PortrætterSlægten Reventlow:
 Anna Margrethe Reventlow(1682 - 1710)
* 1699 m. Hans Schack (1676-1719) Inskription på sarkofag i Møgeltønder kirke (oversat fra Latin): Fru Anna Margareta af Reventlov, født i København 6. okt. 1682, datter af grev Conrad af Reventlov, to rigers kansler; gift med Hans Schack til Schackenborg, stiftsbefalingsmand over Ribe stift, død i barselseng på Gram 21. marts 1710, 28 år gammel efter at have født en søn, grev Otto Didrik Schack.
Iflg en folkehistorie skulle hun imidlertid ikke været død på dette tidspunkt, men var løbet bort med en elsker, sognepræsten i Aller, som hun skulle være hemmeligt gift med - og som, iflg samme historie, skulle have været fader til den søn hun fødst d 21. marts 1719
Andre slægter:
 Hans von Schack(1609 - 1676)
Slotte og Herregårde
 Rudbjerggaard.
Rudbjerggaard v. Tillitze på Lolland har været knyttet til slægten Reventlow i perioder - senest fra 1891, hvor Ludvig Eduard Alexander Reventlow købte Rudbjerggaard. Hans friske Initiativ og praktiske Driftsledelse skaffede ham en enestaaende Anseelse som Landmand, og talrige var de Tillidshverv, han i Aarenes Løb beklædte i Standsfællernes Kreds. 1888-94 var han Formand for Sukkerroedyrkerne paa Vestlolland, 1892-1905 for Maribo Amts økonomiske Selskab, 1896-1911 for De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger, og 1893-1916 var han Medlem af Landhusholdningsselskabets Bestyrelse. Efter hans død i 1916 overgik Rudbjerggård til hans ægtefælle, Benedicte Ulvsparre f. Bech og efter dennes død i 1938 til deres barnebarn, Einar Ludvig August Reventlow. Senere ejere er efterkommere efter Einar Reventlows ægtefælle Grete Reventlow, tidl. gift Rosen.
Heraldik
 Ridder af Dannebrog
Gravsten og epitafier
.jpg "Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)") Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)
Ludvig! Skjønt lykkelig i alle
dit ydre Livs Forhold, droges
dog det Blik, som forstod at
skatte Dig, hen til den Hier-
tets Renhed, hvorfra ale-
ne en værdigere Lykke tager
sin Udsending og derfor vende
vi med Vemodens Længsel
Aandens Øie mod Sjælenes
Land, hvorhen Du kaldtes til
højere Lyksalighed, til mere
udvidet Virken, og hvor vi en-
gang verdigere skulle prise
Gud for det stærke Kierlig-
heds Baand, hvor med Han
knyttede os til Dig og hvor-
af Intet skal tabes! |
