GREVSKABET CHRISTIANSSÆDE.

Kilde: "Danske Len" af Louis Bobé mfl. 1916

1. GODSETS EJERFORHOLD INDEN EREKTIONEN.

Ved Skøde af 1725 11. Juni overdrog Schoutbynacht Henrik Brandt til Christian Ditlev Greve af Reventlow, Friherre til Brahetrolleborg og Brendegaard, Herre til Krenkerup, Rosenlund, Nørregaard, Kallø, Frijsenvold og Løjstrup, Sædegaarden Pederstrup med deri derunder liggende Ladegaard Skielstofte, Hovedgaardstakst 122 Tdr. 3 Fdl~. og Bøndergods med Skove 707 Tdr. 11/30 Alb., Konge- og Kirketiender 347 Tdr. 1 Skp. 1 3/4 Fdk. Htk.

Konferensraad Hans Rantzau til Segalendorf tilskødede 1728 11. Juni Christian Ditlev Greve af Reventlow, Friherre til Brahetrolleborg etc., Taastrup og Aalstrup Gaarde med tilliggende Gods, nemlig: Taastrup Hovedgaardstakst 71 Tdr. 7 Skp. 3 Fdk., Skov- og Mølleskyld 9 Tdr. 1 Alb., Konge- og Kirketiende 111 Tdr. 5 Skp. 2 7/8 Alb., samt Bøndergods 1 096 Tdr. 3 Skp. 1 41/60 Alb. Htk.

Lungholm Sædegaard og Gods, som Greve Christian Ditlev Reventlow kort forinden havde erhvervet sig ved Køb, blev tillige med de ovennævnte Sædegaarde: Taastrup, Aalstrup og Pederstrup ved kgl. Patent af 1729 25. Juli ophøjet til et Grevskab under Navnet Christiansborg, hvilket Navn senere blev forandret til Christianssæde.

2. EREKTIONEN AF GREVSKABET CHRISTIANSBORG.

Det kgl. Lensbrev for Christian Ditlef Greve af Reventlov etc. paa Christiansborg Grevskab, udstedt Fredensborg Slot 1729 25. Juli meddeles her i Uddrag.

....Af sær kongelig Gunst og Bevaagenhed til os elskelig Herr Christian Ditlef Greve af Reventlov, Friherre til Brahetrolleborg, Herre til Krænkerup, Rosenlund, Nørregaard, Kalløe, Frisenvold, Løistrup, Tølløse og Søegaard, Ridder af Elephanten, vores Obercammerherre, Geheime- og Landraad, General, Oberjægermæster, saa og Oberpræsident udi vor Stad Altona, have vi for got eragtet hans Hovetgaard Taastrup, beliggende her udi vort Rige Danmark udi vort Land Lolland tillige med de efterskrevne trende tilhørende og nu underlagte Sædegaarde, nemlig: Aalstrup, Lungholm og Pederstrup til et Grevdom at oprette og forhøie...... under det Nafn Christiansborg.

Thi bestaar da bemelte Grevdom og dets Jordebog udi efterfølgende:

†	Tdr.	Skp	Fdk
Taastrup Hovetgaard	722	1	1
Aalstrup Hovetgaard	372	3	4
Lungholm Hovetgaard	471	2	2
Pederstrup og Skielstofte Hovetgårde	1.174	7	0
Summa Summarum over fornefnte Grevskabs tilligende Hovedgaarde, Bøndergods og Tienders hartkorn	2.740	6	3

Hvilket fornefnte Grevdom........ forbemelte Herr Christian Ditlef Greve af Reventlov og Friherre til Bratrolleborg herefter skal nyde......, men naar han ved Døden afgaar, da skal hans anden og nu værende yngste Søn os elskelig Christian Ditlef Greve af Reventlov, vores Cammerherre, saa fremt han Faderens Død overlever, samme Grevdom tiltræde, og dette paa hannem og hans egte Lifsarvinger og Afkom baade af Mand- og Kvindekiøn udi lige nedstigende Linie, saa længe nogen af dennem er til, være henfalden, dog saa at Førstefødselsretten...... udi alle Maader bliver udi Agt taget og efterlevet, saa at hans egte Afkom paa Sverdsiden ældste efter ældste, først udi den lige nedstigende, saa og siden udi Side- eller Tværlinierne dette Grevdom Christiansborg tiltræder, førend det nogen af hans Døttre eller deres egte Afkom, i lige Maade fra ældste Søn til ældste, kan tilfalde........

