PortrætterSlægten Reventlow:
Cay Friederich Reventlow(1753 - 1834)
Graf Cay Reventlow (1753-1834), Gutsherr von Altenhof, war von 1797-1802 Präsident der deutschen Kanzlei in Kopenhagen. Seit 1806 war er Gouverneur des neugewonnenen Herzogtums Lauenburg.
Das Bild ist das Gegenstück zu dem Gemälde "Gräfin Luise Reventlow", Inv. Nr. 674, in der Kunsthalle zu Kiel.
Literatur:
Haseloff, Arthur: 100 Jahre Bildnismalerei in Schleswig-Holstein 1775-1875. Ausst.-Kat. Kunsthalle zu Kiel, Kiel 1936
Tintelnot, Hans (Hrsg.): Kunsthalle zu Kiel Neuerwerbungen seit ihrer Wiedererrichtung 1958. Ausstellung zum 300- jährigen Jubiläum der Universität und zu Kieler Woche 1965. Ausst.- Kat. Kunsthalle zu Kiel, Kiel 1965
Kunsthalle zu Kiel. Katalog der Gemälde. Bearb. v. Johann Schlick, Kiel 1973
Andre slægter:
Christian Gyldenløve(1674 - 1703)
Slotte og Herregårde Pederstrup
Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse. Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.
Heraldik Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827
Ridder af Elefanten
Symbolum: UDEN DYD, INGEN FRYD
Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, s 48, Ordenskapitlet
Gravsten og epitafier Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow
Sønnesøn af Christian Ditlev Frederik og
førstefødte af Christian Ditlev og Margrethe
Benedicte Reventlow født d 10de Sept. 1801
givt ikkun noget over 4 Måneder med Polly Holck
Winterfeldt blev den 27de sept 1828 ved Døden
vel for en Tid skilt fra os men for evig atter
forenet med den elskede Moder og saa mange ædle
Forudgangne.
Christian lykkelig i alle det ydre livs forhold
droges dog det Blik, der forstod at skatte dig
hen til den Hiertets Reenhed, hvorfra Alle een
varigere Lykke tager sit Udspring og derfor
vende vi med Veemodens Længsel Aandens Oie mod
Sielenes Land thi vi elske dig saa saare og vi
vide at din Lykke havde sin Grund deri at du var
god vide at du ikkun kaldtes til høiere Lyksalig
hed til meere udvidet Virken.
Saa blev da af dit Livs det væsentlige Intet
tabt af vores Kiærlighed til dig som hører
til vores Livs det væsentligste skal intet tabes
og vi skulle værdigere engang prise Gud for at han
knyttede det faste Baand, som forener vores Sjæle
Ja forenet skulle hisset alle dine Kiære med Dig,
med Polly med Benedicte din og hendes datter
under Gienforeningens uudsigelige Salighed prise
ham Alkiærlighedens Væld og her skal Tanken
paa dig du elskede aldrig forlade os og din af
skeed være os et opløftende Exempel paa Friehed
i Christo og Aandens Seier over det iordiske.
|
|