Portrætter

Slægten Reventlow:

Theodor Reventlow
(1801 - 1873)



Andre slægter:

Tage Ottesen Thott
(1580 - 1658)



Slotte og Herregårde


Brahesborg
Brahesborg

Brahesborg er fra slutningen af middelalderen, da en af Odense Stifts regnskabsprovster havde sin bolig i Assens. Her lå også en hovedgård, som kaldtes Bisbo eller Bispestolgaard, og formodentlig må have tilhørt Odense bispestol. Gården ligger i Gamtofte Sogn, Båg Herred, Assens Kommune. Hovedbygningen er opført i 1638-1656 og ombygget i 1756.


Heraldik


Reventlow, Eugen 1798-1885 (hvid).jpg
Reventlow, Eugen 1798-1885 (hvid).jpg

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Mens Conscia Rechti



Gravsten og epitafier


Charlotte Amalie Reventlow f. Holstein (1736-1792)
Charlotte Amalie Reventlow f. Holstein (1736-1792)

Kisteplade, Horslunde kirke

Her hviler de jordiske Levninger af CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736 Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet. Hun forlod hans Huus i Aug 1762 Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad, Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder. Enke fra 30te Mart. 1775 Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn, Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste, Virksom Dyd uden glimrende Sminke opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane som Hun endte d. 13. Jun 1792 Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv? Hvo græder ikke ved hendes Död? Salig er den, som ligner hende! Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger Græder ei Börn, Slægtninger, Venner men lever som Hun! _____ Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her, Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 28» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow



Sønnesøn af Christian Ditlev Frederik og
førstefødte af Christian Ditlev og Margrethe
Benedicte Reventlow født d 10de Sept. 1801
givt ikkun noget over 4 Måneder med Polly Holck
Winterfeldt blev den 27de sept 1828 ved Døden
vel for en Tid skilt fra os men for evig atter
forenet med den elskede Moder og saa mange ædle
Forudgangne.


Christian lykkelig i alle det ydre livs forhold
droges dog det Blik, der forstod at skatte dig
hen til den Hiertets Reenhed, hvorfra Alle een
varigere Lykke tager sit Udspring og derfor
vende vi med Veemodens Længsel Aandens Oie mod
Sielenes Land thi vi elske dig saa saare og vi
vide at din Lykke havde sin Grund deri at du var
god vide at du ikkun kaldtes til høiere Lyksalig
hed til meere udvidet Virken.


Saa blev da af dit Livs det væsentlige Intet
tabt af vores Kiærlighed til dig som hører
til vores Livs det væsentligste skal intet tabes
og vi skulle værdigere engang prise Gud for at han
knyttede det faste Baand, som forener vores Sjæle


Ja forenet skulle hisset alle dine Kiære med Dig,
med Polly med Benedicte din og hendes datter
under Gienforeningens uudsigelige Salighed prise
ham Alkiærlighedens Væld og her skal Tanken
paa dig du elskede aldrig forlade os og din af
skeed være os et opløftende Exempel paa Friehed
i Christo og Aandens Seier over det iordiske.


Ejer/Kilde
FilnavnReventlow, Christian Johan Ludvig Conrad (1801-1828)1.jpg
Filstørrelse107.57k
Størrelse455 x 600
Knyttet tilGreve Christian Johan Ludvig Conradt Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 28» Næste»     » Lysbilledshow