| |
Match 151 til 200 fra 11,335
| # |
Notater |
Knyttet til |
| 151 |
[Egon Calundann.FTW]
Ifølge Folketællingen i 1911: Arbejdede som ingeniørarbejder på
Christianshavn.
Ifølge Folketællingen i 1911: Boede Prinsessegade 12,2, København | Calundann, Jens Christian Immanuel (I16953)
|
| 152 |
[Egon Calundann.FTW]
Ingen børn af 2. ægteskab. | Calundan, Jens Christian (I11639)
|
| 153 |
[Egon Calundann.FTW]
Købmand i Thisted. ’gteskabet var barnløst. | Didriksen, ? (I16931)
|
| 154 |
[Egon Calundann.FTW]
Manufakturhandler i Horsens. | Calundann, Knud Schott Deichman (I13545)
|
| 155 |
[Egon Calundann.FTW]
Oberst og Commandør for det nordre fynske Infanteri. Kammerherre,
Cavalier hos Prins Carl af Hessen. Kommandant i Frederiksstad. | Grüner, Jacob (I10232)
|
| 156 |
[Egon Calundann.FTW]
Oberst og Kommandant i Nyborg. | Grüner, Gerhard (I9917)
|
| 157 |
[Egon Calundann.FTW]
Oprindelig sejlmager. Udvandret til USA i 1843 (?). Senere "police officer" i San Francisc o . | Calundan, Christian (I16943)
|
| 158 |
[Egon Calundann.FTW]
Præst i Sønderhå 1896. | Arboe, Jens Peter Emanuel (I16964)
|
| 159 |
[Egon Calundann.FTW]
Sagførerfuldmægtig i Ålborg. Døde ugift. | Calundan, Emanuel Wictor Richard (I12006)
|
| 160 |
[Egon Calundann.FTW]
Skolelærer i Jyllinge. | Arboe, Rasmus Mathias Christian Grønbech (I13452)
|
| 161 |
[Egon Calundann.FTW]
Sognepræst i Borre. | Brønlund, Lars (I16909)
|
| 162 |
[Egon Calundann.FTW]
Sognepræst i Hedrum 1700. Provst sammesteds fra 1709. | Grüner, Frederik (I8338)
|
| 163 |
[Egon Calundann.FTW]
Sognepræst til Lindeås i Bergen Stift. | Engelsdorff, Jørgen (I16908)
|
| 164 |
[Egon Calundann.FTW]
Udvandrede til Osmond, Nebraska, USA ombord på dampskibet Norge fra
København den 22. februar 1900. | Calundan, Harald Wilhelm Marius Høegh (I14693)
|
| 165 |
[Egon Calundann.FTW]
Udvandrede til Rochester, Minnesota, USA fra København den 16. februar
1888. | Calundan, Carl Emil Theodor Høegh (I16952)
|
| 166 |
[Egon Calundann.FTW]
Var ved handelen. Døde under aftjening af sin værnepligt. | Arboe, Johannes Marius Andreas (I12835)
|
| 167 |
[Rosenørn-Lanng3.FTW]
[Rosenørn-Lanng.FTW]
[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]
blive entlediget fra dommer- og skriverembedet i Dronningborg birk.
Formodentlig bliver disse embeder nu nedlagte for at indgå til de jurisdiktioner, hvorfra de 1720 er tagne, såsom:
1) Randers, den i samme beliggende såkaldede slotsgårds grund,
2) Støvring-Nørhald herreder, 14 hele sogne,
3) Galten herred, 6 sogne, noget delt med Klausholm birk,
4) Sønderhald og Øster Lisberg herreder-, 8 sogne, noget delt med
benævlte herreder, Klausholm og Estrup kirker.
5) Sønderlyng og Middelsom herreder i Viborg amt, 2 hele sogne.
Og når det således allernådigst besluttes, må birkets usluttede rets og
skiftebehandlingers tydelige ekstrakter af skøde- og panteprotokollen, det
ikke ubetydelige overformynderi samt vejvacsellet m. m. deles mellem
forbemeldte 5 jurisdiriktioner, hvortil nogen tid efter min afgang er fornøden;
thi anholder jeg lige allerunderdanigst dertil at må allernådigst bevilges frist
til Iste Maj 1812.
Da jeg allernådigst blev entlediget fra borgmesterembedet i Randers,
blev jeg forundt som pension 200 rdl. af den kongelige postkasse,50 rdl. af min eftermand
og 150 rdl. af byfogedembedet; men da det sidste nu længe har
været forvaltet af flere konstituerede, der har taget indtægterne så vil vel
disse 150 rdl. for i år næppe være at erholde.
Var tiderne ikke den med seddler lønnede og pension aflagte saa jernhaardede, jeg ville da med muligste indskrænkninger se at komme ud med, hvad jeg allernådigst er tillagt; men af denne årsag ansøgeljeg allerunderdanigst at må nyde lige kongelig nåde som forrige borgmester, by- og herredsfoged Wulff i Næstved, ved allernådigst reskript af 24 Januar 1809 blev tilstået, ved endnu at tillægges 400 rdl. pension, hvorimod jeg allerunderdanigst gerne vil efter den kongelige
knaldiriktions befaling medvirke til Nøråens oprensning, hvorved Viborg kan erholde vandtransport til Gudenåen ved Randers, alt hvad der er mig mulig.
Birkedommer- og skriverembedet har i de sidste 5 år i vist og uvist givet
en årlig indtaegt af 2200 rdl.
Om allernådigst bønhørelse beder allerunderdanigst
J. F. Carøe.
Denne ansøgning er ikke skreven med hans hånd, kun underskriften, der nok
vidner om alder og mindre godt syn, men dog er ret fast og let læselig, er hans
egen.
På ansøgningen er skreven følgen:
"Allerunderdanigst Erklæring:
"Efter at denne memorial var mig overleveret til påtegning, har jeg ladet den
henligge noget for om mulig at overtale supplikanten til at tage den tilbage, da hans
majestæts tjeneste ved denne virksomme embedsmand fortrinlig godt udrettes.
Men min overtalelse har intet udrettet, og oldingen, som nu er det 70 år nær,
forsikrer, at hans sjæleevner ej længere tillader ham at vedblive disse forretninger.
I 30 år har jeg kendt hr. etatsråd Carøe meget nøje og erfaret, at han stedse har
været en nidkær patriot, en sjælden kyndig og virksom mand i kongens og landets
tjeneste, utrættelig for Randers bys og omegns opkomst og vel. Det samme vidner de
udmærket gode attester, som mange hædersmænd har givet om ham, hvoraf vedlagt
følger afskrift. Så det anses særdeles vel fortjent, om deres majestæt nu allernådigst
tillægger ham den største pension, nogen anden embedsmand i hans stilling har fået,
den, jeg mener, embedet godt kunde bære, hvilket jeg i min forestilling til del kongelige
danske kancelli at dags dato om hans fratrædende embeds fordeling omstændeligen har
udviklet Desformedelst anser jeg det min pligt på det bedste at anbetale og til
allernådigst bønhørelse at indstille memorialen, så meget mere som supplikanten uden
anden løn vedbliver at virke til Nøråens sejlbargørelse.
Randers Amtshus
Allerunderdanigst den 29de September 1811.
Fønss , amtmand
De afskedsansøgningensl vedlagle attester er de samme, der var vedlagte ansøgningen
om afsked som borgemester.
Det Iykkedes dog ikke J. F. Carøe at få sin afsked bevilget fra nyår 1812, dertil var
vanskeligllederne ved fordelingen af det ret udstrakte Juristembede til flere jurisdiktioner for
store, hvorom en lang række skrivelser og erklæringel til amtmændene vidner.
Imellem disse papirer findes kun to fra J. F. Carøe, der viser, at han er vedbleven
selv at styre embedet indtil lste Okt. 1812, men da har overladt styrelsen at det til sin fuldmægtig:
1) "Da jeg den lste August 1811 allerunderdanigst ansøgte at vorde allernådigst entlediget fra birkedommer- og skriverembedet i det Dronningborgske distrikt, forbandt jeg mig til at medvirke til Nøråens sejlbargørelse eller oprensning, et arbejde, der allerede 1802 var af mig bragt i forslag. Ved underdanigst at bede denne min ansøgnillg må være i nådigste erindring. da min attrå og trang til hvile nu er større, indberettes lige underdanigst, at bemeledte åarbejde, der begyndte i Maj 1812, er nu efter den høje kongelige kanaldirektions bestemmelse færdig og fuldført.
Randers den 17de August 1813.
2) For at beholde min fuldmægtig Fredelik Christian Brønnum, da min høje alder har sat mig ud af kraft at kunne aflevere mit emhede til mulig 5 jurisdiktioner, og en fremmed vilde vanskelig kunne udrette dette, om den er at erholde, har jeg nu 1ste Okt. Ievet et helt år uden anden indtægt end 200 rdl. af den kongelige postkasse og 50 rdl. af borgmesterembedet, thi aditør, byfoged Neckelmann har nupå 3die år ikke betalt nogeL af de 160 rdl., hall skulde svare mig; desuden har jeg måttet logere og bespise
samt med Iys og vand forsyne Brønnum som herfor og for embedets faste og løbende indtægter forretter alt og skal aflægge alt. Berørte 260 rdl. indtægt har ikke nær kunnet tilrække til de kongelige- by- skatter og militæreindkvarteringsbyrder følgeligt har jeg sat mig i gæld. Jeg igentagrer
underdanigst min ansøgning, og da jeg ifølge min sidste af 17de f. m. har fuldført den forpligt, jeg selv pållagde mig angående Nøråens seilbargørelse,saa ansøger jeg lige underdanigst:
1) at jeg naadigst må erhole godtgørelse for det tab, jeg har lidt fra 1ste Okt. 1812, til jeg allernådigst vorder afskediget, og
2) at Brønnum må nådigst blive tillagt en gratifikation for afleveringen af
embedets papirer.
Da Brønnum må lønne kontorbetjentene månedsvis, og da embedets indtægter, fordi intet dommerkorn afleveres, ikke efter endnu gældende sportelreglement står i forhold med de enorme dyre tider, kan hansfordel ikke være betydelig
Randers den 16. Sept. 1813.
Først den 5te Sept. 1814 blev afskedsansøgningenl bevilget J. F. Carøe med en årlig pension af 400 rdl. s. v., som skulde udredes af de embedsmænd, under hvis jurisdiktion birket fordeltes.
Endnu fem år levede J. F. Carøe i Randers, hvor han døde 18 Okt. 1819, næsten 77 år gamnael, i sin bolig i Rådhusstræde nr. 120; (desuden ejede han et sted med tilliggende have og enge uden for Østerport); den 29de Oktoher blev han begravet på den i 1811 anlagte ny kirkegård, hvor en stor
gravsten med indskriften:
Etatsraab og Borgemester
Johan Frederik Carøe
R. af D.
Født 9 November 1742
Død 18 Oktover 1819
Deb t8 Øftbr. 18t9¶
endnu dækker graven, som kirkebestyrelsen pietetsfuldt freder om.
I "Randers Amtsavis; nr. 126 (20 Okt. 1819) meddeltes dødsfaldet:
,.At min uforglemmelige fader, etatsråd og ridder af Danebrogen, Johan Frederik
Carøe, efter 8 dages sygeleje, i går ved en rolig død overgik til evigheden i sit 77de år,
bekendtgøres sørgeligst
På medsøskendes og egne vegne af
Hansine Marie Ammitzbøll, født Carøe.