Skulde det og hænde sig, at bemelte Christian Ditlef Greve af Reventlov skulde bortdøe før eller efter Faderen uden egte Livsarvinger eller Afkom, saa at han aldeles ingen af dennem enten paa Sverd- eller Spillesiden sig efterlader, da skal fornefnte Grevdom Christiansborg med alt sit Tilhørende.... være henfalden til hans ældste Broder Hr. Conrad Ditlef Greve af Reventlov og Friherre af Bratrolleborg, Ridder af Dannebrog, vores Cammerherre og Amtmand over Haderslebhus Amt, saa fremt han da lever, eller og udi hans Sted hans egte Livsarvinger og deres Afkom, som da ere til, hvad heller de ere af lige nedstigende eller Sidelinien, hvad heller de ere af Mands- eller Kvindekiønnet,naar som helst Førstefødselens Ret, som tilforn sagt, vorder udi Agt taget, ligesom om hans yngste Broder Christian Ditlef Greve af Reventlov og hans Æt og Afkom forhen sagt er, saa at Mand efter Mand, Linie efter Linie, Kiøn efter Kiøn det udi sin rette Orden tiltræder.

Dersom det og skul[d]e begive sig, at fornefnte begge disse Brødre og deres egte Lifsarvinger saa og deres Æt og Afkom baade af Mand-og Kvindekiøn gandske og aldeles, saa vel udi den lige nedstigende som udi Sidelinierne, skulde være uddøde, saa at slet ingen flere af dennem til ere, da skal bemelte Grevdom Christiansborg med al sit tilhørende .. henfalde paa deris eniste Syster os elskelige Christina Armgaard Grevinde af Reventlov hendis egte Livsarvinger, eller deres egte Afkom saa vel af Mand- som af Kvindekiønnet, desligeste og saa vel af den lige nedstigende som af Sidelinien ligesom den eller de, som da udi Live kunde være til overs, efter Førstefødselsretten dertil kunde være nermest, og det paa den samme Maade, som tilforn om begge Brødrene og deres Æt og Afkom foreskrevet staar, saa at bemelte Grevdom ikke skal være eller blive os eller vores kongelige Arveefterkommere hiemfalden, førend alle disse trende fornefnte Sydskende og deres egte Lifsarvinger samt deres Æt og egte Afkom baade paa Sverd- og Spillesiden ganske og aldeles ere bort- og uddøde, og ingen af dennem flere ere udi Live tilovers.

Thi forlehne vi derfor hermed for os og vores kongelig Arvesuccessorer og Efterkommere udi Regieringen forbemelte Hr. Christian Ditlef Greve af Reventlov og Friherre til Bratrolleborg saa og fornefnte hans tvende Sønner først Christian Ditlef...... og nest efter hannem Hr. Conrad Ditlef Grever af Reventlov...... og allersidst hans eniste Datter Grevinde Christina Armgaard Grevinde af Reventlov...... med fornefnte Grevdom Christiansborg........ at nyde og have.

I Særdeles[hed] have vi allernaadigst bevilget og tilladt, at de under Grevdommet trende underlagde og indlemmede Sædegaarde Aalstrup, Lungholm og Pederstrup saa og deres tilhørende Bøndergods, ligesom de nu ere forenede under et Grevdom, skulle og herefter fra denne Dag svare under en Birkeret, nemlig Christiansborgs Birkeret, omendskiøndt de hid indtil og tilforn under noget andet sært Birks eller Herretstings Ret kunde have staaet eller svaret: dog at de Retters Betienter, som nu ere,.... intet, saa længe de leve, udi deres Rettighed afgaar......

