PortrætterSlægten Reventlow:
Julie Louise Ida Friederike Rantzau(1808 - 1894)
Julia Luise Friederike Gräfin von Rantzau,
geb. 25.7.1808 in Itzehoe, gest. 9.12.1894 in Kiel,
Eltern: Karl Emil Graf von Rantzau (1775-1857) und Emilie Hedevig Caroline geb. von Bernsdorff (1777-1811);
vermählt in 1. Ehe 19.7.1831 mit Heinrich Graf von Reventlow, geb. 2.3.1796 in Schleswig, gest. 2.7.1841,
vermählt in 2. Ehe 31.8.1844 mit Otto von Rantzau, geb. 1.6.1806 in Ziegenhain,
gest. 3.5.1864 in Dresden.
Andre slægter:
Christen Skeel(1603 - 1659)
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Slotte og Herregårde Christianssæde
Kilde: Danske Herregårde.
Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow.
I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg.
Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes.
Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.
Heraldik Reventlow, Christian Detlev 1775-1851
Ridder af Dannebrog
Symbolum: "Murus - aheneo fermior - esto, verbo civinc redemteris confidere, idemque Seque"
Gravsten og epitafier Ahlefeldt, Conrad Ditlev Carl (1795-1815)
Ynglingen
Conrad Ahlefeldt
død på Pederstrup
Aaret 1815
Vare end hans Dage faa
og smilede end Glædens Soel
ikkun sielden til hans ior-
diske Bane tillidsfulde
løfte vi dog det svage Blik
til Gud, til den evigkier-
lige Gud.
Thi han giør Smerte
og forbinder
Han saagiør og hans
Hænder læge
(Job 5.16)
.
|
|