PortrætterSlægten Reventlow:
 Hildeborg Sophie Reventlow(1804 - 1868)
Hildeborg Sophie Reventlow (1804-1868) (til højre), Eduard Vilhelm Reventlow(1810-1868) bagerst og Luise Malvine Reventlow (1806-1891) til højre
Andre slægter:
 Peter Reedtz(1531 - 1607)
Slotte og Herregårde
 Ahrensburg
Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati.
Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.
Heraldik
 reventlowhardenberg1.jpg
Gravsten og epitafier
 Charlotte Amalie Reventlow f. Holstein (1736-1792)
Kisteplade, Horslunde kirke
Her hviler de jordiske Levninger
af
CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW
Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG
Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736
Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader
JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG
Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet.
Hun forlod hans Huus i Aug 1762
Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig
CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE
Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad,
Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende
Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt
I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder.
Enke fra 30te Mart. 1775
Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn,
Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed
og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse
at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder
opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang
Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste,
Virksom Dyd uden glimrende Sminke
opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte
Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab
Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem
Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte
Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane
som Hun endte d. 13. Jun 1792
Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver
Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv?
Hvo græder ikke ved hendes Död?
Salig er den, som ligner hende!
Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger
Græder ei Börn, Slægtninger, Venner
men lever som Hun!
_____
Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her,
Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.
|
|
| |
 1645 - 1683 (37 år)
-
| Navn |
Wilhelm Christian Marselis |
| Fødsel |
14 aug. 1645 |
Amsterdam, Holland  |
| Køn |
Mand |
| Død |
1683 |
Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark |
| Notater |
- Vilhelm Marselis lensbaron Güldencrone (født Marselis) (14. august 1645 i Amsterdam – 1683) var en dansk godsejer, bror til bl.a. Constantin Marselis og stamfader til slægten Güldencrone. Sønnen Christian Güldencrone efterfulgte ham som lensbaron.
Vilhelm Marselis var en søn af den danske konges faktor i Amsterdam Gabriel Marselis og Isabeau van der Straaten; 1661 findes han at have studeret på universitetet i Leiden; snart må han imidlertid have forladt sit fædreland og taget ophold i Danmark, hvortil så mange bånd bandt hans slægt, og hvor hans fader samme år var blevet adlet. Allerede 1662 synes han at have erhvervet de jyske godser Skumstrup, Østergård og Moesgård, hvilke han købte af Mogens Friis; det førstnævnte gods erigeredes 1673 for Marselis til baroniet Wilhelmsborg, og samtidig optoges han i friherrestanden med navnet Güldencrone. Han arvede desuden Skarsholm ved Jyderup.[1]
Han døde allerede 1683 (datoen kendes ikke, men hans død nævnes i et brev dateret 26. maj), efterladende en enke, Regitze Sophie Vind (1660-1692), datter af gehejmeråd Holger Vind til Harrested; hun bestyrede godserne under sine børns mindreårighed og oprettede et hospital i Mårslet. I 1682 lod han og hans hustru opsætte en altertavle i Mårslet Kirke med deres våbener. Altertavlen findes i dag i Den Gamle By i Aarhus. 1686 ægtede hun baron Jens Juel til Juellinge. Det vides ikke, hvor han er begravet.
Der findes et portrætmaleri af Vilhelm Güldencrone (ukendt maler).
|
| Person-ID |
I6590 |
Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow |
| Sidst ændret |
13 dec. 2016 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 14 aug. 1645 - Amsterdam, Holland |
 |
 | Død - 1683 - Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark |
|
|
-
| |