I samme blads nr. 131 (1 Nov. 1819) læses følgende:
"I Fredags, den 29deOktbr., blev den hæderværdige olding, byens forhenværende
borgemester, etatsråd, ridder af Dannebrogen Carøe højtidelig jordet blandt de fattige paa byens kirkegård, hvilken plads han selv havde udkåret sig til hvilested. Liget bares af
adskillige af byens første borgere,og saare talrig var den skare, der, påskønnende den brave virksomme hædersmands fortjenester, frivilligen fulgte ham. Foran liget blev den afdødes
ridderkors pa en fløjels pude båret af en anden ridder, og ved graven hædrede hs.
højværdighed, hr. amtsprovst Kruse, ridder af Dannebroget, hans minde ved en
såre skøn tale. «
Derefter følger en længere fremstilling af alt, hvad J. F. Carøe som borgemester i
Randers havde udrettet for byen og navnlig dvæles ved hans fortjenester af havnen.
Hans hustru, der døde i 1808, er vistnok da bleven begravet på kirkegården inde i
byen omkring St. Mortens kirke, hvor der nu er brolagt plads.
Johan Frederik Carøe
In the Town Council Hall of the old Town Hall in Randers there is a collection
of portraits representing outstanding citizens from Randers.
The collection is intimately related to the building as such. The Town Hall
was built in 1779 at the initiative of Lord Mayor Johan Friedrich Carøe
(1742-1819), The first citizen who had his portralt placed in the Town Hall
waa the Lord Mayor himself. His portrait was painted by Jes Jessen in 1797.
J,F.Carøe was born in Randers . He worked for some time as a clerk boy
ln Frederikstad (Norway) and was later employed by the town clerks'
office in this native town. 1767 he took his final law degree from the
university and 1768 he was appointed town bailiff. 1773 he was appoi, ted Lord Mayor and 1774 judge for the judicial district Dronningborg.
His work as judge is symbolized on the portrait by the main bullding of Dronningborg Castle.
He was Lord Mayor until 1804 but continued as a judge until 1809 . He was awarded the Danish
cross of chivalry in 1809 - so the decoration has been added on to the portrait later on.
The picture shows the 3 essential elements related to the work of the Lord Mayor. On the
shelf behind him 3 books with the following titles: "Harbour regulations" - referring to this organizing the dredging of the harbour (see the horsedrawn dredger on the picture behind his right arm!, "Poor-law authorities", referring to his organizing a Job institution for poor people, and "Ground
regulations" (equally symbolizing on the portrait by a plough) by which all municipal grounds were enumerated and cortrolled During Caree's "reign" the town got a new Town Hall, and St.Martins Church
a new tower. The text underneath his portrait says:
By his efforts as official authority in the town
during 28 years the town was embellished, trade and
conmerce prospered. The town incomes augmented and
its police and poor-1aw system was imporvad.
Grateful citizens gave him this portrait. | Carøe, Hansine Marie (I11416)
|
| 168 |
[Rosenørn-Lanng3.FTW]
[Rosenørn-Lanng.FTW]
[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]
DE FØRST SLAGTLED
1686 - 1762.
"Anno 1686 den 29 November, neruerende ubj Randers Raadhus Søren
Anderssen ') Borgemester i Randers saa og Jens Pedersen Karmach 2) Raadmand,
der tog Hanss J e n s s e n C a r ø e Bager Svend sit Borgerskab og gaff han sig
an at ville nære sig af Bager Handwerch og gaff hand derfore, som bleff lagt i Schrinit,
fire S(let) Daller."
Det er i Randers borgelskalbog, at dennee oplysning findes, og at navnet Carøe, så
vidt vides, følste ganig træffes; senere er det fundet i en gammel
overformynderprotokol for Randers by og staves der dels Karøe, dels Karrøe, en
enkelt gang Kare, hvad der kunde tyde på, at Hans Jensen oprindelig har været fra
landsbyell Kare i Holbæk Sogn, Rougsø herred, c. 4 mil nordøst for Randers, den
eneste landsby af dette navn i Danmark; med den ældste bevarede kirkebog for
Holbæk Sogn begynder først 1731, så herfra kan ingen oplysninger skaffes.¶
Om Hans Jensen Carøe's hustru har hidtil intet kunnet oplyses; der er grund til at
tro, at hun er død efter manden c. 17I5, men { alle oplysninger om døde i Randers
mellem 1713 og 1720 mangler; i 1716 var i alt fald to af ægteparrets børn forældreløse
og kom da under værgemål af en Randers borger, Niels Jensen Bunde; om der har
været flere børn, vides ikke bestemt; et tredje barn har muligigvis været det
"Hans Bagers Barn", der i Randers kirkebog anføres at være begravet 3 Maj 1706. ¶
Skiftet efter Hans Jensen Carø« eller- hans hustru er ikke fundet; men i den
nævnte overformynderprotokol opgives de to børns arvelodder.
Den samme overformynderiprotokol viser i øvrigt, hvor strengt man dengang
gik frem, når det galdt tyendeforhold: "Ifølge af en ved Randers Byting den 12
Aug. 1790 ved Prokurator Jens Collin paa velbr. Adlam Ernst Pentz's vegne over
min Myndling Hans Jensøn Karrøe erhvervet Dom for Undvigelse af Sin Tjeneste
hos bem
Pentz haver jeg betalt 25 Rdl. 4 Isl. 8 Sk.
Anno 1686 the 29 November neruerende udj Randers Raadhus Søren Anderssen Borgmester i Randers saa og Jens Pederssen Karmach Raadmand, der thog Hans Jessen Carøe Bager svend sit Borgerskab og gaff hansig an at ville nære sig af Bager Handwerch og gaff hand derfor, som bleff lagt i Schrinit fire S(let) Daller.
This is the recordede message that he bacome fully qualified backer 1686 the 29 November.
He could have been originally from the village Kare in Holbæk sogn 4 mil notheast of Randers, however the oldest church book is from 1731. It is just south of Holbækgaard.
His widow applied to have an unsetteld estate with her 3 fatherless children after her husband, however the magistrate in Randers did not advise for this, as the mother was too weak and sickly, she cannot do much in the house for her and her children. The assistent county mayor also said that she was too weak and simple minded, plus her one daughter was engaged and it would not be fair to the smaller children. She still got the permission, nevertheless. On the 25 october she tells that neither she nor her children has anything to be taxed. She has two small girls as servants who yearly gets 2daler. She died 1715 | Carøe, Hans Jensen (I7379)
|
| 169 |
[Rosenørn-Lanng3.FTW]
[Rosenørn-Lanng.FTW]
[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]
1874 second lieutenant artillery, 1878 p. lieutenant dragoons, 1885 the Gendarmery, 1894 Ritmeister. | Carstens, Ole Rasmussen (I13012)
|
| 170 |
[Rosenørn-Lanng3.FTW]
[Rosenørn-Lanng.FTW]
[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]
Hans Jenssøn Carøe should be Hans Hansen Carøe, it is not known when he got his borgerskab to trade with, however he pays tax in 1727 and in 1743 he signs a loan for his brother in law Adrian Forstmann, wigmaker.
Hans and Ingeborrig inherits the family
and in the books it is recorded as follows:
Ingerborrig Hans
From father 37rdl 75
From mother 54 109
Others 55 113
Total 147 297
No equal rights then !
His first wife Maren came into the marriage with 3 young children and had one child with Hans that died, when she died in 1735 she left 113 rd of which Hans got half and the 3 children the other half,Hans declares that of christly considerations and care he would pay for the executer.
Hans Hansen Carøe, døbt D. april 1701 i Randers, var i tjeneste hos
velbyrdig Adam Ernst Pentz, men undveg fra denne, hvorfor
han 12. aug. 1725 efter dom måtte betale 25 Rdl. 4 mark 8 Sk.,
nedsatte sig som købmand i Randers omtrent 1727, hvilket år han begyndte
at betale skat, 1741 medlem af Randers ældre Købmands
Liglav, begravet der 7. dec. 1762; Gift 1- 16. jan. 1731 i Randers med
Maren Rasmusdatter, salig Jens Ambrosius'enke, begraet
7. nov. 1755 i Randers; Gift 2- 14. maj 1738 i Maarslet med Anna
Nørholm pa Vilhelmsborg, begravet 14. nov. 1738 i Randers, datter af
sognepræst i Gødvad Jens Nørholm og Mette Harder Fischer; Gift 3 gang. med
Maren Schnell, døbt 20. sept. 1715 i Thisted, død 15. dec. 1791 i Randers,
datter af sognepræst Frederik Christian Ulriksen Schnell og Margrethe
Christensdatter Wibroe.
Hans Hansen Carøe was in service of the well to do Adam Ernst Pentz, but ran away
and was therfore fined the 12august 1725 25 rdl 4 mark 8sk, became merchant in Randers in 1727, which year he started to pay tax, 1741 member of randers oldestt merchant union.
Denne Hans Jensøn Karrøe, hvilket skal være Hans Hansen Carøe, er det, der senere
bliver køhmand i Randers; hvornår han har fået borgerskab, vides ikke, da der mærkelig
nok intet herom findes i Randers borgerskabsbog; kun vides det, at han begyndte at
betale skat i 1727; i 1743 kautionerede han for sin ,.Svoger' Adrian Forsmann, der
da nedsatte sig som parykmager i Randers; om dette slægtskabsforhold vides intet
nærmere; Forsmann blev 18 Juni 1744 gift med Anne Christensdatter Hviid.¶
Hans Hansen Caarøe synes senere altid at have skrevet sit navn som her anført;
det findes således flere steder i kirkebogen og ligeledes i , Randels aaldre
Kjøbmands-Liglaugs Historie fra 1693 til 1893 " v ed N. H. Bay. Af dette lav var H.
H. Caarøe medlem fra 1741, mel1 angives i ovennævnte bog urigtigt at være død
1760 i stedet for 1762; i selve medlemslisten står han antørt som Carøe, men under
to der aftrykte skrivelser fra 28 Maj og 30 August 1760 står der Hans Caarøe.
Om hans første hustru, Maren Rasmusdaffer, salig Jens Ambrosii enke, vides intet
nærmere; skifte efter den første mand er ikke fundet; hendes eneste barn med
H. H. Carøe døde næppe et år gammelt, og selv døde hun 1735, fire år efter
brylluppet. Skiftet efter hende viser, al ægteparrel boede i et lejehus i Klirkegyden, at der var tre umyndige børn af hendes første ægteskab, og at boet efter hende opgjordes til 113 rdl. 4 m. 1:3
sk., hvoraf enkenmanden fik halvdelen, 56 rdl. 5 m. 6l/2 sk.; af "kristelig
kærlighed og faderlig omsorg erklærede stiffaderen imidleltid, at han villle give
børnene 80 rdl. og betale alle skifteomkostningerne.
Hans Hansen Carøe's anden hustru, Maren Schnell, var en datter af præst i
Thisted Frederik Christian Schnell og Margrethe Christensdatter Wibroe; begge
disse var døde allerede 1697 og 1728; vielsen har derfor ikke fundet sted i
Thisted, men hvor ellers vides ikke. Fra mødrene side er sikkert de senere i slægten
så almindelige fornavne Christian og Frederik (Frederikke) komne ind, medens
fornavnet Hans og de deral' afledede .Johan og Hansine, der især i de ældre
slægtled forekommer ret almilldeligt og endnu ikke er helt forsvundne, stammer fra
fædrene side.¶
Af Hans Hansen Carøe's 9 børn i andet ægteskab var de fem sønner, af hvilke
tre døde som små; om de tre af døtrenes skæbne vides intet, den fjerde døde ugift
1775 i Randers 31 år gammel; ingen af de tre længstlevende døtre synes at
være bleven gift eller at være død før moderen; da der intet skifte er fundet hverken
efter faderen eller moderen, har muligvis moderell siddet i uskiftet bo og hendes
arvinger alle været fuldmyndige.
