Margrethe Rosenørn

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoph Frederik von Gersdorff. Christoph (søn af Frederik Gersdorff og Edel Margrethe Krag) blev født den 14 nov. 1699 i Bramstrup, Nr. Lyndelse, Danmark; døde den 1 maj 1748 i Kærgård, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Morten de Teilmann. Morten blev født i 1725 i Ringkøbing, Danmark, Skrumsager Hovedgaard,Sønder Bork (Nørre Horne H.; blev døbt den 29 sep. 1725; døde den 14 maj 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Peter Worm Wormskiold den 23 nov. 1781 i Ristrup,,,. Peter (søn af Henrik Christian Wormskiold og Ingeborg Christiane Teilmann) blev født den 25 aug. 1750 i Bramming, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 15 mar. 1824 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Kirstine Clausen. Ida blev født den 28 jan. 1791 i Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 13 mar. 1866 i Gudbjerg, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

tidsskrift.dk

Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 17 (1987 - 1989) 2

Peter Jessen: Morten Wormskjold - den glemte opdagelsesrejsende. (Agitryk, 1987). 605., 120 kr.

Henrik Fode

Der kan komme meget ud af en eksamensopgave. Deter denne lille bog saledes et godt eksempel pa. Oprindelig er den blevet til som en specialeopgave til Danmarks Biblioteksskole, og deter forklaringen pa, at en stor del af bogen netop bestar af en bibliografi over den forlaengst glemte opdagelsesrejsende Morten Wormskjolds forfatterskab.

Lojtnant Morten Wormskjold, der levede fra 1783-1845, var af fag botaniker, men som sin samtids naturvidenskabsfolk meget alsidig. I 1807 var han med botanikeren Horneman pa en botanisk rejse til Norge, siden foretog han tilsvarende rejser til Gronland bla. for at finde materiale til »Flora DanicaRurik«, der taetpakket med adskillige af datidens laerde afgik fra Kobenhavn i 1815. Over Sydamerika gik rejsen til Ruslands da naesten endnu ukendte kysterlangs Stillehavet. Uenighed om bord fik ham dog til at afmonstre pa Kamsjatkahalvoen. Forst to ar senere naede han hjem til Danmark, men forindenhavde han fortsat sine botaniske undersogelser i det fjerne. Han vendte saledes hjem med en kolossal maengde optegnelser og samlinger af stor vaerdi, men han offentliggjorde ikke en stavelse.Som en bitter mand havde han vendt den laerde verden ryggen. Forfatterenhar sogt at samle sa meget som muligt om den naesten glemte forsker. I danske og udenlandske arkiver har han fundet Wormskjolds meget omfattende breve til kolleger og familie i ind- som
udland fra den store verdensomsejling. Mange af brevene har vist sig at vaere afskrifter af de dagboger og notater, der ellers er gaet tabt.

Da bogen oprindelig har vaeret skrevet som en biblioteksopgave, er det derfor naturligt, at hovedformalet dels har vaeret at fa fastlagt, hvad der er bevaret af hans samlinger rundt om pa museer i Danmark, Norge og Rusland, dels at fastsla, hvad han har skrevet og publiceret.

Det hele er naturligvis nydeligt illustreret, sa resultatet er blevet et spaendende portrait af en naesten glemt forsker.

Notater:

Rosenørn, Ingeborg Christiane

1784-1859, overhofmesterinde, filantrop.

*31.7.1784 i Kbh., †22.4.1859 smst.

Forældre: konferensråd ◊Peder Wormskiold (1750-1824) og Margrethe Mette de Teilman (1757-1837).
~3.7.1807 med stiftamtmand Peder Otto R., *24.6.1778 på Hersomgård, Hersom sg., †29.9.1828 på Ristrup, Sabro sg., s. af major Christian Rosenørn-Teilman og Kirstine Marie Wormskiold.

Børn: ◊Theodor (1817), Christine Marie (1821).

ICR var vokset op som næstældste barn i en børneflok på syv i en højtstående embedsmandsfamilie. De fleste af hendes opvækstår blev tilbragt på landstedet Alleenlyst på Frbg. ICR var i sjælden grad belæst og velorienteret i dansk og udenlandsk skønlitteratur og mestrede bl.a. spansk og italiensk. Denne brede horisont gjorde hende senere velkvalificeret til at deltage i den snævrere kreds af hoffolk omkring kongeparret ◊Christian 8. og ◊•Caroline Amalie, der begge havde udprægede æstetiske interesser.

