Hvert Aar i Foraars eller Sommermaanederne tilbragte Statsminister Greve C. D. F. Reventlow nogle Uger paa sine lollandske Godser for at hvile ud efter det ret ofte enerverende Arbejde i. Ministeriet (Rentekammeret). Det var herligt at komme hjem til "det yndige Pederstrup". Hvilen var det maaske saa som saa med, for ogsaa der var der nok at tage Vare paa, men alene Forandring i Arbejdet var i sig selv en Hvile. Herligt var det ogsaa at gaa eller ride en Tur over Godsets Marker og paa Vejen se indenfor hos Husmændene i Bøgeskovs Huse og hos Bønderne i Langesø og tale med dem om deres daglige Arbejde. I alle de glade Ansigter læste Greven en tydelig Tak for de Goder, han havde givet sine Bønder ved Udskiftningen af morderne. Deøjnede nu, da de sad paa egne Gaarde, en lysere Fremtid for deres Efterkommere, end de selv som unge havde haft at se hen til.

1786 var Langesø Bys Jorder blevet udskiftet, og samtidig blev der udlagt et Stykke Jord til en Skolelod. Paa sine Ride eller Spadsereture havde Greven med egne øjne set, at der inden længe vilde blive Brug for en Skole tor Børnene fra Langesø, Bøgeskov Huse, Pederstrup samt fra Halsted Skovby, Tvede og øster Nordlunde. I "Reglement for Skolevæsenet paa Grevskabet Christianssæde" skriver Greven derfor, "giver jeg 6 Tdr. Land af Schielstoftes Hovmarker til derpaa at bygge en ny Skole". Byggepladsen til Skolen var valgt, saa intet Barn vilde faa meget over 1/4 Mil til Skole.

Hvilket Aar, Grev Reventlow besluttede sig til at opføre Skolebygningen, kan ikke siges. Paa det store Kort i Reventlowmusæet over Pederstrup Gods 1788 ses Skolen indtegnet, den maa da aabenbart være bygget. Om den saa er paabegyndt 1787 eller 1788 faar staa hen.

Solidt blev der bygget. De bedste Materialer anvendtes, derfor er ogsaa i Dag det oprindelige den mest solide Del af Skolen, men om Overdaadighed var der ikke Tale, det skulde da lige være med Hensyn til Vinduer. Huset blev ca. 25 Alen langt med Skolestue, Skolegang, 2 Stuer, Køkken og Bryggers til Skoleholderen.

Hvordan Skolestuen blev udstyret i 1788 er ikke til at sige, men der findes en Inventariefortegnelse fra 1819, hvori det oplyses, at der i Langesø Skole fandtes 5 Borde, 2 Trætavler, 5 Bogreoler, 15 Tavler, 15 Blækhuse, 2 Landkort samt Z Kakkelovne, deraf den ene dog i Skoleholderens Lejlighed. Det ligger nær at antage, at Udstyret ikke har været større i 1788, snarere mindre. Børnetallet var paa det Tidspunkt ikke stort. Ved første Bispevisitats 1794 angives det til 34.

Skolehuset var færdigt. Børnene parate til at møde, men Skolelæreren; hvordan gik det med ham? Det var i 1788 ret vanskeligt at finde en nogenlunde duelig Person til det Hverv; "mislykkede" Studenter var uvillige til at tage Plads i Bønderskolerne. Specielt uddannede Skoleholdere fandtes ikke. De fleste Steder klarede man sig med en gammel udslidt Tjener eller Kusk fra Herregaarden.

Her blev det nu en Smed, der fik Pladsen. Smeden, der hed Friderich Andersen, var født i Kældernæs, Stokkemarke Sogn, 1760. Man kommer vist ikke helt paa gale Veje, naar man gætter paa, at han omkring 1788 arbejdede i Smedien paa Pederstrup, og at det er der, Greven har lært ham at kende og opdaget, at han duede til andet end at hamre Jern.

Grev Reventlow talte med sin gode Ven Provsten i Vesterborg om Smeden, og Boisen har vel set ham an. I hvert Fald Greven og Boisen blev enige om, at han kunde bruges som Skoleholder i den nye Skole i Langesø.

28 Aar gammel holdt Friderich Andersen sit Indtog i Langesø Skole sammen med sin 47aarige Hustru Ane Kirstine Nielsdatter. Det var ikke let at tage Springet fra Smed til Skoleholder, og dertil kom en anden Vanskelighed. Friderich Andersen kom i Skolens Tjeneste i en Brydningstid, en Tid, hvor nye Ideer ude fra Europa - ogsaa paa Skolevæsenets Omraade - greb Mand herhjemme. Andersen blev derfor en Pioner, som skulde være med til at føre Tidens pædagogiske Ideer ud i Livet. Disse Ideer, der for denne Egns Vedkommende er inspirerede af Tyskerne Basedow og Rochow, finder Udtryk i Reglementet for Skolevæsenet paa Grevskabet Christianssæde 1791 (approberet af Kongen 1792).