De to længstlevende sønner, mellem hvilke der i alder var 9 år, blev begge
juridiske embedsmænd og endte begge som borgemestre og etatsråder, den ældste
i fødebyen Randers, den yngste i Horsens. Med 11 års mellemrum blev de
begge gifte med to søstre Hansen af en gammel Randersslægt, Halvsøsterdøtre af
legatstifteren Niels Brock, hvorfor slægtens stamtavle fra den tid indltil 1899
findes i "De Brock-Bredalske Legats Stamtavler" femte udgave, side 40-52 og
56-59.
De fra disse to brødre nedstammende linjer, Randersslægten og
Horsensslægten, de eneste, der i Danmark bærer navnet Carøe, har trods deres
dobbelte slægtskab i tidens løb næsten helt tabt hinanden af syne, hvilket vistnok
ene skyldes, at den fra Johan Frederik Carøe i Randers udgående slægt hurtigt
voksede sig stor i det nordlige Jylland og Sjælland, medens den fra Nicolai
Christian Carøe i Horsens udgående slægt fra først af kun var lille og længe holdt
sig begrænset til det sydllige Jylland på en tid, da forbindelserne mellem langt fra hinandenl
liggende egne endnu var kostbar og besværlig. Man får bedst et begreb om de to
slægters forskellige størrelse derved, at medens Randersslægten i stamtavlen i1892
fylder 13 sider, fylder Horsensslægten næppe 4 sider.¶ | Carøe, Hans Hansen (I8983)
|
| 171 |
[Rosenørn-Lanng3.FTW]
[Rosenørn-Lanng.FTW]
[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]
He was byfogede and Herredsfogede in Fredericia from 1696 to his death in 1718. His wife married the major of Fredericia. He stayed in 1694 in Copenhagen He was delivered 14 slettedaler with a messenger that had to give it to Mr Iver Nielsen Borch, so the court had to go after him to retrive the money. This developed into a court case and he lost in Fredericia because of the current byfogede, he appealed to the high court won and also won the position of byfogede. April 28, 1696. The he became herredsfogede over the counties Elbo, Brusk and Holemands counties. At his death he left 8015 rbd invested in 8 houses and a lot of land in Fredericia 1/4 of V Nebel Mill, Leerskov Church bought by the State for 1709 rbd as well as a loan to Kammerjunker Rosenkranz for 3000 rbd.
Hans Marcussen who bought the estate Rask . Laurids had 13 children but most died young
Cathrine bought as widow the main farm Refstrup in Gadbjerg, but sold it in 1723. Married the mayor of Fredericia in 1731 Hans Marcussen. He became Cancellieassessor and bought in 1731 June 5 the mainestate Rask in Hvirring from Major Henrik Lassen, He died at 70 years old and left 108904 Rbd. After his death the inheritance was debated. In a will of 25 May , 1745 Rask was promised to the oldest son Henrik for 29000 rbd. It was instead given to his stepson for 36000 rbd. Henriks legal reprensentative for his children was his mothers brother Iver Nielsen Erridsøe.
She bought in 1719 a burial place for 70 rdr in the Chapel of Trinitatis Church in Fredericia called
" Sakristiet"Trinitatis Churchbook fol.4f. | Ammitzbøll, Laurids Hendriksen (I7639)
|
| 172 |
[Rosenørn-Lanng3.FTW]
[Rosenørn-Lanng.FTW]
[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]
Johan Frederik Carøe fortsat fra hans kort:
V)Fra den første dag, jeg modlog det mig allernådigst anbetroede Aarhusamt,
fandt jeg i hr. justilsråd Carøe i Randers den udmærkede embedsmand, der fuldkomment
forenede det at ville og at kunne, og som ved sin talentfulde måde at behandle
tingene var sikker på at opnå sit tilsigtede mål at bringe til og holde i orden, hvorfor
ingen flid, ingen møje nogensinde af ham sparedes. Dette har jeg ikke kunnet undlade
efler forlangende at bevidne, hvorved embedspligt opfordrer mig til at anbefale den
duelige, virksommc embedsmand til vores milde regerings faderlige omhu.
Århus den lOde Maj 1802. Morgenstjerne
Vl) "Hr. justitsråd og borgemester Carøe er, som en af de ældste embedsmænd i hans
majestæts riger, ved over tredive års tjeneste allerhøjstsamme og de kongelige
kollegier til fulde bekendt.
I den tid Randers amtmandskab har været under mig allernaadigst betroet, har bemeldte
hr. justitsråden som birkedommer i Dronningborg birk stedse vist den ham egne
virksomhed og nidkærhed og nøjagtighed i de hans embede vedkommende forretninger;
ved enhver lejlighed med sand fædrelandskærlighed og iver for det almene bedsle
eflerkommet mine anordninger og foranstaltninger til den kongelige tjenestes fremme
og sne
Vll) "Justitsråd, borgemester °Birkedommer Carøe i Randers har behaget at
forlange mit vidnesbyrd om hans forhold både som embedsman og borger i den tid, jeg forestod amtmands embedsforretningerne der.
Jeg opfylder sådan begæring med så megen større fornøjelse, som denne vindskibelige
og brave embedsmands fortjenester var så offentlig bekendte. Det var i årene 1787, 88 og 89, jeg var konstitueret amtmand over da værende Dronningborg, Silkeborg og Mariagerklosters amter, udi hvilketid der indtraf så forskellige og mange usædvanligc forretninger, således de til krigstilberedelserne
udfordrende foranstallninger — de foreløbig anstaller til den for landet så viglige sag:
stavnsbåndets løsning for bonde standen og ekstrasessionernes holdelse i den anledning
— formueskatten regulerlng m. m. Af amtmandsforretningernes hurtige og ordentlige gang som såre meget kom an paa hans medarbejde, de øvrige amternes civile, embedsmænds aklivitet - da såvelsom i alle øvrige forretninger erkendte jeg hr. justitsråd Carøe som den fortrinligste civile embedsmand i den mig betroede circul, og ikke sjælden ønskede, at have fundet hans utrættelige virksomhed til al undersle her i byen ønsker sig paa egne og flere medborgeres vegne at blive herpå underrettet, om deres højædle og velbårenhed efter rygter agter i dette år at forlade et embede, som de så mange år medså megen held og med så megen tilfredshed for den ordentlige og rigtig tænkende del af indvånerne haver forvaltet.
De vil tilgive os, at vi herom giver os den ære at spørge, om vi ikke efter vores inderlige ønske og tillige efter vores underdanige og indstændige anmodning kunde overtale dem at vedblive deres forretninger, saa længe Gud dertil vil forunde dem liv og helbred. Arsagen kan vi nu for tiden ikke opgive
Randers den 16de Januar 1804.
H. Fasting. Christen Sparre. Thomas Hansen.
Søren Knabe. K. Kiergaard. Morten Lund. Hans Madsen.
Til S. T. hr. justitsråd og borgemester
Carøe.
Tjenstærbødigst svar!
"Med glæde opfyldte jeg deres for mig kærlige og gode ytrende ønske, fordi dette
tillige var en pligt forbunden med egen fordel; men nu er jeg næsten 35 års gammel
embedsmand, nu embedsbyrderne daglig ligesom årene tiltager, og nu mit meget korte og
svage øjesyn ikke tillader mig at skrive i de korte og mørke vintermåneder uden i
enkelte timer om dagen og aldeles ikke ved Iys, er jeg tvungen til at søge den hvile og
ro, alderdommen fordrer, og dertor hjertelig længes efter at blive forlovet fra byrden, jeg ej længere til nytte kan bære.
Deres kærlighed og agtelse for mig skal blive mig en kær og dyrebar erindring. "
Randers den 17de Januar 1804.
J. F. Carøe.
"Fordi hr. justitsråd Carøe og borgemester her i byen ifølge herved hæftede erklæring stadfæster, hvad rygtet haver sagt os underskrevne som ældste borgere i byen, og da vi imod vores ønsker kan ikkemodsige hans gyldige grunde, Saa byder kærlighed, hengivenhed, erkendtlighed og pligt os, der nøje haver fulgt ham i hans hele lange embedstid og til dels optegnet og vel erindrer, hvad der under hansvirksomhed og utrættelige dåd er fremmet til byens nytte og sir, at give ham herved et
velfortjent minde og et vidnesbyrd, grundet paa sandhed, imedens vi, som til dels gamle mænd, endnu er til, og som ikke nu, da han tragter efter den hvile og ro, alderdommen behøver, kan af nogen anses som smiger eller røgelse, men et velfortjent offer, der vil opmuntre hans eftermand at træde i hans fodspor.
Vi haver da i god minde, at dan han indgik i rådstuen, blev tillige konstitueret byfoged i nogle år, var den øvrige øvrighed gammel, svag og sat ud af virksomhed; hans forretninger var da som ung, rask og arbejdsom mand:
1. At hæve politiet og bringe det i orden, da her forhen intet var.
2. At tilendebringe ikke få til dels forældede skifter.
3. Byens regnskabsvæsen var fra 1732 af i en stor uorden, regnskaberne.
henlå ureviderede og udeciderede; alt dette bragte han i orden, der skaffede ham mange
uvenner, så derom opstod angivelser og klager, der endtes med en kongelig kommission,
der først, til hans ære, blev sluttet 1778 eller 1779.
4. Gadernes renholdelse før hans tid var ukendte ting.
5. Deres brolægning og istandsættelse ankom på enhvers gode vilje, de var derfor og
så slette, som det var mulig, at kan tænkes.
I hans tid er de omlagte og så skønne i almindelighed, at ingen by i Danmark kan
opvise dem bedre.
6. Byens publike marker og jorder lå før hans tid i deres naturlige tilstand; i dl. årlig og bedre græsning.
7. Vejene orkring hyen på dens marker er ved ham atstukne og forbedrede, især er
Randersvase på byens grund hans værk. Byen var forhen i tøbrud og højvande i fjorden
fra dens sønderside som belejret; den pbyen erholdt et værdigt og smukt rådhus, der senere er
forsynet med spir og urværk, og i samme er menneskelige arrester.
10. Kirken har ved hans bestræbelser erholdt et tårn med vægtergange og urværk og
dens tage i hans tid omlagte og dens kor siret uden at angribe dens svage kasse.
11. Et nyt sprøjtebus er for få år siden opført.
12. Byens rytterstald, der forhen stod uden for byen uafbenyttet, er flyttet ind i hyen
og der afbenyttes.
13. Skur og bislager, der vansirede byen, bygningerne og gaderne, har han med lempe
og god vilje fået afskaffet.
14. De mange farlige stråtage, byen i dens udkanter havde, har han med lempe og
uden at ruinere nogen fået arskaffet.
15. De tarlige brændespildende maltkøller med træflager har han og med lempe set
her afskaffet, så at alle disse nu i bele byen består at jærn og mur.
16. Fattigvæsenets organisation er ene hans værk; forhen omgik der betlere, gamle
og unge, hele hobe af over 100 personer til vanære for menneskeligheden; herved er
opstået en at statens vigtigste klædefabrikker; hørspindeskolen, som han i så mange år
har bestyret, er i den bedste orden og har leveret flere hundrede duelige husmødre og
tjenestepiger, der til dels ellers var blevne et rov for lasten.
