Gravsten: Christian Ditlev Einar Reventlow og hans broder: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Märta Reventlow(1898 - 1966)

Andre slægter:

Albret Skeel(1572 - 1639)

* 1601 m. Berthe Friis (1583-1652)

Slotte og Herregårde

Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.

Heraldik

Det gamle vaaben.jpg

Gravsten og epitafier

Hilda Reventlow

Inskription:

(Forsiden) 
Comtesse Hilda S: Ch: Reventlow * 20/5 1828, † 29/1 1900 
Stiftsdame i Vallø. 
Hofdame hos H.M. Dronning Louise af Danmark 

(Bagsiden) 
Hvor stor var ikke din Kjærlighed --- Velsignet være dit Minde

Udskriv Tilføj bogmærke

» Vis alle «Forrige «1 ... 15 16 17 18 19 20 21 22 23 ... 137» Næste» » Lysbilledshow

Indlæser...

Christian Ditlev Einar Reventlow og hans broder

Herunder hviler støvet af
DITLEV CHRISTIAN EINAR REVENTLOW
Født den 18de September 1860 Død 28de Marts 1861
og af hans forudgangne ældre Broder
Født og Død den 19de Juni 1858

Sønner af Lehnsgreve Ferdinand Reventlow
og hans Hustru Benedicte født Reventlow

Lader de smaa Børn komme til mig
Thi Himmeriges Rige hører saadanne til.

Filnavn	Reventlow, udbt dreng (1858-1858)1.jpg
Filstørrelse	119.68k
Størrelse	800 x 525
Knyttet til	Greve Ditlev Christian Einar Reventlow (Begravelse); udøbt dreng Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.

» Vis alle «Forrige «1 ... 15 16 17 18 19 20 21 22 23 ... 137» Næste» » Lysbilledshow