Som ung havde ICR sin gang i ◊•Kamma og ◊Knud Lyne Rahbeks hjem, der havde den litterære salons præg. Kamma Rahbek anså hende som en af sine kæreste og mest interessante veninder og betegnede hende siden som “mit Vidunder i Jylland”. ICRs ægteskab med amtmand Peter Otto R. førte hende i 1807 til Ringkøbing, hvor hun på herregården Rindumgård førte en storhusholdning, der 1821 blev forlagt til Ristrup efter ægtefællens udnævnelse til stiftamtmand i Århus amt. Ægteparrets samliv var vellykket, men i mange år barnløst. Ved ægtefællens død 1828 stod hun alene med to børn. Samme år fulgte hun med sønnen Theodor til Sorø, da han blev indskrevet som elev på Akademiet. Selv faldt hun i en årrække godt til i det intellektuelle og kunstneriske miljø af akademilærere. Hun knyttede sig bl.a. til digteren ◊Carsten Hauch og hans romanskrivende hustru •Rinna og blev en nær ven af •Lucie og ◊B.S. Ingemann. For B.S. Ingemann blev hun en tiltrængt, kongenial samtalepartner med en museagtig status. ICRsinteresser inkluderede naturvidenskab, hvad der kom til at præge B.S. Ingemanns to udgivelser fra 1840 Stjernebilledernes Symbolik og Skyhimlen. Deres korrespondance Brevveksling mellem B.S. Ingemannog Fru I.C. v. Rosenørn blev i 1881 udgivet af V. Heise.

Da sønnen i 1835 begyndte at studere ved Kbh.s Universitet, flyttede ICR til hovedstaden. Her gik hun med begejstring ind i den frembrydende asylbevægelse og Det Kvindelige Velgørende Selskab med detstjenestepigeskole, asyl og understøttelsesvirksomhed. Hun blev besøgsdame i selskabet, der var oprettet 1815 og stod under dronning ◊•Maries protektion. Fra 1842 og til sin død var hun også medlem afbestyrelsen. Gennem sin interesse for asylsagen kom ICR i forbindelse med Caroline Amalie, der som dronning fra 1839 forsøgte at bane nye veje for filantropien. I dronningens bestræbelser på at gøre kongehuset mere populært i et tiår med voksende politisk modstand mod Enevælden blev ICR en vigtig person. Allerede i 1829 havde Caroline Amalie grundlagt byens andet asyl, og i 1843 tog hun initiativtil oprettelse af Den kvindelige Plejeforening (DKP). Sammen med teologen ◊P.O. Boisen blev det overladt til ICR at igangsætte foreningen med den tyske filantrop Amalie Sieveking som konsulent. Sieveking havde i Hamburg forestået en filantropisk nyudvikling inden for den evangelisk-lutherske kirke med sin fattigplejeforening og med et netværk af tilsvarende kvindedrevne foreninger. ICR blev DKPs første forstanderinde indtil 1845, hvor Caroline Amalie udnævnte hende til overhofmesterinde. Hun erhvervede hermed den højeste officielle bestilling, en kvinde kunne opnå under Enevældens politiske system, og fik daglig tilknytning til landets sidste absolutistiske kongepar. Hoftjenesten forhindrede dog ikke ICR i at fortsætte som DKPs overbestyrerinde og regnskabsfører indtil 1858, og hun bevarede således en betydelig indflydelse på foreningens ledelse. DKP, der var en ren kvindeforening, betonede stærkt medlemmernes personlige ansvar og det direkte, regelmæssige møde med hjælpetrængende fattige og syge. Besøgsdamerne kom fortrinsvis fra hovedstadens højere sociale lag, men talte også oversætteren ◊•Sille Beyer og privatskolebestyrer ◊•Maria Bojesen. Et par gange om ugen var besøgsdamernepligtige til at gå på husbesøg for at yde klienterne åndelig og praktisk støtte. Disse spændte fra barselskvinder over sindssyge til uhelbredeligt syge. Der blev lagt vægt på at sætte dem i arbejde inden for familiehusholdet med senere foreningsafsætning af deres produkter, samt at yde midlertidig naturaliehjælp. DKP blev en inspirationskilde til senere plejeforeninger, der var mere demokratisk initierede og blev opbygget i hovedstaden.

Som øverste kvindelige leder af Caroline Amalies hofstab 1845-58 indtog ICR en nøgleposition med både repræsentative og sekretærlignende opgaver. Med sin naturlige selvfølelse, velafbalancerede psykeog praktiske sans besad hun den styrke og fasthed, der gjorde hende til en loyal støtte for Caroline Amalie efter Christian 8.s død i 1848, Treårskrigens udbrud samme år og Enevældens forlis 1849. Hunvar ikke blandt dem, der hilste tidens borgerlige revolutioner velkommen, men fortolkede disse politiske opbrud som tegn på oprør imod en gudgiven orden.
Mal. af August Schiøtt i privateje. Tegn. fra 1851 af C. Boleros i Fr.borgmus. Litografi fra 1856 af I.W. Tegner. Foto i KB.
A.E. Meinert: Dronning Caroline Amalies kvindelige Plejeforening i dens historiske Udvikling, 1893. Sille Beyer: 16. Beretning om den quindelige Plejeforenings Virken, 1859.

Privatarkiv i RA, Oreby-Berritzgård godsarkiv i LAK.

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Otto Rosenørn. Peder (søn af Christian Rosenørn og Kirstine Maria Wormskiold) blev født den 24 jun. 1778; døde den 29 sep. 1828 i Ristrup Gods, Sabro, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark; blev begravet i Sabro Kirkegård, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Carl Gustav Rosenørn. Carl (søn af Christian Rosenørn og Kirstine Maria Wormskiold) blev født den 14 dec. 1784; døde den 27 jun. 1858 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; blev begravet i Thorstrup Kirkegård, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]