17. Skibsbryggen er forstørret til mere end det Fire dobbelte og den og broerne holdt i en fortræffelig god stand, og en ny brobetjentbolig opbygget.
18. Hvad byen i århundrede har rfor flere farløjer fra 20 til 64 kommercelæster end
forhen under 20 læster. Gudenåen er forbedret til Bjerringmølle og sidste år gjort
sejlbar 2 mile højere til Ans. Nytten af alt dette kan tanken alene følge, pennen
ikke beskrive.
19. Han haver understøttet gode og fremmede her forhen ukendte professionister,
nemlig trykkere, nålemagere, blikkenslagere, karetmagere og klokkestøbere. Og derved
ofte selv tabt men gavnet det almindelige.
20. Han haver at alle krstid, endog førend forligelsesvæsenet udkom, her har kunnet finde udkomme; han har været enkers trøst og de faderløses fader.
22. Før hans tid var byens borgere og handlende adskille, han haver befordret lighed
blandt disse indfgarnisonen har han vidst at vedligeholde god forståelse, hvorved fælles vel
er fremmet.
25. Ved hans eksempel, understøttelse og opmuntring er byen mangtoldig
forskønnet og udvidet, især mod østen.
26. Han har som første mand i byen ved alle lejligheder vist sig således og
derved givet gode eksempler; således erindres, at han var den højeste frivillige
kontribuant til vore fattiges årlige forsørgelse.
Da vor gode konges borg var atbrændt, tegnede han sig for 200 rdl., hvorved en
summa af 7700 rdl. at dennc by indkom, og den blev derved den højeste i Danmark
uden for København.
At anføre mere synes overflødig. Vi vil derfor gentage, hvad der under hans billede
offentlig på rådhuset. bekostet af byens borgere 1797, er hensat og er at denne
indhold:
Johan Frederik Carøe
Ved hvis Virksomhed som sin fødebys øvrighed i 28 aar
Staden forskiønnes, dens handel og nærings veie udvides,
dens indtægter, politie og fattigvæsen forbedres,
thi sættes hans billede her af erkiendtlige borgere.
Vi ønsker, at den mand, der har arbejdet saa meget og med så megen held, må
fremdrage sin øvrige levetid så Iykkelig og behagelig som mulig for end videre at se
frugterne af hans bestræbelser.
Endelig overleverer vi dette til byens ældste repræsentantere, om de finder gode
grunde til at stadfæste forestående med os, da de i den senere tid har haft mere med
denne mand at gere end vi og af rygter kan erholde underretning om, hvad der er sket
før deres virkelidt.
Randers den 27 Januar 1804.
Hans Fasting Borger den 5te December 1749. Brandassistent.
Christen Sparre Borger den 18de December 1754, været elegeret og forligelseskommissær.
Thomas Hansen Borger 26de Marts 1762, været borgerkaptajn og elegeret.
Hans Madsen Borger 12te April 1769. K.
K.Kiergaard Borger 25de Maj 1769.
Morlen Lund Borger 5te Februar 1772.
Kæreste havde det været os, at vores i så mange henseender fortjente og virksomme
hr. justitsråd og borgemester Carøe vilde og kunde have vedblevet i hans i så lang tid
heldig førte embede indtil hans død; men hr. justitsrådens derfor givne grunde kan der vi
og alt for vel til, at vi jo og ønsker ham den ro og hvile, som alderdommen kræver.
Da vores ældre medborgere har berørt en del af denne vores første borgeres sedle og
utrættelige dåd og virksomhed, vil vi ikke igentage samme, men aleneste tilføje, at det
ikke er smiger, hvorfor vi så meget kærere deltager udi det meldte, og hvad skulde vi
kunne andet, da vi selv i en del år som elegerede med bedste held for byen har afhandlet
mange nyttige og byen gavnlige ting med højbemeldte hr. justilsråd og borgemester
Carøe.
Vi finder sluttelig intet at tillægge uden alene det ønske, at højbemeldte hr.
justilsråden i den forestaaende fremtid stedse må leve med god helbred, nyde livet så
behagelig som muligt og endelig beholde hans nu havende gode sanser til hans dødsdag;
vi tvivler da ikke, at jo der endnu vil ses flere velgørende frugter af hans vedvarende
bestræbelser til hans fødebys gavn."
Randers den 8de Februar 1804.
Hans Chr. Hansen. R. Welding. Jacob Friis.
Niels N. Bay. Niels J. R. Mammen.
) I denne redegøretse er mærkelig nok ikke medtaget, at J. F. Carøe (ifølge
Stadfeldts Beskrivelse af Randers) i 1780 fik latinskolen bevaret for Randers; da den
ingeu bolig havde, skulde den nedlægges, men ved indsamling blandt borgerne og ved et
lån fik J. F. Carøe købt et hus og derved skolens nedlæggelse forhindret.
, Ugerne må jeg af forestaaende erfare, at vores retskafne, virksomme og saa
yndede s. t. hr. justitsråd Carøe vil nedlægge sit så længe med held for byen
førte borgemesterembede.
Gerne ønskede jeg og enhver tænkende borge, hans vedblivelse; men
da han dertil ej er at formå, så ønskes ham i hans øvrige leveår god
helbred og et fornøjet sind; for al hans utrættelige flid for byens vel
ydes min varmeste tak.«
Randers den lOde Februar 1804.
Hans N. Bay.
Borger siden 1776,
elegeret fra 1794 til 1803.
---------------------------------------
Af forskellige sagen edlagte akter ses det, at byfoged Stadfeldt
erklærede sig villig til at svare J. F. Carøe 50 rdl. i pension, naar han kunde
blive befordret til borgemester, og vicerådmand Bendixen 150 rdl., når han
kunde blive byfoged og vilkelig rådmand; herpå gik kancelliet ind og foreslog endvidere, at der skulde ydes J. F. Carøe 100 rdl. årlig i pension af postkassen; på en forespørgsel af stiftamtmand Benzon ,der ikke findes mellem akterne, svarede J. F. Carøe således 17 Nov. 1804
Efter deres højvelbårenheds gunstigste befaling af 14de ds. vedlægges
denne min allerærbødigste erklæring.
Når mit svage syn og min svækkede hukommelse ikke gjorde det til pligt
at mig selv og for at kunne gøre rigtighed,
imedens jeg dertil har kræfter, samt for ikke at bebyrde mine
medarbejdere, afgiver jeg til det høje kancellikollegium min underdanigste
tak for den mig tiltænkte pension 300 rdl. Og ønsker således til næste nyår at
blive allernådigst dimitteret; jeg og min yderlig nervesvage kone, der årlig må
udholde en å to hårde og kostbare sygdomme, får da at indskrænke os i det,
der er mulig, og for resten tære på det lidet, vi af arv har modtaget, så længe
det kan tilrække.
Den 7(1e Decembel 1804 blev afsked bevilget J. F. Carøe som ønsket og med en
pension af 300 rdl.; ved resolution af 13 Febr. 1805 forhøjede kongen pensionen fra
postkassen fra 100 til 200 rdl.
Et halvt aar senere, 7 Juni 1805, blev J. F. Carøe udnævnt til etatsråd efter kongens
mundtlige tilkendegivelse; og endelig blev han 28 Jan. 1809 udnævnt til ridder af
Dannehrog og var saaledes imellem de c. 130 mænd, hvem denne orden første gang
tildeltes på kongens fødselsdag efter dens oprettelse 28 Juni 1808; før den tid var den
var den kun bleven tildelt i alt ca. 25.
I provinsarkivet i Viborg findes en gammel protokol, "Randers Byes Bog , "bestemt
til deri at optegne alle de borgemestre m. fl., der havde virket i Randers. Protokollen,
del er smukt udstyret og forsynet med store, til dels farvelagte initialer, slutter med en
længere skildring af J. F. Carøe's virksomhed som borgemester i Randers, skrevet at
hans efterfølger, borgemester Stadfeldt; i alt væsentligt falder den sammcn med de
oplysninger, Stadtfeldt har meddelt om J.F. Carøe i sin Beskrivelse af Randers 1804.
Da denne skildring på flere punkter supplerer den ovenstående skrivelse fra borgerne
til byrådet og giver årstal, som helt er forbigåede i denne, meddeles den her:
Johan Frederik Carøe, justitsråd, beskikket til borgemester ved bestalling af 7 April 1773, blev tillige beskikket til birkedommer og skriver i Dronningborg birk ved bestalling at 1 Juni 1775. I aaret1790 den 8 Okt., blev han, uden hans forevidendc og uden al ansøgning udnævnt til at være justitsråd.
Han er født i Randers udi året 1742, hvor hans fader var en anset købmand; efter at have tilbragt sine unge år, dels hos justitsbetjente i Norge og dels i Randers, erhvervede han sig tillige en god teoretisk kundskab i lovkyndigheden, så at han i sit alders 26 år den 8 Juli 1768 blev bevilget til over- og underretsprokurator, derefter blev han den 7 April 1769 beskikket til rådmand, og i det sammeår blev han tillige konstitueret til by- og herredsfoged samt herredsskriver i Sønderhald, Øster Lisberg og Rougsø herreder; hvilke embeder han forestod indtil den I Juni 1773, og skriverembedet indtil den 12 Juli 1774.
Imidlertid indlod han sig i ægteskab den 18 Juli 1771 med jomfru Anne Margrethe Hansen, en datter af vejer og måler Johan Hansen heraf byen.I disse embeders førelse har denne mand virket meget til byens heldige opkomst, flor og god orden, hvoriblandt bør regnes: I den tid, han var konstilueret byfoged, bar han omhu for politivæsenets forbedring; thi i den tid blev de på byens gader forhen liggendeog af gadeskarnet sammenfejede møddinger foranstallet bortført. hvorved gaderne blev renere og mere bekvemmc for passagen, ligeledes blev endel gamle uskikke og uordener i samme tid ophævede og affskaffede.
Så hastigt, han var indtrådt i magistraturen, arbejdede han på at bringe byens forhen dels uafgjorte og dels meget forvirrede regnskabsvæsen i en god orden, hvilket og Iykkedes ham såvel, at han på byens vegne bragte dens regnskaber i rigtighed fra året 1733 indtil den tid, han traadte ind i magistraturen, hvilket tilvejebragte ham nogles ynde og hos andre efterslræbelser.
Ved hans virksomme flid er Randers jordbrug og markvæsen sat på en fast fod ved en i året 1772 oprettet og vedtn og græsning, til betydelig årlig indtægt for byens kasse
Før hans tid havde byen alene 2de store og en jagtsprøjte, men alle gamle, disse er i hans tid næsten omdannede til ny, og desforuden er en medet større samt en større jagtsprom under venlilation, atden latinske skole her i byen skulde nedlægges og inkorporeres udi en anden købstadskole, arbejdede han på skolens vedblivelse, ikke alene derved, at han ved kollekt imellem indvånerne foranstallede,ved selv at gaa med samme hus fra hus, en kapilal samlet til et skolehuses indkøb, såvel til skolehold som til bolig for lærerne, men han gav endog selv penge dertil, og ved at antjene sig selv førstansporede andre, samt bidrog desuden meget til, at fru, kancellirådinde Steenfeldt ved en til hendes testamente tøfjet kodicil legerede en anselig kapital til skolen, ligesom og at adskillige fraværende udenbys mænd efter hans tilskyndelse samme gang gav pengesummer til dette institut, som derover fik forsikring om vedblivelse for fremtiden ved et kongelig reskript at 27 Juni 1781.
I året 1781 blev efter hans forslag, og ifølge en af ham dertil udarbejdet plan, en hjælpe- og understøttelseskasse oprettet at skipperlavet her i byen, hvilken nu er opvoksen til en kapital af henimod 1400 rd.
Ved hans foranstaltning blev i året 1783 indrettet en spindeskole til fattige pigebørn, som derved blev vant til mere arbejdsomhed og mindre lediggang end tilforn. Men da dette anlæg ikke strækkede sig videre end til fattige og for det meste forældreløse pigebørn, så blev det efter en at ham lagt
grundplan (hvilken han siden har udført med lige så megen held som virksom dåd) udvidet til hele byen fattigvæsen, som i året 1789 derefter først blev indrettet på en fast og bestemt fod; thi de frivillige sammenskud, der skete ved ham og de øvrige indvånere, blev straks anvendte som bidrag til at opbygge og indrette et arbejdshus, hvor alle byens fattige havde fortrinlig adgang til at kunne fortjene noget til underholdning i forhold til deres legemskrærler, imod at de erholdt den for hver sort arbejde reglementerede betaling; fattige børn af begge køn modtages her ligeledes, da de sysselsættes med del efter deres alder passende håndarbcjde, hvorfor de ligesom pigebørnene i spindeskolen får betaling efter reglementet, og alle disse børn nyder tillige undervisning i læsning og
kristendom ved en dertil anlagen og af falligkassen lønnet skolemester. De fattige lemmer derimod, som er så aldrende, vanføre, syge eller sengeliggende, at de intet kan fortjene, samt forældreløse fattige børn, nyder en større og mere klækkelig understøltelse af fattigkassen end hine, der ligeledes efter omstændighederne får noget deraf, enten ugentlig eller til hjælp til huslejen, og ifølge af denne indretning blev al slags tiggeri i byen ganske hemmet og affskaffet i året 1792
Ved opmuntringer og heldige talegaver samt ved at understøtte duelige mænd af adskillige professioner, som tilforn i byen var mådelige, om ej slette og desuden ukendte, såsom trykkere,klokkestøbere, nålemagere og blikkenslagere m. n., har han bidraget se brolagte, det bør tilskrives ham, ligesom og at han har ladet alleen uden for Sønderbro anlægge og den søndre port bygge i sin nuværende form, hvorefter de andre porte siden er blevne formede. Vejene på byens ejendomme er ved hans foranstaltning ligeså betydelig forbedrede.
D)en betydeligste del af de imellem borgerne opkomne stridigheder har han med særdeles god fremgang uden proces bilagt og tilendebragt.
Handelen og dens tiltagende fremvækst er i hans tid bleven befordret, dels ved den imellem borgerne vedligeholdte enighed og dels derved, at han har opmuntret dem til adskillige grene og spekulationsentrepriser, og endelig ved en del til de handlendes nytte hensigtende forslag og forestillinger, der ved den højere øvrigheds anbefaling har opnået det tilsigtede formål, og dertil må i særdeleshed henføres:
Fjordens opmudring; thi da alle de fartøjer, som sejlede enten fra eller til byen, formedelst de mange grunde, som fandtes, dels i fjorden selv og dels for indløbet, ej kunde flyde over med daglig vande, når de stak dybere end 4 å 7 fod, så var de handlende nødte tll at lade varerne indlade og udlosse i
pramme, der altid var forbundet med større omkostninger og forårsagede sinkelse i handelsekspeditionerne, ej at tale om, at varernes forringelse og forvanskning ofte tillige var en selvfølge deraf.
For at hæve dette onde så meget muligt lagde denne duelige og at byen særdeles forijenle brave embedsmand, formeldle hr. juslitsråd Carøe, ikke alene en vel udtænkt plan til vinterhavns anlæg ved Udbyhøj samt til fjordens mangc og vanskelige grundes opmudring, hvorover der var blevet klaget i mere end et århundrede, og hvorpå et i året 1766 begyndt forsøg ganske mislykkedes, uaglet sådant dog kostede en belydelig kapital, men han formaade endog alle de handlende ved en i den anledning indrettet og af ham udarbejdet reglement indbyrdes al vedtage det som en lov baft den heldige virkning, at formeldle grunde er opmudrede til en dybde af 9 til 10 fod, med behørig dog forskellig brede fra søen til Slellerup og derfra til Klosters ladested til 8 fods dybde, hvorfra til byen attrås 7 fod, der vel ikke kan mangle opfyldelse, og når dette er sket, vil genstanden blive at arbejde åen dybere til 3 å 4 tod lige op til Ans.
Skibsbryggeen her ved byen er også efter hans plan og ved hans stadige virksomhed
mærkelig bieven udvidet og forstørret, skønl dette ellers nyllige anlæg i begyndelsen ej kunde blive udførl, uden at enkelte borgere ytrede en slags uvilje derimod, ligeledes har han sørget for, at enkolhaleplads blev anlagt og indrettet nærved forbemeldte brygge.
Efler hans forslag og forhen udarbejdet plan blev rådhuset at nyt opbygt i året 1778 og derefter i året 1795 siret med et lidet taarn med kuppel og spir, hvorudi blev anbragt et 24 timers gangværk, der tilforn i lang tid havde staaet v ed orgelvret lilbygning til rådstuen på 2 etager med gipsede lofter.
Endvidere blev efter hans plan St. Mortens kirkekor udi året 1779 forsynet med 4 ny skriflestole og plads for disciplene, og kirken blev da tillige renset for adskillige
gamle stygge og faldefærdige epitafier, til hvis vedligeholdelse intet var henlagt og ikke fortjente at bevares, men blev bortsolgte kirken til bedste. Derefter blev denne kirke (der tiltorn intet tårn havde) i året 1796 forsynet med et nyt grundmuret tårn, hvis kuppel og spir er tækket med bly. I dette tårn er ved hans og indvånernes frivillige sammeskud bekostet et ny 8 dages tårnur samt en ny kvarlerklokke dertil på , der nu bruges tillige til at ringe med morgen, middag og aften
samt ved alle andre lejligheder; ved tårnet er anbragt 4 vægtergange, og i året 1797 er der ansat en tårnvægter, der tilforn ej var i byen, til hvem der ligeledes er indrettet et kammer i tårnet.
Med alt dette arbejde har hr. justitsråd Carøe bestandig haft overopsynet.
En større lighed blandt byens borgere har han indtørt og vedligeholdt, der har virket enighed og god forståelse blandt disse; han har med penge og råd understøttet mange duelige og arbejdende borgereog derved befordret disses velstand, og det er efter hans forslag, at dettes arkiv nu er blevet ordnet.
Til erindring om denne mands fortjenester og uegennyttige iver har nogle af byens fornemste borgere bekostet hans skilderi, som de i året 1797 udi en kostbar og smukt udsiret ramme har ladet opsætte udi den såkaldle elegerede mænds sal på rådhuset med denne inskription:
Johan Friderich Carøe
Ved hvis Virksomhed som sin Fødebyes Øvrighed i 28 Aar
Staden forskibrave og retskafne embedsmand ingen fordele har haft eller villet gøre sig ved alle de her anmeldte forbedringer og indretninger, men han har i dets sted, forudelt alt hans derved hafte arbejde, tilsyn og rejser i anledning af opmudringsvæsenet, som en ægte patriot for denne bys vel, hvor han var født, selv udgivet og anvendt ikke ubetydelige penge, hvorfor han dog aldrig har forlangtnoget vederlag, betaling eller godtgørelse
Stv år efter at have taget afsked som borgemester sr efter at
have tjent på det 43de år, oplevet en alder af næsten 70 år og sidste vinter udholdt en lang og farlig sygdom, indser jeg, at rolighed for mig er nødvendig udi mine øvrige få dage. Jeg ansøger derforallerunderdanigst at m | Hansen, Anna Margrethe (I10324)
|
| 173 |
[Rosenørn-Lanng3.FTW]
[Rosenørn-Lanng.FTW]
[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]
Managed Skjærvad estate 1826 -33, then Hveringmølle estate till the fathers death when he bought it for 8000 rd, sold in 1854 to his son in law Count Rantzau lived there or in Randers till his death.
Frederik Ammitzbøll, født 21. juni 1795 på Holbækgaard,
død 28. aug. 1881 i Randers, forpagtede 1826 - 1833
Skærvad ved Grenaa, bestyrede derefter Hevringmølle til
faderens død, da han købte den for 8000 rbd., solgte den
1854 til svigersønnen greve Rantzau og levede derefter
dels der, dels i Randers; Gift dec. 1826 med Augusta
Meinicke, født 22. febr. 1810 i Grenaa, død 2. aug. 1841 på
Heringmølle, datter af købmand i Grenaa Thomas Meinicke | Ammitzbøll, Frederik (I12496)
|
| 174 |
[Rosenørn-Lanng3.FTW]
[Rosenørn-Lanng.FTW]
[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]
Niels Høyvalds 4th G. Grandfather:
He was the 3 child and oldest son of merchant in Randers Hans Hansen Carøe. There has been a lot of discussion about his birthdate however the papers that could prove it burnt when the Kristiansborg fire in 1884 happened, however his gravestone in Randers indicate November 9th 1742 , he was christened the 11 November. His godparents were Niels Mortense wife, Peder Brockes, Joseph Brinchmann, Rasmus Bang, Peder Sindberg Collegæ.
In 1758 he went to Norway where he was a writer (skriver , sorensskriver kontor) in Frederiksstad for 5 years. He came back after his father died in 1763 and started his legal work at the Byskriverkontor in Randers. He got his degree as prokurator on 8 July 1768 after having finished the examen in danish legal questions on September 7 1767. He got the degree with the average of comfortable. April7 1769 he got to be Vice raadmand in Randers with ascensionsret and the 28 July 1769 he was nominated by the King to be Byfogede in Randers and Herredsfoged in Sønderhald, Øster Lisberg
He got married according to writeup the 18 July 1771 ? and a year later Byfoged Søren Hansen died and Johan took over.
At the age og 61 years he asked for his resignation from the King, this was the 7 april 1804. He had then been working for the city for 35 years, of which 28 years as major of Randers. He stayed on asBirkedommer till 14 august 1811 after having just lost his youngest daughter in Memel.
The 5 September 1814 the King granted his request he lived for 5 years more in Randers and died in 18 October 1819 77 years old
He was burried at the new cemetary and his gravestone reads: Etatsraad and Mayor Johan Frederik Carøe , Knight of Dannebrog, born 9 November 1742 dead October 18 1819
His wife is burried at St Mortens Church where the square is now covered with stone.
In Randers hangs his painting (see file) which his citizens gave him in November 7 1742...it reads
Johan Frederich Carøe Through his 28 years of efforts the citiy improved its beauty, increased its trade, police and poor peoples care iomproved. His picture was painted and installed here by greatfull citizen.
In Randers Amtsavis nr 126 20 October 1819 you can read the following:
I have to announce that my unforgettable father Etatsraad and Knigth of Dannebrog Johan Frederik Carøe died after 8 days illness and 77 years of life, he enter the eternal life this 18 October.
On behalf of the next of kin and on my own account
Hansine Marie Ammitzbøll
Articles on file that was written by him and about him on file. Also documents done by him as Major of Randers.
The official published belief of J. F. Carøe as to his treatment of the citizens of Randers
as mayor:
Afskrift efter: Fra Randers Amt, Historisk aarbog
1921 page l09.
_______________________________________ _ ____
Borgmester Johan Frederiks Carøes borgerlige Trosbekendelse. J. F'. C.
var Borgmester i Randers 1773-l804).
Min. Borgerlige Troes Bekendelse.
l. Jeg troer: at man bør ynde alt, hvad der her i byen kan giøres, om
det end ikke er fuldt saa godt som det, der kan haves fra anden Haand
2. Jeg troer: at jeg aldrig bør fornærme nogen af mine Medborgeres
Credit, han være Kiøbmand eller Haandværker.
3. Jeg troer : at jeg aldrig bør sige en af mine medborgere
ubehageligheder paa et offentligt sted, uden den høyeste Nød .
4. Jeg troer: at enhver borger, han vøre rig eller fattig, høy eller lav,
bør skee lige Rett og Understløttelse, naar Avind eller fordomme vil
fornærme hans borgerlige Ære og sætte ham ud fra Næring og Bierring
ved at svække hans erhvervede Credit.
5. Jeg troer: at enhver Borger, hvad enten han er føed i Byen eller ikke,
hvad enten han har giftet sig med en af byens døtre eller ikke,
eller er kommen i svogerskab, bør betragtes igedan, naar han for
det øvrige er en duelig mand, thi det staar jo til enhver at betiene
sig af ham, om de vil.
Ved denne tro lever og døer jeg som borgmester.
Randers, den 2. Nov. 1776.
J. F. Carøe
JOHAN FREDERIK CARØE.
1742-1819.
.Johan Frederik Carøe, tredje barn og ældste søn af købmand i Randers Hans Hansen Carøe og 11 hustru Maren Schnell blev født i Randers 7 November og døbt den 11 Nov 1742 Faddere var Niels Mortensen'skone, Peder Brockes, Joseph Brinchmann, Rasmus Bang, Peder Sinberg Collegæ. I 1758, da han altså var 15—16 år gammel, gik han til Norge og var på en sorenskrivers kontor i Frederiksstad i 5 år; i 1763, kort efter faderens død, kom han tilhage til Randers og begyndte da som
21årig sin juridiske virksomhed som fuldmægtig på byskriverkontoret der; hans hroder, N C Carøe, siger i et brev om ham, at han da blev prokurator, hvilket vel vil sige, at han privat har givet sig afmed juridiske forretninger; thi beskikkelse som prokurator ved alle over- og underretter i Jylland fik han først 8 Juli 1768, efter at han 7 Sept 1767 havde taget dansk juridisk eksamen med karakteren"bekvem Året efter, 7 April 1769, blev han vicerådmand i Randers med ascensionsret, og 28 Juli 1769blev han af kongen beskikket til "at forrette byfoged i Randers og herredsfogede i Sønderhald Øster Lisherg og Rougsø Søren Hansens's ') tjenester imod derfor at nyde årlig 120 rdl og for alle embedets forretninger ved kommercielle ting at stå til ansvar
*) Denne datum findes i de Brock-Bredalske stamtavler og i nekrologen over J. F'. Carøe i
Randers Amts Avis for Nov. 1819. Efter velvillig meddelelse fra ordenshistoriografen, prof. Troels Lund, flndes denne datum ogsaa i ordenskapitlet i et register over de ældste riddere. Den til
ordenskapitlet i 1812 indsendte selvbiografi er desværre brændt med Kristiansborg i 1884. I Stadfeldt s Beskrivelse af Randers angives fødselsdagen at være 2 Nov., Hvilket rimeligvis er en trvkfejl, der derfra er gået over i Biografisk Lexikon. På gravstenen pa Randers kirkegård står tydeligt født 9. Nov.,
altså en tredje datum.
Sagens akter findes ikke i rigsarkivet, men af den kgl. resolution ses, at Søren Hansen formedelst alder og skrøbelighed selv havde ansøgt om denne ordning, som anbefaledes af stiftamtmand Rosenørn, der om J. F. Carøe havde udtalt, at det var en duelig mand, der selv havde tilbudt sig uden løfte om succession.
Allerede da har J. F. Carøe åbenbart følt sig sikker i sin stilling i Randers, thi i 1771 fik han, der da kaldes rådmand, tilladelse til i St. Mortens kirke at anbringe en lukket stol "i den sønder liden gang over 2 a 3 mands stole, og indgangen til samme fra våbenhuset 4), rimeligvis samtidigt med og i anleelning af, at han 18 Juli 1771 giftede sig.
Et år senere, i begyndelsen af December 1772, døde byfoged Søren Hansen, og som den tredje indstillede af 12 ansøgere findes J. F. Carøe, der havde Stiftamtmandens og, amtmandens attester for, at hanover 3 år har forestået embedet- for den forige byfogede vel og upåklagelig samt med stor vanskelighed og besværlighed, såsom han modtog dem i stor uorden. Udnævnt til Søren Hansens efterfølger hlev C. R. Voigt , med samtidigt indgav borgemester Breda) i Randers ansøgning om afsked fra embedet, der søgtes af viceborgemester S. Simesen ), der allerede 22 Jan. 1745 af Christian Vl havde fået succession på embedet og sørget for at få den fornyet af Frederik V og Christian Vll.
I den anledning skriver stiftamtmand Rosenørn 6 Febr. 1773:
"Da nu det danske kancellis respektive ordre af 22 Dec. 1770 pålægger mig
forklaring at ekspektanters forhold og duelighed, bevidnes pligtskyldigst, at bemeldte
viceborgemester Simensen (siden 1/45, da han dertil er udnævnt) aldrig har indfundet
sig som magistratsperson på rådstuen, aldrig taget del i forrelninger, magistraturet
vedlsommende, aldrig medt til nogen konsultation, hvor jeg, udi magislratens over
rerelse har Indet borgerskabet fremkalde, og aldrig ladet sig se, når jeg i
embedsforretning er kommet til staden. Således har hans forhold været i 10 år, jeg er
stiftsbefalingsmand, følgelig kan jeg ikke attestere hans duelighed til borgemester,
men vel at han er en svag og sygelig mand, der sjældent kommer eller kan komme ud
af sit hus. Dette uagtet begærer han i vedføjede Pro Memoria at være
borgemester i Randers; hvor vidt han er tjent dermed, vides ikke, men er
forvisset, at byen og magistraturet i så fald bliver mådelig betjent med ham.
Når da viceborgemester Simensen efler anførte omstændigheder ikke skulde
ascendere til virkelig borgemester, vidste jeg ingen dueligere dertil at bringe i forslag end rådmand Johan Frederik Carøe, der alene i nogle år har forbedret al ting i magistraturet og byfogedembedetog vist duelighed, nid og retsindighed.
Udi bemeldte Carøe's sted foreslås skyldigst vicerådmand Lillienschiold og til virkelig rådmand, da han hidindtil hår vist sig villig til forefaldne embedsmedfør
I det øvrige rekommanderer denne min pligtskyldigste beretning til favorable forestilling med lige forsikring, at hans majestæts tjeneste, Randers bys bedste og forretningernes behørige ekspedition ermin eneste attrå, da jeg i andet fald så meget mindre derfor tør respondere, som Randers har haft mange vanskeligheder, som ved rådmand Carøe's retsindige bestræbelse og utrl han fremdeles være os somsin absolut og suveræne enekonge og herre
huld og tro, vores og vores kongelig arvehus gavn og bedste søge, vide og ramme,
skade og fordærv af yderste magl, evne og formue hindre, forekomme og afværge, s anstår efter
den ed, han os derpå aflagt haver. Hvorfore vi hermed byder og befaler samtlige
borgerskabet i bemeldte Randers, at de fornævnte Johan Frederik Carøc herefter for
deres borgemester agter og holder "
Et borgemesteren embede alene gav imidlertid i de tider sin besidder kun en ringe
indtægt, hvilket også fremgår af det følgende.
Birkedommer i Dronninghorg birk Lund indgav 21 Dec 1774 ansøgning om på grund af svagelighed at måtte få J. F. Carøe, der sidder ved et meget ringere embede end dette og kan ej have fornøden udkomme adjungeret sig med successionsret; og i den anledning indgav J F Carøe 27 Dec 1774 følgende ansøgning:
Når deres kongl. majest. allernådigst vil konferere mig birkedommer og skriver Jens Nicolai Lund's tjeneste, når samme lovlig ledig vorder, da forbinder jeg mig at assistere hannem som adjungeret udialt, hvis han af mig måtte begære, på mit eget an- og tilsvar og efter hans død erlægge den imellem os aftalte pension til hans enke
Allernådigste konge !
Af borgemestertjenesten kan hvelken jeg eller nogen mand leve; når husleje, kongelige og byens skatter er betalte, har jeg til at føde, klæde mig og familic af ej 100 rdl. årlig; min antecessor
arvede store midler, der soutenerede hannem; hans formænd var alle førende købmænd, og den tid kunde begge dele, både embedet og negotien bestrides, uden at enten af delene blev forsømt; nu er embedets forretninger således vokset, at dette ej længere har sted; det øgende er det eneste embede, der kunde tillægges min ringe tjete; alle byens øvrige justitsbetjente har enten et herredsfoged eller skriverembede annekteret til deres tjeneste, men jeg intet.
Allernådigste konge!
Naar de, der skal pleje ret og retfærdighed, må fremdrage deres tid en bedrøvelige armod, da kan dette med den deraf fødende for¶lettelig tvinge et ærekært og ellers redeligt gemyt til at begå saadanne gerninger, der skader deres majest. høje tjeneste, publikum vanære embedet. At min tjeneste er af det ringeste slags, og at ej haver andraget noget urigtigt, det ansøger jeg underdanigst, at min høje foresatte øvrighed herpå nådigst vil attestere, og sukker næst om allernådigst bønhøring.
Ansøgningen blev anbefalet af stiftamtmændene Skeel og Rosen, men blev for successionells vedkommende ikke anbefalet af Kancelliet, der dog udtalte, at når J. F. Carøe gik birkedommeren flittigt til hånde, kunde han vel gøre sig ved vakance håb om sucsion." Et fjerdingår senere, 30
Marts 1776, søgte saa birkedommer Lund endelig afsked og anmodede indtrængende om at få J. F. Carøe efterfølger, da denne ikke alene siden forrige ansøgning, men dog længe forud trolig havde hjulpet ham, uden at han havde sig i stand til at belønne ham derfor. Nu var han så gammel
svagelig, at han ikke mere kunde bestyre embedet, af hvilket J. F. Carøe havde forpligtet sig til at lade ham beholde som pension embedets årlige visse indtægter og hans hustru det halve deraf efter hans død.
J. F. Carøe's ansøgning af 30 Marts 1775 om embedet lyder således:
Allernaadigste konge !
Når jeg må finde måde for deres kongeligc majestæts øjne og erholde birkedlommer Lund's tjeneste annekteret på de af ham anførte konditioner til min ellers ringe og usle tjeneste, der hverken kan soutenere mig eller nogen mand, der ej som form allerede allernådigst er anfortroet, ej ved mig skulde blive foragtet, og jeg i frygt for mine pligters opfyldelse eller af menneskelig skrøbelighed til detkummerlige livsophold begaa det,der ellers aldrig kom mig i tanken; at jeg ej af borgemestertjennesten kan soutenere mig og familie, da den levner mig 100 rdl. årlig til klæder og føde, og at ingen anden tjeneste her er, der bekvemmelig uden denne, der og forhen var [væretl tillagt en af magistraten her
, samme kan tillægges, håber jeg minl høje superieur, hans ekscellence
hr. gehejmeråd og stiftsbefalingsmand de Rosenørn forhen på min allerunderdanigste
supplik af 27de Dec. 1774 har attesteret; jeg sukker derfor med Lund om allernådigst
bønhF. Carøe
betalte indtil 1 Jan. 178O. da den blev overført på postkassen.
I disse embeder blev nu J. F. Carøe siddende i en lang årrække, indtil han selv paa grund af alder og svagelighed trak sig tilbage fra dem. Som en fremragende dygtig, men ogsaa meget myndig embedsmand*) erhvervede han sig i Randers et stort ry, der endnu langt
*) Det hed sig i Randers, at J. F. Carøe stundom afgjorde en sag ved at lade vedkommende
borger kalde, når denne mødtec, drejede han kontornøglen om og pryglede ham med sin stok, hvilket
aldrig blev påtalt. Det var måske grunden til, at han, som anført var hver god mands ven og
rådgiver og forstod at forebygge processer, så at ingen prokurator kunde trives i byen.
fra er glemt, og alleredc 8 Okt. 1790 blev han af kongen, efler mundllig tilkendegivelse
til kallcelliet, udnævnt til JUSTITSRAAD ; samme år, 17 Dec. 1790, blev han beordret til
sammen med amtmand D. Pentzt at indtræde i en kommission til at undersøge den fra St. St. Blicher's novelle »Eneste Barn- bekendte jyske godsejer og landsdommer Friderich Schinkel's forhold
I 1797 lod de fornemste borgere i Randers i anledning af hans fortjenester af åens uddybning male et billede af ham og ophænge i rådhussalen, hvor det endnu indtager hæders pladsen på endevæggen med billeder af Niels Brock og hustru Lene Bredal på hver side. Billedet, der er et knæstykke i næppe fuld legemsstørrelse, og indfattet i en rigt udskåret, meget dekorativ, folgyldlt ramme, er signeret Je
Jessent pinxit Apenradensis 1797; og således malet af Eckersberg's lærer, en for sin tid dytgtig, om end ikke fremragende kunstner og håndværker, og givere et sikkert vellignende og ganske livfuldt billede af den kloge og myndige mand. Det ridderkors, hvormed billedet nu er smykket, maa dog være malet paa senere, da J. F. Carøe først blev ridder i 1809. Billedets baggrund viser et fjordlandskab; på fjorden ses en af to heste dreven muddermaskine, en hentydlling til J. F. Carøe's for tjenester af fjordens uddybning, og på landjorden en med fire heste forspælldt plov, rimeligvis en hentydning til hans forbedring af byens markjorder. Til billedets vedligeholdelse er der samtidigt med dets ophængning legeret en kapital på 100 rdl.
Endelig blev han 1 Aug. 1800 beordret til med vicerådmand Eske Bendixent at sammentræde en kommission for "at udarbejde de fornødne forslag om de forholdsregler, som efter grundsætninger, der indeholdes i den for håndværkerne i vor kongelige residensstad København underl 21 Marts sidstl. udgangne anordning, kan være at bestemme for lavene i vor købstad Randers med hensyn
til dette steds særegne beskaffenhed.
Allerede 18 Juli 1771 havde J. F. Carøe ægtet Anna Margrethe Hansen, døbt 7 Febr. 1751 og død 10 Maj 1808, datter af overvejer og måler i Randers Johan Hansen og Frederikke Brock (halvsøster til legatstifteren Niels Brock); hendes 7 år yngre søster Margrethe Kirstine blev 11 år senere gift med Nicolai Christian Carøe, der da var herresfogede i Middelsom og Sønderlyng herreder, men havde bolig i Randers indtil 1784.
I dette ægteskal), fra hvilket den store Randerslinje af Carøe'er nedstammer, fødtes der i årene 1772 til 1780 i alt 7 børn, af hvilke de to næstældste og det yngste (Frederikke, døbt 8 Aug. 1773, begravet 2 Marts 1775, Johan Frederik, f. 18 Dec. 1774, d: 30 Jan 1775 og Niels Brock, f. 5 Sept. 1779, d. 3 Marts 1780) døde i spæd alder.
Det ældste barn, datteren Hansine Marie, fødtes 4 Juli 1772 døde 1 Marts 1849 på Holhækgård ved Randers; hun blev 12 Sep 1794 gift med cand. jur. Rasmus Ammitzbøll senere kaptajn og ejer af Holbækgård, f. 8 Juli 1765 på Rask, d. 18 Maj 1850 på Holbækgård. Fra dem nedstammer en stor slægt, der endnu til dels har hjemsted i det nordlige Jylland.
Det fjerde barn, sønnen Johan Frederik, f. 1812 med Christiane Frederikke Caroline Gøtzsche, f. 29 Juli 1785 i Ørsted præstegård, d. 5 Juli 1845 Øster Velling. Fra dem nedstammer også en stor slægt, der til dag endnu har sit hjemsted i det nordlige Jylland.
Det femte barn, s15 med Louise Cathrine Dodt, f. 11 April 1785 i Helsingør, d.6 Febr. 1866 på Sauntegård. Fra dem nedstammer ligeledes en « slægt, hvis hjemsted længe var egnen om Helsingør, men som nu vidt spredt.
Det sjette barn, datteren Frederikke, fødtes 2 Aug. 1778 og døde 21 Nov. 1809 i Memel i Preussen; hun blev 23 Nov. 1804 gift med dansk konsul i Memel Johan Heinrich Lorch, f. 21 Marts 1778 Memel, d. der 13 Okt. 1828. De havde kun et barn, en datter, der atter efterlod kun en datter.
I en alder af godt 6l aar, efter i 35 aar at have været embedsmand og i 28 år
borgemester i Randers søgte J. F. Carøe 7 April 1804 afsked som borgmester paa
grund af svækket syn og mindre god hukommelse, men beholdt dog ligesom broderen
i Horsens foreløbigt sin landjurisdiktion.
Til Kongen
"Den 7de April 1769 blev jeg allernådigst beskikket til rådmand heri byen og
tillige konstitueret by- og herredsfoged i den virkelige for alder suspendertes sted,
hvilke embeder jeg betjente indtil den 7de April 1773, da jeg allernådigst erholdt bestalling som borgemester. Den Iste Juni 1775 blev jeg lige allernådigst birkedommer og skriver til Dronningborg birk.
Jeg har altså oplevet den sjældne lykke at have været embedsmand i fulde 35 år og er nu den ældste justitsbetjent i Danmark og Norge. I denne lange tid har jeg tjent under 16 overørigheder, fordi birket forde birket har ligget i 3de og endnui 2de amter. At ingen af disse nogensinde har fremført klage over mig, vil kollegialregistranterne bevise, ligesom jeg og fra de anno l802 levende allerunderdanigst vedlægger attester litr. A., der godtgør, at jeg har været heldig at bevare disse høje og retskafne mænds yndest.
Hvad jeg efter mine svage evner til min fødebys vel har- fordi jeg aldrig savnede raad og kraftfuld understøttelse fra mine hlje foresatte - udrettet, det ses allernådigst af embedsattesten nr. 1 og af det vidnesbrd, den ældste og mest agtede del af mine medborgere har meddelt mig, betegnet litr. B.
Borgemesterembedets indtægter er her som flere steder ubetytdelige og kan umulig ernære en familie. Som birkedommer og skriver har jeg ingen løn af deres kongelige majestæts kasse, blot efter forordningen af 4de Nov. 1720 af birkets circa. 4000 tdr. hartkom 2 sk. af tønden. Min formand havde 100 rdl. af deres majestæts kasse, der ophørte med hans afgang, og dog svarede jeg hans enke
indtil lste Jan. 1780 en årlig pension af 100 rdl. efter litr. C.
Ved økonomi og i mine yngre år som kommisarius såvel i befalede som private sager har jeg til mig og familie fundet udkomme, dog uden at kunne gøre oplag for den gamle mand.
Jeg brnnske og vilje, så at intet mer står tilbage, end hvad der bør efterhjælpes, og som i denne sommer kan fuldføres; nu mine aar er mange og mine kræfter daglig aftager, bønfalder jeg allerunderdanigst, at må allernådigst blive entlediget fra
borgemesterembedet med en sådan pension, som deres kongelige majestæt allernådigst vil forunde mig, der kunde befri mig for at lide mangel i alderdommen.
Birkedommer- og skriverembedet som ved min afgang efter resolution betegnet litr. D. skal indgå, ønskede jeg at beholde - om deres kongelig majestæt således allernådigst for godt befinder endnu en føje tid, dels for ikke med at sættes ud af al virkekreds, da dette bedre end hint ved nogen hjælp af holdene folk lader sig bestyre, og dels for at ordne alt således, at samme kunde overleveres til de 6
herreder, hvorfra birket i den ældre tid er taget, og hvortil der hører tid.
Jeg sukker og beder om deres kongelig majestæts allernådigste bønhørelse.
Afskedsansøgningen er givet følgende påtegning:
"Ansøgningens vedlagte bilager vidner noksom om supplikantens fortjenester at det offentlige i hans virkekreds.
Også jeg skylder sandheden det vidnesbyrd, at jeg i min embedstid her i Randers haver lært at kende supplikanten som en ved duelighed, virksomhed, klogskab og indsigter udmærket embedsmand, der tør gøre sig håb om deres kongelig majestæts nåde, hvortil han anbetales allerunderdanigst af
Jens Benzon ...
Og for at betone yderligere, at det var ham om at gøre at få afsked bevilget, føjede J. F. Carøe få dage efler, 10 April 1804, en yderligere ansøgning til:
Nådigste Kronprins og Herre
Det var i året 1787, da denne by blev glædet ved deres kongelig højheds første naadigste
nærværelse, at deres kongelig højhed naadigst ønskede, det byen skulde gives en vinterhavn og fjordens grunde renses til en passende dybde.
Efter at denne så gavnlige befaling lykkelig og med byens egne kræfter var
fuldført, befalede deres kongelig højhed senere i lige ædel hensigt, at den vigtige Gudenå
skulle gøres navigabel i det mindste til Ans, og højeste befaling har Havnekommissionen, hvis formand jeg er, også været heldig at efterkomme.
Opmuntred herved, og da deres kongelig højhed ved deres første nærværelse her altid har nådigst
ytret deres høje tilfredshed med denne by og der herskede orden, og
fordi mine år er mange og kræfterne aftager, så bønfalder jeg underdanigst, at min allerunderdanigst herved vedlæggende ansøgning om at forløses fra borgemesterembedet med en sådan pension
som hans kongelige majstæt allernaadigst befaler matte nyde der kongelig hnteressant, idet den giver en oversigt over, hvad han fik udrettet i sin 28 aarige
virksomhed som borgmester, hvoraf bedst fremgaar hvor meget Randers skylder ham.
Lilr. A.
1) 1 34 år har justilsråd Carøe været embedsmand og i 28 it vidnesbyrd som den mands, han længst har
arbejdet med, og som nøje maatte kunne vurdere hans flid og dåd. Sandhed efter
fuldeste kundskab skal give mig ord og bestemme hvert ord.
1) I min hele embedslid i stiftet har aldrig nogen af Randers borgere bragt til mig
enten klage over ophold eller besværing over forurettelse; altid har jeg fundet byens
sager i bedste orden og tingenes gang jævn og til rette tid befordret. At lempe og lede
gemytterne til det rette, (en hos lse.