Dersom og udi Fremtiden noget mere Jordegods udi bemelte Lolland beliggende enten ved Arv, Kiøb eller Mageskifte bemelte Grevdom skul[d]e blive underlagt, da skal og saadant Gods i lige Maade under Grevdommets Birk være ansvarlig, og der efter Lands Lov og Ret stande til Rette. Herforuden have vi og af sær kongelig Naade og Bevaagenhed allernaadigst bevilget, at Greverne af Reventlov, som nu ere eller herefter komme og dette Grevdom til Forlehning arveligen kan tilfalde, maa, dersom og naar de det for got befinde, ved deres testamentariske Disposition forunde deres Grevinder efter deres Død udi deres Enkesæde, og saa lange de udi ugift Stand forbliver, bemelte Grevdom Christiansborg at tiltræde, nyde og beholde; dog at det saaledes bliver forestaaet, at det udi ingen Del eller Maade formedelst slet Administration forverret, forringet eller formindsket vorder. I det øfrige maa bemelte Hr. Christian Ditlef Greve af Reventlov og Friherre af Bratrolleborg som Fader og hans Sønner udi den Successionsorden, som ovenbemelt er, tit ommelte Christiansborg........ nyde og beholde...... og det uden nogen sær Confirmation eller Stadfæstelse derpaa at søge eller tage, hvad heller Lehnsherren eller Lehnstageren forandres, og ikke til os eller vores kongelige Arvesuccessorer udi Regieringen hiemfalde, førend bemelte Hr. Christian Ditlef Greve af Reventlov samt alle hans egte Lifsarvinger og deres egte Descendenter og Afkom af Mand- og Kvindekiøn aldeles udelade ere, da det os og vores kongelig Arvesuccessorer udi Regieringen med Rette skal være til- og hiemfalden....

3. FORANDRINGER I SUBSTANSEN.

a. Udvidelse af Godset ved Køb, Foreninger, Mageskifter.
Ved Bevilling af 1777 3. Decbr. blev Dansted Gaard og Gods underlagt Grevskabet Christianssæde, hvorimod Besidderen fik Tilladelse til paa samme at optage et Laan paa 20 000 Rdl.').

Ved kgl. Resolution af 1780 22. Novbr. blev en Forening imellem Besidderen af Grevskabet Christianssæde og Sognepræsten til Skovlænge konfirmeret, hvorved Præsten til Grevskabet afstod en øde Gaard, Htk. 3 Tdr. 5 Skp. 2 Fdk. 1 Alb., imod at Besidderen svarer 8 Tdr. Byg i aarlig Afgift til Sognepræsten.

Ved kgl. Resolution af 1782 25. Jan. approberedes en Forening, hvorved tvende til Provstiet i Laalands søndre Herred henlagte Bøndergaarde, den ene i Taarebye, Htk. 2 Tdr. 3 Skp., den anden i Birket Sogn, Htk. 2 Tdr. 1 Alb., afstodes til Grevskabet Christianssæde imod en aarlig Refusion af 16 Rdl.

Ved kgl. Resolution af 1782 12. Juli blev en Forening imellem Besidderen af Grevskabet Christianssæde og Sognepræsten til Tirsted konfirmeret, hvorved Sognepræsten til Grevskabet afstod en Mensalgaard i Vester Tirsted, Htk. 5 Tdr. 2 Skp. 3 Fdk., og et Hus smstds., imod at Grevskabet svarer til Præsten den aarlige Landgilde i Penge efter Kapitelstakst samt aarlig 11 Rdl. 4 3rIk. 8 Sk., endvidere Anneksgaardens Hartkorn: 7 Tdr. 4 Skp. 1 Fdk. 2 Alb., hvorpaa ingen Bygning havde staaet i 60 Aar, men Jorden havde varet udlejet til Bønderne, hvoraf Grevskabet aarlig svarer til Præsten 33 Rdl. 8 Mk. 8 Sk., samt de til Anneks- og Mensalgaardene liggende Huse imod den hidtil efter Jordebogen svarede Afgift, 30 Rdl. 8 Sk.

Af General Hauchs Arvinger tilkøbte Greve Reventlow sig en Gaard i Amaliegade i København for 17 000 Rdl., og ved kgl. Resolution af 1786 19. Juli fik Greven Tilladelse til at laane Købesummen af en Fideikommiskapital, som var indvunden ved Salget af Lungholm Gaard og Gods.

