Schloss Bergheim Kreis Waldeck, Nordrhein-Westfalen, Tyskland

Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og  hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser. 

Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.  

Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.

Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.

Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.

Symbolum: Nulla Palescere Culpa

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, side 98, Ordenskapitlet

Våben øverst: Reventlow, Reventlow,
Nederst: Buchwald, Rantzau.
 
Den smukke metalplade tilskrives
Matthias Benning, Lübeck.
 
 
Tekst på stenen
 
HER IVEN REVENTLOW RITTER
MARGRETA REVENTLOW SELIGE CLAWES RANTZOVWEN DOCHTER THO RAESTORP
GABRIGEL REVENTLOW HER IVENS SOEN
ANNA REVENTLOW SELIGE OTTO VAN
BOCKWOLDEN DOCHTER THO WENSIN
 
DVSSEN ALLEN DER TRWE GODT GNEDICH SY AMEN
ANNO – 1569 
 
 
Litteratur: Klaus Krüger: Corpus der mittelalterlichen
Grabdenkmäler in Lübeck, Schleswig, Holstein
und Lauenburg (1100-1600). 1999.