Dette Reglement anses vist i Almindelighed for at være et Udtryk for Grev Reventlows egne Ideer og udarbejdet af ham. Denne Opfattelse er i nogen Grad fejlagtig. Man glemmer Broderen Johan Ludvig Reventlow, Brahetrolleborg, og Pastor P. O. Brisen, Vesterborg. Den sidste var i alle Sager, Skolevæsenet angaaende, Grevens Raadgiver og sikkert den, der har udformet Reglementet. Der har uden Tvivl eksisteret et intimt Samarbejde mellem disse to Mænd - optaget som de var af Skolevæsenets Forbedring, men det endelige Resultat offentliggjordes i Grev Reventlows Navn.

Det er tydeligt, at Forbilledet for Reglementet var det "SkoleReglement", som Johan Ludvig Reventlow lod udarbejde 1783, og som fik kgl. Konfirmation 25. Februar 1785. Adskillige Bestemmelser i dette og i en i 1784 udarbejdet Instruks for Lærerne ved Skolerne paa Brahetrolleborg er uden væsentlige ændringer overført til ChristianssædeReglementet. Forøvrigt giver Boisen i det "Levnedsløb", han oplæste ved sin Ordination til Biskop, et Fingerpeg om, hvordan det egentlig forholder sig med Reglementets Tilblivelse.

"Stedse omsvævet af Kantzler Cramers Aand (Cramer var Kansler ved Kiels Universitet) og hans praktiske Undervisningsmetode troede jeg, at intet maatte være en Præst helligere end Skolevæsenets Forbedring. Min Sorg over dettes slette Tilstand lindredes, mit ønske at forbedre det blev til Daad ved Godsejeren Grev Reventlows kraftfulde øg indsigtsrige Understøttelse. Skoler byggedes. En Skolekasse indrettedes. Skoleholdernes Kaar forbedredes. Et Reglement for Skolevæsenet blev udarbejdet og af Hans Majestæt allernaadigst konfirmeret".

Det bliver vanskeligt at borteliminere Boisens Andel i Reglementet. Dette være ikke sagt for paa nogen Maade at rokke ved Grev Reventlows Fortjenester. Hans Indsats bliver ikke mindre. Han stillede hele sit Skolevæsen til Raadighed for at prøve Værdien af de nye Tanker. Hvem andre end Reventlow med den brændende Tro paa disse Tankers Rigtighed vilde have vovet det'? Det var et Forsøg - og det lykkedes.

Dermed fik Reglementet stor Betydning ud i Fremtiden, det blev Grundlaget for al senere dansk Skolelovgivning, ja, selv for Skoleloven af 1937, thi først med denne Lov naaede vi igen at komme paa Højde med Reglementet fra 1791. Det kan godt være, at vore Politikere ikke vil indrømme dette, det bliver deres Sag. Hvad indeholdt da dette tilsyneladende saa fortræffelige Dokument?
Her skal kun fremdrages nogle af Reglementets Bestemmelser.
"Intet Barn maa have over 1/4 Mil til Skolen.

Jeg paalægger alle Grevskabets Bønder at lade Skolebørnene paa nærmeste og belejligste Vej have deres Gang over deres Marker, og skulde dertil paa et eller andet Sted behøves Stenter over Gårderne eller Gangbræt over Grøfterne, saa vil jeg første Gang dertil give det fornødne Træ, hvorefter enhver paa sin Grund skal vimre forpligtet til at holde det vedlige.

Det tilfalder Børnene at søge Skolen, saa snart de er fyldt 6 Aar, og indtil de faar lært alt det, de vil behøve at vide i deres tilkommende Stand øg Stilling, hvilket næppe vil opnaas, førend de er 14 - 16 Aar. I de Skoler, som er inddelte i to Klasser, kommer Z. Klasses Børn om Formiddagen og 1. Klasses om Eftermiddagen, saaledes at hvert Barn over 8 Aar, eller som gaar i 2. Klasse, altid naar Dagens Længde tillader det, undervises i 4 Timer og de smaa ikkun i 2 Timer".

Om Skolens Maal hedder det:
"Ethvert Barn skal forinden det løslades af Skolen kunne læse alt Tryk og Skrift og gøre fornuftig Orden og Rede for de væsentligste Dele af Kristendommen. Ligeledes bør man kunne forlange, at Børn med gode Evner, og som er flittige, kan gøre Rede for deres Religion og svare med egne Ord fornuftigt paa det, som de omspørges, at de skriver en Haand, som er fuldkommen læselig, og at de kan regne foruden de fire Species, Reguladetri og Brøksregning, at saadanne Børn kan gøre Rede for det, som af Naturhistorien, Naturlæren, Fædrelandets og andre Landes Historie kan være nyttigt for dem. Saa maa de ogsaa, naar der opgives en ikke alt for vanskelig Materie, være i Stand til derom skriftligen, tydelig og orthographisk rigtigt at opsatte sine Tanker".

Ogsaa til Forældre og Husbønder stiller Reglementet Krav.
"Børnene maa altid være renlige og ordentlig paaklædte, og derfor maa de møde med vaskede Hænder, klippede Negle, kæmmet Haar og uden selvforskyldte Pletter og Urenligheder.