Amtmand Kaspar Vilhelm v. Munthe af Morgenstierne til Gammelgaard overdrog til Besidderen af grevskabet Christianssæde Landet Kirke i Halsted Amt, Kirkeskyld Htk. 12 Tdr. 4 Skp. 3 3/4 Fdk., og den ifølge kgl. Bevilling nedrevne Aagebye Kirke, Kirkeskyld: Htk. 11 Tdr. 4 Skp. 2 Fdk. med Patronals- og Kaldsret til begge Kirker samt Kirkernes Landgilde for 16000 Rdl., hvilke Tiender i Henhold til kgl. Resolution af 1795 20. Novbr.. blev inkorporerede i Grevskabet imod at Købesummen for bestandig bliver indestaaende som en Prioritet i samme
Til Fællesskabets Ophævelse blev i 1784 tvende Mageskifter imellem Besidderen af Grevskabet Christianssæde og Besidderne af Baronierne Wintersborg og Juellinge approberede henholdsvis ved kgl. Resolution af 23. Jan. og do. af 14. Apr. s. A. Baroniet Wintersborg afstod til Grevskabet Christianssæde Ager og Engs Htk. 23 Tdr. 1 Skp. 3 Fdk. 1 Alb. og Skovskylds Htk. 1 Fdk. 2 3/4 Alb., vurderet til c. 4 123 Rdl., for Ager og Engs Htk. 23 Tdr. 6 Skp. og Skovskylds Htk. 1 Fdk. 2 Alb., vurderet til c. 4 717 Rdl., hvorfor Besidderen af Baroniet Wintersborg forpligtede sig til at betale Greven Forskellen i rede Penge. Af Baroniet Juellinge fik grevskabet udlagt Htk. Ager og Eng 50 Tdr. 3 Fdk. 2 Alb. og Skovskyld 4 Skp. 3 Fdk. 11/12 Alb., medens dette gav i Mageskifte Htk. Ager og Eng 45 Tdr. 5 Skp. 2 Fdk. 1 Alb. og Skovskyld 2 Skp. 2 Alh., hvilket paa begge Sider blev ansat til en Værdi af c. 2 028 Rdl.

b. Forbedringer, Nyanlæg, Laan.
Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som har en meget væsentlig Andel i Landboreformernes Gennemførelse i Aarene 1788 - 1806, fattede den Plan paa Grevskabet Christianssæde at udskifte alt Bøndergodset, at tillægge Husene, saa vidt gørligt, 3 Tdr. Land, at indfrede samtlige Skove, saaledes at Bøndernes Græsningsret ikke kunde blive til Skade for Skovens Opvækst, at meddele Bønderne Arvefæsteskøder, at fritage dem for Hoveri, at overlade dem Tienden, saa vidt den hørte Grevskabet til, og endelig at bygge Bøndergaarde paa de Hovmarker, som ved hans Hovedgaarde ikke kunde dyrkes uden Hoveri. Til at gennemføre disse Forbedringer krævedes imidlertid store Kapitaler. De aarlige Indtægter slog aldeles ikke til, der maatte optages Laan. I 1790 fik Greve Reventlow derfor Tilladelse til at optage indtil 133 000 Rdl. paa Grevskabet. Han beregnede, at Indtægterne af Hovedgaardene og Bøndergodset, naar Forbedringerne var gennemførte, vilde beløbe sig til c. 19 000 Rdl. i Steden for, at de før næppe havde givet 10 000 Rdl., og at Indtægterne af Skovene, som ikke havde været under forstmæssig Behandling og derfor næsten intet havde kunnet afgive, vilde beløbe sig til c. 8 000 Rdl. aarlig, tils. c. 27 000 Rdl., alle Skatter og reglementerede Udgifter (dvs: aarlige Driftsomkostninger) fradragne.

I 1803 blev der givet Statsminister Greve Christian Reventlow Tilladelse til, at det i 1790 bevilgede Laan paa Grevskabet Christianssæde maatte udvides til 185 000 Rd., hvoraf en Del blev optaget i Dronning Anna Sofies Stiftelses Midler imod Panteret i Grevskabet.

