Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Detlef Reventlow
(1735 - 1759)

Kilde: https://www.bildindex.de/document/obj20362950

Schloss Bergheim Kreis Waldeck, Nordrhein-Westfalen, Tyskland

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.



Andre slægter:

Claus Podebusk
(1495 - 1540)



Slotte og Herregårde


Ahrensburg
Ahrensburg

Slottet Ahrensburg er som Glücksborg en videreførelse af Nütschau. Det er også en velbevaret, mindre vandborg sammensat af tre gavlhuse, der imidlertid er forsynet med vælske gavle. Herudover er bygningskomplekset yderligere flankeret af fire ottekantede hjørnetårne med kobberspir. Oprindelig stod bygningen i rødt murværk med vinduer indrammet af sandsten, men senere er facaden blevet pudset hvid. Slottet er et af Holstens betydeligste renæssance-værker med træk både fra den lokale byggeskik og den nederlandske renæssance og manierisme. Til herregården hører en engelsk-inspireret landskabshave, der sammen med voldgravene og slottet udgør en smuk helhed. Bygningen rummer nu et museum for det tidligere holstenske aristokrati.

Heinrich Schimmelmann købte 1759 det gamle rantzauske gods Ahrensburg. Han lod det smukke slot istandsætte og, i stedet for landsbyen Woldenhorn, anlagde han byen Ahrensburg.



Heraldik


Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow
Våbenskjold for grevskabet Hardenberg-Reventlow

Grevskabet Hardenberg-Reventlow var et dansk grevskab oprettet 13. december 1815 for Christian Henrik August Hardenberg-Reventlow af hovedgårdene Hardenberg (Krenkerup), Christiansdal, Nielstrup, Rosenlund, Nørregård og Sæbyholm. Grevskabet blev opløst ved lensafløsningen i 1924.


Gravsten og epitafier


Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow
Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow

Sønnesøn af Christian Ditlev Frederik og førstefødte af Christian Ditlev og Margrethe Benedicte Reventlow født d 10de Sept. 1801 givt ikkun noget over 4 Måneder med Polly Holck Winterfeldt blev den 27de sept 1828 ved Døden vel for en Tid skilt fra os men for evig atter forenet med den elskede Moder og saa mange ædle Forudgangne.
Christian lykkelig i alle det ydre livs forhold droges dog det Blik, der forstod at skatte dig hen til den Hiertets Reenhed, hvorfra Alle een varigere Lykke tager sit Udspring og derfor vende vi med Veemodens Længsel Aandens Oie mod Sielenes Land thi vi elske dig saa saare og vi vide at din Lykke havde sin Grund deri at du var god vide at du ikkun kaldtes til høiere Lyksalig hed til meere udvidet Virken.
Saa blev da af dit Livs det væsentlige Intet tabt af vores Kiærlighed til dig som hører til vores Livs det væsentligste skal intet tabes og vi skulle værdigere engang prise Gud for at han knyttede det faste Baand, som forener vores Sjæle
Ja forenet skulle hisset alle dine Kiære med Dig, med Polly med Benedicte din og hendes datter under Gienforeningens uudsigelige Salighed prise ham Alkiærlighedens Væld og her skal Tanken paa dig du elskede aldrig forlade os og din af skeed være os et opløftende Exempel paa Friehed i Christo og Aandens Seier over det iordiske.
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Niels Brent Greve Ahlefeldt-Laurvig

Niels Brent Greve Ahlefeldt-Laurvig



Generationer:      Standard    |    Kompakt    |    Lodret    |    Kun tekst    |    Register    |    Tabeller    |    PDF

Træk eller rul for at se mere af diagrammet.
Zoom indGendanZoom ud