Portrætter

Slægten Reventlow:

Conrad Reventlow
(1644 - 1708)



Andre slægter:

Henriette Caroline Elisabeth Baudissin
(1777 - 1864)



Slotte og Herregårde


Sandbjerg
Sandbjerg

Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg

Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.

Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.

Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.

Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.

1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.

I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.



Heraldik


Ridder af Dannebrog
Ridder af Dannebrog



Gravsten og epitafier


Ida Clarelia Reventlow & Joachim Diedrich von Dewitz
Ida Clarelia Reventlow & Joachim Diedrich von Dewitz

   

Udskriv Tilføj bogmærke
Friederich Carl Emil Nielsen

Friederich Carl Emil Nielsen

Mand 1769 - 1851  (82 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Alle    |    PDF

  • Navn Friederich Carl Emil Nielsen 
    Fødsel 28 jan. 1769 
    Køn Mand 
    Titel 1812 
    Justitsråd 1812 
    Død 20 dec. 1851 
    Notater 
    • Frederik (Friederich) Carl Emil Nielsen, 28.1.1769-20.12.1851, veterinær.

      Født på Augustenborg, død i Kbh. (Fred. hosp.), begravet sst. (Garn.). Allerede fra ungdommen var N. indstillet på at tage embedet som stutmester ved det kgl. frederiksborgske stutteri i arv efter faderen der havde sørget for at sønnen fik en så god hippologisk uddannelse som det dengang var muligt at få. Efter studentereksamen 1787 fra Fr.borg læste N. til dyrlæge og tog veterinæreksamen 1790, foretog 1791 en længere rejse med studieophold ved veterinærskolen i Wien og besøgte det preussiske hovedstutteri i Trakehnen som han senere udførligt beskrev i en beretning i Phys. oecon.med.chir. Bibliothek I, 1794. Ved hjemkomsten blev han ansat som dyrlæge ved Fr.borg-stutteriet.

      1796 foretog han sammen med professor Erik Viborg og grev L. Reventlow en hesteindkøbsrejse til Polen og Moldau. 1797 var han i Spanien for at købe 255 får og 45 væddere til Skæferiet Esrom. Der næredes derfor store forhåbninger til ham da han 1798 overtog stut-mesterembedet. Viborg skrev i sin historiske udsigt over Danmarks hesteavl (1800 s. 43: "Stutterivæsenet bestyres af Kundskabsmænd, og de kongelige Stutterier forvaltes af Sagkyndige, som have faaet videnskabelig Opdragelse. Man gaaer med sikkre og stærke Skridt fremad til Hesteavlens Forbedring ...".

      Desværre gik det anderledes. Fr.borg-stutteriets sørgelige nedgangsperiode i slutningen af 1700-tallet fortsattes, frugtbarhedsprocenten faldt stadig, og endelig kom i 30erne den litterære hestefejde (anglomanien) med stærk kritik af stutteriet og Danmarks landhesteavl.

      En betænkning der blev afgivet af en kommission nedsat 21.1.1832 for at overveje midler til at råde bod på stutteriets forfald synes at have været årsag til at N. 1833 søgte sin afsked. Hans stutterivirksomhed har været meget forskelligt bedømt; det er vanskeligt at fælde dom om de mange forhold der medførte stutteriets tilbagegang der endte med dets opløsning 1862. I Nye landoeconomiske Tidender IV, 1822 har N. skrevet om schweizer- og tyrolerkvæg og anbefalet at det indførtes i Danmark. I Veterinairselskabets Skrifter III, 1818 gav E. Viborg og N. en officiel beretning om frugtbarheden i Det kongl. frederiksborgske stutteri. – Justitsråd 1812
    Person-ID I11503  Reventlow
    Sidst ændret 27 jan. 2015 

    Far Nicolai Nielsen,   f. 1737   d. 1798 (Alder 61 år) 
    Mor Frederikke Henriette Wagrien,   f. 5 feb. 1747, Bosau, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 20 jan. 1811, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 63 år) 
    Familie-ID F33926  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Petrine Lakier 
    Børn 
     1. Nicolai Peter Nielsen,   f. 1795   d. 1860 (Alder 65 år)
    Familie-ID F28217  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Fortællinger
    Nogle uægte efterkommere af Hertug Frederik Carl af Plön.pdf
    Nogle uægte efterkommere af Hertug Frederik Carl af Plön.pdf