Da Børnene ikkun er den mindste Tid i Skolen, saa er det meget mere nødvendigt, at Forældre og Husbonder har nøje Opsigt paa Børnenes Færden, naar de er hjemme og under deres Opsyn, at de paaser, de er lydige, høflige, ærbødige og venlige. Overmaade nyttigt og fordelagtigt vil det være, naar Forældrene underholder sig med Børnene om, hvad de den Dag har lært i Skolen, naar de da tillige opmuntrer Børnene og igentage det den Dag lærte, og de flittigt med Skoleholderen vil overlægge, hvad der kunde tjene til deres Børns sande Nytte, ville de faa megen fortjent Glæde deraf".

Om Skoleholderens Pligter hedder det.
"Skoleholderen bør vænne Børnene til at være høflige saavel i som udenfor Skolen. - Han skal tilholde Børnene at være sanddru. - Han skal nøje efterse, at Børnene er rene, at de ikke er besmittede med Utøj og Udslet. Han skal paase, at Skolens Bøger holdes renligen og ordentlig, samt paase at Børnene ikke medbringer deres Spisesager i Skolestuen, paa det at den ikke opfyldes med Lugt af Maden".

"For alle dem, som gaar til Konfirmation, men fremdeles vedbliver at søge Sko!en for at blive mere og mere øvet i Skrivning og Regning, holder Skoleholderen en Time om Aftenen Mandag, Tirsdag, Torsdag og Fredag, og maa ingen Husbonde forhindre sine Tyende i at søge denne. Endelig holder Skoleholderen om Vinteren en Forelæsningstime for de ældre Onsdagen og Løverdagen, at de kan tilbringe de lange Vinteraftener paa en angenem Maade".

Man vil saaledes se, at Skoleholderens Dag var fuldt optaget, ja end ikke øm Søndagen havde han Fred; thi da skulde alle Børn over 10 Aar samles i Skolen og derfra sammen med Skoleholderen gaa til Kirken for at deltage i Gudstjenesten; og endelig skulde han til Opmuntring for de flinkere Børn Søndag Eftermiddag i Sommertiden gaa til Pederstrup med dem, for at de "kunne fornøje sig der og øves i Ting, som er dem baade nyttige og angeneme".

Som en "Opmuntring" til Skoleholderen om at overholde sine Pligter findes i Reglementet følgende: "Hvis en Skoleholder ikke efterkommer de Pligter, der er paalagt ham, saa skal han af Skolekommissionen advares om bedre at efterkomme sine Pligter, og hvis det trods Advarsel gentager sig, skal han have forbrudt sit Embede".

Det var store Krav, der stilledes til saavel Børn, Forældre som Skoleholder; men mest bemærkelsesværdigt er det dog, at allerede 1791 begynder den danske Folkeskoles Pionerer at arbejde med de Skoleproblemer, som vi endnu i vore Dage kun delvist har løst. f. Eks. er jo baade det 8. Skoleaar, Aftenskolen og Aftenhøjskolen foregrebet i Reglementet, og Reglementets Skabere har saavist ikke vaklet mellem de to Poler: frivillig eller obligatorisk, det maa derfor anses for et Diskussionsemne, om vi i det hele taget er naaet videre paa Skolevæsenets Omraade end Grevskabet Christianssæde var i 1791.

Overgangsvanskeligheder har der ganske givet været, og det var vel en af Skoleholderens Pligter at faa det til at gaa saa gnidningsløst som muligt.

Sikkert har dog en og anden af Forældrene undertiden følt Trang til at sige Skoleholderen sin Mening. Sligt var imidlertid forudset i Reglementet; thi det hedder: "Forældre og Husbonder maa, saa ofte de vil, komme i Skolen, og skal Skoleholderen anvise dem en Plads, men de maa ikke forstyrre Undervisningen, og skulde de mod Formodning have noget at anke paa i Skolen, da skal det være dem tilladt, efterat Skolen er ophørt, at yttre det for Skoleholderen, men de maa ikke understaa sig derom at yttre sig i Børnenes Nærværelse og endnu mindre være groft uhøfligen mod Skoleholderen under Straf af 1 Mark til 4 Rdl. efter Kommissionens Kendelse".

Det kunde jo nok faa en overhedet Fader eller Husbonde til at tænke sig om, navnlig naar han tilmed som i Langesø stod overfor en forhenværende Smed.

Skade, at der ikke findes en tilsvarende Paragraf i vore Dages Skolelovgivning.

Som Forbindelsesled mellem paa den ene Side Skolekommission og Skoleholder og paa den anden Side Forældre og Husbonde har vi Skoleforstanderen, som af Skolekommissionen var valgt blandt "de bedste og fornuftigste Bønder i Skoledistriktet", og som selv blev Medlem af Skolekommissionen. Han skulde "saa ofte det var ham muligt indfinde sig i Skolen for at faa Kundskab om Undervisningsmaaden, som bruges i Skolen, og Nytten af det, der undervises i, og naar han saa er overtydet, skulle han søge at overbevise ligeledes andre, som kunde være indtagne af Fordomme mod Læremaaden og mod at Børnene skal tilholdes at lære alt det, som deres Fædre ikke have lært!"
(Uddrag af artikel)