Portrætter

Slægten Reventlow:

Niels Friis
(1665 - 1699)



Andre slægter:

Christian Heinrich August Hardenberg-Reventlow
(1775 - 1840)



Slotte og Herregårde


Krenkerup
Krenkerup

Krenkerup er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1330. Krenkerup har siden 1739 været ejet af efterkommere efter General Christian Detlev lensgreve Reventlow og hustru Benedicte Margrethe Brockdorff Krenkerup blev kaldt Hardenberg fra 1815 til 1938. Gården ligger i Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Guldborgsund Kommune. Hovedbygningen er opført i 1490-1510 og ombygget i 1620-1631-1689-1780-1815. Krenkerup Gods er på 3700 ha med Sæbyholm, Idalund, Rosenlund, Nørregård, Nielstrup (Guldborgsund Kommune) og Christiansdal.


Heraldik


Skærmbillede 2021-12-02 kl. 23.08.40.jpg
Skærmbillede 2021-12-02 kl. 23.08.40.jpg



Gravsten og epitafier


Louise Christiane Benedicte Malvine Reventlow OG 
Christiane Benedicte Malvine Louise Reventlow
Louise Christiane Benedicte Malvine Reventlow OG Christiane Benedicte Malvine Louise Reventlow

LOUISE CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE fød den 26de Juli 1830 døde den 26de Februar 1837
CHRISTIANE BENEDICTE MALVINE LOUISE Fød den 27de Februar 1832 Døde den 24de Marts 1833
Alt her søde uskyldige smaa Engle være de Forældrenes Einar og Hilda Reventlows Haab og deres Glæde
Men intet Haab som af Gud vedlagdes i det mod Ham den algode barnlig henvendte aandige Menneske vil blive uopfyldt og enhver sand Glæde bærer i sig Spiren til hoiere og varigere Glæde hisset
   

Udskriv Tilføj bogmærke

Gravsten

» Vis alle     «Forrige «1 ... 18 19 20 21 22 23 24 25 26 ... 28» Næste»     » Lysbilledshow

Indlæser...



Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)

Elskede Søn! Mindet om din
faste Villie dit ædle Hierte
Din inderlige Kierlighed, der
bandt dig til din fromme
Adelheit og til alle dine
Kiere og hver en anden Lighed
mellem dig og din ædle Bro-
der Christian samler vort
længselsfulde Blik i et him-
melsk Billede i hvilket vi see
Eder forenede med den elskede
Moder, med hende hvis fromme
Kierlighed saa blidt ledede
Eders de første Trin paa den
Vei, hvor paa I uden at svigte
vandrede mod Evighedens Maal.


FilnavnReventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst_e (1808-1835).jpg
Filstørrelse303.7k
Størrelse640 x 434
2#06220200821
2#063214245
Knyttet tilGreve Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst Reventlow (Begravelse)

Theophili, Vesterborg, Vesterborg, Lolland-Falster, Danmark

Notater: Theophili gravsted

Området omkring Pederstrup var i slutningen af 1700-tallet kendetegnet ved usammenhængende skovøer fordelt ud på
grevskabets jorder. I syd, ned til Vesterborg Sø, ligger Theophiliskoven, hvori Reventlow-slægtens begravelsesplads
endnu findes. Siden 1813 har medlemmer af familien fundet deres sidste hvilested her. I overensstemmelse med tidens
natursværmeri havde C.D.F. greve Reventlows svigerdatter Benedicte von Qualen forud for sin død i 1815 ønsket at blive
begravet i skoven ved Vesterborg Sø, hvilket blev imødekommet ved etablering af gravpladsen, som i 1859 endnu var
omgivet af en mur.

Traditionen med begravelser i naturen skal ikke blot ses i forlængelse af det roussauske sværmeri for det oprindelige og
naturlige - som også ses i periodens begejstring for gravhøje og oldsager - men også som udtryk for, at det i 1805 blev
forbudt at blive begravet indendørs i kirkerne. Når familien Reventlow efterfølgende lod sig begrave i skoven - med
undtagelse af C.D.F. Reventlow og hans nærmeste - skal det samtidig ses som vidnesbyrd om, at koblingen mellem slægt og
besiddelser igennem 1800-tallet undergik en forandring, der medførte en stigende betoning af ejerskabet til jorden.

Ved valget af Theophiliskoven som ramme om gravstedet bekræftede Benedicte von Qualen skovens særlige status i området,
som det også fremgår i Laurits Jørgensens erindringer, hvor det bl.a. beskrives, at præstefamilien i Vesterborg i
1830'erne drog på spadsereture til "…den deilige Theophilii Skov ved Vesterborg Sø, som er et meget smukt Sted". Modsat
grevskabets andre skove blev Theophiliskoven igennem 1800-tallet holdt uden for driftsplanerne, der ellers blev
udfærdiget for alle grevskabets skove. I skoven, der i 1840'erne blev tilplantet med bøgetræer, var anlagt spadseregange
og stier, hvilket bekræfter stedets særlige position og lystbetonede karakter. Det lille bindingsværkshus ved søens bred
neden for gravpladsen er også igennem generationer blevet benyttet til udflugtsmål og badested for herskabet på
Pederstrup - siden af ejerne af Halsted Kloster.

Endnu i 1830'erne blev skoven også benævnt Benedictes Lund efter svigerdatteren. En benævnelse der lægger sig smukt i
forlængelse af traditionen på Pederstrup med navngivning af særlige træer, skove og områder.


» Vis alle     «Forrige «1 ... 18 19 20 21 22 23 24 25 26 ... 28» Næste»     » Lysbilledshow