Portrætter

Slægten Reventlow:

Ada Jessie Howard Grøn
(1891 - 1983)



Andre slægter:

Edele Sophie Charlotte Elisabeth Cederfeld de Simonsen
(1893 - 1984)

Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen 60 års fødselsdag Personer: 1. række nederst fra venstre: 1.1. Karen M. L. Cederfeld de Simonsen 1.2. Frederik Wilhelm Cederfeld de Simonsen ("Pim") 1.3. Elisabeth I. M. Ce Fderfeld de Simonsen ("Søs") 2. række (siddende) fra venstre: 2.1. Bror Carl A. Cederfeld de Simonsen (stående) 2.2. F. J. Elisabeth Cederfeld de Simonsen ("Lida") g. Preben Bille-Brahe 2.3 Marie Charlotte Frederikke Uldall ("Charle") g. Cederfeld de Simonsen 2.4 Benny Caroline Andrea Sophie Treschow ("Bebbe") g. Cederfeld de Simonsen 2.5 Hans Christian F. W. Cederfeld de Simonsen 2.6 H. Christian C. F. Cederfeld de Simonsen (stående) 3. række fra venstre: 3.1 "tante Putte" - hvem er det? 3.2 Metha Lodberg g. Schaffalitzky de Muckadell 3.3 Edele S. C. E. Cederfeld de Simonsen ("Ede") g. Julius Ahlefeldt-Laurvig 3.4 Jeromia C. Bille-Brahe-Selby ("Roma") g. Petersdorff 3.5 ?? Ellen evt g. Schaffalitky de Muckadell 4. række fra venstre 4.1 ?? Hovedet næsten skjult 4.2 ?? 4.3 ?? 4.4 Lissie Benchard g. Frederik Vilhelm Treschow 4.5 ?? Delvis bag ved Lissie Treschow 4.6 Agnes M. M. A. Hansen ("Aggie") g. Oluf Bille-Brahe 4.7 Albrecht C. C. L. Schaffalitzky de Muckadell 5. række fra venstre 5.1 Julius Ahlefeldt-Laurvig 5.2 ?? 5.3 Erik Schaffalitzky de Muckadell 5.4 ?? 5.5 Oluf Bille-Brahe 5.6 ?? 5.7 Christian D. Schaffalitzky de Muckadell 5.8 Dr. Balle (hvem er det??) 5.9 Frederik Vilhelm Treschow 5.10 Gustav Ludvig Vad 5.11 Bent Schaffalitzky de Muckadell


Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet er indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt. Yderligere oplysninger: http://www.danskeherregaarde.dk/manorholder/c/clausholm.aspx



Heraldik


Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi
Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi

Vaabenbog over alumner på Sorø Akademi - 1751

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-17509 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Gravsten og epitafier


Gravsten, Selent Kirke
Gravsten, Selent Kirke

Adolph Graf von Reventlow
Erbherr auf Wittenberg
Verbitter des adlichen Klosters Itzehoe
geboren 27 aug. 1835 gestorben 17 dec. 1906

Graefin Nancy Reventlow geboren Graefin zu Rantzau geboren 8 aug. 1844 gestorben 9 sep. 1911

Graefin Gertrud Reventlow geboren 4 dec. 1870 gestorben 30 mar. 1931

Heinrich Graf von Reventlow auf Wittenberg geboren 18 nov. 1868 gestorben 12 jan. 1938

Adolf Ludwig Christian Reventlow auf Wittenberg geboren 27. August 1907 gefallen 10 September 1939 in Piatek, Polen

Anna Graefin von Reventlow geb. Gräfin zu Rantzau geboren 30 maj 1878 gestorben 24 jan. 1969

   

Udskriv Tilføj bogmærke
Ide Mogensdatter Munk

Ide Mogensdatter Munk

Kvinde - 1586

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF