Christian Benedict Reventlow var ældste søn af Hofjægermester, greve Eduard Vilhelm Reventlow (1810-1868) og hustru Johanna Amalie Magdalene (kaldet Helene) f. von Heimbruch (1824-1911). 

Sophie Pauline Schiær var datter af skoleholder i Troense, Morten Schiær og Henriette Bonde. I tilslutning til sit ægteskab  i 1876 med Sophie Schiær (1850-1924) flyttede parret til Christianslund ved Randers, som han ejede indtil 1896. Blev i 1892 Hofjægermester og arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, Blev 1907 ridder af Dannebrog. Blev boende på Etelsen til sin død i 1922. Har udgivet »En dansk Statsmands Hjem omkring år 1800« I-II (1902-03)

I perioden fra 1876-1896 var Christianslund ejet af Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand greve Reventlow

Symbolum: Recte faciendo

Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 330, Ordenskapitlet

Kisteplade, Horslunde kirke


Her hviler de jordiske Levninger
af
CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW
Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG

Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736
Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader
JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG
Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet.

Hun forlod hans Huus i Aug 1762
Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig
CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE
Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad,
Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende
Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt
I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder.

Enke fra 30te Mart. 1775
Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn,
Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed
og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse
at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder
opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang
Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste,
Virksom Dyd uden glimrende Sminke
opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte
Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab
Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem
Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte
Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane
som Hun endte d. 13. Jun 1792 
Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver

Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv?
Hvo græder ikke ved hendes Död?
Salig er den, som ligner hende!
Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger
Græder ei Börn, Slægtninger, Venner
men lever som Hun!
_____

Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her,
Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.