I 1831 opgives den paa Grevskabet Christianssæde hæftende Gæld til 224 035 Rbd. foruden 3 736 Rbd. Sedler og 3 128 Rbd. Sølv, der ifølge kgl. Resolution af 1822 2. Jan. var prioriterede i grevskabets Substans som skyldige til dettes Overformynderi (oprindelig: 8 089 Rbd. Sølv og 6 611 Rbd. Bepræsentativer).

c. Formindskelse af Substansen ved Salg a/ nogle Godser og en Købstadsejendom.
I Henhold til kgl. Bevilling 1784 7. Apr. blev Lungholm Sædegaard. og Gods udskilt fra Grevskabet Christianssæde og solgt, idet Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow 1784 10. Decbr. Tilskødede Baron Poul Abraham Lehn den nævnte Hovedgaard med Skov, Bøndergods og Kirketiende, tils. Htk. 448 Tdr. for 38700 Rdl., hvoraf 17 000 Rdl. 1786 anvendtes til Køb af en Gaard i Amaliegade medens Resten, 21 700 Rdl., i Overensstemmelse med Bevillingen af 1784 skulde anvendes til Køb af belejligt Jordegods, og Kapitalen imidlertid blive et Fideikommis for Besidderne af Grevskabet.

Foruden Lungholm Gods havde Greven med kgl. Bevilling bortsolgt øen Raagøe og en Bondegaard. Ved kgl. Resolution af 1778 14. Oktbr. bevilgedes det saaledes Greve Reventlow til Greve Knuth at bortsælge en under Grevskabet Christianssæde beliggende Bondegaard, som laa Greve Knuth særdeles belejligt, men langt fraliggende fra Greve Reventlows Gaarde, for 671 Rdl. 5 Mk. 8 Sk., imod at Greve Reventlow forpligtede sig til for denne Sum at købe belejligere Bøndergods til Christianssæde, naar Lejlighed dertil gaves. Raagøe er formentlig solgt paa lignende Vilkaar for c. 11 128 Rdl.

Ved kgl. Resolution af 1812 29. Avg. tillodes det Gehejmestatsminister Greve Reventlow at afhænde fra Grevskabet Christianssæde Dansted Gaard, Htk. Ager og Eng 23 Tdr. 7 Skp. 2 Fdk. og Skovskyld 6 Skp. 3 Fdk. 2 Alb., for 115 000 Rdl. paa følgende Vilkaar:

1.

at han i 11. Juni Termin anvendte 60 000 Rdl. af den for Dansted indkomne Sum til at afbetale den paa Grevskabet hæftende Gæld,

2.

at den øvrige Sum, 55 000 Rdl., anvendtes til bevislige Forbedringer paa Grevskabets Hovedgaarde, Bøndergods eller Skove, subsidiært til Afbetaling af den paa Godset hæftende Gæld,

Ved kgl. Resolution af 1815 16. Avg. fik Statsminister Greve Reventlow Tilladelse til at sælge den Grevskabet tilhørende Gaard i Amaliegade i København, som var indkøbt for en Del af den Grevskabet tilhørende Fideikommiskapital, der indkom ved Lungholm Hovedgaard og Bøndergodses Salg fra Grevskabet. Han ønskede at anvende hele den ved Salget indbragte Kapital til Nytte for grevskabets Agerbrug, Skolevæsen og Bygninger samt til Industriens Fremme paa Godset, og han udtalte ved denne Lejlighed at, hvis Grevskabet i Fremtiden skulde blive saa frugtbringende, som det efter Jordens Beskaffenhed kunde blive, vilde dertil udfordres betydelige Bekostninger, som han ved egne Midler ikke saa sig i Stand til at tilvejebringe.

d. Salg af Fæstegods.
Forinden Salget begyndte i 1789, ejede Grevskabet af Bøndergods:

	Tdr.	Skp.	Fdk.	Alb.
277 Gaarde	1 650	4	3	2
334 Huse	32	0	3	1
3 Møller
Ialt gmlt. Htk	1 682	5	3	0

I Henhold til kgl. Konfirmation af 1789 27. Febr. paa ªdet af Gehejmeraad Hr. Christian Ditlev Friderich Greve af Reventlow forfattede Udkast til Arvefæste- og Skjødebreve for Gaardmændene paa Christianssæde´ paabegyndtes Salg af Bøndergods til Arvefæste, idet det første Arvefæsteskøde blev udstedt 1789 25. Septbr. paa Gaarden Oregaard i Horslunde Sogn.

Salgsvilkaarene var at begynde med som Hovedregel:
Der paalagdes den solgte Ejendom:

1.

en Afgift i Sæd af c. 1 Td. Hvede og 1 Td. Byg pr. Td. Gammelt Hartkorn (efter Matrikelen af 1688),

2.

en mindre Pengeafgift.

