Søg i noter| Seneste opdateringer| Reventlowske ejendomme| Efternavne

Database med oplysninger om slægten Reventlow omfatter ane- og efterkommer træer af næsten 25.000 enkeltpersoner fra 10-1100 århundrede til i dag. Databasen omfatter hovedsageligt familier fra Danmark, Sverige, Norge, Slesvig-Holsten, Mechlenburg og andre dele af nuværende Tyskland. Et stort antal middelalderlige europæiske kongelige og adelige familier er repræsenteret i databasen.

Databasens formål er at følge og dokumentere efterkommere af slægten Reventlow samt de indbyrdes relationer mellem danske adelige - og ikke adelige - familier som medlemmer af slægten Reventlow er forbundet med. Tilsvarende indgår slægterne Ahlefeldt-Laurvig, Bardenfleth og Cederfeld de Simonsen og deres umiddelbare forslægt i databasen, idet disse familier repræsenterer mine bedsteforældre.

Databasen indeholder en lang række artikler og biografier - i særlig grad vedr. perioden efter 1750'erne og søger at belyse den indflydelse medlemmer af slægten Reventlow har haft på det danske samfund fx. i forbindelse med landbo- og skolereformerne i 1780'erne samt de konsekvenser lensafløsningen i 1920'erne efterfølgende fik for slægtens besiddelser.

Ialt dækker databasen op til 36 slægtled. Stort set alle er beslægtede, enten i opadstigende eller nedadgående linje - og tilhørende sidelinjer. Dog er der enkelte ikke adelige medlemmer af slægten Reventlow, som det ikke er muligt at finde relationer til - disse indgår også i databasen. Der kan være tale om adoptivbørn eller børn født uden for ægteskab, som så har taget efternavnet - eller der kan være tale om personer, der er beslægtede på anden måde og som har taget efternavnet. Andre indgår i databasen qua ægtefælle.

For nulevende personer - og for personer, hvor dato for dødsfald inden for de seneste 100 år ikke er kendt - er alle data bortset fra navn slettet.

1795:

Brev fra grevinde Frederikke Charlotte Reventlow f. v. Beulwitz

Københavns Brand

En ny, større Ulykke, end da Christiansborg b1ev lagt i Aske, har i Gaar ramt os, kære Søster. En betydelig Del af vort København eksisterer ikke mere, og endnu brænder en stor Del af Byen i lys Lue. Gudskelov, Amalienborg er uskadt!

Ilden udbrød med ubeskriveligt Raseri paa Gammelholm, hvor alt det til Skibsbyggeriet hørende Tovværk fandtes, og pludselig antændte nogle Gnister, som Vinden førte derhen, det høje Nikolaj Taarn, der dog syntes saa fjernt.

Det brændte som en Kærte fra øverst til nederst, antændte alle sine Omgivelser, og en stor Del af Byen stod i Flammer. Jeg var paa Bernstorff til Te; man vilde i Begyndelsen intet sige mig; men da Ilden blev saa stærk, og Nikolaj Kirketaarn styrtede sammen, ilede jeg i usigelig Angst til Byen.

Her fandt jeg Amalienborg uden for al Fare, da Vinden drev Flammerne bort; men jeg var afskaaren fra min Mand, Som var i Kammeret, og til hvem jeg naaede ad en lang Omvej, gennem mange Gader, der vare fulde af Flammer og flygtende; Ludvig kørte mig. Kancellibygningen var i Fare; men senere drev Vinden Luerne bort fra Holmens Kirke, og hen imod Morgen vare vi fuldstændig sikre.

Taarnet paa Amager, Raadhuset og alle Smaagadernes Huse brændte efterhaanden ned, og endnu, medens jeg skriver disse Linier, ere Taarnene paa Frue og Petri Kirke ikke uden for Fare. Der hersker stor Jammer, og det synes, som om vort Brandvæsen, der er saa virksomt under smaa Ildebrande, her lige som ved Slottet har været ganske uden Nytte.

Min Mand vil endnu i Aften, naar Huset saa vidt muligt er blevet rømmet, optage fem Familier; vi forbeholde os kun et par værelser til os og Wendt. Ak, kæreste, hvilken sørgelig Opsættelse af vor Rejse, der var bestemt til Torsdag, og dog vilde jeg gøre mig Bebrejdelser, om jeg nu kunde tænke paa andet end den Elendighed, hvori saa mange af mine Medborgere ere blevne stedte.

Der er sørget for Øl og Brød til dem, og der bliver opslaaet Telte til dem, der ikke kunne komme under Tag.

"En dansk Statsmands hjem omkring aar 1800" udgivet 1902 af Chr. B. Reventlow"