Portrætter

Slægten Reventlow:

Grethe Johanne Barfoed Høj
(1919 - 2006)



Andre slægter:

Casper Wessel
(1693 - 1768)



Slotte og Herregårde


Støvringgård
Støvringgård

Støvringgård er en herregård i Østjylland beliggende 2 km øst for Støvring By i Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Kommune. Den nævnes allerede i 1319, hvor den ejedes af Palne Jensen Juul, der førte Lille-Juul'ernes Våben. Hovedbygningen er opført i 1600-1622-1630 og ombygget i 1740-1750. Støvringgård blev i 1735 omdannet til Støvringgård Kloster da gehejmerådinde Christine Harboe (født baronesse Fuiren) i sit testamente bestemte det til et jomfrukloster for en priorinde og tolv jomfruer. Ligeledes fulgte bøndergods og tiender samt en del kapital med bestemmelsen. Bestyrelsen blev overdraget stiftsøvrigheden i Aarhus.


Heraldik


Reventlow, Eduard 1883-1963
Reventlow, Eduard 1883-1963

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Tjene Danmark



Gravsten og epitafier


Mörling, Fritz 1920-1949
Mörling, Fritz 1920-1949

   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 83 84 85 86 87 88 89 90 91 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Louise Christiane Benedicte Malvine Reventlow OG Christiane Benedicte Malvine Louise Reventlow



LOUISE CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE
fød den 26de Juli 1830 døde den 26de Februar 1837


CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE LOUISE
Fød den 27de Februar 1832 Døde den 24de Marts 1833

Alt her søde uskyldige smaa Engle være de
Forældrenes Einar og Hilda Reventlows
Haab og deres Glæde


Men intet Haab som af Gud vedlagdes i det
mod Ham den algode barnlig henvendte
aandige Menneske vil blive uopfyldt
og enhver sand Glæde bærer i sig Spiren
til hoiere og varigere Glæde hisset


FilnavnReventlow, Louise Christiane Benedicte Malvine (1836-1837)1.jpg
Filstørrelse177.3k
Størrelse800 x 588
Knyttet tilChristiane Benedicte Malvine Louise Reventlow (Begravelse); Louise Christiane Benedicte Malvine Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 83 84 85 86 87 88 89 90 91 ... 137» Næste»     » Lysbilledshow