3.

Der fandt ingen kontant Udbetaling Sted, deriomod pålagdes der hver Gaard:

a.

paa Grevskabets østre Distrikt en aarlig saakaldet Forbedringsafgift; denne Afgift blev i Arvefæsteskødet kapitaliseret efter Forholdet 1: 1 x 25 for det Tilfælde, at den ønskedes udbetalt.

b.

paa Grevskabets vestre Distrikt benævnedes denne Købesum ªKøbeskilling´, uden at den fra først af var fastsat til en aarlig Afgift, der skulde forrentes med 4 pCt. aarlig. I mange af Arvefæstegaardene i begge Distrikter indestaar denne Købesum endnu; den forrentes med 4 pCt. aarlig og kaldes nu ªherskabelig Købesum´.

4.

Endvidere paalagdes der hver Gaard en aarlig Afgift af 1 Rdl. Til Skoleholderens og Jordemoderens Løn, hvilken Afgift senere, da disses Lønning overtages af Kommunen, blev overført til det end nu bestaaende Reventlow¥ske Skolelegat som en dette tilkommende aarlig Afgift.

5.

I Rekognition ved Arvefæsterskifte paalagdes der de til Arvefæste solgte Gaarde 4 Rdl. pr. Td. Htk.

Salg til Arvefæste vedblev indtil omkring Aaret 1850, dog med de Forandringer som Konjunkturerne medførte, uden at det kan ses, at der fulgtes en bestemt fast Regel. Endvidere blev der i dette Tidsrum afhændet enkelte Gaarde til fri Ejendom.

Der er i Tidsrummet 1789 - 1850 bleven solgt fra Grevskabet til Arvefæste ialt 194 Gaarde, som efter Matrikulen af 1844 har et samlet Hartkorn af 1 084 Tdr. 6 Skp. 0 Fdk. 1 23/36 Alb. paa hvilke der hviler følgende aarlige Afgifter:

a.

Forbedringsafgift eller Købeskilling, nu: Herskabelig Købesum, stor 50 348 Kr. 58 øre, som forrentes med 4 pCt. aarlig, idet dog bemærkes, at der i Tidens Løb er indfriet en stor Del af disse.

b.

Arvefæsteafgift i Penge....	254 Kr. 46 øre.
Arvefæsteafgift i Sæd.....	176 Tdr.0 Skp. 7/135 Fdk. Hvede 172 Tdr. 6 Skp. 1/135 Fdk. Byg

at betale efter Halsted Amts Kapitelstakst.

c.

Bidrag til Skolelegatet, som andrager 364 Kr. 75 øre.

Efter c. 1850 blev der i Flæng solgt Gaarde dels mod en aarlig Kanon af 1 Td. Hvede og 1 Td. Byg pr. Td. Htk. og en kontant Købesum, dels til fri Ejendom. Huse solgtes alle til fri Ejendom.

Der blev saaledes i Tidsrummet 1850 - 1914 solgt:

a.

til Arvefæste:

38 Gaarde med samlet Hartkorn	213 Tdr. 4 Skp. 2 Fdk. O 3/4 Alb.
og andrager den aarlige Kanon	203 Tdr. 2 Skp. Hvede 203 Tdr. 2 Skp. Byg

og

b.

til fri Ejendom: 29 Gaarde og c. 174 Huse, uden at der nu kan oplyses noget sikkert om Hartkornets Størrelse, da Salgsprotokollerne til Tider er mangelfuldt førte.

Endelig blev der solgt 3 Møller.

Der er endvidere indtaget til fri Raadighed i Henhold til Lov 1861 19. Febr. 2 Gaarde med samlet Hartkorn 12 Tdr. 3 Skp. 0 Fdk. 2'/, Alb., ligesom der ifølge Rentekammerskrivelse af 1804 27. Novbr. er udlagt en Gaard fra Brandstrup, som er underlagt Forpagtergaarden Frihedsminde. Til denne er endvidere lagt Hovedparcellen af Arvefæstegaarden Lykkesbo i Vester Skørringe.

