. Fructidor, der havde taget
Ophold i Hamborg, et gjæstevenligt Opholdssted. Lafayette og
Dumouriez, Greverne Portalis, Fader og Søn, General Mathieu Dumas
og mange andre af Frankrigs bedste, den Gang fredløse Sønner vare
Gjæster i dette Hjem og have med Taknemmelighed baaret dets
Ry vidt ud over Danmarks Grænser. Grevinde Julie R. var Sjælen
i denne Kreds, hun sørgede for alt og alle; tidlig svagelig og i
de sidste 10 Aar af sit Liv sengeliggende betragtede hun i Følge
sin religiøse Livsanskuelse sine Lidelser som paalagte hende til
Prøvelse og beskyldes ogsaa for at have plejet sin Sygdom i
den Hensigt at gjøre sig interessant. Slægt og Venner samledes
stadig om hendes Leje, hvorfra hun til sin Død i mange Aar med
stor Aandslivlighed styrede sit Hus, reformerede Godsets Skoler og
skrev Bøger til Læsning for Bønder og Almuesfolk. Hun udgav
saaledes «Sonntagsfreuden des Landmannes» (1791), «Kinderfreund
od. Unterrichten in Gesprächen» (1793) samt skrev Bidrag til J. G.
Jacobis «Taschenbuch». Voss har i Forbindelse med sine
pietetsløse Angreb paa Stolberg efter Grevindens Død rettet et Udfald
mod den sværmerisk-mystiske, katholskvenlige og mod anderledestænkende
utaalsomme Aandsretning, der udgik fra hende og hendes
Hjem. Julie R. afgik ved Døden 27. Dec. 1816 paa Emkendorf.

F. H. Jacobis Briefwechsel II, 16 ff.
Souvenirs du général M. Dumas III, 159 f.
W. Herbst, J. H. Voss II, 142.

Friederikke blev gift med Greve Friedrich (Fritz) Reventlow den 16 aug. 1779 i Ahrensburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Friedrich (søn af Lensgreve Detlef de Reventlou og Margrethe Raben) blev født den 31 jan. 1755 i Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 26 sep. 1828 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Catharinenkirche, Westensee, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fritz og Julie Reventlow (f. Schimmelmann) adopterede ved kgl. Bevilling af 21 Sept. 1815 Greverne Joseph og Heinrich Anna Criminil med Navnet Reventlow-Criminil. Begge var børn af Francois Marquis le Mercier de Criminil og Caroline Schimmelmann, der var datter af Julie Reventlows broder, Frederik Schimmelmann.

1. Joseph Karl Reventlow-Criminil blev født den 9 feb. 1797 i Hamburg, Tyskland; døde den 17 jun. 1850; blev begravet i Catharinenkirche, Westensee, Slesvig-Holsten, Tyskland.
2. Greve Heinrich Anna Reventlow-Criminil blev født den 6 maj 1798 i Hamburg, Tyskland; døde den 31 dec. 1869 i Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Assistens Kirkegård, København, Danmark.
3. Frederikke Ernestine Holck blev født den 24 okt. 1784 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 1 sep. 1838 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Beskæftigelse: Gehejmeraad, Generalintendant, Gesandt (Ambassadør), Skatmester, Godsejer
• Bopæl: Lindenborg, Blenstrup, Rebild, Aalborg, Danmark; Oprindeligt navn Næs eller Næsborg og fra omkring 1670 fik den navnet Daasborg. Sophie Amalie Lindenov fik 1681 ophøjet Daasborg til lensbaroni under navnet Lindenborg, da hun lod Christian 5.s søn Christian Gyldenløve indsætte som arving. Lensbaroniet blev nedlagt 1753, og grev A.G. Moltke overtog Lindenborg, som han i 1762 solgte til H.C. Schimmelmann. Det blev atter baroni 1764 og var 1781-1923 grevskab.
• Bopæl: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Stifter af den Danske grevelige linje. Skatmester leder af rigetsfinanser, Elefantridder og lensgreve. I 1759 købte han Ahrensburg Slot, i 1762 Lindenborg Slot, 1773 byggede Wandsbeck Slot, 1768 erhvervede han af staten Hammermøllen med Kronborg geværfabrik og Hellebækgaard. 1769 købte han sukkerrafinaderiet på Christianshavn og 4 plantager på de Vestindiske øer.