2) Hans omhu for byen og dens tilvækst og flor fortjener en såre udmærket berømmelse. Jeg taler ej om hans opmuntringer med råd og dåd til handelstoretagender og rask driftighed; dette ved jeg vel, men det ligger ej for øjnene. Her nævner jeg alene, hvad der ses og er alle vitterligt:
a) I disse mine 18 år er ved hans forsorg med lempe de, ikke få, stråtage for længst
komne bort.
b) Fattigvæsenet er sat og holdt ved hans kloge nidkærhed i fuldeste orden, sgninger Rådhus og kirke
vundet i anseelse; haver blevne bebygte; grimme tårne er komne bort og det hele
således forskønnet.
3) Men det, som gør hans embedstid uforglemmelig, er havnens og den lange fjords
altid ønskede, forhen forg
fortjente enhvers agt
Som amtmand i Randers fra 1789, indtil jeg sidst i året 1793 blev forflyttet som
stiflamtmand i Ålborg, har jeg så meget nøjere lært at kende hr. justitsråden som
embedsmand.
Jeg har med glæde fundet hos ham alle de egenskaber, som udgør den retskafne
embedsmand: kundskaber, årvågenhed, venlighed, utrætlelighed, Iyst at gavne det
almindelige, attrå og held til at arværge processer og trætte, endog førend
forligelseskommissionerne blev indrettede, redebonhed til at gavne sine medmennesker,
uegennyllighed, og udmærkel moralitet.
Og ved disse gode egenskaber har han i hans mange embedsår aldrig savnet hans
foresattes agt og hengivenhed eller hans medborgeres og undergivnes fulde tillid og
kærlighed - en belønning, der ærefuld følger den retskafne mand indtil graven.
Aalborg den 8de April 1802. Pentz , Amtmand
III) "I den lange række af år, jeg har været anbetroet bestyrelsen afRanders amtmandskab, må jeg have fundet lejligheden nøje at kende de mig underordnede rettens betjenere. Som en følge heraf kan jegi medfør ed og og pligt meddele hr. juslitsråd, borgemester, birkedommer Carøe i Randers det velfortjente vidnesbyrd, at han i et og alt i og uden for embede stedse med en sjælden iver,
virksomhed og redelighed har bestyret og udført det ham anbetroede, derved erhvervet
undergivnes fortrolighed, foresattes agt og yndest, hvilket herved under hegæring, og da han er birkedommer
for Dronningborg birk, hvoraf en del er beliggendc i Viborgamt, ikke undslå mig for
offentlig at bevidne, at hr. justitsråden i al den tid, hans embede har stået i forbindelse
med det mig betroede, stedse har udmærket sig ved kundskab og i er og klogskab, så at
enhver hans embedspligt var ham lov og klog erfaring ledede ham under deres
fyldestgørelse.
Viborg den I5de April 1802. Sehestedt | Carøe, Johan Frederik (I10637)
|
| 175 |
[Rosenørn-Lanng3.FTW]
[Rosenørn-Lanng.FTW]
[Brøderbund WFT Vol. 5, Ed. 1, Tree #0574, Date of Import: Dec 16, 1999]
Student Aarhus 1883, cand jur 1887. Captain. Bought the estate Holbækgaard 8 May 1891 in Ringsø from cousin Hans Henrik Ammitzbøll and November 6 1812 he bought Hevringmølle for 43000Rd
After his death the estate plus the forrest in Marie Magdalene county and the churches Holbæk and Udby churches sold to Etatsraad A Mourier Petersen for 72000 Rd
Hansine Marie Carøe,født at 4. juli 17-72 i Randers, død paa Holbækgaard
(Rougsø Hrd.) 1. marts 1849; Gift 12. sept. 1794 i Randers med Rasmus
Ammitzböll, født 8. Juli 1765 paa Rask, død 8. maj 1850 på Holbækgaard, student
fra Arhus 1785, cand. jur. 1787, købte 22. juni 1791 Holbækgaard i Rougsø
herred af fætteren Hans Henrik Ammitzböll og 6. nov. 1812 Hevringsmølle for
43.000 rbd. Var kaptajn i landeværnet, medlem af tiendekommissionen, søn af
kancelliråd Laurids Ammitzböll til Rask og Marie Sophie Rohde. (Rasmus A. gift 1
gang 12. okt. 1791 med Else Marie Hansen, født 19. dec. 1760 i Randers, død 25.
aug. 1795 på Holbækgaard, datter af overvejer og måler Johan
Hansen og Frederikke Brock). | Ammitzbøll, Rasmus (I11453)
|
| 176 |
[Rosenørn-Lanng3.FTW]
[Rosenørn-Lanng.FTW]
Maren Madsdatter, f. i Aug. 1643 i Randers †25 Juni 1723 smst., bgr. 16 Juli i St. Mortens K. "meget agtet for hendes store Dyd og Forstand, Alder og Rigdom".; gift 24 Juni 1667 i Randers m. Assessor i Kommercekollegiet, Land- og KrigskommissÅ“r Jens Poulsen til Søbygaard, f. 22 Aug. 1635 i Kolding, dbt. 26 s. M. †7 Maj 1687 paa Søbygaard, bgr. i Randers St. Mortens Kirke. | Poulsen, Jens (I6698)
|
| 177 |
{geni:about_me} Lars Harald Mörling
Vad som gäller familjen Mörling så förhåller det sig så att enligt Lars Harald Mörling och enligt det sagda till sin fru Märta kom släkten från Lars Månsson (Bringius). En man som kom att utstå en svår arrest tillsammans med övriga svenska ambassad personalen i Moskva åren 1655 - 1658. Det rådde mycket frostiga relationer mellan länderna. Lars Månsson hade en relation med en rysk kvinna och kom att smuggla med sig en son från dessa år till Sverige. Kvinnankunde inte följa med till Sverige av förklarliga skäl. Lars Månsson överlämnade barnet i så kallat trygga händer i Sverige. Familjen som toghand om den ryskfödda sonen har förmedlat uppgiften till pojken om sin ryska bakgrund och som också förmedlats genom flera generationer.
Lars Månsson kom senare att gifta sig och få barn med en svensk kvinna väl hemma i Sverige. På äldre dagar blev han adlad Mörling med nr 1130 i Sverige, men släkten dog ut snart på svärd sidan.
Själva namnet Mörling som sådant härstammar till hälften från Mörlunda där Lar Mörling var ifrån. Den andra hälften från den tiden då det populära ändelse namnet var ”ling”.
Min farfars far Lars Mörling tog sig efternamnet Mörling då han tyckte det vara det rättmätiga att göra.
Christian Mörling | Mörling, Lars Harald (I15427)
|
| 178 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Castillo-Belmar, Mario (I25290)
|
| 179 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Mario Castillo-Belmar / Anette Fürst (F27318)
|
| 180 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Familie: Magnus Fürst / Eva Parboäng-Fürst (F34723)
|
| 181 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Fürst, Astrid (I25292)
|
| 182 |
Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Fürst, Charlotte (I25249)
|
| 183 |
{geni:occupation} Doctor | Fürst, Bo Eskil (I15700)
|
| 184 |
& 1783 Dorothea, brygger Lorentsens datter | Lange, Johannes (I10690)
|
| 185 |
&1 Landstingshører Mejer i Odense | Broholm, Karen Andersdatter (I7442)
|
| 186 |
&1 Sofie 1746-1771 | Reinick, Christian Fabricius (I10243)
|
| 187 |
~Europäische Stammtafeln, J.A. Stargardt Verlag, Marburg, Schwennicke, Detlev (Ed.), Tekst: III 110, 727 | Vendôme, Jeanne de (I24790)
|
| 188 |
~Stammtafeln zur Geschichte der Europäischen Staaten, 4 volumes, Marburg, 1953, 1975, Isenburg, W. K. Prinz von, Reference: I 160, Ancestors of Queen Juliana, Jaarboek Centraal Bureau Genealogie, DenHaag, Reference: 5120 | Schwarzburg-Blankenburg, Heinrich Xxxi, Greve af (I2698)
|
| 189 |
~Stammtafeln zur Geschichte der Europäischen Staaten, 4 volumes, Marburg, 1953, 1975, Isenburg, W. K. Prinz von, Reference: I 68;III 48, The Lineage and Ancestry of H.R.H. Prince Charles, Prince of Wales, Edinburgh, 1977, Paget, Gerald, Reference: P 37 | Honstein, Heinrich XI von (I1848)
|
| 190 |
~Stammtafeln zur Geschichte der Europäischen Staaten, 4 volumes, Marburg, 1953, 1975, Isenburg, W. K. Prinz von, Reference: III 41, Nachkommen Gorms des Alten, 1978 , Brenner, S. Otto, Reference: 1791,1771 | Mansfeld, Albrecht II, Greve af (I1023)
|
| 191 |
~Stammtafeln zur Geschichte der Europäischen Staaten, 4 volumes, Marburg, 1953, 1975, Isenburg, W. K. Prinz von, Reference: III 48, The Lineage and Ancestry of H.R.H. Prince Charles, Prince of Wales,Edinburgh, 1977, Paget, Gerald, Reference: O 19 | Honstein Klettenberg, Ernst IV, Greve af (I2487)
|
| 192 |
~Stammtafeln zur Geschichte der Europäischen Staaten, 4 volumes, Marburg, 1953, 1975, Isenburg, W. K. Prinz von, Reference: vol I page 97, Nachkommen Gorms des Alten, 1978 , Brenner, S. Otto, Reference: nr 530 | Hessen, Otto I von (I773)
|
| 193 |
09.04.1776 Lucie Gräfin von Hardenberg-Reventlow in Hannover geboren.
1796 Ehe mit Karl Theodor Friedrich Reichsgraf von Pappenheim
Ab 1802 Trennung der Partner, später Scheidung
09.10.1817 Heirat mit Hermann Ludwig Heinrich Graf von Pückler-Muskau, 1826 Scheidung der Eheleute.
Lucie nimmt regen Anteil an der Parkomanie ihres Mannes. Sie unterstützt ihn mit ihren Ideen und bemüht sich mit der Umsetzung gartengestalterischer Pläne.
1826 bis 1829 Sammlung der Briefe von Pückler während dessen Englandreise. Dieser Briefwechsel bildet die Grundlage für die Herausgabe Der “Briefe eines Verstorbenenâ€.
1845 Verkauf der Standesherrschaft Muskau, später Umzug nach Branitz.
08.05.1854 Lucie stirbt in Branitz und wird auf dem Vorparkfriedhof beigesetzt.
1884 Umbettung der Überreste der Fürstin in den Tumulus an die Seite Pückler-Muskaus | Hardenberg-Reventlow, Lucie Anna Christine Wilhelmine (I11591)
|
| 194 |
1 LVG Ralsvik | Barnekow, Morten D. Y. (I2904)
|
| 195 |
1 LVG Teschenhagen | Barnekow, Morten D.Ä. (I22070)
|
| 196 |
1 PROP
2 PLAC Potlos
2 SOUR S5259
3 DATA
4 TEXT Date of Import: Sep 14, 2003 | Krakevitz, Joakim V. (I22053)
|
| 197 |
1 søn | Reichstein, Jørgen Chr. (I19383)
|
| 198 |
1. besidder af baroniet Stampenborg.
Optoges ved kgl. patent af 1 sep. 1810 i friherrestanden | Stampe, Baron Holger (I10299)
|
| 199 |
10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) 10 børn og efterko m m e r e k e n d t til 13. generation. | Brammer, Agneta Birgitte (I11314)
|
| 200 |
10 Generationer med rod i Marsken (ISBN 87-985296-0-2/bind1-3) 10 børn og efterko m m e r e k e n d t til 13. generation. | Arctander, Hans Nicolai (I11115)
|
|
.jpg "Reventlow, Christian Ditlev 1671-1738")