4. FIDEIKOMMISKAPITALEN, LEGATER STIFTELSER.

I Betragtning af, at de gjorte Forbedringer paa Grevskabet Christianssæde tilvejebragtes ved Opofrelse af den Formue, som Besidderen, Statsminister Greve Christian Ditlev Frederik Reventlow ellers kunde have samlet, og som kunde være kommen alle hans Børn til Nytte, samt at den betydelige Fordel af disse Forbedringer først fuldkomment vilde høstes af de følgende Lensbesiddere, forfattede Statsministeren under 1801. 3. Septbr. en fideikommissarisk Disposition, hvis væsentligste Indhold var, at Grevskabet efter hans Død, naar den derpaa hæftende Gæld var betalt, eller dets netto Indtægter voksede op til 20 000 Rdl. eller derover, skulde udrede aarlig 10 000 Rdl. til et Fideikommis for Grevens yngre Børn og mandlige Descendenters Afkom. Indtil den Tid skulde Grevskabets overskydende Indtægter deles i to lige Dele imellem Grevskabets Besidder og Fideikommisset.

Ved Fundats af 1829 11. Marts stiftede Christian Ditlev Greve Reventlow til Christianssæde det Reventlow¥ske Legat med 24 Rbd., nu 48 Kr. om Aaret af Grevskabet til 6 trængende Konfirmander af Horslunde og Nøbbet Skoler, 8 Kr. og en Salmebog til hver.

Vesterborg Hospital, som er oprettet af Abigael Marie von Støcken, Enke efter Gehejmeraad. Peder Brandt, med et Hus til 2 Enker, blev udvidet 1715 til 6 Lemmer, og 1725 af Christian Ditlev Greve Reventlow til Pederstrup, senere Erektor af Grevskabet Christianssæde, til 8 Lemmer, som hver nyder 2 Tdr. Rug, 1 1/4 Td. Byg, 2 Rdl. og frit Brændsel.

Det Reventlow¥ske Legat, stiftet af en tidligere Besidder af Grevskabet med 8 000 Rdl., blev fornyet 1858 af Greve Ferdinand Carl Otto Reventlow; det er nu 10 000 Kr., hvis Renter, foruden 364 Kr. 75 øre aarlig af Arvefxsterne, anvendes til Skolevæsenet paa Grevskabet.

Ved Fundats af 1828 15. Apr. stiftede Greve Christian Ditlev Reventlow Legatet ªFaders Minde´ med 600 Rbd., nu 1200 Kr. aarlig af Grevskabet Christianssæde for unge Studerende af den Reventlow¥ske Familie.

5. BESIDDERNE.

a. Erektors Biografi
Christian Ditlev Greve af Reventlow, f. i Haderslev 1671 21.,Juni, Søn af Storkansler Greve Conrad Reventlow og hans første Hustru Anna Margrethe Gabel, fik allerede 1682 4. Febr. Ekspektance paa Stillingen som Amtmand i Haderslev Amt og LAndraad, studerede 1684 i København. Udstedte 1685 l. Jan. en edelig Revers ved virkelig Tiltrædelse af Amtmandsbestillingen, Amtet blev dogindtil videre forestaaet af en Amtsinspektør, var 1690 - 91 i Prins Frederiks Følge paa dennes Udenlandsrejse, 1691 3. Febr. sendt til Kongen af England, som da var i Haag, karakteriseret Oberst i 1. Rytterregiment (La Forest) 1692 23. Avg. i engelsk Sold i Flandern, var Generaladjutant hos Kong Wilhelm III. i Slaget ved Steenkirken. 1694 24. Febr. Oberst og chef for et hværvet Dragonregiment. Ifølge Traktat 1694 7. Septbr. træder imidlertid Dragonregimentet over i holsten-gottorpsk Tjeneste fra 1694 1. Juli til 1697 1. Juli, Regimentet kaldes efter den Tid holstenske Dragoner. Oberst Reventlow blev 1697 23. Avg. Chef for Livregimentet til Hest; men traadte allerede 1694 i Oktbr. i kejserlig Tjeneste og hvervede et Fodfolksregiment for kejserlig Regning. 1699 sendtes han til Sachsen for at paaskynde Udrustningen af et sachsisk Hjælpekorps, der under la Forest skulde rykke Danmark til Undsætning. Han var den Gang østrigsk Regimentschef og agiterede ligeledes i Wien for Afsendelsen af Hjælpetropper til Danmark. Hans Fader Storkansleren sendte ham 1700 til Kong Karl XII. for at bevæge denne til at indstille Fjendtlighederne.

