Anna Emerentia von Reventlow f. 1680 Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 4 feb. 1753 Adliges Kloster, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Kurt Reventlow(1834 - 1914)

Kurt Graf von Reventlow, Jurist, Klosterprobst geb. 6.11.1834 in Kiel, gest. 13.10.1914 in Damp; Eltern: Friedrich Graf von Reventlou (1797-1874); Louise geb. Freiin Löw von und zu Steinfurt (1807-1864). Ehefrau: Luise von Qualen (1850-1932). Jurastudium in Bonn und Berlin, 1867-1877 Landrat im Landkreis Guben in Brandenburg, Mitglied im Provinziallandtag von Schleswig-Holstein, Vorsitzender des Provinzialausschusses, Klosterpropst in Preetz, Wirklicher Geheimer Rat, Oberleutnant a. D. der Landwehr. (3 Reventlou, Kurt Graf von) Literatur: Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985

Andre slægter:

Laurits Lauritsen de Thurah(1706 - 1759)

Slotte og Herregårde

bidstrup1.jpg

Heraldik

reventlow_segl_1469.jpg

Gravsten og epitafier

Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.


Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.


Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".


Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.

På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.


I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.


Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.

Udskriv Tilføj bogmærke

1680 - 1753 (73 år)

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn	Anna Emerentia von Reventlow
Fødsel	1680	Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland
Dåb	1 mar. 1680	Borby, Slesvig-Holsten, Tyskland
Køn	Kvinde
Beskæftigelse	1713-†	Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Priorinde i Uetersen
Family Line	III. Den ældre meklenborgske linje
Kilde	DAA 1939 p46 - 6,III-8 DAA 2018-20 p 602: III,80
Link	https://de.wikipedia.org/wiki/Anna_Emerentia_von_Reventlow
Død	4 feb. 1753	Adliges Kloster, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland
Begravelse	5 marts 1753	Preetz Klosterkirkegård, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Bisat på klostergården i en "stenkumme"
Notater	Sie war die Tochter des Landrates und Amtmanns in Flensburg Henning von Reventlow (1640–1705) und dessen Frau Margrethe geb. von Rumohr (1638–1705), Tochter des Grafen Heinrich von Rumohr (1600–1653) und dessen Ehefrau Ida geb. von Brockdorff (1600–1668). Anna Emerentia von Reventlow wurde am 13. Oktober 1713 als Nachfolgerin von Ida Hedwig von Brockdorff (1639–1713) zur Priorin des Adeligen Klosters Uetersen gewählt. Sie hatte sich dabei die eigene Stimme gegeben. Sie zeigte „einen ausnehmend männlichen und gesetzten Charakter“ und bekleidete das Amt streitbar bis zu ihrem Tod 1753. Während ihrer Amtszeit wirkten drei Pröbste als weltliche Rechtsvertreter des Damenstiftes. (Zur Schreibweise mit „b“ siehe Propst, dort „Damenstifte“.) Ihr Onkel, Friedrich von Reventlow (1649–1728), war bereits 1696 von den Konventualinnen zum Probst bestellt worden. Mit Anna Emerentia hatte er zahlreiche Auseinandersetzungen; nach fast 30 Jahren legte er sein Amt nieder. Ihm folgte als zweiter Probst Heinrich von Reventlow (1678–1723). Wie sein Vorgänger war er mit der Priorin in Streitigkeiten und Prozesse verwickelt; er trat schon nach sieben Jahren zurück. Deswegen wählten Priorin und Konventualinnen am 23. Februar 1732 Benedikt von Ahlefeldt (1678–1757) zum Nachfolger. Auch dieser dritte Probst hatte mit der Priorin manche Schwierigkeit. Doch mit seinem Charme erreichte er bei Anna Emerentia, dass seine Enkelin Metta von Oberg (1737–1794) als „Auswärtige“ „durch Belieben des Convents“ einen Platz im Kloster Uetersen erhielt und nach Entrichtung des Immatrikulations-Geldes von 125 Reichstaler Species am 26. März 1743 eingeschrieben wurde. Anna Emerentia von Reventlow war nicht nur selbstbewusst, sondern auch sozial eingestellt. Sie stiftete 1735 ein Armenhaus mit 16 Wohnungen und legte ein „Armenkapital“ von 11.000 Mark für Bedürftige an, das allerdings später durch Inflation und die Währungsreform aufgezehrt wurde. 1716 ließ sie den Chor der alten Klosterkirche auf ihre Kosten renovieren und stiftete ein barockes Kruzifix von über zwei Meter Höhe. Der Korpus und die Schriftrolle sind vergoldet, den Kreuzenden sind Engelsköpfe aufgesetzt. Schon Aufzeichnungen der alten Kirche erwähnen ein „großes vergüldetes Crucifix“. Heute hängt es an der Südwand der Empore der Klosterkirche Uetersen. Nachdem die alte Klosterkirche abgerissen war, wurde an fast derselben Stelle 1748/49 eine neue errichtet. Auch hier setzte sie sich, gegen den Willen von Benedikt von Ahlefeld, für den Bau eines überdachten Verbindungsganges zwischen Kirche und Kloster samt Treppenhaus zum Fräuleinchor ein, damit die Konventualinnen witterungsgeschützt und sicher den Chor erreichen konnten. Sie selbst kaufte sich eine Loge in der neuen Kirche und ließ diese mit ihrem Wappen schmücken. Unverändert bildet diese Loge noch heute einen besonderen Blickpunkt. Sie verstarb am 14. Februar 1753 im Kloster Uetersen und wurde auf dem „Jungfernfriedhof“ beigesetzt. Ihre Grabplatte zeigt das Familienwappen der Reventlows. Die längere Aufschrift endet mit den Worten: „Die wohlselige Frau Priörin hat als ein immer währendes Denckmahl ihrer Mildthätigkeit gegen die Armen das Armenhaus alhier zu Ütersen Ao 1735 gestiftet und dasselbe mit ansehnlichen Legatis versorget welches von Ihro Mayestät König Friedrich dem Fünften allergnädigst confirmiret worden“. Anna Emerentia von Reventlow gehört zu den wenigen Priorinnen des Klosters Uetersen, deren Wirken bis heute sichtbare Spuren hinterlassen hat. Kilde: https://de-academic.com/dic.nsf/dewiki/2248983
Person-ID	I8697	Reventlow \| Efterkommer efter Henning Reventlow
Sidst ændret	17 dec. 2023

Far	Henning Reventlow, f. 24 jun. 1640, Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 30 jan. 1705 (Alder 64 år)
Mor	Margrethe Rumohr, f. 7 nov. 1638, Roest, Kappeln, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 11 mar. 1705, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 66 år)
Heraldik		Alliancevåben Reventlow-Rumohr Alliancevåben Reventlow-Rumohr Vedr. Henning Reventlow og Margrethe Rumohr Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland
Familie-ID	F25979	Gruppeskema \| Familietavle

Begivenhedskort

	Fødsel - 1680 - Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Dåb - 1 mar. 1680 - Borby, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Beskæftigelse - Priorinde i Uetersen - 1713-† - Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Død - 4 feb. 1753 - Adliges Kloster, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Begravelse - 5 marts 1753 - Preetz Klosterkirkegård, Slesvig-Holsten, Tyskland

= Link til Google Earth

Portrætter
Anna_Emerentia_von_Reventlow_(1680-1753).jpg
Priorinde på klosteret i Uetersen (1713-1753)