Schimmelmann, Heinrich Carl (Demmin 1724 - Kopenhagen 1782, begraben in Hamburg-Wandsbek).Graf, Großkaufmann, Finanzminister. Er gründete sein Vermögen als Heereslieferant Friedrichs des Großen von Preußen und Generalpächter der sächsischen Zölle. Er war sowohl Kriegsspekulant als auch Parvenu, aber eben auch ein Finanzgenie. Man sagte, dass alles was er anfasste, zu Gold wurde. Unter den europäischen Höfen, die ihn an sich binden wollten, siegte der dänische Hof. In Ahrensburg und Wandsbek hatte er schon Herrensitze eingerichtet, ehe er 1761 in Kopenhagen das Berckentinsche Palais (Odd Fellow-Palæ) kaufte und umbaute. Dänemark war für ihn attraktiv wegen seiner Tropenkolonien. Als neuer Finanzminister war er erfinderisch im Auftreiben von Finanzmitteln. Seine Politik war nicht merkantilistisch, er setzte sich auch für landwirtschaftliche Reformen ein. Der dänische Walfang reizte ihn besonders als Investitionsobjekt. Schimmelmann wurde noch reicher durch den Kauf der königlichen Zuckerplantagen in Westindien und durch die Übernahme der staatlichen Zuckerfabrik und der Gewehrfabrik. Zudem war er Großaktionär der Asiatischen und der Westindisch-Guinesischen Kompanie. Seine Aktivitäten im In- und Ausland hingen immer zusammen, so dass Produktion, Handel und Kapitalbeschaffung bei ihm zusammen liefen. Als Politiker und als Unternehmer, privat und staatlich konnte er sozusagen mit sich selber verhandeln. Trotz Loyalität gegen den Staat war er auf eigenen Vorteil aus. Selbst Struensee behielt ihn im Amt. Fünf seiner Kinder brachte er in Adelsfamilien unter. Er wurde Ritter des Elefantenordens, Graf und Mitglied der holsteinischen Ritterschaft durch den Besitz von Ahrensburg, wo er normalerweise wohnte. Nur im Winter hielt sich die Familie Schimmelmann in der Bredgade auf.

Kilde: http://www.tyskforlaget.dk/SpurenBiografie.html

Lensfriherrepatent (16-04-1762), Lensgrevepatent (28-04-1779)

Grevskabet Lindenborg (18-06-1781 - 1. Besidder), Daasborg , Blenstrup
Det Schimmelmann'ske Fideikommis (xx-xx-17xx - Erector)

_______________________________________________________________

Heinrich Carl Schimmelmann ( 1724 - 1782)

Heinrich Carl Schimmelmann var grosserer og finansmand og spillede en betydelig rolle i finanspolitikken i det danske rige igennem to årtier i 1700-tallet.

Han blev født 13. juli 1724 i Demmin i Pommern i Tyskland og begyndte sin karriere først i Stettin (nu Szczecin i Polen), derefter i Dresden som leverandør af militært materiel til det prøjsiske og den saksiske hær. Han købte porcelænmanufakturet i Meißen og kunne sælge den senere med god fortjeneste. 1759 flyttede han til Hamburg og købte godset Ahrensburg nord for byen for at beholde det hele livet.

I Hamburg mødte han Johann Hartwig Ernst Bernstorff, der dengang var dansk udenrigsminister og kort efter inviterede han ham til København. H.C. Schimmelmann blev ansat i kommercekollegiet, i dag ville man sige: finansministeriet, og i løbet af få år avancerede han til leder af statsfinanserne. I 1762 blev han Ridder af Danneborg og tog det Berkentinske Palæ i besiddelse, det senere er blevet tilOdd Fellow Palæet.

Danmarks økonomi var i vanskeligheder dengang – eksporten var beskeden, og staten havde store gældsforpligtelser. H.C. Schimmelmann evnede at skaffe billigere statslån, og han introducerede en generelindkomstskat som statens vigtigste indtægtskilde. Hans betydningsfulde bidrag til en sund samfundsøkonomi var styrkelse af udenrigshandelen, hvilket han også havde en egeninteresse i. Danmark havde handelsstationer i Vestafrika, det nuværende Ghana, og H.C. Schimmelmann ejede store sukkerrørsplantager i Caribien, hvor der var brug for billig arbejdskraft: slaver fra Afrika. Han etablerede et sukkerraffinaderi på Christianshavn, og dermed blev grunden lagt til trekantshandelen. Også grundlæggelsen af det Asiatiske Kompagni skete i denne periode.