1701 23. Juli udnævnt til dansk Generalmajor, fulgte han 1702 med det danske Hjælpekorps til Norditalien, var samtidig Generalvagtmester i kejserlig Tjeneste. Fik 1703 Kommandoen over de kejserlige Tropper ved Passau (Schlicks Korps) og gjorde med dem et Krigstog ind i Bayern, men maatte trekke sig tilbage for Kurfyrsten af Bayern. 1703 22. Septhr. staar han ved Passau. I Slutningen af 1703 stødte han til Trampe med de nye danske Begimenter, men fik derefter en kejserlig kommando i Ungarn. Kæmpede 1704 under Prins Eugen af Savojen ved Hˆchstedt, blev 1705 16. Avg. haardt saaret i Slaget ved Cassano. 1706 kejserlig Felttøjmester, men indtraadte 1707 10. Juni igen i dansk Tjeneste som General til Fods. S. A. Gehejmeraad og Bidder af Elefanten. Overtog de ham i hans tidligste Ungdom tildelte Emheder som Overjægermester og Amtmand. Ledsagede 1708 - 09 Kong Frederik IV. paa hans Rejse til Italien. Udnævntes til General en chef for den danske Landgangshær i Skaane. Haren landede ved Raa 1709 12. og 13. Novbr., men Reventlow blev syg og maatte 1710 27. Febr. overgive Kommandoen til Jørgen Rantzau. I syv Maaneder kunde han ikke rejse sig af Sengen og tog sin Afsked. 1712 militær Envoye hos Tsaren og Kong August af Polen. Sammen med General Frants Joachim v. Dewitz bevægede Reventlow Tsar Peter til at lade Russerne og Sachserne følge efter Stenbock op i Holsten, idet han energisk forestillede Tsaren, at Danmark blev nødsaget til at slutte Separatfred hvis det blev overladt til sig selv. 1713 udnævnt til Overpræsident i Altona, genopbyggede han Byen, efter at Stenbock havde afbrændt den.

Han forlenedes 1722 28. Decbr. med Baroniet Brahetrolleborg og erigerede 1729 25. Juli Grevskabet Christianssæde. Var i Unaade hos Kong Christian VI., 1731 6. Oktbr. blev han afskediget fra sit Embede som Overjægermester og 1732 som Overpræsident i Altona, og døde paa Tølløse 1738 1. Oktbr. 1700 blev han g. m. Benedikte Margrethe v. Brockdorff, f. 1678 d. 1739 7. Juni, Datter af Cai Bertram v. Brockdorff og Enke efter den rige Jørgen Skeel til Estrup.

b. Fortegnelse over Besidderne.
1. Christian Ditlev Greve Reventlow, født 1671 21. Juni død 1736 1. Oktbr., Greve til Reventlow-Sandberg, Friherre til Brahetrolleborg, Gehejmeraad, Overjægermester, Overkammerherre, Generalmajor. Hans anden Søn:
2. Christian Ditlev Greve Reventlow, født 1710 10. Marts død 1775 30. Marts., efter 1759 10. Decbr. tillige Greve til Reventlow-Sandberg, Friherre til Brahetrolleborg, Gehejmeraadød Hans ældste Søn:
3. Christian Ditlev Greve Reventlow, født 1748 11. Marts død 1827 11. Oktbr., efter 1815 9. Apr. tillige Greve til Reventlow-Sandberg, Gehejme Statsminister. Hans Søn:
4. Christian Ditlev Greve Reventlow, født 1775 28. Apr. død 1851 30. Jan., Greve til Reventlow-Sandberg. Hans Søn:
Ferdinand Carl Otto Greve Reventlow, født 1803 20. Apr. død 1875 11. Septbr., Greve til Reventlow-Sandberg og efter 1854 tillige Friherre til Brahetrolleborg. Hans Søn:
Christian Einar Ferdinand Ludvig Eduard Greve Reventlow, født 1864 18. Juli, Greve til Reventlow-Sandberg, Friherre til Brahetrolleborg, Hofjægermester.