Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati.
Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.
LOUISE SYBILLE REVENTLOW
Fød den 30te Juni 1783
Indgik til det bedre Liv den 1ste Mai 1848
Lykkelig den der lever saa Gud hengiven
saa opofrende og kjerlig som Du!
Lykkelig her, Lykkelig hisset!!
.
Vindeholme er udstykket i 1910 fra Rudbjerggård af Ludvig Reventlow til broderen Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Senest blev Vindeholme beboet af stiftsamtmand Frederik Reventlow og efter dennes død overgik Vindeholme til brodersønnen Einar Reventlow