H.C. Schimmelmann kom på nært hold af Christian 7. – han deltog i dennes udlandsrejse i 1768 og kunne få ham til at skille sig af med ’Støvlet-Katrine’. Da Struensee kom til magten i 1770, så Schimmelmann i første omgang velvilligt på hans reformer. Hans Hustru, Caroline Tugendreich fik et godt forhold til Caroline Mathilde. Men snart kunne Schimmelmann gennemskue Struensees utilbørlige opførsel og trak sig tilbage fra hans omgangskreds. Efter Struensees fald i 1772 vendte han tilbage for at styre statens finanser. I 1773 blev han leder af det nyoprettede skatkammer, og han blev også ridder afElefantordenen. I 1779 udnævntes han til lensgreve. Han havde fortsat stor indflydelse på Danmarks udvikling til en handels- og søfartsnation, idet han medvirkede til etablering af Det kgl. Grønlandske og Det islandske Kompagni, til udvidelse af skibsbyggeriet og til anlæg af Kielerkanalen.

Heinrich Carl Schimmelmann døde i 1782. Ud fra de foreliggende kilder kan det ikke ses, om han var medlem af Skt. Petri menighed, men hans tætte forbindelser til de toneangivende tyske familier i København gør det sandsynligt. Han har i hvert fald ydet et vigtigt bidrag til de gode dansk-tyske relationer i tid.

Tekst: Wulf Wätjen

Heinrich blev gift med Caroline Tugendreich Friedeborn i 1747 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Caroline blev født den 29 sep. 1730 i Görlitz, Sachsen, Tyskland; døde den 30 nov. 1795 i Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline von Schimmelmann, née Tugendreich Friedeborn (1730–1795), was a Danish countess.

Her parentage is unknown, but she was the foster daughter of Heinrich Ernst von Gersdorfs in Dresden, and given a good education by him. She married Heinrich Carl von Schimmelmann in 1747. Her spouse had an important role within Danish government from 1762, and the couple became central figures within the Danish aristocracy. The masquerade balls hosted by the Schimmelmann couple in their palace in Copenhagen belonged to the foremost centers of Danish society life in the 1760s, and these balls were later blamed to have encouraged queen Caroline Matilda's adultery with Struensee: the couple were also noted to have behaved suspiciously at them.

Schimmelmann belonged to the queen's closest circle of friends, and was decorated with the Matildeordenen in 1771. Described as an intelligent and kind character, who managed her household and the upbringing of her children with good economic sense, she was also regarded as an attractive woman who looked much younger than her years, and had herself the major Seneca Otto Falkenskjold for a lover.

However, the queen's relationship with Struensee made her worried, and her close favor with the queen caused a conflict in the connection between her spouse and Count Johann Hartwig Ernst von Bernstorff.[1] Her spouse was asked to use his wife to influence the queen to end her affair with Struensee, but he refused and commented that the queen was their ruler and did as she pleased.

The Schimmelmann couple was not affected by the fall of Struensee and the queen in January 1772, despite Caroline von Schimmelmann's position as the queen's intimate friend, and her spouse made a successful career in the new regime. After his death in 1782, Caroline von Schimmelmann retired as society hostess and spent the rest of her life moving about between the homes of her children.

In 1774-75, her son Ernst Schimmelmann belonged to the conspirators around Nathaniel William Wraxall, who planned to install queen Caroline Matilda as regent of Denmark.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Caroline_von_Schimmelmann

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Demmin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland

Notater:

Beskæftigelse:
Købmand og senator i Dennim

Beskæftigelse:
Pommernsk Konsistorialraad, Købmand, Senator, siden Præst

Didrik blev gift med Esther Elisabeth Ludendorff den 16 feb. 1708. Esther blev født i 1684; blev døbt den 22 aug. 1684; døde i 1752. [Gruppeskema] [Familietavle]